EU-lovgivningens stigende betydning, også globalt, har medført en regulær lobbyist-invasion i Bruxelles. På få år har det vendt fuldstændigt op og ned på lobbyisternes vilkår i det vigtige magtspil i Europas hjerte, hvor lobbyscenens nye spillere har vundet indflydelse på bekostning af de traditionelle organisationslobbyister.

”Den gamle lobbymodel er død. Vi er på vej ind i en ny æra. Den er kendetegnet ved større kompleksitet og uigennemskuelighed på alle niveauer,” fastslår en af EU-lobbyismens grand old men, Daniel Guéguen, der med mere end 40 års erfaring som lobbyist for europæiske landbrugsinteresser er en prominent repræsentant for l’ancient regime.

Hvis man i dag vil have indflydelse i Europa, skal man mere end nogensinde forstå, at der gælder andre rammebetingelser for den politiske interessevaretagelse end tidligere. Det er budskabet fra en række politikere og lobbyister, som Mandag Morgen har talt med.

Superlobbyist: Junglelov i Bruxelles 

Daniel Guéguen har både arbejdet for sukkerindustrien og mere generelt for franske og europæiske landbrugsinteresser. I dag har han sit eget lille lobbybureau i Bruxelles ved siden af sin tjans som ekstern professor ved Europakollegiet, College d’Europe i Brügge. Se også tekstboks.

Han konstaterer, at der i dag hersker en ny ”junglelov” i Europas magtcentrum. De sidste 10 års udvikling, ikke mindst udvidelsen af EU og Europa-Parlamentets stigende indflydelse, har medført en stærkt stigende kompleksitet i lovgivningsprocessen, en eksplosion i antallet af interessenter og en dalende gennemsigtighed i lobbyarbejdet.

”Alt har ændret sig til det værre. Det er blevet meget vagt og uigennemsigtigt, og som lobbyist skal du kæmpe som i junglen,” siger Daniel Guéguen til Mandag Morgen. ”Tidligere var en god lobbyist en god netværksbygger. Det er ikke længere nok. Nu skal du også have specifik juridisk ekspertise, og du skal være en god kommunikatør. Arbejdet er mere komplekst end nogensinde,” siger han.

Han har netop udgivet en ny bog, ”Reshaping European Lobbying”, der gennem samtaler med 75 europæiske lobbyister fortæller, hvordan lobbyindustrien på få år er blevet vendt fuldstændigt på hovedet. Mens det i Bruxelles vrimler med lobbyister fra både USA, Kina, Indien og de nye EU-lande, lytter beslutningstagerne mindre til dem end tidligere.

Nye lobbyister stormer frem

Mens repræsentanterne for det gamle lobbyregime beklager forandringerne, ser de nytilkomne spillere lysere på sagen.

Bag en af de største aktuelle succeshistorier står to unge danskere, Jacob Lund Nielsen og Timme Bertolt Døssing, der startede lobbybureauet Cabinet DN tilbage i 2004. Begge havde tidligere arbejdet som assistenter for danske europa-parlamentarikere og været genstand for intens lobbyisme. Deres virksomhed er i dag rykket ind på top-10-listen over de største lobbykontorer i Bruxelles. Se figur 1.

”Vi blev født som firma ud fra en oplevelse af, at den lobbyisme, vi så, ikke længere var tilstrækkelig til at få ført danske erhvervsinteresser ordentligt igennem. Det var formentlig, fordi man lavede lobbyisme på samme måde, som dengang EU var EF,” siger Jacob Lund Nielsen, partner i Cabinet DN.

Han er enig med Daniel Guéguen i, at lobbylandskabet i Bruxelles har forandret sig fundamentalt. Men derfor er det også naturligt, at nye lobbyister vinder frem på bekostning af gamle.

”EU blander sig i mere og mere, lovgivningen er blevet mere detaljeret, og der er mange flere aktører med om bordet. Derfor stiger antallet af lobbyister også. Men det skal vi være glade for, for før var de danske interesser ikke med ved bordet,” siger Jacob Lund Nielsen.

Virksomheden er, med sine 30 fastansatte lobbyister og lobbyudgifter på ca. 3 millioner euro årligt, rykket op i mellemvægterkategorien. Der er stadig et stykke op til top-3, hvor man finder de store multinationale lobbykæder med amerikanske rødder: FleishmanHillard, Burson-Marsteller og Hill & Knowlton.

De organiserede, brede interesseorganisationer har historisk været helt afgørende for EU’s legitimitet. 

”Denne systemiske afhængighed kan spores tilbage til manglen på folkeligt engagement i EU, behovet for at skabe konsensus blandt 28 medlemslande […] og en kronisk mangel på ressourcer i EU’s institutioner i forhold til indholdet af deres funktioner,” skriver forskerne Justin Greenwood og Joanna Dreger i en artikel om lobbyisme.

Brancheorganisationerne er stadig vigtige, men fordi de er så store, kan det i enkeltsager være nyttesløst for virksomheder at bruge dem som kanal til indflydelse. Derfor er mange virksomheder både til stede i Bruxelles på egen hånd, gennem en brancheorganisation og som klienter hos tredjepartsbureauer.

Eksempelvis har Danfoss og DONG selv repræsentationer i Bruxelles, mens de også er medlemmer af Dansk Industri, som så igen er medlem af BusinessEurope – vel at mærke samtidig med at DI selv driver et af de største danske lobbykontorer.

Dertil er der et hav af forbrugerorganisationer og ngo’er. Mange af de største er velkendte aktivistorganisationer som Greenpeace, Amnesty og Transparency International, der også har omfavnet lobbyismen i EU. Men top-10 omfatter f.eks. også det mindre kendte europæiske forbrugerråd, BEUC, der har 17 fuldtidsansatte lobbyister til at påvirke lovgivningen i Bruxelles. Se figur 4.

[graph title="Lobbyismens top-10, ngo’er" caption="Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/27591-aba_fig04_top-10-ngoer_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/fe697-aba_fig04_top-10-ngoer_0.png" text="Ngo’er og forbrugerorganisationer anses også for at være lobbyister i EU’s system, fordi de arbejder for særinteresser."]Note: 1 Opgjort i forhold til udgifter til direkte lobbyisme i EU., Kilde: EU’s åbenhedsregister. [/graph]

Nye veje til indflydelse

Det ændrede lobbylandskab betyder, at lobbyister og virksomheder må tilpasse deres måder at opnå indflydelse på. Her er et af de vigtigste råd fra lobbyisterne, at man skal så tidligt på banen som overhovedet muligt.

”Prisen for indflydelse stiger eksponentielt over tid. Jo længere du venter med at melde ind, jo mere skal du kæmpe for at blive hørt,” siger Jacob Lund Nielsen, partner i Cabinet DN.

Det har altid været tommelfingerreglen. Men det er af større betydning i dag, fordi man ikke længere kan forvente at blokere for specifik lovgivning – heller ikke selv om man repræsenterer en kæmpevirksomhed. 

Som Guido Kayaert, tidligere vicepræsident for fødevaregiganten Nestlé, siger i Daniel Guéguens bog:

”Hvis du intervenerer for sent i en sag, er det eneste, du kan gøre, at forsøge at stoppe, at teksten bliver endnu værre for dig.”

I dag begynder lovgivningsprocessen tidligere end førhen, fordi der er opstået en praksis med uformelle møder. På de særlige trepartsmøder med nøglepersoner fra medlemslande, Kommissionen og EU-Parlamentet bliver man enige om retningen af et nyt forslag. Her har lobbyister ingen adgang.

Det betyder, at de store linjer i lovgivningen bliver lagt meget tidligt i processen. Derfor skal en lobbyist, der søger indflydelse, meget tidligt på banen. Efter første udkast er det meste af løbet allerede kørt.

”Vær i så god tid som overhovedet muligt. Det nytter ikke meget at kritisere et forslag, hvis der allerede er et udkast,” siger Daniel Guéguen. 

Vær nyttig, ærlig og inddrag andre

Et andet råd til at få indflydelse er ganske enkelt, at man skal gøre sig nyttig. Hvor der tidligere har været meget aggressiv og destruktiv lobbyisme, så er det ved at gå op for de europæiske lobbyister, at den strategi ikke rykker meget i Bruxelles.

”Det handler om at kunne tilbyde brugbar information og ekspertise til dem, der skriver forslagene. Og de må for alt i verden ikke miste tilliden til det materiale, man giver dem,” siger Daniel Guéguen.

For folk med langsigtede interesser kan en nyttig fremgangsmåde være at angribe en sag med et bredt perspektiv og inkludere konkurrerende interesser for at lave langsigtede forslag til lovgivning. Et eksempel er papirindustriens samarbejde med WWF om at lave et roadmap til en konkurrencedygtig CO2-besparende økonomi i 2050, som EU-Kommissionen valgte at støtte.

Men mest af alt er det vigtigste i den nye lobbymodel, at man er opmærksom på de evigt foranderlige magtstrukturer og lovgivningsprocesser i EU.

”Vær opmærksom på det nye system. Lær det at kende, eller find nogle, der gør,” lyder det sidste råd fra Daniel Guéguen.