Løkkes grønne faneflugt

Klimaet bliver en central del af næste valgkamp. Det er tegningen, efter at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har tørret sommersveden af panden og leveret en bredside mod det katalog på 78 mulige initiativer til CO2-reduktioner, som regeringen fremlagde her forleden.

”Der er lagt et rædselskatalog frem med en stribe forslag, som er ødelæggende for dansk landbrug, som gør det dyrere at være dansker, som hæmmer mobiliteten i Danmark,” sagde Løkke her forleden til Berlingske. Alle reaktioner lægges ind i partiets overordnede valgstrategi om, at det ikke må blive dyrere at være dansker.

I klimapolitikken vil en ny Venstre-ledet regering få varm opbakning fra de andre borgerlige partier, og Liberal Alliance fyrer også op under kedlerne. Villum Christensen talte ophedet om, at ”det er det glade vanvid”, hvis ”regeringen vil piske helt almindelige danskere for noget, der ikke vil betyde en snus for jordens klima, men som til gengæld risikerer at sende masser af danske arbejdspladser ud af landet”.

Men de borgerlige partiers oppiskede retorik og stadig mere aggressive benægtelse af behovet for en ambitiøs dansk klimapolitik, selv når regeringen fremlægger et åbent forhandlingskatalog, står i skærende kontrast til virkeligheden.

En enorm regning

Danskerne vil som borgere i andre lande komme til at betale en stor økonomisk regning, hvis politikerne kører ind i fremtiden med bind for øjnene. Verdens klimaforskere og en række nye rapporter dokumenterer, at klimaforandringerne allerede i de kommende årtier kan accelerere med hyppige hedebølger, hurtigere stigninger i gennemsnitstemperaturerne, en hastigere nedsmeltning på Nordpolen og frigørelse af metangasser, der kan sende verden ud over et farligt tipping-point med helt ustyrlige og selvforstærkende klimaforandringer. 

Allerede i 2040 kan vi komme til at opleve mere end fire gange så mange ekstreme hedebølger som i dag, viser en ny videnskabelig rapport. Det vil koste dyrt og ofte ødelægge høsten, som vi allerede har set det i hederamte områder fra Kina til USA og Australien. 

[quote align="right" author=""]Mens Løkke og Liberal Alliance lægger op til et valg i klimabenægtelsens tegn, rykker vi tættere på en verden med temperaturstigninger på over 5 grader celcius.[/quote]

Mens Løkke og Liberal Alliance lægger op til et valg i klimabenægtelsens tegn, rykker vi tættere på en verden med temperaturstigninger på over 5 grader celcius – måske allerede i dette århundrede. Det sidste advarede Det Internationale Energiagentur, IEA, om i sommer, men i virkeligheden kan det blive meget værre. Agenturet tager nemlig ikke højde for de negative feedback-effekter, når metangasser frigøres i Sibiriens permafrost og i det arktiske område. Regningen kan blive enorm. 

Det er ikke mange uger siden, at fremtrædende forskere fra Cambridge University præsenterede beregninger, der viser, at regningen kan blive helt op til 60.000 milliarder dollar, hvis de enorme mængder metangasser i den østsibiriske permafrost frigøres som følge af klimaforandringerne. Det svarer næsten til værdien af et års økonomisk produktion i hele verden. 

Selv om regningen først forfalder om mange årtier, skal der handles inden for de næste få år, hvis Danmark og andre nationer skal gøre sig forhåbninger om at stoppe de selvforstærkende klimaforandringer, der vil udløse den. 

Der er naturligvis store usikkerheder om, hvor stor den endelige regning bliver – nogle fremtrædende klimaforskere taler om risikoen for en samlet global klimaregning på 400.000 milliarder dollar i dette århundrede. 

Hårdnakkede benægtere

Der er mange klimabenægtere, der ikke vil se denne virkelighed i øjnene. Nogle forestiller sig, at verden bare kan fortsætte med at brænde fossile brændsler af som i de foregående generationer, andre forsøger med henvisning til akutte og kortsigtede økonomiske hensyn og forbrugsbehov at bilde sig ind, at det nok alligevel ikke bliver så galt endda. 

Det er et farligt selvbedrag, der får alvorlige konsekvenser for miljøet og menneskeheden. 

Klimaminister Martin Lidegaard sidder på en uriaspost, hvor det bliver meget svært at handle, fordi de økonomiske særinteresser og den genopstandne borgerlige klimabenægtelse er ved at skabe en ny alliance, der vil imødegå ethvert fremskridt i retning af en mere ambitiøs grøn omstilling. 

Lidegaard har fat i den lange ende, når han siger, at ”klimaforandringerne er en realitet. De koster milliarder af kroner og har allerede forringet levevilkårene for millioner af mennesker på kloden. Derfor er vi menneskeligt og etisk forpligtet til at handle”.

Denne etiske fordring giver Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ikke meget for. Og De Konservative ved man snart heller ikke, hvor man har – det pressede parti tør næppe andet end at klappe hælene i og tale om kortsigtede konkurrencehensyn. 

EU-kommissær Connie Hedegaard har om nogen forstået, hvor vigtigt det er at handle hurtigt og gå langt mere ambitiøst til værks. Men hun taler for døve øren i den borgerlige lejr, hvor det efterhånden er alt for få, der hæver blikket over de kortsigtede konjunkturer og kvartalsregnskabernes tyranni. 

Milliarder i cleantech

Hvorfor vil de borgerlige politikere ikke hjælpe til med at finde sølle 6 procents CO2-reduktioner, der sammen med sidste års energiaftale kan bringe Danmarks samlede reduktion op på 40 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet? Det burde være muligt, også med en grundlæggende respekt for landets konkurrencekraft.

Selvfølgelig er det vigtigt at styrke dansk erhvervslivs fremadrettede konkurrenceevne, og ingen har interesse i at sende flere arbejdspladser ud af landet. Men de borgerlige partier bør ikke bruge det som en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget i klimapolitikken. 

[quote align="left" author=""]Historien viser, at ambitiøse danske klima- og energimål har lagt grunden til en række af nyere tids største eksportsucceser, og danske cleantech-virksomheder har i de senere år tjent milliarder hjem til Danmark.[/quote]

Historien viser, at ambitiøse danske klima- og energimål har lagt grunden til en række af nyere tids største eksportsucceser, og danske cleantech-virksomheder har i de senere år tjent milliarder hjem til Danmark. Selv vindkraften er nu ved at rykke ud af de seneste års nedtur, der blev udløst af finanskrisen. Stater, energiselskaber og institutionelle investorer i verden ved godt, at der er brug for at satse endnu mere på cleantech og mere energieffektive løsninger i de kommende år.

Dansk landbrug og fødevareindustri er vigtig for nationens samlede eksport. Men også dette erhverv må bidrage til at nedbringe Danmarks CO2 emissioner, hvis det skal lykkes at fastholde Danmark som en grøn førernation. Store fødevareproducenter som Arla arbejder målrettet på at mindske CO2-udledningen ved bl.a. at overbevise landmændene om, at de skal ændre fodersammensætningen, så køerne ikke prutter og bøvser så meget som før. 

For Arla er det ikke bare grøn hippiepolitik, men benhård business. De store internationale supermarkedskæder er nemlig begyndt at stille krav, når det gælder CO2-udslip og produkternes økologiske fodaftryk. 

Grøn omstilling i landbruget vil uden tvivl åbne nye internationale forretningsmuligheder, men det gælder om at gribe chancen i tide. Så hvorfor kan landmændene så ikke være med til at overdække de åbne gylletanke eller tage lavbundsjorde ud af produktionen? I realiteten er det et meget lille offer i forhold til de gigantiske omstillingskrav, som ikke alene landbruget, men hele samfundet, skal igennem i de kommende årtier. 

Helvedes rædsler

På samme måde må man spørge, om ikke man gennem intelligente reguleringer og nye økonomiske incitamenter kan få sat ekstra fart i CO2-reduktionerne i transportsektoren, uden at den politiske debat bliver skinger og ryger op i det røde felt. Nogle taler om rædsler, pisk og lidelser, som var det helvede selv, danskerne skulle igennem. De barske realiteter er, at vi før eller siden er nødt til at få gjort noget ved udfordringerne – også af hensyn til vores økonomiske bæredygtighed. 

Tror Venstre virkelig, at de kan vinde den næste valgkamp på at bilde danskerne ind, at den store grønne omstilling roligt kan udskydes på ubestemt tid? Under Anders Fogh Rasmussen var Venstre en af bannerførerne i denne debat, men Lars Løkke har under indtryk af den økonomiske krise og konkurrenceevnedebatten valgt de kortsigtede gevinster på bekostning af de langsigtede hensyn og nødvendigheder. 

Kan han vinde et valg på at bilde danskerne ind, at Danmark ikke har en særlig forpligtelse til at gøre noget ved klimaforandringerne? Og vil han ignorere, at den grønne del af dansk erhvervsliv faktisk har udsigt til store milliardgevinster i de kommende års grønne omstilling?

Det er muligvis hans kalkule, og den passer jo fint til Venstres storyline om, at det ikke må være dyrere at være dansker. Den hårde retorik mod regeringens ”rædselskatalog”, der i grunden er et forhandlingsoplæg, understreger, at Venstre er ved at skille sig af med Foghs grønne arv. 

Vinder Lars Løkke det næste valg på at benægte behovet for yderligere klimatiltag, kan det i det lange løb blive en meget dyrekøbt sejr.

Forrige artikel Hvor bliver det danske lobbyregister af? Næste artikel Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling