Løkkes grønne faneflugt

Klimaet bliver en central del af næste valgkamp. Det er tegningen, efter at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har tørret sommersveden af panden og leveret en bredside mod det katalog på 78 mulige initiativer til CO2-reduktioner, som regeringen fremlagde her forleden.

”Der er lagt et rædselskatalog frem med en stribe forslag, som er ødelæggende for dansk landbrug, som gør det dyrere at være dansker, som hæmmer mobiliteten i Danmark,” sagde Løkke her forleden til Berlingske. Alle reaktioner lægges ind i partiets overordnede valgstrategi om, at det ikke må blive dyrere at være dansker.

I klimapolitikken vil en ny Venstre-ledet regering få varm opbakning fra de andre borgerlige partier, og Liberal Alliance fyrer også op under kedlerne. Villum Christensen talte ophedet om, at ”det er det glade vanvid”, hvis ”regeringen vil piske helt almindelige danskere for noget, der ikke vil betyde en snus for jordens klima, men som til gengæld risikerer at sende masser af danske arbejdspladser ud af landet”.

Men de borgerlige partiers oppiskede retorik og stadig mere aggressive benægtelse af behovet for en ambitiøs dansk klimapolitik, selv når regeringen fremlægger et åbent forhandlingskatalog, står i skærende kontrast til virkeligheden.

En enorm regning

Danskerne vil som borgere i andre lande komme til at betale en stor økonomisk regning, hvis politikerne kører ind i fremtiden med bind for øjnene. Verdens klimaforskere og en række nye rapporter dokumenterer, at klimaforandringerne allerede i de kommende årtier kan accelerere med hyppige hedebølger, hurtigere stigninger i gennemsnitstemperaturerne, en hastigere nedsmeltning på Nordpolen og frigørelse af metangasser, der kan sende verden ud over et farligt tipping-point med helt ustyrlige og selvforstærkende klimaforandringer. 

Allerede i 2040 kan vi komme til at opleve mere end fire gange så mange ekstreme hedebølger som i dag, viser en ny videnskabelig rapport. Det vil koste dyrt og ofte ødelægge høsten, som vi allerede har set det i hederamte områder fra Kina til USA og Australien. 

[quote align="right" author=""]Mens Løkke og Liberal Alliance lægger op til et valg i klimabenægtelsens tegn, rykker vi tættere på en verden med temperaturstigninger på over 5 grader celcius.[/quote]

Mens Løkke og Liberal Alliance lægger op til et valg i klimabenægtelsens tegn, rykker vi tættere på en verden med temperaturstigninger på over 5 grader celcius – måske allerede i dette århundrede. Det sidste advarede Det Internationale Energiagentur, IEA, om i sommer, men i virkeligheden kan det blive meget værre. Agenturet tager nemlig ikke højde for de negative feedback-effekter, når metangasser frigøres i Sibiriens permafrost og i det arktiske område. Regningen kan blive enorm. 

Det er ikke mange uger siden, at fremtrædende forskere fra Cambridge University præsenterede beregninger, der viser, at regningen kan blive helt op til 60.000 milliarder dollar, hvis de enorme mængder metangasser i den østsibiriske permafrost frigøres som følge af klimaforandringerne. Det svarer næsten til værdien af et års økonomisk produktion i hele verden. 

Selv om regningen først forfalder om mange årtier, skal der handles inden for de næste få år, hvis Danmark og andre nationer skal gøre sig forhåbninger om at stoppe de selvforstærkende klimaforandringer, der vil udløse den. 

Der er naturligvis store usikkerheder om, hvor stor den endelige regning bliver – nogle fremtrædende klimaforskere taler om risikoen for en samlet global klimaregning på 400.000 milliarder dollar i dette århundrede. 

Hårdnakkede benægtere

Der er mange klimabenægtere, der ikke vil se denne virkelighed i øjnene. Nogle forestiller sig, at verden bare kan fortsætte med at brænde fossile brændsler af som i de foregående generationer, andre forsøger med henvisning til akutte og kortsigtede økonomiske hensyn og forbrugsbehov at bilde sig ind, at det nok alligevel ikke bliver så galt endda. 

Det er et farligt selvbedrag, der får alvorlige konsekvenser for miljøet og menneskeheden. 

Klimaminister Martin Lidegaard sidder på en uriaspost, hvor det bliver meget svært at handle, fordi de økonomiske særinteresser og den genopstandne borgerlige klimabenægtelse er ved at skabe en ny alliance, der vil imødegå ethvert fremskridt i retning af en mere ambitiøs grøn omstilling. 

Lidegaard har fat i den lange ende, når han siger, at ”klimaforandringerne er en realitet. De koster milliarder af kroner og har allerede forringet levevilkårene for millioner af mennesker på kloden. Derfor er vi menneskeligt og etisk forpligtet til at handle”.

Denne etiske fordring giver Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ikke meget for. Og De Konservative ved man snart heller ikke, hvor man har – det pressede parti tør næppe andet end at klappe hælene i og tale om kortsigtede konkurrencehensyn. 

EU-kommissær Connie Hedegaard har om nogen forstået, hvor vigtigt det er at handle hurtigt og gå langt mere ambitiøst til værks. Men hun taler for døve øren i den borgerlige lejr, hvor det efterhånden er alt for få, der hæver blikket over de kortsigtede konjunkturer og kvartalsregnskabernes tyranni. 

Milliarder i cleantech

Hvorfor vil de borgerlige politikere ikke hjælpe til med at finde sølle 6 procents CO2-reduktioner, der sammen med sidste års energiaftale kan bringe Danmarks samlede reduktion op på 40 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet? Det burde være muligt, også med en grundlæggende respekt for landets konkurrencekraft.

Selvfølgelig er det vigtigt at styrke dansk erhvervslivs fremadrettede konkurrenceevne, og ingen har interesse i at sende flere arbejdspladser ud af landet. Men de borgerlige partier bør ikke bruge det som en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget i klimapolitikken. 

[quote align="left" author=""]Historien viser, at ambitiøse danske klima- og energimål har lagt grunden til en række af nyere tids største eksportsucceser, og danske cleantech-virksomheder har i de senere år tjent milliarder hjem til Danmark.[/quote]

Historien viser, at ambitiøse danske klima- og energimål har lagt grunden til en række af nyere tids største eksportsucceser, og danske cleantech-virksomheder har i de senere år tjent milliarder hjem til Danmark. Selv vindkraften er nu ved at rykke ud af de seneste års nedtur, der blev udløst af finanskrisen. Stater, energiselskaber og institutionelle investorer i verden ved godt, at der er brug for at satse endnu mere på cleantech og mere energieffektive løsninger i de kommende år.

Dansk landbrug og fødevareindustri er vigtig for nationens samlede eksport. Men også dette erhverv må bidrage til at nedbringe Danmarks CO2 emissioner, hvis det skal lykkes at fastholde Danmark som en grøn førernation. Store fødevareproducenter som Arla arbejder målrettet på at mindske CO2-udledningen ved bl.a. at overbevise landmændene om, at de skal ændre fodersammensætningen, så køerne ikke prutter og bøvser så meget som før. 

For Arla er det ikke bare grøn hippiepolitik, men benhård business. De store internationale supermarkedskæder er nemlig begyndt at stille krav, når det gælder CO2-udslip og produkternes økologiske fodaftryk. 

Grøn omstilling i landbruget vil uden tvivl åbne nye internationale forretningsmuligheder, men det gælder om at gribe chancen i tide. Så hvorfor kan landmændene så ikke være med til at overdække de åbne gylletanke eller tage lavbundsjorde ud af produktionen? I realiteten er det et meget lille offer i forhold til de gigantiske omstillingskrav, som ikke alene landbruget, men hele samfundet, skal igennem i de kommende årtier. 

Helvedes rædsler

På samme måde må man spørge, om ikke man gennem intelligente reguleringer og nye økonomiske incitamenter kan få sat ekstra fart i CO2-reduktionerne i transportsektoren, uden at den politiske debat bliver skinger og ryger op i det røde felt. Nogle taler om rædsler, pisk og lidelser, som var det helvede selv, danskerne skulle igennem. De barske realiteter er, at vi før eller siden er nødt til at få gjort noget ved udfordringerne – også af hensyn til vores økonomiske bæredygtighed. 

Tror Venstre virkelig, at de kan vinde den næste valgkamp på at bilde danskerne ind, at den store grønne omstilling roligt kan udskydes på ubestemt tid? Under Anders Fogh Rasmussen var Venstre en af bannerførerne i denne debat, men Lars Løkke har under indtryk af den økonomiske krise og konkurrenceevnedebatten valgt de kortsigtede gevinster på bekostning af de langsigtede hensyn og nødvendigheder. 

Kan han vinde et valg på at bilde danskerne ind, at Danmark ikke har en særlig forpligtelse til at gøre noget ved klimaforandringerne? Og vil han ignorere, at den grønne del af dansk erhvervsliv faktisk har udsigt til store milliardgevinster i de kommende års grønne omstilling?

Det er muligvis hans kalkule, og den passer jo fint til Venstres storyline om, at det ikke må være dyrere at være dansker. Den hårde retorik mod regeringens ”rædselskatalog”, der i grunden er et forhandlingsoplæg, understreger, at Venstre er ved at skille sig af med Foghs grønne arv. 

Vinder Lars Løkke det næste valg på at benægte behovet for yderligere klimatiltag, kan det i det lange løb blive en meget dyrekøbt sejr.

Forrige artikel Hvor bliver det danske lobbyregister af? Næste artikel Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.