Løkkes grønne faneflugt

Klimaet bliver en central del af næste valgkamp. Det er tegningen, efter at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har tørret sommersveden af panden og leveret en bredside mod det katalog på 78 mulige initiativer til CO2-reduktioner, som regeringen fremlagde her forleden.

”Der er lagt et rædselskatalog frem med en stribe forslag, som er ødelæggende for dansk landbrug, som gør det dyrere at være dansker, som hæmmer mobiliteten i Danmark,” sagde Løkke her forleden til Berlingske. Alle reaktioner lægges ind i partiets overordnede valgstrategi om, at det ikke må blive dyrere at være dansker.

I klimapolitikken vil en ny Venstre-ledet regering få varm opbakning fra de andre borgerlige partier, og Liberal Alliance fyrer også op under kedlerne. Villum Christensen talte ophedet om, at ”det er det glade vanvid”, hvis ”regeringen vil piske helt almindelige danskere for noget, der ikke vil betyde en snus for jordens klima, men som til gengæld risikerer at sende masser af danske arbejdspladser ud af landet”.

Men de borgerlige partiers oppiskede retorik og stadig mere aggressive benægtelse af behovet for en ambitiøs dansk klimapolitik, selv når regeringen fremlægger et åbent forhandlingskatalog, står i skærende kontrast til virkeligheden.

En enorm regning

Danskerne vil som borgere i andre lande komme til at betale en stor økonomisk regning, hvis politikerne kører ind i fremtiden med bind for øjnene. Verdens klimaforskere og en række nye rapporter dokumenterer, at klimaforandringerne allerede i de kommende årtier kan accelerere med hyppige hedebølger, hurtigere stigninger i gennemsnitstemperaturerne, en hastigere nedsmeltning på Nordpolen og frigørelse af metangasser, der kan sende verden ud over et farligt tipping-point med helt ustyrlige og selvforstærkende klimaforandringer. 

Allerede i 2040 kan vi komme til at opleve mere end fire gange så mange ekstreme hedebølger som i dag, viser en ny videnskabelig rapport. Det vil koste dyrt og ofte ødelægge høsten, som vi allerede har set det i hederamte områder fra Kina til USA og Australien. 

[quote align="right" author=""]Mens Løkke og Liberal Alliance lægger op til et valg i klimabenægtelsens tegn, rykker vi tættere på en verden med temperaturstigninger på over 5 grader celcius.[/quote]

Mens Løkke og Liberal Alliance lægger op til et valg i klimabenægtelsens tegn, rykker vi tættere på en verden med temperaturstigninger på over 5 grader celcius – måske allerede i dette århundrede. Det sidste advarede Det Internationale Energiagentur, IEA, om i sommer, men i virkeligheden kan det blive meget værre. Agenturet tager nemlig ikke højde for de negative feedback-effekter, når metangasser frigøres i Sibiriens permafrost og i det arktiske område. Regningen kan blive enorm. 

Det er ikke mange uger siden, at fremtrædende forskere fra Cambridge University præsenterede beregninger, der viser, at regningen kan blive helt op til 60.000 milliarder dollar, hvis de enorme mængder metangasser i den østsibiriske permafrost frigøres som følge af klimaforandringerne. Det svarer næsten til værdien af et års økonomisk produktion i hele verden. 

Selv om regningen først forfalder om mange årtier, skal der handles inden for de næste få år, hvis Danmark og andre nationer skal gøre sig forhåbninger om at stoppe de selvforstærkende klimaforandringer, der vil udløse den. 

Der er naturligvis store usikkerheder om, hvor stor den endelige regning bliver – nogle fremtrædende klimaforskere taler om risikoen for en samlet global klimaregning på 400.000 milliarder dollar i dette århundrede. 

Hårdnakkede benægtere

Der er mange klimabenægtere, der ikke vil se denne virkelighed i øjnene. Nogle forestiller sig, at verden bare kan fortsætte med at brænde fossile brændsler af som i de foregående generationer, andre forsøger med henvisning til akutte og kortsigtede økonomiske hensyn og forbrugsbehov at bilde sig ind, at det nok alligevel ikke bliver så galt endda. 

Det er et farligt selvbedrag, der får alvorlige konsekvenser for miljøet og menneskeheden. 

Klimaminister Martin Lidegaard sidder på en uriaspost, hvor det bliver meget svært at handle, fordi de økonomiske særinteresser og den genopstandne borgerlige klimabenægtelse er ved at skabe en ny alliance, der vil imødegå ethvert fremskridt i retning af en mere ambitiøs grøn omstilling. 

Lidegaard har fat i den lange ende, når han siger, at ”klimaforandringerne er en realitet. De koster milliarder af kroner og har allerede forringet levevilkårene for millioner af mennesker på kloden. Derfor er vi menneskeligt og etisk forpligtet til at handle”.

Denne etiske fordring giver Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ikke meget for. Og De Konservative ved man snart heller ikke, hvor man har – det pressede parti tør næppe andet end at klappe hælene i og tale om kortsigtede konkurrencehensyn. 

EU-kommissær Connie Hedegaard har om nogen forstået, hvor vigtigt det er at handle hurtigt og gå langt mere ambitiøst til værks. Men hun taler for døve øren i den borgerlige lejr, hvor det efterhånden er alt for få, der hæver blikket over de kortsigtede konjunkturer og kvartalsregnskabernes tyranni. 

Milliarder i cleantech

Hvorfor vil de borgerlige politikere ikke hjælpe til med at finde sølle 6 procents CO2-reduktioner, der sammen med sidste års energiaftale kan bringe Danmarks samlede reduktion op på 40 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet? Det burde være muligt, også med en grundlæggende respekt for landets konkurrencekraft.

Selvfølgelig er det vigtigt at styrke dansk erhvervslivs fremadrettede konkurrenceevne, og ingen har interesse i at sende flere arbejdspladser ud af landet. Men de borgerlige partier bør ikke bruge det som en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget i klimapolitikken. 

[quote align="left" author=""]Historien viser, at ambitiøse danske klima- og energimål har lagt grunden til en række af nyere tids største eksportsucceser, og danske cleantech-virksomheder har i de senere år tjent milliarder hjem til Danmark.[/quote]

Historien viser, at ambitiøse danske klima- og energimål har lagt grunden til en række af nyere tids største eksportsucceser, og danske cleantech-virksomheder har i de senere år tjent milliarder hjem til Danmark. Selv vindkraften er nu ved at rykke ud af de seneste års nedtur, der blev udløst af finanskrisen. Stater, energiselskaber og institutionelle investorer i verden ved godt, at der er brug for at satse endnu mere på cleantech og mere energieffektive løsninger i de kommende år.

Dansk landbrug og fødevareindustri er vigtig for nationens samlede eksport. Men også dette erhverv må bidrage til at nedbringe Danmarks CO2 emissioner, hvis det skal lykkes at fastholde Danmark som en grøn førernation. Store fødevareproducenter som Arla arbejder målrettet på at mindske CO2-udledningen ved bl.a. at overbevise landmændene om, at de skal ændre fodersammensætningen, så køerne ikke prutter og bøvser så meget som før. 

For Arla er det ikke bare grøn hippiepolitik, men benhård business. De store internationale supermarkedskæder er nemlig begyndt at stille krav, når det gælder CO2-udslip og produkternes økologiske fodaftryk. 

Grøn omstilling i landbruget vil uden tvivl åbne nye internationale forretningsmuligheder, men det gælder om at gribe chancen i tide. Så hvorfor kan landmændene så ikke være med til at overdække de åbne gylletanke eller tage lavbundsjorde ud af produktionen? I realiteten er det et meget lille offer i forhold til de gigantiske omstillingskrav, som ikke alene landbruget, men hele samfundet, skal igennem i de kommende årtier. 

Helvedes rædsler

På samme måde må man spørge, om ikke man gennem intelligente reguleringer og nye økonomiske incitamenter kan få sat ekstra fart i CO2-reduktionerne i transportsektoren, uden at den politiske debat bliver skinger og ryger op i det røde felt. Nogle taler om rædsler, pisk og lidelser, som var det helvede selv, danskerne skulle igennem. De barske realiteter er, at vi før eller siden er nødt til at få gjort noget ved udfordringerne – også af hensyn til vores økonomiske bæredygtighed. 

Tror Venstre virkelig, at de kan vinde den næste valgkamp på at bilde danskerne ind, at den store grønne omstilling roligt kan udskydes på ubestemt tid? Under Anders Fogh Rasmussen var Venstre en af bannerførerne i denne debat, men Lars Løkke har under indtryk af den økonomiske krise og konkurrenceevnedebatten valgt de kortsigtede gevinster på bekostning af de langsigtede hensyn og nødvendigheder. 

Kan han vinde et valg på at bilde danskerne ind, at Danmark ikke har en særlig forpligtelse til at gøre noget ved klimaforandringerne? Og vil han ignorere, at den grønne del af dansk erhvervsliv faktisk har udsigt til store milliardgevinster i de kommende års grønne omstilling?

Det er muligvis hans kalkule, og den passer jo fint til Venstres storyline om, at det ikke må være dyrere at være dansker. Den hårde retorik mod regeringens ”rædselskatalog”, der i grunden er et forhandlingsoplæg, understreger, at Venstre er ved at skille sig af med Foghs grønne arv. 

Vinder Lars Løkke det næste valg på at benægte behovet for yderligere klimatiltag, kan det i det lange løb blive en meget dyrekøbt sejr.

Forrige artikel Hvor bliver det danske lobbyregister af? Næste artikel Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.