Løkkes mission: Vælgernes tillid skal genoprettes

Danmark er i en tillidskrise af historiske dimensioner. Efter valget tror ikke engang de blå vælgere for alvor på, at politikerne med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen kan træffe de rigtige beslutninger for landet. Selv om Danmark har fået en ny regering, så er vælgernes skepsis over for politikerne steget.

Mandag Morgens omfattende undersøgelse af valget i juni viser, at valgkamp, valg og regeringsdannelse ikke har øget tilliden til politikernes beslutninger. Det er særligt tankevækkende, fordi det gik helt modsat i 2011, hvor valget løftede vælgernes tillid.

Det er også bemærkelsesværdigt, at mistilliden stiger på et tidspunkt, hvor der ellers er ved at komme vækst i dansk økonomi, beskæftigelsen stiger, forbrugernes tillid er høj, boligmarkedet er i bedring og virksomhedernes konkurrenceevne er styrket.

Normalt flugter tilliden til politikerne med de økonomiske konjunkturer. Når det går godt, plejer det at smitte af på vælgernes vurdering af de politiske beslutningstagere. Og når der er økonomiske trængselstider, falder tilliden tilsvarende.

[quote align="right" author=""]Hverken Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen benyttede valgkampen til at invitere vælgerne indenfor.[/quote]

Under højkonjunkturen op gennem 00’erne var der tårnhøj tillid til, at politikerne traf de rigtige beslutninger, og Lars Løkke Rasmussens forgænger, Anders Fogh Rasmussen, kunne nærmest ikke sætte en fod forkert. Men i dag beskriver mange Fogh-æraen som “det tabte årti”, fordi han og Danmark ikke brugte opgangsperioden til at gennemføre nødvendige reformer og omstille sig til nye internationale vilkår.

Der er dog undtagelser fra reglen om, at økonomisk fremgang og høj tillid hænger sammen.

Bare et år efter den konservative Poul Schlüters berømte kartoffelkur i 1986 var der stor tillid til politikerne. Og tilliden steg også i 1994 under socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, på trods af at der var over 300.000 arbejdsløse.

Det viser, at politisk lederskab gør en forskel.

Nu har Løkke så overtaget regeringsmagten på et dramatisk tidspunkt i verdenshistorien, der stiller store krav til politisk lederskab og internationalt samarbejde. Ikke siden Anden Verdenskrig har udfordringerne været så store, så komplekse og kaldt på så mange nye løsninger som netop nu.

Det er i den situation, at vælgerne udviser mistillid til politikerne – nærmest før Løkke Rasmussen og hans ministerhold er begyndt at regere. Det kan få meget afgørende konsekvenser for decembers folkeafstemning om Danmarks retsforbehold, fordi folkeafstemninger ofte er et spørgsmål om tillid eller ej. Mange vælgere følger en siddende regerings opfordring til at stemme ’ja’ i tillid til, at det nok i sidste ende er det bedste for landet. Og når vælgere fra hele det politiske spektrum ikke har tillid til, at politikerne træffer de bedste beslutninger for landet, har statsministeren en særlig opgave i forhold til at genskabe den.

SELV OM VÆLGERNES MANGLENDE TILLID omfatter hele politikerstanden, må Lars Løkke Rasmussen som statsminister påtage sig et særligt ansvar og foretage en række nyinvesteringer i demokratiets kapitalbase: Folkets tillid til deres politikere.

Det første og helt afgørende tiltag er en politik, der bygger på involvering. Det gælder på Christiansborg, og det gælder i forhold til borgere, organisationer og virksomheder.

På Christiansborg må Løkke droppe valgkampens uforsonlige fokus på modstanderens fejl og i stedet betragte politiske modstandere som mulige partnere. Vi ved fra andre undersøgelser, at vælgerne generelt respekterer politikere, der samarbejder på tværs. Vælgerne er pragmatikere, og derfor er det svar, Løkke skal levere, ikke mere blokpolitik, men tværtimod mindre. Det vil være paradoksalt, hvis statsministeren og hans regering svarer på vælgernes manglende tillid ved at føre en politik, der bygger på lige nøjagtig de 90 mandater, som blå blok råder over.

Hver gang regeringen og dens flertal vedtager noget uden at inddrage nogen af de 89 andre medlemmer af Folketinget, vil Løkke Rasmussen gå imod vælgernes ønske om en praktisk og løsningsorienteret tilgang på landets store udfordringer. Det er ikke opskriften på en succesfuld genopbygning af tillid.

Mandag Morgens måling er foretaget i en periode, hvor de grundlæggende økonomiske forhold ikke har ændret sig. Selv om væksten endnu ikke brager frem, så er retningen helt entydig. Efter syv hårde år med minusvækst, nulvækst og lavvækst er den økonomiske vækst på vej op.

Det er altså ikke økonomien, vælgerne reagerer på.

Et af problemerne er, at hverken Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen benyttede valgkampen til at invitere vælgerne indenfor i de politiske diskussioner om løsninger på de aktuelle problemer. I stedet gik de to partiformænd så hårdt til hinanden – godt hjulpet på vej af medierne over en bred kam, som over flere år havde bagt op til et valg mellem to præsidentkandidater i stedet for deres politik – at diskussionerne om løsninger og visioner fortonede sig i horisonten. De to toppolitikere gjorde alt, hvad de kunne, for at finde hår og andre ubehageligheder i hinandens suppe.

Nu er det på høje tid at finde løsninger sammen.

DET ER SÅ MEGET MERE PÅKRÆVET at åbne op for beslutningsprocessen, fordi selv ikke en statsminister og et Folketing kan påvirke verden i den grad, som de måtte ønske det. Tværtimod bliver verden stadigt mere uregerlig. Virksomheder og organisationer svarer på uregerligheden ved at inddrage alle mulige interessenter i løsningen af problemer eller opgaver.

Det vil være befriende, hvis Lars Løkke Rasmussen og hans regering begynder at gå på jagt efter de rigtige løsninger sammen med en bred kreds af politikere. Men arbejdet må ikke isoleres til Christiansborg.

En genopbygning af danskernes tillid vil kræve et opgør med den dybt rodfæstede tradition for, at de vigtige beslutninger overlades til folketing og embedsværk. Men beslutningerne bliver kun bedre af at inddrage flere kræfter, og i den proces vil beslutningerne også blive mere respekteret af befolkningen. Og det er lige præcis det, der er behov for.

Indtil nu har skiftende regeringer og Christiansborg-politikere været forbløffende tro mod traditionen på bekostning af de visioner, der kan engagere borgerne i at udvikle løsninger på fælles samfundsmæssige problemer. Der er behov for at crowdsource politiske løsninger helt på samme måde, som ildsjæle og private virksomheder crowdsourcer løsninger på deres problemer.

Selv om danskerne plejer at rose sig selv for et stærkt foreningsliv, der viser, at borgerne både kan og vil bidrage, så har Folketinget og skiftende regeringer i langt mindre grad end deres kolleger i andre lande åbnet døren for netop de aktive borgere.

Finland giver f.eks. borgerne mulighed for at sende lov- eller beslutningsforslag til det finske parlament. Sætter 50.000 borgere en underskrift på et forslag, så skal den finske Rigsdag behandle det.

Også Europa-Kommissionen forsøger sig med nye måder at inddrage borgere, organisationer og virksomheder på. Her sker det bl.a. i forsøget på at kickstarte diskussioner om emner i alle medlemslande samtidig.

Når nu den danske befolkning er en af verdens mest it-parate, kunne Løkke hente inspiration i Finland eller i EU og afprøve og udvikle helt nye modeller for, hvordan borgere kan bidrage til udviklingen af politik og politiske løsninger.

Opmuntrende nok støtter et flertal uden om Venstre og Socialdemokraterne Alternativets forslag om at overføre de finske erfaringer til Danmark. Alternativet har også med sit forslag om at oprette et Center for Demokrati taget hul på diskussion om, hvordan et moderne, inddragende demokrati kan udvikles. Men der er brug for mere end det, og her kan Lars Løkke Rasmussen øge ambitionerne ved ikke bare oprette et center for syns skyld, men gøre centeret til krumtappen for den politikudvikling, der skal tegne fremtiden.

Løkke må sætte sig for bordenden for diskussionerne for at sikre, at forslag til udvikling af demokrati, beslutningsprocesser og lovgivning for alvor sker i samarbejde med befolkning og vælgergrupper.

LARS LØKKE RASMUSSENS MÅDE at forhandle regeringsgrundlag på har været en god begyndelse, fordi han havde mod til at tale om problemerne i øjenhøjde med vælgerne. Og selv om mange blå vælgere måske havde foretrukket en bredere regering, betyder åbenheden undervejs, at dannelsen af den smalle Venstre-regering ikke kom som en overraskelse.

Mere åbenhed, ikke mindst om de svære beslutninger, kan i sig selv gøde jorden for mere tillid til, at de beslutninger, som politikerne i sidste ende træffer, også er de bedst mulige for landet i den givne situation.

Lars Løkke har muligheden for at genoprette vælgernes tillid til politikerne, hvis han vil. Når vælgernes tillid efter et valg og en regeringsdannelse daler kraftigt, må det opfattes som et wake-up call til politikerne.

Den faldende tillid i forbindelse med valget fortsætter de seneste års tendens, hvor stadigt flere vælgere stiller spørgsmålstegn ved, om politikerne nu også træffer de rigtige beslutninger. Den udvikling skal stoppes. Statsministeren har på sin egen krop mærket, hvordan manglende tillid kan slide. Nu har han muligheden for at genvinde vælgernes tillid ved at sætte sig selv i spidsen for det nødvendige politiske turnaround.

Det vil være hjælp til selvhjælp, hvis han også skal vinde folkeafstemningen den 3. december.

Forrige artikel Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise Næste artikel Hver 10. vælger besluttede sig først på valgdagen

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.