Løkkes mission: Vælgernes tillid skal genoprettes

Danmark er i en tillidskrise af historiske dimensioner. Efter valget tror ikke engang de blå vælgere for alvor på, at politikerne med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen kan træffe de rigtige beslutninger for landet. Selv om Danmark har fået en ny regering, så er vælgernes skepsis over for politikerne steget.

Mandag Morgens omfattende undersøgelse af valget i juni viser, at valgkamp, valg og regeringsdannelse ikke har øget tilliden til politikernes beslutninger. Det er særligt tankevækkende, fordi det gik helt modsat i 2011, hvor valget løftede vælgernes tillid.

Det er også bemærkelsesværdigt, at mistilliden stiger på et tidspunkt, hvor der ellers er ved at komme vækst i dansk økonomi, beskæftigelsen stiger, forbrugernes tillid er høj, boligmarkedet er i bedring og virksomhedernes konkurrenceevne er styrket.

Normalt flugter tilliden til politikerne med de økonomiske konjunkturer. Når det går godt, plejer det at smitte af på vælgernes vurdering af de politiske beslutningstagere. Og når der er økonomiske trængselstider, falder tilliden tilsvarende.

[quote align="right" author=""]Hverken Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen benyttede valgkampen til at invitere vælgerne indenfor.[/quote]

Under højkonjunkturen op gennem 00’erne var der tårnhøj tillid til, at politikerne traf de rigtige beslutninger, og Lars Løkke Rasmussens forgænger, Anders Fogh Rasmussen, kunne nærmest ikke sætte en fod forkert. Men i dag beskriver mange Fogh-æraen som “det tabte årti”, fordi han og Danmark ikke brugte opgangsperioden til at gennemføre nødvendige reformer og omstille sig til nye internationale vilkår.

Der er dog undtagelser fra reglen om, at økonomisk fremgang og høj tillid hænger sammen.

Bare et år efter den konservative Poul Schlüters berømte kartoffelkur i 1986 var der stor tillid til politikerne. Og tilliden steg også i 1994 under socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, på trods af at der var over 300.000 arbejdsløse.

Det viser, at politisk lederskab gør en forskel.

Nu har Løkke så overtaget regeringsmagten på et dramatisk tidspunkt i verdenshistorien, der stiller store krav til politisk lederskab og internationalt samarbejde. Ikke siden Anden Verdenskrig har udfordringerne været så store, så komplekse og kaldt på så mange nye løsninger som netop nu.

Det er i den situation, at vælgerne udviser mistillid til politikerne – nærmest før Løkke Rasmussen og hans ministerhold er begyndt at regere. Det kan få meget afgørende konsekvenser for decembers folkeafstemning om Danmarks retsforbehold, fordi folkeafstemninger ofte er et spørgsmål om tillid eller ej. Mange vælgere følger en siddende regerings opfordring til at stemme ’ja’ i tillid til, at det nok i sidste ende er det bedste for landet. Og når vælgere fra hele det politiske spektrum ikke har tillid til, at politikerne træffer de bedste beslutninger for landet, har statsministeren en særlig opgave i forhold til at genskabe den.

SELV OM VÆLGERNES MANGLENDE TILLID omfatter hele politikerstanden, må Lars Løkke Rasmussen som statsminister påtage sig et særligt ansvar og foretage en række nyinvesteringer i demokratiets kapitalbase: Folkets tillid til deres politikere.

Det første og helt afgørende tiltag er en politik, der bygger på involvering. Det gælder på Christiansborg, og det gælder i forhold til borgere, organisationer og virksomheder.

På Christiansborg må Løkke droppe valgkampens uforsonlige fokus på modstanderens fejl og i stedet betragte politiske modstandere som mulige partnere. Vi ved fra andre undersøgelser, at vælgerne generelt respekterer politikere, der samarbejder på tværs. Vælgerne er pragmatikere, og derfor er det svar, Løkke skal levere, ikke mere blokpolitik, men tværtimod mindre. Det vil være paradoksalt, hvis statsministeren og hans regering svarer på vælgernes manglende tillid ved at føre en politik, der bygger på lige nøjagtig de 90 mandater, som blå blok råder over.

Hver gang regeringen og dens flertal vedtager noget uden at inddrage nogen af de 89 andre medlemmer af Folketinget, vil Løkke Rasmussen gå imod vælgernes ønske om en praktisk og løsningsorienteret tilgang på landets store udfordringer. Det er ikke opskriften på en succesfuld genopbygning af tillid.

Mandag Morgens måling er foretaget i en periode, hvor de grundlæggende økonomiske forhold ikke har ændret sig. Selv om væksten endnu ikke brager frem, så er retningen helt entydig. Efter syv hårde år med minusvækst, nulvækst og lavvækst er den økonomiske vækst på vej op.

Det er altså ikke økonomien, vælgerne reagerer på.

Et af problemerne er, at hverken Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen benyttede valgkampen til at invitere vælgerne indenfor i de politiske diskussioner om løsninger på de aktuelle problemer. I stedet gik de to partiformænd så hårdt til hinanden – godt hjulpet på vej af medierne over en bred kam, som over flere år havde bagt op til et valg mellem to præsidentkandidater i stedet for deres politik – at diskussionerne om løsninger og visioner fortonede sig i horisonten. De to toppolitikere gjorde alt, hvad de kunne, for at finde hår og andre ubehageligheder i hinandens suppe.

Nu er det på høje tid at finde løsninger sammen.

DET ER SÅ MEGET MERE PÅKRÆVET at åbne op for beslutningsprocessen, fordi selv ikke en statsminister og et Folketing kan påvirke verden i den grad, som de måtte ønske det. Tværtimod bliver verden stadigt mere uregerlig. Virksomheder og organisationer svarer på uregerligheden ved at inddrage alle mulige interessenter i løsningen af problemer eller opgaver.

Det vil være befriende, hvis Lars Løkke Rasmussen og hans regering begynder at gå på jagt efter de rigtige løsninger sammen med en bred kreds af politikere. Men arbejdet må ikke isoleres til Christiansborg.

En genopbygning af danskernes tillid vil kræve et opgør med den dybt rodfæstede tradition for, at de vigtige beslutninger overlades til folketing og embedsværk. Men beslutningerne bliver kun bedre af at inddrage flere kræfter, og i den proces vil beslutningerne også blive mere respekteret af befolkningen. Og det er lige præcis det, der er behov for.

Indtil nu har skiftende regeringer og Christiansborg-politikere været forbløffende tro mod traditionen på bekostning af de visioner, der kan engagere borgerne i at udvikle løsninger på fælles samfundsmæssige problemer. Der er behov for at crowdsource politiske løsninger helt på samme måde, som ildsjæle og private virksomheder crowdsourcer løsninger på deres problemer.

Selv om danskerne plejer at rose sig selv for et stærkt foreningsliv, der viser, at borgerne både kan og vil bidrage, så har Folketinget og skiftende regeringer i langt mindre grad end deres kolleger i andre lande åbnet døren for netop de aktive borgere.

Finland giver f.eks. borgerne mulighed for at sende lov- eller beslutningsforslag til det finske parlament. Sætter 50.000 borgere en underskrift på et forslag, så skal den finske Rigsdag behandle det.

Også Europa-Kommissionen forsøger sig med nye måder at inddrage borgere, organisationer og virksomheder på. Her sker det bl.a. i forsøget på at kickstarte diskussioner om emner i alle medlemslande samtidig.

Når nu den danske befolkning er en af verdens mest it-parate, kunne Løkke hente inspiration i Finland eller i EU og afprøve og udvikle helt nye modeller for, hvordan borgere kan bidrage til udviklingen af politik og politiske løsninger.

Opmuntrende nok støtter et flertal uden om Venstre og Socialdemokraterne Alternativets forslag om at overføre de finske erfaringer til Danmark. Alternativet har også med sit forslag om at oprette et Center for Demokrati taget hul på diskussion om, hvordan et moderne, inddragende demokrati kan udvikles. Men der er brug for mere end det, og her kan Lars Løkke Rasmussen øge ambitionerne ved ikke bare oprette et center for syns skyld, men gøre centeret til krumtappen for den politikudvikling, der skal tegne fremtiden.

Løkke må sætte sig for bordenden for diskussionerne for at sikre, at forslag til udvikling af demokrati, beslutningsprocesser og lovgivning for alvor sker i samarbejde med befolkning og vælgergrupper.

LARS LØKKE RASMUSSENS MÅDE at forhandle regeringsgrundlag på har været en god begyndelse, fordi han havde mod til at tale om problemerne i øjenhøjde med vælgerne. Og selv om mange blå vælgere måske havde foretrukket en bredere regering, betyder åbenheden undervejs, at dannelsen af den smalle Venstre-regering ikke kom som en overraskelse.

Mere åbenhed, ikke mindst om de svære beslutninger, kan i sig selv gøde jorden for mere tillid til, at de beslutninger, som politikerne i sidste ende træffer, også er de bedst mulige for landet i den givne situation.

Lars Løkke har muligheden for at genoprette vælgernes tillid til politikerne, hvis han vil. Når vælgernes tillid efter et valg og en regeringsdannelse daler kraftigt, må det opfattes som et wake-up call til politikerne.

Den faldende tillid i forbindelse med valget fortsætter de seneste års tendens, hvor stadigt flere vælgere stiller spørgsmålstegn ved, om politikerne nu også træffer de rigtige beslutninger. Den udvikling skal stoppes. Statsministeren har på sin egen krop mærket, hvordan manglende tillid kan slide. Nu har han muligheden for at genvinde vælgernes tillid ved at sætte sig selv i spidsen for det nødvendige politiske turnaround.

Det vil være hjælp til selvhjælp, hvis han også skal vinde folkeafstemningen den 3. december.

Forrige artikel Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise Næste artikel Hver 10. vælger besluttede sig først på valgdagen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.