Løkkes mission: Vælgernes tillid skal genoprettes

Danmark er i en tillidskrise af historiske dimensioner. Efter valget tror ikke engang de blå vælgere for alvor på, at politikerne med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen kan træffe de rigtige beslutninger for landet. Selv om Danmark har fået en ny regering, så er vælgernes skepsis over for politikerne steget.

Mandag Morgens omfattende undersøgelse af valget i juni viser, at valgkamp, valg og regeringsdannelse ikke har øget tilliden til politikernes beslutninger. Det er særligt tankevækkende, fordi det gik helt modsat i 2011, hvor valget løftede vælgernes tillid.

Det er også bemærkelsesværdigt, at mistilliden stiger på et tidspunkt, hvor der ellers er ved at komme vækst i dansk økonomi, beskæftigelsen stiger, forbrugernes tillid er høj, boligmarkedet er i bedring og virksomhedernes konkurrenceevne er styrket.

Normalt flugter tilliden til politikerne med de økonomiske konjunkturer. Når det går godt, plejer det at smitte af på vælgernes vurdering af de politiske beslutningstagere. Og når der er økonomiske trængselstider, falder tilliden tilsvarende.

[quote align="right" author=""]Hverken Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen benyttede valgkampen til at invitere vælgerne indenfor.[/quote]

Under højkonjunkturen op gennem 00’erne var der tårnhøj tillid til, at politikerne traf de rigtige beslutninger, og Lars Løkke Rasmussens forgænger, Anders Fogh Rasmussen, kunne nærmest ikke sætte en fod forkert. Men i dag beskriver mange Fogh-æraen som “det tabte årti”, fordi han og Danmark ikke brugte opgangsperioden til at gennemføre nødvendige reformer og omstille sig til nye internationale vilkår.

Der er dog undtagelser fra reglen om, at økonomisk fremgang og høj tillid hænger sammen.

Bare et år efter den konservative Poul Schlüters berømte kartoffelkur i 1986 var der stor tillid til politikerne. Og tilliden steg også i 1994 under socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, på trods af at der var over 300.000 arbejdsløse.

Det viser, at politisk lederskab gør en forskel.

Nu har Løkke så overtaget regeringsmagten på et dramatisk tidspunkt i verdenshistorien, der stiller store krav til politisk lederskab og internationalt samarbejde. Ikke siden Anden Verdenskrig har udfordringerne været så store, så komplekse og kaldt på så mange nye løsninger som netop nu.

Det er i den situation, at vælgerne udviser mistillid til politikerne – nærmest før Løkke Rasmussen og hans ministerhold er begyndt at regere. Det kan få meget afgørende konsekvenser for decembers folkeafstemning om Danmarks retsforbehold, fordi folkeafstemninger ofte er et spørgsmål om tillid eller ej. Mange vælgere følger en siddende regerings opfordring til at stemme ’ja’ i tillid til, at det nok i sidste ende er det bedste for landet. Og når vælgere fra hele det politiske spektrum ikke har tillid til, at politikerne træffer de bedste beslutninger for landet, har statsministeren en særlig opgave i forhold til at genskabe den.

SELV OM VÆLGERNES MANGLENDE TILLID omfatter hele politikerstanden, må Lars Løkke Rasmussen som statsminister påtage sig et særligt ansvar og foretage en række nyinvesteringer i demokratiets kapitalbase: Folkets tillid til deres politikere.

Det første og helt afgørende tiltag er en politik, der bygger på involvering. Det gælder på Christiansborg, og det gælder i forhold til borgere, organisationer og virksomheder.

På Christiansborg må Løkke droppe valgkampens uforsonlige fokus på modstanderens fejl og i stedet betragte politiske modstandere som mulige partnere. Vi ved fra andre undersøgelser, at vælgerne generelt respekterer politikere, der samarbejder på tværs. Vælgerne er pragmatikere, og derfor er det svar, Løkke skal levere, ikke mere blokpolitik, men tværtimod mindre. Det vil være paradoksalt, hvis statsministeren og hans regering svarer på vælgernes manglende tillid ved at føre en politik, der bygger på lige nøjagtig de 90 mandater, som blå blok råder over.

Hver gang regeringen og dens flertal vedtager noget uden at inddrage nogen af de 89 andre medlemmer af Folketinget, vil Løkke Rasmussen gå imod vælgernes ønske om en praktisk og løsningsorienteret tilgang på landets store udfordringer. Det er ikke opskriften på en succesfuld genopbygning af tillid.

Mandag Morgens måling er foretaget i en periode, hvor de grundlæggende økonomiske forhold ikke har ændret sig. Selv om væksten endnu ikke brager frem, så er retningen helt entydig. Efter syv hårde år med minusvækst, nulvækst og lavvækst er den økonomiske vækst på vej op.

Det er altså ikke økonomien, vælgerne reagerer på.

Et af problemerne er, at hverken Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen benyttede valgkampen til at invitere vælgerne indenfor i de politiske diskussioner om løsninger på de aktuelle problemer. I stedet gik de to partiformænd så hårdt til hinanden – godt hjulpet på vej af medierne over en bred kam, som over flere år havde bagt op til et valg mellem to præsidentkandidater i stedet for deres politik – at diskussionerne om løsninger og visioner fortonede sig i horisonten. De to toppolitikere gjorde alt, hvad de kunne, for at finde hår og andre ubehageligheder i hinandens suppe.

Nu er det på høje tid at finde løsninger sammen.

DET ER SÅ MEGET MERE PÅKRÆVET at åbne op for beslutningsprocessen, fordi selv ikke en statsminister og et Folketing kan påvirke verden i den grad, som de måtte ønske det. Tværtimod bliver verden stadigt mere uregerlig. Virksomheder og organisationer svarer på uregerligheden ved at inddrage alle mulige interessenter i løsningen af problemer eller opgaver.

Det vil være befriende, hvis Lars Løkke Rasmussen og hans regering begynder at gå på jagt efter de rigtige løsninger sammen med en bred kreds af politikere. Men arbejdet må ikke isoleres til Christiansborg.

En genopbygning af danskernes tillid vil kræve et opgør med den dybt rodfæstede tradition for, at de vigtige beslutninger overlades til folketing og embedsværk. Men beslutningerne bliver kun bedre af at inddrage flere kræfter, og i den proces vil beslutningerne også blive mere respekteret af befolkningen. Og det er lige præcis det, der er behov for.

Indtil nu har skiftende regeringer og Christiansborg-politikere været forbløffende tro mod traditionen på bekostning af de visioner, der kan engagere borgerne i at udvikle løsninger på fælles samfundsmæssige problemer. Der er behov for at crowdsource politiske løsninger helt på samme måde, som ildsjæle og private virksomheder crowdsourcer løsninger på deres problemer.

Selv om danskerne plejer at rose sig selv for et stærkt foreningsliv, der viser, at borgerne både kan og vil bidrage, så har Folketinget og skiftende regeringer i langt mindre grad end deres kolleger i andre lande åbnet døren for netop de aktive borgere.

Finland giver f.eks. borgerne mulighed for at sende lov- eller beslutningsforslag til det finske parlament. Sætter 50.000 borgere en underskrift på et forslag, så skal den finske Rigsdag behandle det.

Også Europa-Kommissionen forsøger sig med nye måder at inddrage borgere, organisationer og virksomheder på. Her sker det bl.a. i forsøget på at kickstarte diskussioner om emner i alle medlemslande samtidig.

Når nu den danske befolkning er en af verdens mest it-parate, kunne Løkke hente inspiration i Finland eller i EU og afprøve og udvikle helt nye modeller for, hvordan borgere kan bidrage til udviklingen af politik og politiske løsninger.

Opmuntrende nok støtter et flertal uden om Venstre og Socialdemokraterne Alternativets forslag om at overføre de finske erfaringer til Danmark. Alternativet har også med sit forslag om at oprette et Center for Demokrati taget hul på diskussion om, hvordan et moderne, inddragende demokrati kan udvikles. Men der er brug for mere end det, og her kan Lars Løkke Rasmussen øge ambitionerne ved ikke bare oprette et center for syns skyld, men gøre centeret til krumtappen for den politikudvikling, der skal tegne fremtiden.

Løkke må sætte sig for bordenden for diskussionerne for at sikre, at forslag til udvikling af demokrati, beslutningsprocesser og lovgivning for alvor sker i samarbejde med befolkning og vælgergrupper.

LARS LØKKE RASMUSSENS MÅDE at forhandle regeringsgrundlag på har været en god begyndelse, fordi han havde mod til at tale om problemerne i øjenhøjde med vælgerne. Og selv om mange blå vælgere måske havde foretrukket en bredere regering, betyder åbenheden undervejs, at dannelsen af den smalle Venstre-regering ikke kom som en overraskelse.

Mere åbenhed, ikke mindst om de svære beslutninger, kan i sig selv gøde jorden for mere tillid til, at de beslutninger, som politikerne i sidste ende træffer, også er de bedst mulige for landet i den givne situation.

Lars Løkke har muligheden for at genoprette vælgernes tillid til politikerne, hvis han vil. Når vælgernes tillid efter et valg og en regeringsdannelse daler kraftigt, må det opfattes som et wake-up call til politikerne.

Den faldende tillid i forbindelse med valget fortsætter de seneste års tendens, hvor stadigt flere vælgere stiller spørgsmålstegn ved, om politikerne nu også træffer de rigtige beslutninger. Den udvikling skal stoppes. Statsministeren har på sin egen krop mærket, hvordan manglende tillid kan slide. Nu har han muligheden for at genvinde vælgernes tillid ved at sætte sig selv i spidsen for det nødvendige politiske turnaround.

Det vil være hjælp til selvhjælp, hvis han også skal vinde folkeafstemningen den 3. december.

Forrige artikel Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise Næste artikel Hver 10. vælger besluttede sig først på valgdagen

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.