Løkkes skattelettelser er finansieret med fremtidspenge

Regeringen vil finansiere sin store skattereform ved at tage op mod 15 milliarder kr. fra det økonomiske råderum. Men pengene i råderummet forudsætter, at der gennemføres en række uspecificerede reformer, der skal få danskerne til at arbejde mere. Topøkonomer advarer mod at disponere over indtægter fra reformer, der ikke er specificeret og slet ikke er gennemført.

Regeringen vil give skattelettelser for milliarder af kroner.

En typisk kassedame vil få ca. 5.000 kr. mere til sig selv om året efter skat. En direktør med en årsløn på godt en million vil få 27.000 kr. mere om året til sig selv. Men finansieringen bygger på nogle meget optimistiske forudsætninger.

Samlet set sænkes skatter og afgifter med ca. 23 milliarder kr.

Nogle af pengene har regeringen allerede skaffet gennem tidligere reformer. Nogle af pengene bliver hentet hjem ved at skrue på overførselsindkomsterne. Men op mod 15 milliarder kr. kan finansminister Kristian Jensen (V) hente primært i det økonomiske råderum – det vil sige det ”overskud”, som regeringen forventer vil være på de offentlige finanser i 2025. Se figur 1.

Skattereformen – overblik

Figur 1 | Forstør   Luk

Regeringen vil lette skatterne for 23 mia. kr. En del af finansieringen skal findes ved stramninger som f.eks. en længere optjeningsperiode, før udenlandske statsborgere kan få adgang til velfærdsydelser. En anden del skal hentes i råderummet. Den præcise finansiering offentliggøres torsdag.

Note1: Antal personer med lavt forskelsbeløb.
Kilde: ‘Sådan forlænger vi opsvinget’, regeringen forslag til skattereform.

”Det opsving, vi er i gang med nu, skal have flyvehøjde og flyvelængde, og flere skal have gavn af det. De danskere, der er i arbejde, skal kunne mærke en forskel i forhold til ikke at være i arbejde," siger Kristian Jensen.

Det samlede råderum forudsætter dog, at der gennemføres en række uspecificerede reformer, der skal få danskerne til at arbejde mere. Præcis hvilke reformer blæser dog i vinden.

Regeringens 2025-plan angiver med enkelte undtagelser ikke hvilke reformer, der skal gennemføres og heller ikke beregninger over den effekt, som reformerne måtte have på arbejdsudbuddet. I stedet forudsætter regeringen i sin 2025-plan beregningsteknisk, at de uspecificerede reformer gennemføres og at råderummet ad den vej forøges med 15 milliarder kr. til i alt 50,5 milliarder kr.

To af landets topøkonomer peger over for Mandag Morgen på, at man normalt ikke disponerer over indtægter fra reformer, der ikke er specificeret og slet ikke er gennemført. En af dem er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand, Torben M. Andersen.

”Der er bestemt ikke noget i vejen med målsætninger om at gennemføre en række reformer, men det er god praksis, at man først bruger gevinsterne, når reformerne er gennemført og ikke først skal til at udforme reformer og bagefter gennemføre dem, når man har brugt pengene på skattelettelser eller mere velfærd,” siger Torben M. Andersen

Når regeringen på den måde ikke finansierer skattereformen fuldt ud, men henter op mod 15 milliarder kr. i råderummet, fører skattelettelserne til, at borgere og virksomheder får flere penge i hænderne. Og det vil alt andet lige sætte ekstra gang i aktiviteterne i samfundet.

Det sker på et tidspunkt, hvor Finansministeriet netop har opvurderet skønnet over årets vækst til 2 pct., og hvor arbejdsløsheden er meget tæt på at slå en historisk rekord. I 50 år har den kun i fem år været lavere.

”Skattelettelserne får en ekspansiv effekt og det er meget svært at argumentere for i den aktuelle situation. Som økonom kan man faktisk ikke argumentere for det,” siger Torben M. Andersen, der dog tager forbehold for, at regeringen først på torsdag fremlægger den samlede finanslov.

En anden topøkonom, vicedirektør og cheføkonom Jens Hauch fra tænketanken Kraka, mener, at de 15 milliarder kr. er ”papirpenge”.

”De 15 milliarder kr. er der ikke uden videre. Det kræver nogle instrumenter. Og det er problemet. Vi har ikke set instrumenterne. 2025-planen fortæller ganske vist, at der er et potentiale men angiver ikke, hvordan man skal indfri potentialet,” siger han.

Høje ambitioner, få handleplaner

Regeringen vil med sit nye skatteudspil sikre, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, give danskerne større tilskyndelse til at spare op til pension og gøre det billigere at købe bil.

Derfor vil den skrue på en række haner. Den vil give de lavestlønnede et særligt jobfradrag og indføre et socialt frikort. Den vil fjerne beskæftigelsesfradraget og sænke registreringsafgiften, så ingen skal betale en afgiftssats på mere end 100 pct. mod 150 pct. i dag.

Regeringen vil først løfte sløret for den detaljerede finansiering af skattereformen på torsdag i forbindelse med offentliggørelsen af finansloven. Men regeringens 2025-plan giver et indblik i finansieringsplanen.

Af det samlede økonomiske råderum på 50,5 milliarder kr. skyldes de 15 milliarder kr. de såkaldte beregningstekniske forudsætninger om gennemførelsen af reformer, der samlet set forøger arbejdsudbuddet med mellem 55.000 og 60.000 personer. Se figur 2.

Regeringen forøger råderum med uspecificerede reformer

Figur 2 | Forstør   Luk

Regeringen forudsætter endnu ikke-specificerede reformer for at øge arbejdsudbuddet. Det er med til at øge råderummet til i alt 50,5 mia. kr.

Kilde: Vækst og Velstand 2025.

Set i et historisk perspektiv er der tale om et ganske ambitiøst mål. Efter SR-regeringen under Helle Thorning-Schmidt var gået ”reformamok” i perioden fra 2011 til 2015, var arbejdsudbuddet samlet set løftet med lidt over halvdelen. Alt i alt forøgede Thorning-Schmidts skiftende regeringer arbejdsudbuddet med 36.500 personer.

Det skete som bekendt ved at gennemføre reformer på en række ømfindtlige områder som f.eks. fleksjob, førtidspensioner, kontanthjælp, SU og sygedagpenge.

Til sammenligning forøger Løkke Rasmussens smalle Venstre-regerings Jobreform I og dens loft over kontanthjælpen kun arbejdsudbuddet med 700 personer. Og regeringens nye skatteudspil øger arbejdsudbuddet med i alt ca. 7.600 personer.

Der er med andre ord langt op til den forøgelse af arbejdsudbuddet på mellem 55.000 og 60.000, som VLAK-regeringen forudsætter, før regnestykket om råderummets mange milliarder kroner går op.

I 2025-planen udpeger regeringen en række områder, hvor der er et potentiale for at øge arbejdsudbuddet.

”Der er helt sikkert et potentiale på de områder, regeringen udpeger, men vi ved stort set ingenting om, hvordan regeringen vil indløse det potentiale. Der er noget elastik i de beregninger,” siger Torben M. Andersen.

Unge hurtigere gennem uddannelser

Regeringen udpeger i sin 2025-plan i alt fem indsatsområder, hvor der samlet set er et potentiale for at øge beskæftigelsen med de efterspurgte 55-60.000 personer.

Det første af de fem områder fokuserer på de unge, som hurtigere skal gennemføre deres uddannelser og komme ud på arbejdsmarkedet. Det skal forøge arbejdsudbuddet med 10.000 personer. Se også figur 3.

Indsatsområde 1: Unge hurtigere i gang

Figur 3 | Forstør   Luk

Kilde: Regeringens 2025-plan

Potentialet er til stede. Regeringen noterer, at hvis unge universitetsstuderende gennemførte deres studier på normeret tid og ikke som nu bruger mere end et halvt år ekstra, kunne det øge arbejdsudbuddet med 13.000.

Lige præcis her er regeringen konkret og udpeger en handleplan, den foreslåede SU-reform, der vil øge arbejdsudbuddet med 8.000 personer.

Derudover nævner regeringen, at forslaget til en ny Forberedende Grunduddannelse og en taxameter-reform også kan bidrage til at forøge arbejdsudbuddet. Her ved vi endnu ikke, hvad den præcise effekt vil være.

Færre på offentlig forsørgelse

Med indsatsområde 2 vil regeringen trække flere fra offentlig forsørgelse og ud i et job. Her er det samlede potentiale ifølge planen på 20.000. Se figur 4.

Indsatsområde 2: Færre på offentlig forsørgelse

Figur 4 | Forstør   Luk

Note1: Mandag Morgen antager, at skattelettelserne i bunden vil trække 2.500 borgere i job, mens de øvrige skattelettelser vil få højere og højest lønnede til at arbejde mere og ad den vej øge arbejdsudbuddet med 5.100.
Kilde: Regeringens 2025-plan.

I sit forslag til skattereform vil regeringen lette skatten for de lavestlønnede med et nyt øremærket jobfradrag. Regeringen fremlægger ikke detaljerede beregninger af, hvor mange borgere, det nye fradrag vil trække ud på arbejdsmarkedet.

Samlet set vil regeringens forslag forøge arbejdsudbuddet med 7.600 personer. Det skyldes både det nye, øremærkede jobfradrag og andre lettelser, der først og fremmest gavner højere lønnede borgere.

Regneeksempler fra forsommerens skattepolitiske redegørelse viser, at den type skattelettelser først og fremmest forøger de højere lønnedes arbejdstid.

Længere på arbejdsmarkedet

Med det tredje indsatsområde fokuserer regeringen på at få flere danskere til at gå senere på pension.  Se figur 5.

Indsatsområde 3: Flere der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet

Figur 5 | Forstør   Luk

Kilde: Regeringens 2025-plan.

Oprindeligt ønskede regeringen at hæve pensionsalderen med et halvt år. Et forslag, der ifølge Finansministeriet vil forøge arbejdsudbuddet med 11.000. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kritiserede forslaget, og regeringen trak derfor forslaget.

Nu peger regeringen på, at danskere over 60 år arbejder mindre end svenskere og nordmænd i samme aldersgruppe. Arbejdede danskerne lige så meget, ville det forøge arbejdsudbuddet med 40-45.000.

Der er med andre ord et stort potentiale for at forøge arbejdsudbuddet for borgere over 60 år. I 2025-planen vurderer regeringen, at potentialet er på mellem 5 og 10.000 personer. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan det skal ske.

Øget gennemsnitlig arbejdstid

I en international sammenhæng er flere danskere på arbejdsmarkedet end borgere i mange andre lande. Til gengæld arbejder danskerne færre timer om året end borgere i mange andre lande.

Regeringen mener på den baggrund, at der er et potentiale for at danskerne arbejder lidt flere timer om ugen. I helhedsplanen bliver det til en arbejdseffekt på mellem 10.000 og 15.000 personer. Se figur 6.

Indsatsområde 4: Øget gennemsnitlig arbejdstid

Figur 6 | Forstør   Luk

Note1: Mandag Morgen antager, at skattelettelserne i bunden vil trække 2.500 borgere i job, mens de øvrige skattelettelser vil få højere og højest lønnede til at arbejde mere og ad den vej øge arbejdsudbuddet med 5.100.
Kilde: Regeringens 2025-plan.

I forslaget til en skattereform fjernes grænsen for det eksisterende jobfradrag, så mange borgere med både en mellemindkomst og en topindkomst beholder fradraget. De kommer derfor til at betale mindre i skat og ifølge beregninger i den skattepolitiske redegørelse derfor arbejde mere.

Da skattereformen samlet set kun øger arbejdsudbuddet med 7.600 personer, mangler der stadig konkrete forslag, der kan løfte arbejdsudbuddet inden for dette indsatsområde.

Øget international rekruttering

Regeringen regner med en samlet effekt på 5.000 gennem øget international rekruttering. Men foreløbig har regeringen kun lagt et enkelt forslag frem. Udlændinge kan betale den lave forskerskat i syv år mod nuværende fem år.

Indsatsområde 5: International rekruttering

Figur 7 | Forstør   Luk

Kilde: Regeringens 2025-plan.

Det vil øge arbejdsudbuddet med 2.000. Derudover har regeringen specificeret, hvordan den vil nå op på sit måltal. Se figur 7.

Sagt med andre ord er der altså fortsat lang vej til mål, før regeringens ambitioner er indfriet.

Regningen svulmer op

Regeringen har i forvejen svært ved at indfri sine økonomiske ambitioner om hvor mange penge, der skal bruges ekstra på sundhed, ældre og anden velfærd.

Lars Løkke Rasmussen gik til valg på at holde de offentlige udgifter i ro – den såkaldte nulvækst. Siden har han dog justeret kursen. Nu bygger hans økonomiske plan på en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct.

Problemet er bare, at der kommer mange flere ældre og børn de kommende år. Det bliver dyrt for samfundet. Og det ved regeringen også godt. Alene denne demografiske udvikling betyder, at det offentlige forbrug skal vokse isoleret set med 0,6-0,7 om året for bare at holde skinnet på næsen. Det svarer til omkring 25 milliarder kr. fra 2017 til 2025, ifølge AE-Rådet.

Dertil kommer så den almindelige velstandsforbedring i samfundet. Hvis ældre, børn og andre danskere skal have den samme offentlige velfærdsservice som i dag, er der isoleret set behov for en vækst på omkring 1,1 pct. i det offentlige forbrug om året frem mod 2025. Det svarer til ca. 42 milliarder. Og dermed lægger det beslag på en meget stor del af det økonomiske råderum, så der er færre penge at gøre godt med til skattelettelser.

Når det ikke engang er sikkert, at råderummet når helt op på de 50,5 mia. kr. bliver kampen om, hvordan råderummet skal anvendes endnu hårdere. Der er ikke både råd til at betale for skattelettelser på op til 15 mia. kr. og til at pengene til det stigende antal ældre følger den almindelige velstandsudvikling i samfundet.

Mangler konkrete ideer

Regeringen mener dog, at en stor del af den ekstra regning kan finansieres ved at arbejde smartere, lægge flere opgaver over til private virksomheder og nytænke den offentlige sektor for at få den til at køre længere på literen.

Hvordan det konkret skal ske, har regeringen dog endnu ikke fremlagt et konkret bud på.

En stor del af ansvaret er lagt over på skuldrene af innovationsminister Sophie Løhde (V). Hun skal præsentere sit bud på den såkaldte sammenhængsreform i begyndelsen af næste år. Kodeordene i reformen er begreber, som alle partier reelt kan skrive under på. Det drejer sig bl.a. om mere tid til kerneopgaven, bedre ledelse, bedre velfærd på tværs af sektorer, fjerne bureaukrati og sikre en mere tidssvarende offentlig sektor.

Det er alt sammen begreber, som er gamle travere i skiftende regeringers bud på reformer af velfærdssamfundet.

På et område vil regeringen dog gå markant anderledes til stålet end en S-ledet regering. For landets borgmestre må indstille sig på at udlicitere langt flere opgaver end i dag. De skal skrue op for udbud af velfærdsopgaver, så flere private firmaer kan byde ind på f.eks. ældrepleje, børnepasning og hjælp til udsatte.

Regeringen vil indføre måltal for, hvor stor en del af kommunernes, regionernes og statens opgaver, der skal konkurrenceudsættes. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll vil have nogle mål, der skal have mindst samme stigningstakst som under VK-regeringen i slutningen af 00’erne. Det vil betyde, at mindst 33 pct. af kommunernes opgaver skal være udsat for privat konkurrence i år 2025 – svarende til opgaver for omkring 75 milliarder kr. om året. I dag har borgmestrene ”kun” udsat godt 26 pct. af deres driftsopgaver for konkurrence fra private – svarende til opgaver for knap 60 milliarder kr.

Om udlicitering af offentlige velfærdsopgaver er en samfundsøkonomisk god idé, er der dog delte meninger om blandt forskerne. Der mangler også sikker viden om, hvad udlicitering betyder for kvaliteten i opgaveløsningen. Til gengæld er der ret sikker dokumentation for, at udlicitering oftest fører til forringelser i medarbejdernes arbejdsvilkår i form af f.eks. højere arbejdstempo eller lavere jobtilfredshed.

Samtidig må mange private virksomheder inden for velfærdsområdet dreje nøgle om. Siden 2009 er over 175 private virksomheder på en række kommunale velfærdsområder gået konkurs inden for især områder som behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, døgninstitutioner til børn og unge samt private hjemmehjælpsfirmaer.

DF spænder buen

Dertil kommer Dansk Folkepartis mange – og dyre – gaveønsker for at lægge stemmer til regeringens finanslov.

Det ligger i kortene, at Dansk Folkeparti skal have en indrømmelse på det omstridte produktivitetskrav på sygehusene på 2 pct. årligt. Partiet har skruet mere og mere op for retorikken for at få det fjernet. Som partiets formand Kristian Thulesen Dahl formulerede det i sit ugebrev for nylig:

”Vi kan ikke blive ved med at bede læger, sygeplejersker, sosu’er, jordemødre, portører og alle de andre gode folk, som hver dag yder en kæmpe indsats på vores sygehuse, om at løbe hurtigere og hurtigere. Grænsen er nået. Tiden er inde til et opgør med produktivitetskravet, som det fungerer i dag.”

Kravet svarer til, at sygehusene hvert år skal effektivisere for omkring 1,3 milliard kr. Regionerne pressede også på for at få produktivitetskravet afskaffet under sommerens økonomiforhandlinger med regeringen. De fik et blank nej. Nu møder DF så op til forhandlingerne i Finansministeriet med det samme krav på sin ønskeseddel. Et krav som også Socialdemokratiet støtter. Meget tyder på, at det vil lykkes for Thulesen Dahl & Co. at få deres ønske indfriet.

Partiet har dog også andre krav. De vil bl.a. have lagt registreringsafgiften på biler om, så afgiften fremover ikke afhænger af bilens pris, men af mere tekniske ting som vægt, CO2-udledning og sikkerhed. Registreringsafgiften forventes i 2017 at indbringe staten omkring 20 milliarder kr.

De vil også have flyttet endnu flere statslige arbejdspladser ud af hovedstaden. Partiet har bl.a. kig på Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet. Det vil også komme til at koste penge i statskassen. De foreløbige erfaringer med at flytte de planlagte 3.900 arbejdspladser har vist, at det bliver over dobbelt så dyrt som planlagt, tager længere tid og betyder et stort videnstab.

Kun godt hver femte af de flyttede arbejdspladser er besat af medarbejdere, der enten pendler eller er flyttet med deres arbejdsplads til provinsen.

Listen over, hvad milliarderne i råderummet skal bruges på er så lang, at der ikke er penge til det hele. Regeringens ambitiøse oplæg til en skattereform betyder, at kampen om råderummets milliarder nu for alvor er intensiveret.

Forrige artikel En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser Næste artikel Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier