Løkkes skattelettelser er finansieret med fremtidspenge

Regeringen vil finansiere sin store skattereform ved at tage op mod 15 milliarder kr. fra det økonomiske råderum. Men pengene i råderummet forudsætter, at der gennemføres en række uspecificerede reformer, der skal få danskerne til at arbejde mere. Topøkonomer advarer mod at disponere over indtægter fra reformer, der ikke er specificeret og slet ikke er gennemført.

Regeringen vil give skattelettelser for milliarder af kroner.

En typisk kassedame vil få ca. 5.000 kr. mere til sig selv om året efter skat. En direktør med en årsløn på godt en million vil få 27.000 kr. mere om året til sig selv. Men finansieringen bygger på nogle meget optimistiske forudsætninger.

Samlet set sænkes skatter og afgifter med ca. 23 milliarder kr.

Nogle af pengene har regeringen allerede skaffet gennem tidligere reformer. Nogle af pengene bliver hentet hjem ved at skrue på overførselsindkomsterne. Men op mod 15 milliarder kr. kan finansminister Kristian Jensen (V) hente primært i det økonomiske råderum – det vil sige det ”overskud”, som regeringen forventer vil være på de offentlige finanser i 2025. Se figur 1.

Skattereformen – overblik

Figur 1 | Forstør   Luk

Regeringen vil lette skatterne for 23 mia. kr. En del af finansieringen skal findes ved stramninger som f.eks. en længere optjeningsperiode, før udenlandske statsborgere kan få adgang til velfærdsydelser. En anden del skal hentes i råderummet. Den præcise finansiering offentliggøres torsdag.

Note1: Antal personer med lavt forskelsbeløb.
Kilde: ‘Sådan forlænger vi opsvinget’, regeringen forslag til skattereform.

”Det opsving, vi er i gang med nu, skal have flyvehøjde og flyvelængde, og flere skal have gavn af det. De danskere, der er i arbejde, skal kunne mærke en forskel i forhold til ikke at være i arbejde," siger Kristian Jensen.

Det samlede råderum forudsætter dog, at der gennemføres en række uspecificerede reformer, der skal få danskerne til at arbejde mere. Præcis hvilke reformer blæser dog i vinden.

Regeringens 2025-plan angiver med enkelte undtagelser ikke hvilke reformer, der skal gennemføres og heller ikke beregninger over den effekt, som reformerne måtte have på arbejdsudbuddet. I stedet forudsætter regeringen i sin 2025-plan beregningsteknisk, at de uspecificerede reformer gennemføres og at råderummet ad den vej forøges med 15 milliarder kr. til i alt 50,5 milliarder kr.

To af landets topøkonomer peger over for Mandag Morgen på, at man normalt ikke disponerer over indtægter fra reformer, der ikke er specificeret og slet ikke er gennemført. En af dem er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand, Torben M. Andersen.

”Der er bestemt ikke noget i vejen med målsætninger om at gennemføre en række reformer, men det er god praksis, at man først bruger gevinsterne, når reformerne er gennemført og ikke først skal til at udforme reformer og bagefter gennemføre dem, når man har brugt pengene på skattelettelser eller mere velfærd,” siger Torben M. Andersen

Når regeringen på den måde ikke finansierer skattereformen fuldt ud, men henter op mod 15 milliarder kr. i råderummet, fører skattelettelserne til, at borgere og virksomheder får flere penge i hænderne. Og det vil alt andet lige sætte ekstra gang i aktiviteterne i samfundet.

Det sker på et tidspunkt, hvor Finansministeriet netop har opvurderet skønnet over årets vækst til 2 pct., og hvor arbejdsløsheden er meget tæt på at slå en historisk rekord. I 50 år har den kun i fem år været lavere.

”Skattelettelserne får en ekspansiv effekt og det er meget svært at argumentere for i den aktuelle situation. Som økonom kan man faktisk ikke argumentere for det,” siger Torben M. Andersen, der dog tager forbehold for, at regeringen først på torsdag fremlægger den samlede finanslov.

En anden topøkonom, vicedirektør og cheføkonom Jens Hauch fra tænketanken Kraka, mener, at de 15 milliarder kr. er ”papirpenge”.

”De 15 milliarder kr. er der ikke uden videre. Det kræver nogle instrumenter. Og det er problemet. Vi har ikke set instrumenterne. 2025-planen fortæller ganske vist, at der er et potentiale men angiver ikke, hvordan man skal indfri potentialet,” siger han.

Høje ambitioner, få handleplaner

Regeringen vil med sit nye skatteudspil sikre, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, give danskerne større tilskyndelse til at spare op til pension og gøre det billigere at købe bil.

Derfor vil den skrue på en række haner. Den vil give de lavestlønnede et særligt jobfradrag og indføre et socialt frikort. Den vil fjerne beskæftigelsesfradraget og sænke registreringsafgiften, så ingen skal betale en afgiftssats på mere end 100 pct. mod 150 pct. i dag.

Regeringen vil først løfte sløret for den detaljerede finansiering af skattereformen på torsdag i forbindelse med offentliggørelsen af finansloven. Men regeringens 2025-plan giver et indblik i finansieringsplanen.

Af det samlede økonomiske råderum på 50,5 milliarder kr. skyldes de 15 milliarder kr. de såkaldte beregningstekniske forudsætninger om gennemførelsen af reformer, der samlet set forøger arbejdsudbuddet med mellem 55.000 og 60.000 personer. Se figur 2.

Regeringen forøger råderum med uspecificerede reformer

Figur 2 | Forstør   Luk

Regeringen forudsætter endnu ikke-specificerede reformer for at øge arbejdsudbuddet. Det er med til at øge råderummet til i alt 50,5 mia. kr.

Kilde: Vækst og Velstand 2025.

Set i et historisk perspektiv er der tale om et ganske ambitiøst mål. Efter SR-regeringen under Helle Thorning-Schmidt var gået ”reformamok” i perioden fra 2011 til 2015, var arbejdsudbuddet samlet set løftet med lidt over halvdelen. Alt i alt forøgede Thorning-Schmidts skiftende regeringer arbejdsudbuddet med 36.500 personer.

Det skete som bekendt ved at gennemføre reformer på en række ømfindtlige områder som f.eks. fleksjob, førtidspensioner, kontanthjælp, SU og sygedagpenge.

Til sammenligning forøger Løkke Rasmussens smalle Venstre-regerings Jobreform I og dens loft over kontanthjælpen kun arbejdsudbuddet med 700 personer. Og regeringens nye skatteudspil øger arbejdsudbuddet med i alt ca. 7.600 personer.

Der er med andre ord langt op til den forøgelse af arbejdsudbuddet på mellem 55.000 og 60.000, som VLAK-regeringen forudsætter, før regnestykket om råderummets mange milliarder kroner går op.

I 2025-planen udpeger regeringen en række områder, hvor der er et potentiale for at øge arbejdsudbuddet.

”Der er helt sikkert et potentiale på de områder, regeringen udpeger, men vi ved stort set ingenting om, hvordan regeringen vil indløse det potentiale. Der er noget elastik i de beregninger,” siger Torben M. Andersen.

Unge hurtigere gennem uddannelser

Regeringen udpeger i sin 2025-plan i alt fem indsatsområder, hvor der samlet set er et potentiale for at øge beskæftigelsen med de efterspurgte 55-60.000 personer.

Det første af de fem områder fokuserer på de unge, som hurtigere skal gennemføre deres uddannelser og komme ud på arbejdsmarkedet. Det skal forøge arbejdsudbuddet med 10.000 personer. Se også figur 3.

Indsatsområde 1: Unge hurtigere i gang

Figur 3 | Forstør   Luk

Kilde: Regeringens 2025-plan

Potentialet er til stede. Regeringen noterer, at hvis unge universitetsstuderende gennemførte deres studier på normeret tid og ikke som nu bruger mere end et halvt år ekstra, kunne det øge arbejdsudbuddet med 13.000.

Lige præcis her er regeringen konkret og udpeger en handleplan, den foreslåede SU-reform, der vil øge arbejdsudbuddet med 8.000 personer.

Derudover nævner regeringen, at forslaget til en ny Forberedende Grunduddannelse og en taxameter-reform også kan bidrage til at forøge arbejdsudbuddet. Her ved vi endnu ikke, hvad den præcise effekt vil være.

Færre på offentlig forsørgelse

Med indsatsområde 2 vil regeringen trække flere fra offentlig forsørgelse og ud i et job. Her er det samlede potentiale ifølge planen på 20.000. Se figur 4.

Indsatsområde 2: Færre på offentlig forsørgelse

Figur 4 | Forstør   Luk

Note1: Mandag Morgen antager, at skattelettelserne i bunden vil trække 2.500 borgere i job, mens de øvrige skattelettelser vil få højere og højest lønnede til at arbejde mere og ad den vej øge arbejdsudbuddet med 5.100.
Kilde: Regeringens 2025-plan.

I sit forslag til skattereform vil regeringen lette skatten for de lavestlønnede med et nyt øremærket jobfradrag. Regeringen fremlægger ikke detaljerede beregninger af, hvor mange borgere, det nye fradrag vil trække ud på arbejdsmarkedet.

Samlet set vil regeringens forslag forøge arbejdsudbuddet med 7.600 personer. Det skyldes både det nye, øremærkede jobfradrag og andre lettelser, der først og fremmest gavner højere lønnede borgere.

Regneeksempler fra forsommerens skattepolitiske redegørelse viser, at den type skattelettelser først og fremmest forøger de højere lønnedes arbejdstid.

Længere på arbejdsmarkedet

Med det tredje indsatsområde fokuserer regeringen på at få flere danskere til at gå senere på pension.  Se figur 5.

Indsatsområde 3: Flere der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet

Figur 5 | Forstør   Luk

Kilde: Regeringens 2025-plan.

Oprindeligt ønskede regeringen at hæve pensionsalderen med et halvt år. Et forslag, der ifølge Finansministeriet vil forøge arbejdsudbuddet med 11.000. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kritiserede forslaget, og regeringen trak derfor forslaget.

Nu peger regeringen på, at danskere over 60 år arbejder mindre end svenskere og nordmænd i samme aldersgruppe. Arbejdede danskerne lige så meget, ville det forøge arbejdsudbuddet med 40-45.000.

Der er med andre ord et stort potentiale for at forøge arbejdsudbuddet for borgere over 60 år. I 2025-planen vurderer regeringen, at potentialet er på mellem 5 og 10.000 personer. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan det skal ske.

Øget gennemsnitlig arbejdstid

I en international sammenhæng er flere danskere på arbejdsmarkedet end borgere i mange andre lande. Til gengæld arbejder danskerne færre timer om året end borgere i mange andre lande.

Regeringen mener på den baggrund, at der er et potentiale for at danskerne arbejder lidt flere timer om ugen. I helhedsplanen bliver det til en arbejdseffekt på mellem 10.000 og 15.000 personer. Se figur 6.

Indsatsområde 4: Øget gennemsnitlig arbejdstid

Figur 6 | Forstør   Luk

Note1: Mandag Morgen antager, at skattelettelserne i bunden vil trække 2.500 borgere i job, mens de øvrige skattelettelser vil få højere og højest lønnede til at arbejde mere og ad den vej øge arbejdsudbuddet med 5.100.
Kilde: Regeringens 2025-plan.

I forslaget til en skattereform fjernes grænsen for det eksisterende jobfradrag, så mange borgere med både en mellemindkomst og en topindkomst beholder fradraget. De kommer derfor til at betale mindre i skat og ifølge beregninger i den skattepolitiske redegørelse derfor arbejde mere.

Da skattereformen samlet set kun øger arbejdsudbuddet med 7.600 personer, mangler der stadig konkrete forslag, der kan løfte arbejdsudbuddet inden for dette indsatsområde.

Øget international rekruttering

Regeringen regner med en samlet effekt på 5.000 gennem øget international rekruttering. Men foreløbig har regeringen kun lagt et enkelt forslag frem. Udlændinge kan betale den lave forskerskat i syv år mod nuværende fem år.

Indsatsområde 5: International rekruttering

Figur 7 | Forstør   Luk

Kilde: Regeringens 2025-plan.

Det vil øge arbejdsudbuddet med 2.000. Derudover har regeringen specificeret, hvordan den vil nå op på sit måltal. Se figur 7.

Sagt med andre ord er der altså fortsat lang vej til mål, før regeringens ambitioner er indfriet.

Regningen svulmer op

Regeringen har i forvejen svært ved at indfri sine økonomiske ambitioner om hvor mange penge, der skal bruges ekstra på sundhed, ældre og anden velfærd.

Lars Løkke Rasmussen gik til valg på at holde de offentlige udgifter i ro – den såkaldte nulvækst. Siden har han dog justeret kursen. Nu bygger hans økonomiske plan på en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct.

Problemet er bare, at der kommer mange flere ældre og børn de kommende år. Det bliver dyrt for samfundet. Og det ved regeringen også godt. Alene denne demografiske udvikling betyder, at det offentlige forbrug skal vokse isoleret set med 0,6-0,7 om året for bare at holde skinnet på næsen. Det svarer til omkring 25 milliarder kr. fra 2017 til 2025, ifølge AE-Rådet.

Dertil kommer så den almindelige velstandsforbedring i samfundet. Hvis ældre, børn og andre danskere skal have den samme offentlige velfærdsservice som i dag, er der isoleret set behov for en vækst på omkring 1,1 pct. i det offentlige forbrug om året frem mod 2025. Det svarer til ca. 42 milliarder. Og dermed lægger det beslag på en meget stor del af det økonomiske råderum, så der er færre penge at gøre godt med til skattelettelser.

Når det ikke engang er sikkert, at råderummet når helt op på de 50,5 mia. kr. bliver kampen om, hvordan råderummet skal anvendes endnu hårdere. Der er ikke både råd til at betale for skattelettelser på op til 15 mia. kr. og til at pengene til det stigende antal ældre følger den almindelige velstandsudvikling i samfundet.

Mangler konkrete ideer

Regeringen mener dog, at en stor del af den ekstra regning kan finansieres ved at arbejde smartere, lægge flere opgaver over til private virksomheder og nytænke den offentlige sektor for at få den til at køre længere på literen.

Hvordan det konkret skal ske, har regeringen dog endnu ikke fremlagt et konkret bud på.

En stor del af ansvaret er lagt over på skuldrene af innovationsminister Sophie Løhde (V). Hun skal præsentere sit bud på den såkaldte sammenhængsreform i begyndelsen af næste år. Kodeordene i reformen er begreber, som alle partier reelt kan skrive under på. Det drejer sig bl.a. om mere tid til kerneopgaven, bedre ledelse, bedre velfærd på tværs af sektorer, fjerne bureaukrati og sikre en mere tidssvarende offentlig sektor.

Det er alt sammen begreber, som er gamle travere i skiftende regeringers bud på reformer af velfærdssamfundet.

På et område vil regeringen dog gå markant anderledes til stålet end en S-ledet regering. For landets borgmestre må indstille sig på at udlicitere langt flere opgaver end i dag. De skal skrue op for udbud af velfærdsopgaver, så flere private firmaer kan byde ind på f.eks. ældrepleje, børnepasning og hjælp til udsatte.

Regeringen vil indføre måltal for, hvor stor en del af kommunernes, regionernes og statens opgaver, der skal konkurrenceudsættes. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll vil have nogle mål, der skal have mindst samme stigningstakst som under VK-regeringen i slutningen af 00’erne. Det vil betyde, at mindst 33 pct. af kommunernes opgaver skal være udsat for privat konkurrence i år 2025 – svarende til opgaver for omkring 75 milliarder kr. om året. I dag har borgmestrene ”kun” udsat godt 26 pct. af deres driftsopgaver for konkurrence fra private – svarende til opgaver for knap 60 milliarder kr.

Om udlicitering af offentlige velfærdsopgaver er en samfundsøkonomisk god idé, er der dog delte meninger om blandt forskerne. Der mangler også sikker viden om, hvad udlicitering betyder for kvaliteten i opgaveløsningen. Til gengæld er der ret sikker dokumentation for, at udlicitering oftest fører til forringelser i medarbejdernes arbejdsvilkår i form af f.eks. højere arbejdstempo eller lavere jobtilfredshed.

Samtidig må mange private virksomheder inden for velfærdsområdet dreje nøgle om. Siden 2009 er over 175 private virksomheder på en række kommunale velfærdsområder gået konkurs inden for især områder som behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, døgninstitutioner til børn og unge samt private hjemmehjælpsfirmaer.

DF spænder buen

Dertil kommer Dansk Folkepartis mange – og dyre – gaveønsker for at lægge stemmer til regeringens finanslov.

Det ligger i kortene, at Dansk Folkeparti skal have en indrømmelse på det omstridte produktivitetskrav på sygehusene på 2 pct. årligt. Partiet har skruet mere og mere op for retorikken for at få det fjernet. Som partiets formand Kristian Thulesen Dahl formulerede det i sit ugebrev for nylig:

”Vi kan ikke blive ved med at bede læger, sygeplejersker, sosu’er, jordemødre, portører og alle de andre gode folk, som hver dag yder en kæmpe indsats på vores sygehuse, om at løbe hurtigere og hurtigere. Grænsen er nået. Tiden er inde til et opgør med produktivitetskravet, som det fungerer i dag.”

Kravet svarer til, at sygehusene hvert år skal effektivisere for omkring 1,3 milliard kr. Regionerne pressede også på for at få produktivitetskravet afskaffet under sommerens økonomiforhandlinger med regeringen. De fik et blank nej. Nu møder DF så op til forhandlingerne i Finansministeriet med det samme krav på sin ønskeseddel. Et krav som også Socialdemokratiet støtter. Meget tyder på, at det vil lykkes for Thulesen Dahl & Co. at få deres ønske indfriet.

Partiet har dog også andre krav. De vil bl.a. have lagt registreringsafgiften på biler om, så afgiften fremover ikke afhænger af bilens pris, men af mere tekniske ting som vægt, CO2-udledning og sikkerhed. Registreringsafgiften forventes i 2017 at indbringe staten omkring 20 milliarder kr.

De vil også have flyttet endnu flere statslige arbejdspladser ud af hovedstaden. Partiet har bl.a. kig på Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet. Det vil også komme til at koste penge i statskassen. De foreløbige erfaringer med at flytte de planlagte 3.900 arbejdspladser har vist, at det bliver over dobbelt så dyrt som planlagt, tager længere tid og betyder et stort videnstab.

Kun godt hver femte af de flyttede arbejdspladser er besat af medarbejdere, der enten pendler eller er flyttet med deres arbejdsplads til provinsen.

Listen over, hvad milliarderne i råderummet skal bruges på er så lang, at der ikke er penge til det hele. Regeringens ambitiøse oplæg til en skattereform betyder, at kampen om råderummets milliarder nu for alvor er intensiveret.

,

Forrige artikel En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser Næste artikel Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør