Med sin nye økonomiske 2025-plan har statsminister Lars Løkke Rasmussen sat kurs mod to år mere på magtens top.

Intet tyder på, at han bliver tvunget til at udskrive valg før tid. Den danske økonomi er stærk, og beskæftigelsen stiger.

Antallet af folk på offentlig forsørgelse er det laveste i 10 år. Ledigheden er på det laveste niveau i 40 år – bortset fra 2007 og 2008. Antallet af asylansøgere er det laveste i næsten 10 år. Og skattetrykket er på vej til et af de laveste niveauer i mere end 30 år.

Stik imod det billede, som store dele af medierne tegner i disse uger, har Løkke også formået at få gennemført sin politik. Han kan sætte flueben ud for langt de fleste af de knap 300 forslag, som Venstre lancerede før valget i forskellige politiske udspil.

Han vil formentlig kunne gå på sommerferie med to nye store sejre. Dels en pensionsreform. Og dels en reform af ungdomsuddannelserne – en af Løkke Rasmussens hjertesager – så færre unge dropper ud og ender på samfundets sidelinje.

Nederlag overskygger sejre

I mediebilledet overskygger nederlagene sejrene. Og selvfølgelig slider det på regeringen, når Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet finder sammen og svinger den politiske dirigentstok.

S og DF har bl.a. dikteret nye stramninger af udlændingelovgivningen, en undersøgelse af skandalen i SKAT, en fiskeripakke, en trafikaftale til knap 800 millioner kr., Ubers død, afskaffelse af omprioriteringsbidraget, placeringen af en politiskole i Vejle og foreløbig udskydelse af en SU-reform.

I meningsmålingerne står blå blok stadig stærkere, og Løkke er kun en lille smule efter sin rival, S-formanden Mette Frederiksen. Lykkes det for Løkke at lande en skattereform til efteråret med lettelser i både top og bund, står vejen åben for Løkke til ’two more years’. Og sandsynligheden for, at blå blok lander en skatteaftale til efteråret, er langt større end for godt et år siden.

Mandag Morgen udpeger i denne analyse syv af Løkkes største udfordringer. Fælles for dem alle er, at regeringen har taget fat på dem. Nogle mere end andre.

Løkkes hattrick

1: JOBKOMPETENCER.  Alarmerne blinker. Flere og flere virksomheder kan allerede i dag ikke få den arbejdskraft, de har behov for. Det kan bremse den økonomiske vækst. Samtidig vil fremtidens arbejdsmarked se meget anderledes ud end i dag. Robotter, digitalisering og kunstig intelligens vil betyde, at mange job bliver nedlagt og erstattet af nye, som endnu ikke er opfundet.

Derfor bliver efter- og videreuddannelse mere vigtigt end nogensinde før. Vi kan ikke længere nøjes med at uddanne os nogle få år i begyndelsen af vores liv og så tro, at det rækker til 40-50 år på arbejdsmarkedet. Uddannelse er livslang læring.

Det stiller også helt nye krav til fremtidens efter- og videreuddannelsessystem. Det skal nytænkes og være langt mere fleksibelt og udnytte de nye digitale muligheder. Motivationen for livslang læring skal øges.

Om få dage fremlægger regeringens ekspertgruppe med adm. direktør Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA som formand sine anbefalinger til et helt nyt VEU-system. Det bliver startskuddet til Løkkes ambitiøse plan om en ny stor trepartsaftale, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark.

Lykkes det for regeringen at lande en ny trepartsaftale om efter- og videreuddannelse, vil Løkke have fuldendt sit hattrick. Han har i forvejen landet to store aftaler om integration og praktikpladser. Det står i skærende kontrast til Thorning-regeringens pinlige fiasko, da de måtte aflyse deres ellers højtprofilerede trepartsforhandlinger, inden de overhovedet var gået i gang.

Danmark har også behov for at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft på f.eks. it-området. Senest har de økonomiske vismænd foreslået at gøre det mere attraktivt for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft at finde arbejde i Danmark.

Arbejdsgiverorganisationerne er enige. Som DA’s adm. direktør, Jacob Holbraad, siger:

”Vismændene foreslår en anden kurs end den, vi lige nu ser på Christiansborg. De vil ikke gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark og arbejde. De vil gøre det mere attraktivt. Og det er jeg helt enig i.”

At sikre den nødvendige arbejdskraft til både offentlige og private virksomheder bliver måske Løkkes allerstørste udfordring frem mod næste valg.

Blå bloks ømme tå

2: SKATTERFORM. Lars Løkke Rasmussen holder fast. Efter sommer skal skatten lettes i både bund og i top. Lettelserne i toppen er stadig blå bloks meget ømme tå. Men meget tyder på, at den er lidt mindre øm end for et år siden.

Hvor regeringen sidste år ville lette topskatten for alle topskatteydere, tyder alt nu på, at fokus er på at forhøje grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Efter sin indtræden i regeringen har Anders Samuelsen og Liberal Alliance heller ikke længere ultimative krav om, at topskatten skal lettes ”hele vejen op”, som partiformanden formulerede det sidste år. Også Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti er langt fra den retorik, der sidste efterår prægede debatten om topskatten.

”Vi tager arbejdshandskerne på og glæder os til debatten i efteråret,” sagde Thulesen Dahl fra Folketingets talerstol i sidste uge.

Men det er ikke længere den almindelige lønmodtager, der betaler topskat. Heller ikke selv om finansminister Kristian Jensen (V) ved fremlæggelsen af 2025-planen sagde, at topskatten rammer almindelige lønmodtagere, som f.eks. metalarbejdere på virksomhederne i Lindø.

Efter skattereformerne fra både 2009 og 2012 betaler kun få smede og andre ’almindelige’ metalarbejdere topskat. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer f.eks. i en analyse fra sidste år, at kun 12 pct. af smedene i 2022 vil betale topskat. Se figur 1.

I forhandlingerne kommer Venstre til at balancere mellem, hvor små skattelettelser Liberal Alliance, og hvor store skattelettelser Dansk Folkeparti kan acceptere. Anders Samuelsen kan komme til at stå i den paradoksale situation, at han må nikke ja til et skatteudspil, som er dårligere end det V-udspil, han fejede ned ad brættet, inden han kom i regering. Det bliver svært at skulle forklare sine vælgere, hvoraf mange i forvejen har svært ved at sluge LA’s omkalfatring fra et liberalt protestparti til et ansvarsbærende regeringsparti.

Men lige nu tyder udmeldingerne fra partierne på, at de i modsætning til sidste efterår er villige til at prøve på at nå et kompromis.

Stramninger overskygger integration

3: INTEGRATION. For nylig begyndte en syrisk flygtning som medhjælper i børnehaven Galaksen i Esbjerg. Hun var flygtning nummer 500, som har fået foden indenfor på det danske arbejdsmarked via den nye integrationsuddannelse. Det blev ikke fejret med kage af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, men med rosende ord.

”Jeg synes, at kommunerne, virksomhederne og fagbevægelsen med god grund kan klappe sig selv på skulderen over deres indsats for at løbe ordningen i gang,” sagde Inger Støjberg.

Efter en træg start er der kommet mere gang i disse IGU-stillinger, som blev født i en trepartsaftale sidste år, og hvor flygtninge kan få en trædesten ind på arbejdsmarkedet gennem en blanding af arbejde og uddannelse.

Langt flere flygtninge bliver nu også erklæret jobparate, når de kommer ud i kommunerne, og kan komme hurtigere i gang med et job. En kommune som Lejre er gået fra kun at have haft 3 pct. jobparate flygtninge til nu at have 80 pct.

Men det er stadig op ad bakke. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har fortsat svært ved at få et arbejde. Mens otte ud af ti danske kvinder i 50-årsalderen er i beskæftigelse, er det kun halvt så mange kvinder fra ikke-vestlige lande. Se figur 3.

Resultaterne fra PISA 2015 viser ifølge en analyse fra KORA, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere i Danmark end i de øvrige nordiske lande og i gennemsnittet for OECD-landene.

Uanset om Danmarks statsminister hedder Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen, vil integration af flygtninge og indvandrere i Danmark være en af landets største udfordringer de næste mange år.

Løkke Rasmussens hjertesag

4: UNGE I UDDDANNELSE. Mens finansminister Kristian Jensen fremlagde 2025-planen på regeringens vegne i sidste uge, var det Lars Løkke Rasmussen selv, der i midten af maj lancerede forslaget til en ny forberedende grunduddannelse til de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse.

”Det er,” sagde statsministeren, ”en mærkesag for regeringen og en hjertesag for mig.”

Han har bundet stor personlig prestige op på at få bugt med en af Danmarks helt store udfordringer. I dag er der 50.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken har en studentereksamen, et svendebrev eller et arbejde. I takt med, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet bare stiger og stiger, er de i stor fare for et langt liv på kanten af arbejdsmarkedet.

Lars Løkke Rasmussen har selv gjort opmærksom på, at problemet ikke er nyt. År for år ender den samme andel af en ungdomsårgang i en position uden uddannelse og med en mere marginal tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Vi har begået et kollektivt uddannelsessvigt”, lyder statsministerens diagnose.

Efter et forarbejde af et udvalg under Stefan Hermanns ledelse vil regeringen samle de mange og uoverskuelige tilbud til de unge, der ikke ender i gymnasiet eller på en af erhvervsuddannelserne. Meget tyder på, at regeringen kan lande en aftale inden sommer. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er positive. Men her slutter kampen ikke for Løkke og hans hjertesag.

Unge på kanten af uddannelse og arbejdsmarked vil være en udfordring i resten af denne regeringsperiode.

For klimaets og erhvervslivets skyld

5: DEN GRØNNE DAGSORDEN. Venstre har i flere år talt om grøn realisme, før partiet har diskuteret ambitiøse mål på klimaområdet. Nu handler grøn realisme også om arbejdspladser.

Regeringen fremlagde i marts sin strategi for at fordoble eksporten af dansk energiteknologi frem mod 2030. Klima er ikke længere et spørgsmål om global opvarmning, men i høj grad også om danske arbejdspladser og eksport. Virksomhederne på området beskæftiger omkring 55.000 medarbejdere og eksporterer for mere end 70 mia. kr. eller næsten 12 pct. af den samlede vareeksport. Se figur 3.

Løkke har under sine besøg i lande som USA, Sydkorea, Mexico og Kina personligt oplevet en stor efterspørgsel efter Danmarks bæredygtige klimaløsninger, som er i verdensklasse.

Til efteråret kan Folketinget udbygge det klima- og energipolitiske fundament for eksporten af energiteknologi.

Et nyt energiforlig skal udstikke de energipolitiske målsætninger frem mod 2030, hvor der bl.a. er lagt op til, at den vedvarende energis andel skal øges til 50 pct. af det samlede energiforbrug. Forudsætningen er dog et opgør med de afgifter, der modvirker omstillingen til grøn energi – det vil i første omgang sige elektricitet fra vindmøllerne. Og derfor kan forhandlingerne om et nyt energipolitisk forlig omfatte en milliardregning. Hvis ikke energiafgifter på el skal give et bidrag til velfærden, hvor skal de penge så komme fra?

Ligesom med de tidligere energipolitiske forlig tyder alt på, at regeringen kan lande en bred aftale, der ud over de tre regeringspartier i det mindste omfatter både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Arm i arm

6: DANSK FOLKEPARTI. Kristian Thulesen Dahl gør, hvad han kan, for at placere Dansk Folkeparti lige midt mellem Venstre og Socialdemokratiet. Det gælder politisk, og det gælder også personligt.

I maj deltog han f.eks. først i Cirkusrevyens premiere sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen for ugen efter at optræde i Cirkusbygningen sammen med Socialdemokratiets Mette Frederiksen.

Det er lige der – fra positionen midt mellem de to statsministerkandidater – at Thulesen Dahl politisk set tror, han og Dansk Folkeparti får mest indflydelse.

Forløbet med pensionsalderen er ret sigende. Først taler Thulesen Dahl og Mette Frederiksen mod regeringens forslag om at hæve pensionsalderen med et halvt år. Nu forbereder Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti sig på forhandlinger med regeringen om, hvordan man kan øge tilskyndelserne til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det obligatoriske er afløst af det frivillige. Og Dansk Folkepartis modstand er afløst af en vilje til at indgå de nødvendige aftaler.

Forholdet mellem Venstre og Dansk Folkeparti har mildest talt været temmelig kaotisk siden valget. Men lysere tider kan være på vej. Lykkes det regeringen at lande både en pensionsreform og en reform af ungdomsuddannelserne sammen med DF, kan Løkke gå på sommerferie med lidt mere ro i sjælen.

Men efteråret byder på nye styrkeprøver mellem regeringen og DF. Ikke kun skattereformen sætter forholdet på nye prøver. Regeringen lægger også i sin 2025-plan op til f.eks. at ”flere offentlige opgaver skal konkurrenceudsættes”. En øget markedsgørelse af velfærdssamfundet er heller ikke et frø, som er sået i DF’s have.

Hvor en Venstre-kommune som Gribskov har udsat mere end 50 pct. af sine opgaver for konkurrence, har en anden V-kommune som Skive kun udsat 21,8 pct. af sine opgaver for konkurrence. Se figur 4.

I 2025-planen skriver regeringen, at den slags store forskelle viser, at det er muligt at udsætte flere opgaver for konkurrence end i dag.

Efterårets politiske forløb kan dog demonstrere, at de to blå topledere ikke bare kan gå arm i arm, når de optræder sammen til premierer, men også kan gå i takt i det politiske liv.

Farvel til meningsløse regler

7: REFORM AF OFFENTLIG SEKTOR. Med 60 navne på gæstelisten skød Løkke Rasmussen arbejdet med en reform af den offentlige sektor i gang med et møde på Marienborg i marts.

Der er ingen tvivl: Når minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), hen over efteråret samler trådende til den reform af den offentlige sektor, som regeringen har lagt op til, sker det i høj grad med Løkke Rasmussens personlige støtte.

Den samlede reform består af fire indsatsområder: afbureaukratisering, forbedring af samarbejdet mellem offentlige myndigheder, bedre anvendelse af ny teknologi samt en styrkelse af den offentlige ledelse. Der skal skabes resultater ret hurtigt. Regeringen forventer, at det samlede reformprogram kan fremlægges i begyndelsen af 2018.

Hvor diskussioner om styringen af den offentlige sektor i mange år har været ført af eksperterne, er styringen nu blevet en del af den politiske dagsorden på Christiansborg. Socialdemokratiets Mette Frederiksen har sat lighedstegn mellem en reform af styringen og god velfærd.

Selv er Løkke Rasmussen klar til et opgør med myndighedsgrænser og det bureaukrati, offentligt ansatte fra sygeplejersker på sygehuse til socialrådgivere på de kommunale jobcentre står i kø for at kritisere. Budskabet er tydeligt. De omkring 800.000 ansatte i den offentlige sektor fortjener bedre.

”Kan vi frisætte medarbejderne og stole lidt mere på deres faglighed, tror jeg, at vi kan få bedre resultater,” sagde Løkke Rasmussen op til mødet på Marienborg.

På forhånd er opgaven meget stor. Det nytter ikke bare at rydde ud i meningsløse regler. Der skal også ryddes ud i årsagerne til, at de meningsløse regler blev formuleret, eller at opgaverne blev delt ud på en række hænder. Ellers bliver der ikke tale om en makeover, men bare om lidt makeup.

En reform med varig påvirkning af den offentlige sektor bliver under alle omstændigheder en af Løkkes – og Løhdes – største udfordringer.

LÆS OGSÅ: 2025-plan: Fra arbejdsløshed til mangel på arbejdskraft