En underskov af lokaldemokratiske eksperimenter er på det seneste piblet frem i landets kommuner.

Nogle kommuner tager kvælertag på 40 år gamle politiske strukturer, der er præget af faste fagudvalg, silotænkning og detaljeret sagsbehandling. De kaster velfærdsopgaverne op i luften og slipper borgerne løs i tillid til, at borgerne har de bedste ideer til at knuse de store velfærdsudfordringer.

En række kommuner forsøger sig eksempelvis med borgerstyrede budgetter, så borgerne føler større ejerskab til konkrete initiativer. I Kolding eksperimenterer man lige nu med metoden, og Odense følger snart trop.  Derudover har flere kommuner etableret ungdomsbyråd, der rådgiver det voksne byråd, og i kommuner som København, Randers, Slagelse og Næstved er der oprettet en borgerrådgiver eller borgerombudsmand.

Initiativerne kan danne fundamentet for fremtidens kommunestyre og få bugt med nogle af de udfordringer, der i årevis har tynget kommunalpolitikken: både vælgere og politikere har i stigende grad vendt kommunalbestyrelserne ryggen.

Ved forrige kommunalvalg faldt den samlede stemmeprocent til det laveste niveau i over 35 år, da kun knap to ud af tre vælgere gad sætte deres kryds. Den lave stemmeprocent svækker tilliden til folkestyret, og derfor blev alle sejl sat til for at få flere til at stemme ved kommunalvalget sidste år. Det lykkedes. Stemmeprocenten endte på 71,9 pct.

Pressede lokalpolitikere

Sidste år satte Kommunernes Landsforening gang i en stor debat om udfordringerne, som den nye bestyrelse i KL har valgt at prioritere højt i de næste fire år. Regeringen fulgte op på initiativet og nedsatte bl.a. et udvalg, der skulle tage temperaturen på det lokale demokrati.

Fra alle sider beskrives de samme udfordringer: Lokalpolitikernes arbejdsbyrde er øget betydeligt med kommunalreformen fra 2007, der betød færre men større kommuner, som fik langt flere opgaver. Administrationen er blevet mere professionel med stærke direktioner, som fritidspolitikerne kan have svært ved at matche både fagligt og strategisk. Den statslige overvågning og styring af kommunernes velfærdsopgaver er vokset. Det samme er borgernes forventninger til velfærdsservice og budgetloven har lagt kommunerne i økonomiske jernlænker.

Alt dette er sket samtidig med, at antallet af kommunalpolitikere næsten blev halveret med kommunalreformen. Derfor er mange kommunale fritidspolitikere i dag betydeligt mere afhængige af embedsmændenes hjælp end tidligere. En del af dem drukner i stakken af komplicerede sagsakter, der ofte er meget lange og skrevet i et akademisk sprog.

Samtidig er omfanget og hastigheden af mediernes nyhedsformidling taget til i styrke. Medierne forventer, at kommunalpolitikerne finder hurtige løsninger på ofte meget komplekse problemstillinger, uanset at de kun har begrænsede ressourcer til rådighed sammenlignet med Folketingets politikere.

Hedensted og de andre frontløbere

En stribe kommuner har oprettet særlige udvalg for at sætte ekstra turbo på konkrete områder. Kommuner som Vejen, Sønderborg, Skive og Slagelse har oprettet landdistriktsudvalg i deres forsøg på at inddrage borgerne i de tyndtbefolkede områder og i Aarhus og Albertslund er der oprettet tværgående ”medborgerskabsudvalg”. I Rudersdal er der oprettet et midlertidigt udvalg for at styrke kommunens dialog med borgere og brugere.

Nogle kommuner opretter såkaldte §17. stk. 4-udvalg på fagspecifikke områder for bl.a. at inddrage aktører uden for byrådet. F.eks. har Furesø, Halsnæs, Roskilde og Slagelse oprettet tværgående udvalg om folkeskolereformen. Og Haderslev har nedsat udvalg for udviklingen af byerne Gram og Vojens.

Hedensted synes at være den kommune, som indtil nu er gået længst i sin lille revolution af udvalgs- og mødestrukturen, et arbejde som kan komme til at danne skole for landets øvrige knap 2.500 byrødder. Målet er at få byrådet til at arbejde som en strategisk bestyrelse for en milliardvirksomhed med en årlig omsætning på 3,2 milliarder kr. med fokus på bæredygtig velfærd, vækst og innovation og med langt større inddragelse af borgerne.

Eksperimenterne er mange og forskellige, men Mandag Morgen zoomer her ind på fire kommuner, som på forskellig vis er blandt frontløberne i arbejdet med at skabe fremtidens kommunestyre. De fire kommuner er Holbæk, Thisted, Skanderborg og Kolding.

Kolding: Borgerstyret budget puster nyt liv i boligområde

Thisted: Cold Hawaii har sat Klitmøller på verdenskortet

Holbæk: Demokratieksperimentarium

Skanderborg: Kommunen er 60.000 aktive borgere