Lokaljournalist med Cavling-potentiale

Morten Svith fra Århus Stiftstidende er en af de få lokaljournalister, der er indstillet til årets Cavlingpris. Men han vil nødigt gøres til eksempel på, at den dybdegående journalistik på de lokale dagblade lever i bedste velgående.

Kun en enkelt lokaljournalist var nomineret til de prestigefulde priser, da Foreningen for Undersøgende Journalistik i oktober hædrede den kritiske graverjournalistik.

Morten Svith fra Århus Stiftstidende vandt dog ikke graverprisen for sin årelange oprulning af sagen om den såkaldte ’skandalechef’ i Natur og Vej Service i Aarhus Kommune i en sag om magtmisbrug og vennetjenester.

Men hans journalistiske afsløringer har siden ført til en politianmeldelse af den nu bortviste chef for anklager om bestikkelse, underslæb og tjenesteforsømmelse.

Morten Sviths nominering til prisen, der siden er blevet fulgt op af en indstilling til den endnu mere prestigefulde Cavlingpris, vidner under alle omstændigheder om, at der måske nok er langt mellem de store undersøgende lokaljournalistiske afsløringer i Danmark, men at de trods alt ikke er helt forsvundet.

Af både sine egne chefer, Journalistforbundet, kolleger i lokalpressen og tilmed af Aarhus Kommune selv bliver Morten Svith fremhævet som et eksempel på, at lokaljournalistik også kommer i den allerfineste kvalitet.

Hovedpersonen selv er dog mere afmålt. For historien om skandalechefen var stærkt forsinket og var nær ikke blevet til noget. Morten Svith siger ligeud, at det er blevet ekstremt svært at få tid til det dybdeborende gravearbejde på den evigt skrumpende redaktion på Århus Stiftstidende, hvor han er tillidsmand og har arbejdet i 26 år.

”Betingelserne for at lave større undersøgende ting er ekstremt dårlige, når man ikke er flere medarbejdere, end man lige præcis kan følge med og udgive en avis hver dag,” siger han.

Der gik således et helt år fra det første tip om skandalerne i Aarhus Kommune, til den første artikel i sagen blev skrevet i slutningen af oktober 2016. 

”Jeg fik ret tidligt sendt nogle aktindsigter af sted og opbygget et lille kildenetværk. Men jeg kunne godt se, at jeg virkelig skulle kunne dokumentere historien godt, og at det ville tage lang tid. Og da jeg så sagde til min redaktionschef, at jeg mente, jeg skulle bruge tre uger på at researche den, kiggede han målløst på mig og spurgte, om det er ikke var muligt at lave noget af det her i weekenden. Og så var jeg godt klar over, at det var op ad bakke,” fortæller Morten Svith.

17 fyringsrunder på 26 år

Nogen egentlig graverredaktion er der nemlig ikke længere på avisen. Den slags er langsomt blevet udvandet i løbet af de i alt 17 fyringsrunder, som Morten Svith har talt sig frem til er blevet gennemført i løbet af hans tid på avisen.

”Vi laver meget dag-til-dag-journalistik. Det er ikke med det lange lys på. Derfor tænkte jeg, ’Nej, enten bliver du stresset, eller også kommer du til at lave noget, der ikke er godt nok’, og så lagde jeg det hele væk i seks måneder. Og da jeg så tog det op igen, var det jo stadigvæk sådan, at jeg skulle præstere til den daglige avis, og derfor kom det til at tage meget lang tid,” siger han om forløbet.

Oveni de pressede arbejdsvilkår viste den kommunale pressetjeneste sig også mere at være mere en hindring for hans arbejde end en ’tjeneste’.

”Den er jo en del af et bolværk, kan du sige. Og jeg blev meget tidligt opmærksom på, at mine henvendelser i den her sag landede på øverste etage, fordi kommunikationschefen har været meget inde over. Han har jo hjulpet med at svare mig, så jeg har fået de mest undvigende svar.”

Samtidig med at Århus Stiftstidende ligesom mange andre lokale dagblade år efter år har mistet redaktionelle medarbejdere, har kommunerne på den anden side ansat flere og flere journalister og kommunikationsfolk. Den nyeste opgørelse viser, at der i dag er 42 journalister ansat i Aarhus Kommune og kun 26 journalister på det lokale dagblad.

”Det siger mig da, at magtforholdet mellem magthavere og journalister er blevet voldsomt forrykket. Og her på avisen bliver vi kun færre,” siger Morten Svith.

Kvalitet kræver ressourcer

Hvorfor er antallet af journalister på jeres redaktion vigtigt?

”Hvis man skal lave et indhold med kvalitet, som folk gider at læse, er man nødt til at have de ressourcer, der skal til. Du kan ikke lave kvalitet hver dag, hvis man er fire mand. Antallet er hamrende vigtigt, især hvis man en gang imellem skal kunne sætte en journalist af til noget undersøgende. Artiklerne skriver ikke sig selv.”

Er du bekymret for lokaljournalistikkens fremtid?

”Folk gider jo godt at læse, hvad vi skriver. Men problemet er at få dem til at betale for det. Så på den måde er jeg bekymret over, at man ikke har fundet den smarte forretningsmodel, der kan sikre dansk dagspresse.”

Tror du, at der er flere af den slags lokale skandalehistorier, som aldrig bliver til noget, fordi der ikke er journalistiske ressourcer til det?

”Ja, jeg tror, at der er en del af den slags historier. Der popper jo lidt op en gang imellem. Der har været noget om Vejle Havn og nogle andre historier, men jeg tror helt sikkert, at der er meget, der går under radaren, fordi lokalredaktionerne mange steder er blevet så små. Men måske også fordi kommunens kommunikationsafdeling er større end det lokale dagblad.”

LÆS OGSÅ:

I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad

Stadsdirektør: ”Morten var en enmandshær, og vi modarbejdede ham”

Forrige artikel Her er din kommende borgmester Her er din kommende borgmester Næste artikel Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.