Lokalpolitiske eksperimenter har vokseværk

I kommuner i hele Danmark eksperimenteres der med nye udvalgsformer og borgerstyrede budgetter. Tendensen, hvor kommuner arbejder med at trække borgere og andre aktører helt ind i den politiske beslutningsproces, accelererer i disse år. I Guldborgsund Kommune bekæmper borgerne ensomhed hos ældre for kommunens penge, og i Hedensted sender politikerne prøveballoner op for at komme tættere på de gode løsninger i første hug. De nye metoder til inddragelse bidrager til mere engagement, men de er også med til at sætte det repræsentative demokrati, som vi kender det, ud af kraft, siger forfatter til ny bog om lokalpolitik.

I starten af marts måned skal Danmarks første ”samskabte” medborgerskabspolitik behandles i Aarhus byråd. Samskabt er den, fordi udvalget bag politikken har bestået af lige mange borgere og politikere – otte af hver. Og fordi flere end 750 borgere har bidraget til udformningen undervejs.

Borgerne har f.eks. kunne bestille en gavekurv med kaffe, nødder og chokolade, som de kunne dele med deres fodboldklub, andelsforening eller forældrebestyrelse, mens de svarede på, hvad der er de vigtigste ingredienser i en medborgerskabspolitik i Aarhus. Det er deres bidrag, som udgør rygraden i den ny medborgerskabspolitik.

Arbejdsformen gør op med den gængse rollefordeling mellem borgere og politikere, os-og-dem-tænkningen, og den nye politik foreskriver bl.a., at politikerne skal give ansvar tilbage til borgerne i forbindelse med prioritering af budgetter og udvikling af lokalområderne – også selvom det betyder, at regler må lempes og interne målsætninger ændres.

Det at spørge borgerne og eksperimentere med nye veje til borgerinddragelse er ikke alene et aarhusiansk fænomen. Det er en tendens, der for tiden gør sig gældende i kommuner over hele landet, vurderer Carsten Lê Madsen, der er medforfatter til den nye bog om lokaldemokrati- og politikere ”De sidste sande amatører”.

”Efter strukturreformen i 2007 er kommunerne blevet større, og antallet af politikere pr. borger er blevet mindre. Det har medført en bekymring for, at der bliver for langt mellem politikerne og de borgere, de er valgt af. Samtidig har lokaldemokratiet stadig vanskeligere ved at bevare sin legitimitet alene ved at give borgerne mulighed for at stemme en gang hvert fjerde år. Det er der nu et stigende antal kommuner, der forsøger at komme i møde ved at invitere borgerne mere med og helt ind i det politiske maskinrum,” siger Carsten Lê Madsen, der gennem mange år har arbejdet med politik og ledelse i det offentlige og til daglig er direktør for Næstved Sprog- og Integrationscenter.

Flere danske kommuner arbejder med at lade borgerne sidde med i midlertidige udvalg – såkaldte §17.4-udvalg – der i en begrænset periode arbejder med et bestemt politisk område. I Skanderborg har et sådant udvalg udviklet en ny plan for byens campusområde, og i Gentofte besluttede man sidste sommer at lade borgerne sidde med i udvalg om alt fra implementeringen af skolereformen og integration af flygtninge til udformningen af en ny sundhedspolitik i kommunen. Og allerede forrige år beskrev Mandag Morgen, hvordan Holbæk Kommune eksperimenterer med nye metoder til at sikre bedre samtaler mellem borgere, kommunens politikere og embedsmænd.

”Der er generelt set et ønske om både at involvere flere eksperter med deres viden og analyser og at få flere borgere til at være med til at tage ansvar for udviklingen, der hvor de bor. Ideen om, at jo flere, jo bedre, synes at have bidt sig fast i det kommunale landskab,” siger Carsten Lê Madsen.

Omkring halvdelen af de danske kommuner har da også sat tankerne om at udvikle kommunen som et fællesskab på dagsordenen i deres tværgående strategiske arbejde. Det afspejler sig særligt i udviklings- og planstrategier – dokumenter, som sætter den overordnede retning for kommunens udvikling. Se tekstboks.

Strategisk nytænkning i kommunerne

Budgetter for borgerne

En del steder i landet går kommunerne så langt som at invitere borgerne helt ind der, hvor kun politikerne tidligere har haft beføjelser, og give borgere råderet over en del af budgettet. Frontløberen her er Kolding Kommune, hvor borgerbudgetter langt fra er en ny ting. Siden foråret 2013 har projektet Brændkjær Bestemmer betydet, at borgerne i bydelene har kunnet fordele 75.000 kr. mellem forskellige projekter, der har til formål at ”øge trivslen og fremme frivillighed”.

I Guldborgsund Kommune har man ligeledes trukket borgerne helt med ind i beslutningerne om, hvordan pengene skal bruges. Her er i alt 800.000 kr. blevet kanaliseret over i en indsats for ensomme ældre – det hidtil største budget for et projekt af den art i Danmark. Den konkrete fordeling og projekterne har borgerne selv designet og vedtaget i løbet af efteråret 2015. Resultatet er blevet en fælleshave, en fodboldklub for seniorer og en formiddagscafé. Alle tre dele støttet af kommunen, men drevet af frivillige.

Christina Sylvest, projektleder i Guldborgsund Kommune, har stået i spidsen for projektet. Hun fortæller, at de borgerstyrede budgetter langt hen ad vejen er et opgør med den måde, kommunen hidtil har tænkt politikudvikling på.

”I Guldborgsund har vi lokalsamfund og borgere, som virkelig brænder efter at sætte et aftryk og tage del. Det her handler om at øve sig i at give plads til det og til dem. Og det kræverfaktisk øvelse, for det er nyt for politikerne på den måde at skulle give kontrollen fra sig,” siger Christina Sylvest.

Studietur om lokal politikudvikling

For Carsten Lê Madsen er nytænkningen af det lokalpolitiske arbejde en hårfin balance:

”På den ene side kan man sige, at det repræsentative demokrati sættes en lille smule ud af spil, når man lægger beslutninger ud til grupper, der ikke er valgt, eller lader midlertidige udvalg bestående af både politikere, borgere og eksperter sætte retningen. På den anden side er der ingen tvivl om, at hvis man kan finde en måde at navigere i det på, så er der gode muligheder for at skabe resultater og skabe noget lokalt engagement, når man vover sig ud i at lægge politikudviklingen over på flere hænder,” siger han.

Plads til prøveballoner

En ting er på projektbasis at lade borgerne råde over en pose penge eller invitere dem ind i et udvalg for en kortere eller længere periode. Noget andet er at udskifte rammerne for det traditionelle politiske arbejde i byrådet og lægge stilen om helt ind i byrådssalen.

Det har man gjort i Hedensted Kommune. Der ændrede man i 2013 den såkaldte styringsvedtægt, der er det dokument, som definerer rammerne for byrådsmedlemmernes arbejde, og lagde i stedet vægt på, at det politiske arbejde i højere grad skal ske på tværs af udvalg og i samspil med borgerne. Det betyder bl.a., at der afholdes månedlige dialogmøder, hvor byrådsmedlemmerne selv bestemmer dagsordenen og har mulighed for at diskutere på tværs af udvalgene.

De nye arbejdsformer gør en forskel for kvaliteten af forslag og beslutninger, mener Liselotte Hillestrøm (S), som har siddet i byrådet i tre perioder:

”På møderne kan vi sende nogle prøveballoner op og få en umiddelbar respons fra vores politiske kolleger: ’Har det her gang på jord? Eller har de forslag til andre løsninger på det samme problem?’ Det betyder, at vi kan få en hurtig afklaring på, om det giver mening at gå videre, frem for at skulle vente på lange behandlinger i de forskellige udvalg,” siger hun.

Ifølge Carsten Lê Madsen er den ændrede styringsvedtægt i Hedensted Kommune også et udtryk for, at flere kommuner i disse år tager livtag med de traditionelle spilleregler for politikudvikling:

”Der er jo ingen, der har sagt, at den ellers nærmest kirkelige handling, det er at lægge forslag op til beslutning i byrådet, er den rigtige. Den er nok heller ikke altid forkert. Ikke desto mindre er det indimellem sundt at udfordre arbejdsgangene og skabe midlertidige rum til at gøre noget andet, end man plejer, når det kommer til at udvikle politik lokalt.”

,

Forrige artikel Opgør med bankernes skjulte milliardforretning Opgør med bankernes skjulte milliardforretning Næste artikel Så jobparate er ikke-vestlige indvandrere i din kommune

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.