Lokalpolitiske eksperimenter har vokseværk

I kommuner i hele Danmark eksperimenteres der med nye udvalgsformer og borgerstyrede budgetter. Tendensen, hvor kommuner arbejder med at trække borgere og andre aktører helt ind i den politiske beslutningsproces, accelererer i disse år. I Guldborgsund Kommune bekæmper borgerne ensomhed hos ældre for kommunens penge, og i Hedensted sender politikerne prøveballoner op for at komme tættere på de gode løsninger i første hug. De nye metoder til inddragelse bidrager til mere engagement, men de er også med til at sætte det repræsentative demokrati, som vi kender det, ud af kraft, siger forfatter til ny bog om lokalpolitik.

I starten af marts måned skal Danmarks første ”samskabte” medborgerskabspolitik behandles i Aarhus byråd. Samskabt er den, fordi udvalget bag politikken har bestået af lige mange borgere og politikere – otte af hver. Og fordi flere end 750 borgere har bidraget til udformningen undervejs.

Borgerne har f.eks. kunne bestille en gavekurv med kaffe, nødder og chokolade, som de kunne dele med deres fodboldklub, andelsforening eller forældrebestyrelse, mens de svarede på, hvad der er de vigtigste ingredienser i en medborgerskabspolitik i Aarhus. Det er deres bidrag, som udgør rygraden i den ny medborgerskabspolitik.

Arbejdsformen gør op med den gængse rollefordeling mellem borgere og politikere, os-og-dem-tænkningen, og den nye politik foreskriver bl.a., at politikerne skal give ansvar tilbage til borgerne i forbindelse med prioritering af budgetter og udvikling af lokalområderne – også selvom det betyder, at regler må lempes og interne målsætninger ændres.

Det at spørge borgerne og eksperimentere med nye veje til borgerinddragelse er ikke alene et aarhusiansk fænomen. Det er en tendens, der for tiden gør sig gældende i kommuner over hele landet, vurderer Carsten Lê Madsen, der er medforfatter til den nye bog om lokaldemokrati- og politikere ”De sidste sande amatører”.

”Efter strukturreformen i 2007 er kommunerne blevet større, og antallet af politikere pr. borger er blevet mindre. Det har medført en bekymring for, at der bliver for langt mellem politikerne og de borgere, de er valgt af. Samtidig har lokaldemokratiet stadig vanskeligere ved at bevare sin legitimitet alene ved at give borgerne mulighed for at stemme en gang hvert fjerde år. Det er der nu et stigende antal kommuner, der forsøger at komme i møde ved at invitere borgerne mere med og helt ind i det politiske maskinrum,” siger Carsten Lê Madsen, der gennem mange år har arbejdet med politik og ledelse i det offentlige og til daglig er direktør for Næstved Sprog- og Integrationscenter.

Flere danske kommuner arbejder med at lade borgerne sidde med i midlertidige udvalg – såkaldte §17.4-udvalg – der i en begrænset periode arbejder med et bestemt politisk område. I Skanderborg har et sådant udvalg udviklet en ny plan for byens campusområde, og i Gentofte besluttede man sidste sommer at lade borgerne sidde med i udvalg om alt fra implementeringen af skolereformen og integration af flygtninge til udformningen af en ny sundhedspolitik i kommunen. Og allerede forrige år beskrev Mandag Morgen, hvordan Holbæk Kommune eksperimenterer med nye metoder til at sikre bedre samtaler mellem borgere, kommunens politikere og embedsmænd.

”Der er generelt set et ønske om både at involvere flere eksperter med deres viden og analyser og at få flere borgere til at være med til at tage ansvar for udviklingen, der hvor de bor. Ideen om, at jo flere, jo bedre, synes at have bidt sig fast i det kommunale landskab,” siger Carsten Lê Madsen.

Omkring halvdelen af de danske kommuner har da også sat tankerne om at udvikle kommunen som et fællesskab på dagsordenen i deres tværgående strategiske arbejde. Det afspejler sig særligt i udviklings- og planstrategier – dokumenter, som sætter den overordnede retning for kommunens udvikling. Se tekstboks.

Strategisk nytænkning i kommunerne

Budgetter for borgerne

En del steder i landet går kommunerne så langt som at invitere borgerne helt ind der, hvor kun politikerne tidligere har haft beføjelser, og give borgere råderet over en del af budgettet. Frontløberen her er Kolding Kommune, hvor borgerbudgetter langt fra er en ny ting. Siden foråret 2013 har projektet Brændkjær Bestemmer betydet, at borgerne i bydelene har kunnet fordele 75.000 kr. mellem forskellige projekter, der har til formål at ”øge trivslen og fremme frivillighed”.

I Guldborgsund Kommune har man ligeledes trukket borgerne helt med ind i beslutningerne om, hvordan pengene skal bruges. Her er i alt 800.000 kr. blevet kanaliseret over i en indsats for ensomme ældre – det hidtil største budget for et projekt af den art i Danmark. Den konkrete fordeling og projekterne har borgerne selv designet og vedtaget i løbet af efteråret 2015. Resultatet er blevet en fælleshave, en fodboldklub for seniorer og en formiddagscafé. Alle tre dele støttet af kommunen, men drevet af frivillige.

Christina Sylvest, projektleder i Guldborgsund Kommune, har stået i spidsen for projektet. Hun fortæller, at de borgerstyrede budgetter langt hen ad vejen er et opgør med den måde, kommunen hidtil har tænkt politikudvikling på.

”I Guldborgsund har vi lokalsamfund og borgere, som virkelig brænder efter at sætte et aftryk og tage del. Det her handler om at øve sig i at give plads til det og til dem. Og det kræverfaktisk øvelse, for det er nyt for politikerne på den måde at skulle give kontrollen fra sig,” siger Christina Sylvest.

Studietur om lokal politikudvikling

For Carsten Lê Madsen er nytænkningen af det lokalpolitiske arbejde en hårfin balance:

”På den ene side kan man sige, at det repræsentative demokrati sættes en lille smule ud af spil, når man lægger beslutninger ud til grupper, der ikke er valgt, eller lader midlertidige udvalg bestående af både politikere, borgere og eksperter sætte retningen. På den anden side er der ingen tvivl om, at hvis man kan finde en måde at navigere i det på, så er der gode muligheder for at skabe resultater og skabe noget lokalt engagement, når man vover sig ud i at lægge politikudviklingen over på flere hænder,” siger han.

Plads til prøveballoner

En ting er på projektbasis at lade borgerne råde over en pose penge eller invitere dem ind i et udvalg for en kortere eller længere periode. Noget andet er at udskifte rammerne for det traditionelle politiske arbejde i byrådet og lægge stilen om helt ind i byrådssalen.

Det har man gjort i Hedensted Kommune. Der ændrede man i 2013 den såkaldte styringsvedtægt, der er det dokument, som definerer rammerne for byrådsmedlemmernes arbejde, og lagde i stedet vægt på, at det politiske arbejde i højere grad skal ske på tværs af udvalg og i samspil med borgerne. Det betyder bl.a., at der afholdes månedlige dialogmøder, hvor byrådsmedlemmerne selv bestemmer dagsordenen og har mulighed for at diskutere på tværs af udvalgene.

De nye arbejdsformer gør en forskel for kvaliteten af forslag og beslutninger, mener Liselotte Hillestrøm (S), som har siddet i byrådet i tre perioder:

”På møderne kan vi sende nogle prøveballoner op og få en umiddelbar respons fra vores politiske kolleger: ’Har det her gang på jord? Eller har de forslag til andre løsninger på det samme problem?’ Det betyder, at vi kan få en hurtig afklaring på, om det giver mening at gå videre, frem for at skulle vente på lange behandlinger i de forskellige udvalg,” siger hun.

Ifølge Carsten Lê Madsen er den ændrede styringsvedtægt i Hedensted Kommune også et udtryk for, at flere kommuner i disse år tager livtag med de traditionelle spilleregler for politikudvikling:

”Der er jo ingen, der har sagt, at den ellers nærmest kirkelige handling, det er at lægge forslag op til beslutning i byrådet, er den rigtige. Den er nok heller ikke altid forkert. Ikke desto mindre er det indimellem sundt at udfordre arbejdsgangene og skabe midlertidige rum til at gøre noget andet, end man plejer, når det kommer til at udvikle politik lokalt.”

,

Forrige artikel Opgør med bankernes skjulte milliardforretning Opgør med bankernes skjulte milliardforretning Næste artikel Så jobparate er ikke-vestlige indvandrere i din kommune

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.