Lokalpolitiske eksperimenter har vokseværk

I kommuner i hele Danmark eksperimenteres der med nye udvalgsformer og borgerstyrede budgetter. Tendensen, hvor kommuner arbejder med at trække borgere og andre aktører helt ind i den politiske beslutningsproces, accelererer i disse år. I Guldborgsund Kommune bekæmper borgerne ensomhed hos ældre for kommunens penge, og i Hedensted sender politikerne prøveballoner op for at komme tættere på de gode løsninger i første hug. De nye metoder til inddragelse bidrager til mere engagement, men de er også med til at sætte det repræsentative demokrati, som vi kender det, ud af kraft, siger forfatter til ny bog om lokalpolitik.

I starten af marts måned skal Danmarks første ”samskabte” medborgerskabspolitik behandles i Aarhus byråd. Samskabt er den, fordi udvalget bag politikken har bestået af lige mange borgere og politikere – otte af hver. Og fordi flere end 750 borgere har bidraget til udformningen undervejs.

Borgerne har f.eks. kunne bestille en gavekurv med kaffe, nødder og chokolade, som de kunne dele med deres fodboldklub, andelsforening eller forældrebestyrelse, mens de svarede på, hvad der er de vigtigste ingredienser i en medborgerskabspolitik i Aarhus. Det er deres bidrag, som udgør rygraden i den ny medborgerskabspolitik.

Arbejdsformen gør op med den gængse rollefordeling mellem borgere og politikere, os-og-dem-tænkningen, og den nye politik foreskriver bl.a., at politikerne skal give ansvar tilbage til borgerne i forbindelse med prioritering af budgetter og udvikling af lokalområderne – også selvom det betyder, at regler må lempes og interne målsætninger ændres.

Det at spørge borgerne og eksperimentere med nye veje til borgerinddragelse er ikke alene et aarhusiansk fænomen. Det er en tendens, der for tiden gør sig gældende i kommuner over hele landet, vurderer Carsten Lê Madsen, der er medforfatter til den nye bog om lokaldemokrati- og politikere ”De sidste sande amatører”.

”Efter strukturreformen i 2007 er kommunerne blevet større, og antallet af politikere pr. borger er blevet mindre. Det har medført en bekymring for, at der bliver for langt mellem politikerne og de borgere, de er valgt af. Samtidig har lokaldemokratiet stadig vanskeligere ved at bevare sin legitimitet alene ved at give borgerne mulighed for at stemme en gang hvert fjerde år. Det er der nu et stigende antal kommuner, der forsøger at komme i møde ved at invitere borgerne mere med og helt ind i det politiske maskinrum,” siger Carsten Lê Madsen, der gennem mange år har arbejdet med politik og ledelse i det offentlige og til daglig er direktør for Næstved Sprog- og Integrationscenter.

Flere danske kommuner arbejder med at lade borgerne sidde med i midlertidige udvalg – såkaldte §17.4-udvalg – der i en begrænset periode arbejder med et bestemt politisk område. I Skanderborg har et sådant udvalg udviklet en ny plan for byens campusområde, og i Gentofte besluttede man sidste sommer at lade borgerne sidde med i udvalg om alt fra implementeringen af skolereformen og integration af flygtninge til udformningen af en ny sundhedspolitik i kommunen. Og allerede forrige år beskrev Mandag Morgen, hvordan Holbæk Kommune eksperimenterer med nye metoder til at sikre bedre samtaler mellem borgere, kommunens politikere og embedsmænd.

”Der er generelt set et ønske om både at involvere flere eksperter med deres viden og analyser og at få flere borgere til at være med til at tage ansvar for udviklingen, der hvor de bor. Ideen om, at jo flere, jo bedre, synes at have bidt sig fast i det kommunale landskab,” siger Carsten Lê Madsen.

Omkring halvdelen af de danske kommuner har da også sat tankerne om at udvikle kommunen som et fællesskab på dagsordenen i deres tværgående strategiske arbejde. Det afspejler sig særligt i udviklings- og planstrategier – dokumenter, som sætter den overordnede retning for kommunens udvikling. Se tekstboks.

Strategisk nytænkning i kommunerne

Budgetter for borgerne

En del steder i landet går kommunerne så langt som at invitere borgerne helt ind der, hvor kun politikerne tidligere har haft beføjelser, og give borgere råderet over en del af budgettet. Frontløberen her er Kolding Kommune, hvor borgerbudgetter langt fra er en ny ting. Siden foråret 2013 har projektet Brændkjær Bestemmer betydet, at borgerne i bydelene har kunnet fordele 75.000 kr. mellem forskellige projekter, der har til formål at ”øge trivslen og fremme frivillighed”.

I Guldborgsund Kommune har man ligeledes trukket borgerne helt med ind i beslutningerne om, hvordan pengene skal bruges. Her er i alt 800.000 kr. blevet kanaliseret over i en indsats for ensomme ældre – det hidtil største budget for et projekt af den art i Danmark. Den konkrete fordeling og projekterne har borgerne selv designet og vedtaget i løbet af efteråret 2015. Resultatet er blevet en fælleshave, en fodboldklub for seniorer og en formiddagscafé. Alle tre dele støttet af kommunen, men drevet af frivillige.

Christina Sylvest, projektleder i Guldborgsund Kommune, har stået i spidsen for projektet. Hun fortæller, at de borgerstyrede budgetter langt hen ad vejen er et opgør med den måde, kommunen hidtil har tænkt politikudvikling på.

”I Guldborgsund har vi lokalsamfund og borgere, som virkelig brænder efter at sætte et aftryk og tage del. Det her handler om at øve sig i at give plads til det og til dem. Og det kræverfaktisk øvelse, for det er nyt for politikerne på den måde at skulle give kontrollen fra sig,” siger Christina Sylvest.

Studietur om lokal politikudvikling

For Carsten Lê Madsen er nytænkningen af det lokalpolitiske arbejde en hårfin balance:

”På den ene side kan man sige, at det repræsentative demokrati sættes en lille smule ud af spil, når man lægger beslutninger ud til grupper, der ikke er valgt, eller lader midlertidige udvalg bestående af både politikere, borgere og eksperter sætte retningen. På den anden side er der ingen tvivl om, at hvis man kan finde en måde at navigere i det på, så er der gode muligheder for at skabe resultater og skabe noget lokalt engagement, når man vover sig ud i at lægge politikudviklingen over på flere hænder,” siger han.

Plads til prøveballoner

En ting er på projektbasis at lade borgerne råde over en pose penge eller invitere dem ind i et udvalg for en kortere eller længere periode. Noget andet er at udskifte rammerne for det traditionelle politiske arbejde i byrådet og lægge stilen om helt ind i byrådssalen.

Det har man gjort i Hedensted Kommune. Der ændrede man i 2013 den såkaldte styringsvedtægt, der er det dokument, som definerer rammerne for byrådsmedlemmernes arbejde, og lagde i stedet vægt på, at det politiske arbejde i højere grad skal ske på tværs af udvalg og i samspil med borgerne. Det betyder bl.a., at der afholdes månedlige dialogmøder, hvor byrådsmedlemmerne selv bestemmer dagsordenen og har mulighed for at diskutere på tværs af udvalgene.

De nye arbejdsformer gør en forskel for kvaliteten af forslag og beslutninger, mener Liselotte Hillestrøm (S), som har siddet i byrådet i tre perioder:

”På møderne kan vi sende nogle prøveballoner op og få en umiddelbar respons fra vores politiske kolleger: ’Har det her gang på jord? Eller har de forslag til andre løsninger på det samme problem?’ Det betyder, at vi kan få en hurtig afklaring på, om det giver mening at gå videre, frem for at skulle vente på lange behandlinger i de forskellige udvalg,” siger hun.

Ifølge Carsten Lê Madsen er den ændrede styringsvedtægt i Hedensted Kommune også et udtryk for, at flere kommuner i disse år tager livtag med de traditionelle spilleregler for politikudvikling:

”Der er jo ingen, der har sagt, at den ellers nærmest kirkelige handling, det er at lægge forslag op til beslutning i byrådet, er den rigtige. Den er nok heller ikke altid forkert. Ikke desto mindre er det indimellem sundt at udfordre arbejdsgangene og skabe midlertidige rum til at gøre noget andet, end man plejer, når det kommer til at udvikle politik lokalt.”

,

Forrige artikel Opgør med bankernes skjulte milliardforretning Opgør med bankernes skjulte milliardforretning Næste artikel Så jobparate er ikke-vestlige indvandrere i din kommune

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.