Lokalpolitiske eksperimenter har vokseværk

I kommuner i hele Danmark eksperimenteres der med nye udvalgsformer og borgerstyrede budgetter. Tendensen, hvor kommuner arbejder med at trække borgere og andre aktører helt ind i den politiske beslutningsproces, accelererer i disse år. I Guldborgsund Kommune bekæmper borgerne ensomhed hos ældre for kommunens penge, og i Hedensted sender politikerne prøveballoner op for at komme tættere på de gode løsninger i første hug. De nye metoder til inddragelse bidrager til mere engagement, men de er også med til at sætte det repræsentative demokrati, som vi kender det, ud af kraft, siger forfatter til ny bog om lokalpolitik.

I starten af marts måned skal Danmarks første ”samskabte” medborgerskabspolitik behandles i Aarhus byråd. Samskabt er den, fordi udvalget bag politikken har bestået af lige mange borgere og politikere – otte af hver. Og fordi flere end 750 borgere har bidraget til udformningen undervejs.

Borgerne har f.eks. kunne bestille en gavekurv med kaffe, nødder og chokolade, som de kunne dele med deres fodboldklub, andelsforening eller forældrebestyrelse, mens de svarede på, hvad der er de vigtigste ingredienser i en medborgerskabspolitik i Aarhus. Det er deres bidrag, som udgør rygraden i den ny medborgerskabspolitik.

Arbejdsformen gør op med den gængse rollefordeling mellem borgere og politikere, os-og-dem-tænkningen, og den nye politik foreskriver bl.a., at politikerne skal give ansvar tilbage til borgerne i forbindelse med prioritering af budgetter og udvikling af lokalområderne – også selvom det betyder, at regler må lempes og interne målsætninger ændres.

Det at spørge borgerne og eksperimentere med nye veje til borgerinddragelse er ikke alene et aarhusiansk fænomen. Det er en tendens, der for tiden gør sig gældende i kommuner over hele landet, vurderer Carsten Lê Madsen, der er medforfatter til den nye bog om lokaldemokrati- og politikere ”De sidste sande amatører”.

”Efter strukturreformen i 2007 er kommunerne blevet større, og antallet af politikere pr. borger er blevet mindre. Det har medført en bekymring for, at der bliver for langt mellem politikerne og de borgere, de er valgt af. Samtidig har lokaldemokratiet stadig vanskeligere ved at bevare sin legitimitet alene ved at give borgerne mulighed for at stemme en gang hvert fjerde år. Det er der nu et stigende antal kommuner, der forsøger at komme i møde ved at invitere borgerne mere med og helt ind i det politiske maskinrum,” siger Carsten Lê Madsen, der gennem mange år har arbejdet med politik og ledelse i det offentlige og til daglig er direktør for Næstved Sprog- og Integrationscenter.

Flere danske kommuner arbejder med at lade borgerne sidde med i midlertidige udvalg – såkaldte §17.4-udvalg – der i en begrænset periode arbejder med et bestemt politisk område. I Skanderborg har et sådant udvalg udviklet en ny plan for byens campusområde, og i Gentofte besluttede man sidste sommer at lade borgerne sidde med i udvalg om alt fra implementeringen af skolereformen og integration af flygtninge til udformningen af en ny sundhedspolitik i kommunen. Og allerede forrige år beskrev Mandag Morgen, hvordan Holbæk Kommune eksperimenterer med nye metoder til at sikre bedre samtaler mellem borgere, kommunens politikere og embedsmænd.

”Der er generelt set et ønske om både at involvere flere eksperter med deres viden og analyser og at få flere borgere til at være med til at tage ansvar for udviklingen, der hvor de bor. Ideen om, at jo flere, jo bedre, synes at have bidt sig fast i det kommunale landskab,” siger Carsten Lê Madsen.

Omkring halvdelen af de danske kommuner har da også sat tankerne om at udvikle kommunen som et fællesskab på dagsordenen i deres tværgående strategiske arbejde. Det afspejler sig særligt i udviklings- og planstrategier – dokumenter, som sætter den overordnede retning for kommunens udvikling. Se tekstboks.

Strategisk nytænkning i kommunerne

På tværs af landet gentænker flere og flere kommuner i disse år sig selv som organisation. En gennemgang af det tværgående strategiarbejde i alle landets 98 kommuner viser, at omkring halvdelen arbejder strategisk med at udvikle kommunen som et fællesskab. Centralt i gentænkningen er ambitionen om at bløde skellet mellem borgere og politikere op, så opgaveløsningen i højere grad bliver fælles.

Kommunerne har været forpligtet på at udvikle de tværgående strategier siden 2000, hvor planloven blev ændret og kravet til en egentlig kommunestrategi tilføjet. Kommunestrategierne skal fastlægge byrådets politiske strategi for udviklingen af kommunen og supplere kommuneplanerne, som fastlægger kommunens fysiske udvikling.


Kilde: ”Intens forvaltning”, Copenhagen Business School, 2015.

Budgetter for borgerne

En del steder i landet går kommunerne så langt som at invitere borgerne helt ind der, hvor kun politikerne tidligere har haft beføjelser, og give borgere råderet over en del af budgettet. Frontløberen her er Kolding Kommune, hvor borgerbudgetter langt fra er en ny ting. Siden foråret 2013 har projektet Brændkjær Bestemmer betydet, at borgerne i bydelene har kunnet fordele 75.000 kr. mellem forskellige projekter, der har til formål at ”øge trivslen og fremme frivillighed”.

I Guldborgsund Kommune har man ligeledes trukket borgerne helt med ind i beslutningerne om, hvordan pengene skal bruges. Her er i alt 800.000 kr. blevet kanaliseret over i en indsats for ensomme ældre – det hidtil største budget for et projekt af den art i Danmark. Den konkrete fordeling og projekterne har borgerne selv designet og vedtaget i løbet af efteråret 2015. Resultatet er blevet en fælleshave, en fodboldklub for seniorer og en formiddagscafé. Alle tre dele støttet af kommunen, men drevet af frivillige.

Christina Sylvest, projektleder i Guldborgsund Kommune, har stået i spidsen for projektet. Hun fortæller, at de borgerstyrede budgetter langt hen ad vejen er et opgør med den måde, kommunen hidtil har tænkt politikudvikling på.

”I Guldborgsund har vi lokalsamfund og borgere, som virkelig brænder efter at sætte et aftryk og tage del. Det her handler om at øve sig i at give plads til det og til dem. Og det kræverfaktisk øvelse, for det er nyt for politikerne på den måde at skulle give kontrollen fra sig,” siger Christina Sylvest.

Studietur om lokal politikudvikling

Politikudvikling har altid været en folkesport i Danmark. Det er andelsbevægelsen, foreningslivet og 2.520 byrødder bevis på. Lokal politikudvikling handler om at sætte retning for de fællesskaber, der er, der, hvor mennesker bor og lever. Det tager stadig flere forskellige aktører del i. Den 2.-3. marts kører Mandag Morgen og en bred skare af folkevalgte, kommunalt ansatte og civilsamfundsaktører i en bus ud i landet for at tage temperaturen på den lokale politikudvikling. Undervejs stopper bussen i et medborgskabshus for unge på Fyn, to østjyske og en vestsjællandsk kommune og en Dagli’Brugs på Midtsjælland. Hver især sætter stederne rammen for diskussionen om, hvordan lokal politikudvikling anno 2016 ser ud.

For Carsten Lê Madsen er nytænkningen af det lokalpolitiske arbejde en hårfin balance:

”På den ene side kan man sige, at det repræsentative demokrati sættes en lille smule ud af spil, når man lægger beslutninger ud til grupper, der ikke er valgt, eller lader midlertidige udvalg bestående af både politikere, borgere og eksperter sætte retningen. På den anden side er der ingen tvivl om, at hvis man kan finde en måde at navigere i det på, så er der gode muligheder for at skabe resultater og skabe noget lokalt engagement, når man vover sig ud i at lægge politikudviklingen over på flere hænder,” siger han.

Plads til prøveballoner

En ting er på projektbasis at lade borgerne råde over en pose penge eller invitere dem ind i et udvalg for en kortere eller længere periode. Noget andet er at udskifte rammerne for det traditionelle politiske arbejde i byrådet og lægge stilen om helt ind i byrådssalen.

Det har man gjort i Hedensted Kommune. Der ændrede man i 2013 den såkaldte styringsvedtægt, der er det dokument, som definerer rammerne for byrådsmedlemmernes arbejde, og lagde i stedet vægt på, at det politiske arbejde i højere grad skal ske på tværs af udvalg og i samspil med borgerne. Det betyder bl.a., at der afholdes månedlige dialogmøder, hvor byrådsmedlemmerne selv bestemmer dagsordenen og har mulighed for at diskutere på tværs af udvalgene.

De nye arbejdsformer gør en forskel for kvaliteten af forslag og beslutninger, mener Liselotte Hillestrøm (S), som har siddet i byrådet i tre perioder:

”På møderne kan vi sende nogle prøveballoner op og få en umiddelbar respons fra vores politiske kolleger: ’Har det her gang på jord? Eller har de forslag til andre løsninger på det samme problem?’ Det betyder, at vi kan få en hurtig afklaring på, om det giver mening at gå videre, frem for at skulle vente på lange behandlinger i de forskellige udvalg,” siger hun.

Ifølge Carsten Lê Madsen er den ændrede styringsvedtægt i Hedensted Kommune også et udtryk for, at flere kommuner i disse år tager livtag med de traditionelle spilleregler for politikudvikling:

”Der er jo ingen, der har sagt, at den ellers nærmest kirkelige handling, det er at lægge forslag op til beslutning i byrådet, er den rigtige. Den er nok heller ikke altid forkert. Ikke desto mindre er det indimellem sundt at udfordre arbejdsgangene og skabe midlertidige rum til at gøre noget andet, end man plejer, når det kommer til at udvikle politik lokalt.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu