Lokalpolitiske eksperimenter har vokseværk

I kommuner i hele Danmark eksperimenteres der med nye udvalgsformer og borgerstyrede budgetter. Tendensen, hvor kommuner arbejder med at trække borgere og andre aktører helt ind i den politiske beslutningsproces, accelererer i disse år. I Guldborgsund Kommune bekæmper borgerne ensomhed hos ældre for kommunens penge, og i Hedensted sender politikerne prøveballoner op for at komme tættere på de gode løsninger i første hug. De nye metoder til inddragelse bidrager til mere engagement, men de er også med til at sætte det repræsentative demokrati, som vi kender det, ud af kraft, siger forfatter til ny bog om lokalpolitik.

I starten af marts måned skal Danmarks første ”samskabte” medborgerskabspolitik behandles i Aarhus byråd. Samskabt er den, fordi udvalget bag politikken har bestået af lige mange borgere og politikere – otte af hver. Og fordi flere end 750 borgere har bidraget til udformningen undervejs.

Borgerne har f.eks. kunne bestille en gavekurv med kaffe, nødder og chokolade, som de kunne dele med deres fodboldklub, andelsforening eller forældrebestyrelse, mens de svarede på, hvad der er de vigtigste ingredienser i en medborgerskabspolitik i Aarhus. Det er deres bidrag, som udgør rygraden i den ny medborgerskabspolitik.

Arbejdsformen gør op med den gængse rollefordeling mellem borgere og politikere, os-og-dem-tænkningen, og den nye politik foreskriver bl.a., at politikerne skal give ansvar tilbage til borgerne i forbindelse med prioritering af budgetter og udvikling af lokalområderne – også selvom det betyder, at regler må lempes og interne målsætninger ændres.

Det at spørge borgerne og eksperimentere med nye veje til borgerinddragelse er ikke alene et aarhusiansk fænomen. Det er en tendens, der for tiden gør sig gældende i kommuner over hele landet, vurderer Carsten Lê Madsen, der er medforfatter til den nye bog om lokaldemokrati- og politikere ”De sidste sande amatører”.

”Efter strukturreformen i 2007 er kommunerne blevet større, og antallet af politikere pr. borger er blevet mindre. Det har medført en bekymring for, at der bliver for langt mellem politikerne og de borgere, de er valgt af. Samtidig har lokaldemokratiet stadig vanskeligere ved at bevare sin legitimitet alene ved at give borgerne mulighed for at stemme en gang hvert fjerde år. Det er der nu et stigende antal kommuner, der forsøger at komme i møde ved at invitere borgerne mere med og helt ind i det politiske maskinrum,” siger Carsten Lê Madsen, der gennem mange år har arbejdet med politik og ledelse i det offentlige og til daglig er direktør for Næstved Sprog- og Integrationscenter.

Flere danske kommuner arbejder med at lade borgerne sidde med i midlertidige udvalg – såkaldte §17.4-udvalg – der i en begrænset periode arbejder med et bestemt politisk område. I Skanderborg har et sådant udvalg udviklet en ny plan for byens campusområde, og i Gentofte besluttede man sidste sommer at lade borgerne sidde med i udvalg om alt fra implementeringen af skolereformen og integration af flygtninge til udformningen af en ny sundhedspolitik i kommunen. Og allerede forrige år beskrev Mandag Morgen, hvordan Holbæk Kommune eksperimenterer med nye metoder til at sikre bedre samtaler mellem borgere, kommunens politikere og embedsmænd.

”Der er generelt set et ønske om både at involvere flere eksperter med deres viden og analyser og at få flere borgere til at være med til at tage ansvar for udviklingen, der hvor de bor. Ideen om, at jo flere, jo bedre, synes at have bidt sig fast i det kommunale landskab,” siger Carsten Lê Madsen.

Omkring halvdelen af de danske kommuner har da også sat tankerne om at udvikle kommunen som et fællesskab på dagsordenen i deres tværgående strategiske arbejde. Det afspejler sig særligt i udviklings- og planstrategier – dokumenter, som sætter den overordnede retning for kommunens udvikling. Se tekstboks.

Strategisk nytænkning i kommunerne

Budgetter for borgerne

En del steder i landet går kommunerne så langt som at invitere borgerne helt ind der, hvor kun politikerne tidligere har haft beføjelser, og give borgere råderet over en del af budgettet. Frontløberen her er Kolding Kommune, hvor borgerbudgetter langt fra er en ny ting. Siden foråret 2013 har projektet Brændkjær Bestemmer betydet, at borgerne i bydelene har kunnet fordele 75.000 kr. mellem forskellige projekter, der har til formål at ”øge trivslen og fremme frivillighed”.

I Guldborgsund Kommune har man ligeledes trukket borgerne helt med ind i beslutningerne om, hvordan pengene skal bruges. Her er i alt 800.000 kr. blevet kanaliseret over i en indsats for ensomme ældre – det hidtil største budget for et projekt af den art i Danmark. Den konkrete fordeling og projekterne har borgerne selv designet og vedtaget i løbet af efteråret 2015. Resultatet er blevet en fælleshave, en fodboldklub for seniorer og en formiddagscafé. Alle tre dele støttet af kommunen, men drevet af frivillige.

Christina Sylvest, projektleder i Guldborgsund Kommune, har stået i spidsen for projektet. Hun fortæller, at de borgerstyrede budgetter langt hen ad vejen er et opgør med den måde, kommunen hidtil har tænkt politikudvikling på.

”I Guldborgsund har vi lokalsamfund og borgere, som virkelig brænder efter at sætte et aftryk og tage del. Det her handler om at øve sig i at give plads til det og til dem. Og det kræverfaktisk øvelse, for det er nyt for politikerne på den måde at skulle give kontrollen fra sig,” siger Christina Sylvest.

Studietur om lokal politikudvikling

For Carsten Lê Madsen er nytænkningen af det lokalpolitiske arbejde en hårfin balance:

”På den ene side kan man sige, at det repræsentative demokrati sættes en lille smule ud af spil, når man lægger beslutninger ud til grupper, der ikke er valgt, eller lader midlertidige udvalg bestående af både politikere, borgere og eksperter sætte retningen. På den anden side er der ingen tvivl om, at hvis man kan finde en måde at navigere i det på, så er der gode muligheder for at skabe resultater og skabe noget lokalt engagement, når man vover sig ud i at lægge politikudviklingen over på flere hænder,” siger han.

Plads til prøveballoner

En ting er på projektbasis at lade borgerne råde over en pose penge eller invitere dem ind i et udvalg for en kortere eller længere periode. Noget andet er at udskifte rammerne for det traditionelle politiske arbejde i byrådet og lægge stilen om helt ind i byrådssalen.

Det har man gjort i Hedensted Kommune. Der ændrede man i 2013 den såkaldte styringsvedtægt, der er det dokument, som definerer rammerne for byrådsmedlemmernes arbejde, og lagde i stedet vægt på, at det politiske arbejde i højere grad skal ske på tværs af udvalg og i samspil med borgerne. Det betyder bl.a., at der afholdes månedlige dialogmøder, hvor byrådsmedlemmerne selv bestemmer dagsordenen og har mulighed for at diskutere på tværs af udvalgene.

De nye arbejdsformer gør en forskel for kvaliteten af forslag og beslutninger, mener Liselotte Hillestrøm (S), som har siddet i byrådet i tre perioder:

”På møderne kan vi sende nogle prøveballoner op og få en umiddelbar respons fra vores politiske kolleger: ’Har det her gang på jord? Eller har de forslag til andre løsninger på det samme problem?’ Det betyder, at vi kan få en hurtig afklaring på, om det giver mening at gå videre, frem for at skulle vente på lange behandlinger i de forskellige udvalg,” siger hun.

Ifølge Carsten Lê Madsen er den ændrede styringsvedtægt i Hedensted Kommune også et udtryk for, at flere kommuner i disse år tager livtag med de traditionelle spilleregler for politikudvikling:

”Der er jo ingen, der har sagt, at den ellers nærmest kirkelige handling, det er at lægge forslag op til beslutning i byrådet, er den rigtige. Den er nok heller ikke altid forkert. Ikke desto mindre er det indimellem sundt at udfordre arbejdsgangene og skabe midlertidige rum til at gøre noget andet, end man plejer, når det kommer til at udvikle politik lokalt.”

,

Forrige artikel Opgør med bankernes skjulte milliardforretning Opgør med bankernes skjulte milliardforretning Næste artikel Så jobparate er ikke-vestlige indvandrere i din kommune

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.