Lotteri om beskæftigelsesmillioner
Det såkaldte beskæftigelsestilskud skulle belønne kommuner, der gør en aktiv indsats for at skaffe ledige i job. Men ordningen belønner afvandring fra arbejdsmarkedet og giver incitamenter til kassetænkning. Kommuner risikerer at tabe op til 100 millioner kr. på grund af forhold, de ikke har indflydelse på. Lukningen af Lindøværftet har udløst en ekstrastraf til Kerteminde Kommune på et tocifret millionbeløb. Indenrigsminister Margrethe Vestager er tilfreds med systemet, men Venstre er klar til ændringer.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørKommuner, der får ledige i arbejde, skal have en klækkelig belønning. Det er den simple logik bag det såkaldte beskæftigelsestilskud, der flytter cirka en halv milliard kr. rundt mellem landets i alt 98 kommuner.
En justering af regelgrundlaget, som blev vedtaget sidste år, belønner kommuner, der nedbringer arbejdsløsheden mere end andre kommuner i samme landsdel.
Beskæftigelseslotteriets vindere og tabere" caption="Figur 1
Kilde: KL ud fra kommunernes regnskabstal for 2012.
Vilkårlighed afgør belønning og straf
Beskæftigelsestilskuddet har en kort men turbulent historie bag sig. Det blev indført, efter at kommunerne overtog Arbejdsformidlingens opgaver tilbage i 2009. Ifølge den seneste revision af reglerne, fra forsommeren 2012, skal tilskuddet på den ene side sikre kommuner, der bliver ramt ekstra hårdt af konjunkturerne, og på anden side give kommunerne ”et incitament til at yde en effektiv indsats for at få ledige hurtigt i beskæftigelse”. Se tekstboks.
Som følge af revisionen kompenseres de landsdele, hvor konjunkturerne rammer særlig hårdt. Men inden for de enkelte landsdele skal kommunerne konkurrere mod hinanden om at sende flest muligt i arbejde. Målestokken er udviklingen i den lokale arbejdsløshed siden 2010.
Spørgsmålet er bare, om kommunerne overhovedet i nævneværdig grad kan påvirke arbejdsløsheden lokalt ved at gøre en ekstra indsats i jobcentrene.
Nej, mener Asbjørn Sonne Nørgaard, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet og i en årrække har forsket i betydningen af incitamenter i beskæfigelsespolitikken.
”Effekten bliver tilfældig, fordi selv store kommuner som Aarhus og Aalborg er for små i forhold til indretningen af arbejdsmarkedet i de enkelte landsdele. De oplever helt korrekt, at faktorer, som de ikke kan styre, afgør, om de vinder eller taber. Der bør skabes et helt nyt system,” siger han og peger på, at revisionen i 2012 ikke har løst det grundlæggende problem i den måde beskæftigelsestilskuddet fungerer på.
Bag beskæftigelsestilskuddet ligger et omfattende regnestykke, der senest er justeret i foråret 2012 af et bredt flertal i Folketinget. I ministerens skriftlige fremsættelse af forslaget hedder det bl.a.:
”I den foreslåede model vil der således ikke kunne opstå systematiske forskelle mellem landsdelene. Men [...] fordelingen af merudgiftsbehovet inden for landsdelen sker [...] fortsat efter en generel nøgle, som er med til at sikre, at kommunerne har et incitament til at yde en effektiv indsats for at få ledige hurtigt i beskæftigelse.”
Med udgangspunkt i ledighedsudviklingen siden 2010 belønner tilskuddet de kommuner, hvor ledigheden falder mere end i andre kommuner inden for samme landsdel. Regningen betales af de kommuner i landsdelen, hvor ledigheden stiger i forhold til nabokommunerne. I 2012 bliver der samlet omfordelt 512 millioner kr.
Taberkommunen
Kerteminde er den kommune i landet, der bliver ramt hårdest i lotteriet om beskæftigelsestilskuddets millioner, når man tager kommunens størrelse i betragtning. Sidste år gik 20 millioner kr., mere end 20 pct. af kommunens beskæftigelsesudgifter, til at betale udligningsregningen.
Det skyldes, at ledigheden i kommunen er højere end på det øvrige Fyn – en forskel, der først og fremmest skyldes Lindøværftets lukning, der kostede omkring 3.000 Kerteminde-arbejdspladser i ét hug.
Selv med den mest ihærdige indsats på jobcentrene har kommunen ikke haft den mindste chance for at vinde job-kampen med nabokommunerne.
Med sine godt 23.000 indbyggere er Kerteminde Kommune en af Danmarks mindste. Derfor rammer det ekstra hårdt, når så stor en arbejdsplads som Lindøværftet lukker. Selv om flere virksomheder etablerer sig på det tidligere værftsområde, er arbejdsløsheden stadig højere end i nabokommunerne.
”Hvis man ser på, hvor mange arbejdspladser der er blevet skabt, siden Lindø lukkede, så klarer vi os godt. Men når vi sammenligner os ned nabokommunerne, går det ikke godt. Det har udviklet sig til en værre gyser,” siger Marianne Friis Toft, konstitueret kommunaldirektør i Kerteminde Kommune.
Derfor har hun svært ved at få øje på det tiltænkte incitament i ordningen: ”Kommuner kan vinde, hvis de er så heldige at ligge ved siden af en kommune, hvor det går dårligt.”
Ifølge Marianne Friis Toft har Kerteminde måttet skære i serviceudgifter og hæve skatten, til trods for den ekstraordinære støtte, kommunen har fået via en særlig forsikringsordning.
Belønning for at reducere arbejdsudbuddet
Kerteminde er et ekstremt tilfælde. Det er meget sjældent, at en så stor virksomhed i en så lille kommune lukker. Det har selvsagt store konsekvenser for det lokale arbejdsmarked.
De største tabere, målt i kroner og øre, er Aalborg og Aarhus. Her ligger der helt andre forhold bag, men ligesom i Kerteminde er det ikke noget, kommunerne har den store indflydelse på.
Ser man på beskæftigelsen, er Aalborg Kommune faktisk en solstrålehistorie. Det er den eneste kommune i Nordjylland, hvor beskæftigelsen er steget fra 2010 til 2011 – det seneste år med tilgængelige tal. Alligevel er beskæftigelsestilskuddet indrettet, så Aalborg kommer til at aflevere 86 millioner kr.
Paradokset er, at hvor beskæftigelsen er steget i Aalborg og faldet i det øvrige Nordjylland, så er ledigheden faldet mere i nabokommunerne end i Aalborg. Ifølge Maj-Britt Iversen kan det lade sig gøre, fordi flere ældre ledige går på efterløn eller pension.
”Beskæftigelsestilskuddet belønner kommuner med mange efterlønnere eller mange borgere, der går på pension. Der er også en belønning til kommuner, der sidder på hænderne og lader langtidsledige falde ud af systemet,” siger hun.
I sidste ende kan det betyde, at beskæftigelsestilskuddet præmierer de kommuner og de jobcentre, der får sendt flest borgere på efterløn eller andre varige ydelser og ad den vej reducerer deres ledighed – stik mod intentionen i de seneste års mange reformer og initiativer, der skulle øge arbejdsudbuddet.
Regningen på 86 millioner kr. er så stor, at det kan koste på den kommunale service eller indsatsen over for de ledige.
“Tabet mindsker det økonomiske råderum for vores kommune. Fortsætter det, må vi skære andre steder, i vores investeringer eller i servicen,” siger Maj-Britt Iversen.
Millionregning til smilets by
Også i Aarhus er beskæftigelsestilskuddet en underskudsforretning. I 2012 kostede det kommunen 98 millioner kr. – det højeste i landet.
Efter hensigten skulle den placering optages af en kommune, der ikke tager sit ansvar for de ledige alvorligt og hjælper dem i arbejde.
”Vi sidder ikke på hænderne, og vi mangler ikke incitamenter. Vores indsats er fuldt ud på højde med de byer, vi normalt sammenligner os med. Igennem hele 2012 har vores ledighedstal ligget blandt de to-tre bedste blandt landets seks største byer, og vi er den af de seks største kommuner, der i 2012 var bedst til at fastholde tidligere ledige i beskæftigelse efter et dagpengeforløb,” siger Jacob Bundsgaard.
Men Aarhus er hårdere ramt af krisen end lige netop nabokommunerne. Det er særligt tydeligt i årene 2010-2012 – de år, der indgår i beregningen af beskæftigelsestilskuddet.
Her er det afgørende, at tilskuddet tager udgangspunkt i et enkelt år, 2010, hvor Aarhus havde en historisk lav andel af arbejdsløsheden i landsdel Østjylland. Siden er beskæftigelsen steget i nabokommunerne, hvor private virksomheder ansætter, mens Aarhus – som studieby med mange offentlige virksomheder – har oplevet en svag stigning i ledigheden.
Hvor kringlet det end kan lyde, straffer beskæftigelsestilskuddet Aarhus Kommune, fordi krisen allerede var slået igennem i nabokommunernes ledighedstal i 2010, mens det er sket med forsinkelse i Aarhus.
”Med udgangspunkt i 2010 har vi ikke en chance for at forbedre os mere end vores nabokommuner. Jeg har forståelse for, at kommunerne skal have et økonomisk incitament til at lave en beskæftigelsesindsats med fokus på resultater. Men beskæftigelsestilskuddet er skruet sammen, så der er en himmelråbende afstand mellem mål, midler og rimelighed. Derfor kan bundlinjen i regnestykket for 2012 kun betegnes som helt grotesk,” siger Jacob Bundsgaard.
Han opfordrer partierne bag den seneste justering af beskæftigelsestilskuddet – regeringen, V, K og DF – til ”at få lavet de nødvendige ændringer og skabe en reel sammenhæng mellem tilskud og kommunernes objektive vilkår for beskæftigelsesindsatsen”.
Venstre klar til reform
Jacob Bundsgaard, Maj-Britt Iversen og Marianne Friis Toft kan dog ikke regne med den store støtte fra deres egen interesseorganisation, Kommunernes Landsforening. KL har over for Mandag Morgen afvist at kommentere udviklingen i de tre kommuner.
Og trods den store forskel mellem taber- og vinderkommuner er økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager ikke overbevist om behovet for at tage beskæftigelsestilskuddet op til revision.
“Jeg er tilfreds med ordningen og har ikke planer om at ændre den,” skriver hun i en e-mail til Mandag Morgen. Hun understreger samtidig behovet for, at der er en “økonomisk tilskyndelse for den enkelte kommune til at få ledige hurtigt i arbejde”.
Til gengæld kan kommuner som Kerteminde se frem til en hjælpende hånd fra ministeren:
“Hvis en kommune har en særlig stærk stigning i antallet af ledige – f.eks. ved større virksomhedslukninger – så giver ordningen mulighed for et ekstra tilskud midtvejs i året, og det kommer bl.a. Kerteminde Kommune til gode. Også vanskeligt stillede kommuner kan søge om særtilskud, men det er målrettet kommuner, som er økonomisk dårligt stillede,” siger Margrethe Vestager.
Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, forstår ikke ministerens afvisning.
“Man skal kunne belønne kommuner, der yder en særlig indsats. Og det er et problem, hvis systemet er skruet sammen, så den enkelte kommune ikke kan påvirke resultatet og bagefter bliver belønnet eller straffet for det opnåede resultat,” siger han.
Som led i Venstres forslag til en samlet reform på området, der bl.a. indebærer, at andre aktører end de kommunale jobcentre skal kunne hjælpe ledige i job, mener han, at systemet skal forenkles, så det bliver mere “gennemskueligt” for alle parter.
“Det nuværende system er bygget op lap for lap og er helt uigennemskueligt. Der skal kunne sættes lighedstegn mellem en ekstraordinær indsats og belønningen,” siger Jacob Jensen.