Mere end hver tredje flygtning er et barn. Alene i år vil danske folkeskoler modtage 9.000 nye flygtningebørn.

Folkeskolen indtager en central rolle i den store integrationsopgave, som Danmark i øjeblikket konfronteres med. Det er her, at fundamentet for flygtningebørnenes integration i det danske samfund støbes - med sproget som første skridt.

”Skolerne producerer problemer for børnene, hvis ikke de får de rigtige danskkundskaber og derfor ikke kan følge med i undervisningen,” siger Dorthe Staunæs, der er professor med særlige opgaver fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet.

Derudover ligger der en større opgave i at sikre børnenes indførelse i dansk kultur og danske normer, således at de kan begå sig både i skolesammenhæng og i det øvrige danske samfund.

”Der er meget store potentialer i vellykkede forløb, men der er også store risici for, at det mislykkes og vi skaber grobund for udvikling af kulturelt meget forskellige parallelsamfund,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Opgaven vokser

Langt de fleste kommuner samler i dag flygtningebørn i såkaldte modtageklasser, som kombinerer fagligt indhold med integrationsarbejde.

Sidste år var der 457 modtageklasser på skoler rundt omkring i landet. I år lyder vurderingen, at antallet vil nå op på 748. Det svarer til en stigning på mere end 60 procent på ét år. Se figur 1.

Modtageklasser må højest have 12 elever, og undervisningen kan være et mix mellem egentlige folkeskolefag som dansk, matematik og engelsk suppleret med besøg på institutioner og virksomheder i kommunen.

Målet er ikke, at børnene skal blive i modtageklasserne år efter år, men at det enkelte barn så hurtigt som muligt sluses ind i en almindelig skoleklasse. Det stiller krav til skolens organisation.

”Overgangen fra modtageklasserne til de almindelige klasser er virkelig vigtig. Her skal organisationen være på plads, så der er plads til børnene i de nye klasser og så skal lærerne have kompetencer til at tage imod dem,” siger Dorthe Staunæs og henviser bl.a. til et litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever, som Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling offentliggjorde i januar.

Skolelederen i nøglerolle

For skolederen udgør flygtningebørn en opgave på niveau med arbejdet med den seneste og omdiskuterede skolereform, arbejdstiderne samt inklusion af børn fra specialklasserne i de almindelige klasser.

”Det er et kæmpearbejde for lederen at få flygtningebørnenes forløb til at lykkes. Der er virkelig mange koordinerende møder, både med skolens lærere og med forældre, tolke, forvaltning og socialrådgivere. En eller to modtageklasser kan fylde lige så meget for en leder som fem eller seks almindelige klasser,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederne.

Det handler også om at give arbejdet med flygtningebørnene retning og mening for alle involverede.

”Lærerne kan føle sig tynget af endnu en stor opgave, og derfor handler lederens arbejde også om en historiefortælling, der sætter arbejdet med flygtningebørnene ind i en positiv ramme. For skolen kan børn med en anden baggrund være en chance for at få en mere varieret elevsammensætning og for at udvide både elevernes og lærernes horisont,” siger Claus Hjortdal.

Det kan dog være en svær opgave i en tid, hvor debatten om flygtninge hurtigt sætter sindene i kog.

”Det kan kræve stort mod, hvis en skoleleder skal skabe en positiv fortælling om flygtningebørnene på hans eller hendes skole. Der vil være områder i Danmark hvor udfordringen kan være ekstra stor. Det kan f.eks. være, hvis kommunen ikke før har haft en to-sprogsindsats,” siger Claus Hjortdal.

Ketty fra Lundgårdskolen

Lundgårdskolen i Herning er en af de godt 200 danske skoler, der lige nu har oprettet modtageklasser for flygtningebørn. Skolen har nu tre klasser for de ’store’ flygtningebørn fra og med 7. klasse.

Skoleleder Ketty Nørgaard Høj arbejder målrettet med at sætte flygtningebørnene ind i en positiv fortælling. Det er netop den egenskab, der har ført til, at hun er en af dem, som Mandag Morgens læsere har gjort opmærksom på i forbindelse med kampagnen ’Gør det #forDanmark’.

”Vi er stolte af vores skole og af de almindelige klasser. Men vi er også enormt stolte af vores modtageklasser. De bibringer noget godt til elevernes dannelse. Når eleverne går ud af vores skole har de et nyt, alsidigt og udvidet syn på verden. De synes f.eks. ikke, der er mærkeligt at nogle piger går med tørklæder, eller at børn kan have en anden hudfarve. Flygtningebørnene er en fantastisk mulighed for at give et bredere samfundssyn,” siger skoleleder Ketty Nørgaard Høj.

Det betyder ikke, at det er nemt. Mens lærerne til en vis grad har erfaring med at undervise på forskellige niveauer, og dermed kan håndtere analfabeter, så forholder det sig anderledes, når undervisningen omfatter børn med traumer.

”Vi har så traumatiserede elever, at de ikke kan forholde sig i ro i timerne. De magter ikke at koncentrere sig eller være sammen med andre mennesker. Her skal lærerne have nogle kompetencer, der ligger uden for deres uddannelse,” siger Ketty Nørgaard Høj.

Dertil kommer en større kulturudfordring. Mange af børnene er vant til normer, som adskiller sig markant fra det, lærerne på Lundgårdskolen præsenterer dem for.

”De fleste børn kommer fra en helt anden skolekultur, hvor de fik et par på kassen, hvis ikke de sad stille og hørte efter. Vi skal vise dem en anden type autoritet, fordi vi ikke vil slå. Det skal de lære at forstå. Det er i princippet ikke anderledes end de problemer, vi har set i Köln, bare overført til vores klasser,” siger Ketty Nørgaard Høj.

Det er bl.a. derfor, hun sammen med kommunen har åbnet kassen for efteruddannelse, så lærerne både har erhvervet kompetencer til at undervise to-sprogede elever og fået redskaber til at håndtere de kulturelle udfordringer.

Afgørende betydning

Steen Hildebrandt er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og forfatter til en lang række bøger om ledelse.

En af hans bøger, ’Børnene er det vigtigste’, handler om skolen. Han kalder skolelederens personlige tilgang for ”helt afgørende”.

”Lederen kan gemme sig bag skrivebordet og betragte det hele som en administrativ, økonomisk udfordring og så overlade det til andre at få det til at fungere i praksis, eller lederen kan gå ud på banen og praktisere lederskab, dvs. tegne billedet af den nye skole, med de nye børn og forældre som en del af en ny virkelighed, som lederen ser muligheder, potentialer, udfordringer og også direkte problemer med,” siger Steen Hildebrandt.

Den enkelte skole kan ikke betakke sig for opgaven med at undervise flygtningenes børn. I de mange kommuner, hvor der oprettes modtageklasser, sker fordelingen af flygtningebørnene på initiativ fra borgmester, kommunalbestyrelse og forvaltning. Og så er det skolelederens opgave at sikre den vigtige konstruktive tilgang.

”Det afgørende er den måde og de holdninger, man går til sagen med. Er man forslæbende, forbeholden og negativ eller er man positiv, optimistisk og åben. Ser man hindringer og problemer eller ser man potentialer og muligheder,” siger Steen Hildebrandt.

Regeringens klemme

Ledelsesopgaven bliver ikke lettere af, at regeringen har smækket kassen i over for kommunerne.

Hvor staten til og med 2015 har kompenseret kommunerne efter deres udgifter til undervisning af flygtningebørn, er kompensationen nu fastfrosset på 2015-niveau.

Det betyder, at kommunerne selv må afholde udgifterne til de 60 procent ekstra modtageklasser, der forventes oprettet i år.

Endnu har kommunerne ikke sat tal på udgiften, men ender det med, at undervisningen pr. barn koster det samme som nu, kan der blive tale om en regning på mere end 200 millioner kroner. Dertil kommer udgifter til den nødvendige kompetenceudvikling af de lærere, der skal stå for undervisningen.

"For kommunerne er det en økonomisk udfordring. Vi modtager ingen direkte finansiering fra regeringen til modtageklasserne, men skal afholde udgifterne inden for de eksisterende rammer," siger Jacob Bundsgaard, næstformand i KL.

Derfor forhandles der nu om lempelser i de krav, lovgivningen stiller til behandlingen af flygtningebørnene, så merudgiften begrænses.

”Lige nu må der højest være 12 elever i hver klasse. Her ønsker vi mere fleksible regler, så vi opgør den samme effekt og samme resultater, men uden at være bundet af kravet om de 12 elever,” siger Jacob Bundsgaard.

Alternativt kan konsekvensen blive besparelser andre steder, så der f.eks. bliver færre penge til ældrepleje eller til skolernes almindelige undervisning. Det er en vej, som KL i videst muligt omfang ønsker at undgå.

”Det vil også gøre det sværere at sikre accepten fra den almindelige dansker,” siger Jacob Bundsgaard.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det for Danmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektvet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.