Gør det #forDanmark: Folkeskolen afgør flygtningebørns fremtid

Folkeskolens undervisning af flygtningebørn har afgørende betydning for deres integration. Lundgårdskolen i Herning har defineret en klar vision for arbejdet.

Gør det #forDanmark

Mere end hver tredje flygtning er et barn. Alene i år vil danske folkeskoler modtage 9.000 nye flygtningebørn.

Folkeskolen indtager en central rolle i den store integrationsopgave, som Danmark i øjeblikket konfronteres med. Det er her, at fundamentet for flygtningebørnenes integration i det danske samfund støbes - med sproget som første skridt.

”Skolerne producerer problemer for børnene, hvis ikke de får de rigtige danskkundskaber og derfor ikke kan følge med i undervisningen,” siger Dorthe Staunæs, der er professor med særlige opgaver fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet.

Derudover ligger der en større opgave i at sikre børnenes indførelse i dansk kultur og danske normer, således at de kan begå sig både i skolesammenhæng og i det øvrige danske samfund.

”Der er meget store potentialer i vellykkede forløb, men der er også store risici for, at det mislykkes og vi skaber grobund for udvikling af kulturelt meget forskellige parallelsamfund,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Opgaven vokser

Langt de fleste kommuner samler i dag flygtningebørn i såkaldte modtageklasser, som kombinerer fagligt indhold med integrationsarbejde.

Sidste år var der 457 modtageklasser på skoler rundt omkring i landet. I år lyder vurderingen, at antallet vil nå op på 748. Det svarer til en stigning på mere end 60 procent på ét år. Se figur 1.

Modtageklasser må højest have 12 elever, og undervisningen kan være et mix mellem egentlige folkeskolefag som dansk, matematik og engelsk suppleret med besøg på institutioner og virksomheder i kommunen.

Flere nye flygtningebørn i børnehaver og skoler

Figur 1 | Forstør   Luk

Kommunerne forventer en markant stigning i antallet af nye flygtningebørn i både daginstitutioner og folkeskoler i forhold til sidste år.

Kilde: Kommunernes Landsforening

Målet er ikke, at børnene skal blive i modtageklasserne år efter år, men at det enkelte barn så hurtigt som muligt sluses ind i en almindelig skoleklasse. Det stiller krav til skolens organisation.

”Overgangen fra modtageklasserne til de almindelige klasser er virkelig vigtig. Her skal organisationen være på plads, så der er plads til børnene i de nye klasser og så skal lærerne have kompetencer til at tage imod dem,” siger Dorthe Staunæs og henviser bl.a. til et litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever, som Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling offentliggjorde i januar.

Skolelederen i nøglerolle

For skolederen udgør flygtningebørn en opgave på niveau med arbejdet med den seneste og omdiskuterede skolereform, arbejdstiderne samt inklusion af børn fra specialklasserne i de almindelige klasser.

”Det er et kæmpearbejde for lederen at få flygtningebørnenes forløb til at lykkes. Der er virkelig mange koordinerende møder, både med skolens lærere og med forældre, tolke, forvaltning og socialrådgivere. En eller to modtageklasser kan fylde lige så meget for en leder som fem eller seks almindelige klasser,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederne.

Det handler også om at give arbejdet med flygtningebørnene retning og mening for alle involverede.

”Lærerne kan føle sig tynget af endnu en stor opgave, og derfor handler lederens arbejde også om en historiefortælling, der sætter arbejdet med flygtningebørnene ind i en positiv ramme. For skolen kan børn med en anden baggrund være en chance for at få en mere varieret elevsammensætning og for at udvide både elevernes og lærernes horisont,” siger Claus Hjortdal.

Det kan dog være en svær opgave i en tid, hvor debatten om flygtninge hurtigt sætter sindene i kog.

”Det kan kræve stort mod, hvis en skoleleder skal skabe en positiv fortælling om flygtningebørnene på hans eller hendes skole. Der vil være områder i Danmark hvor udfordringen kan være ekstra stor. Det kan f.eks. være, hvis kommunen ikke før har haft en to-sprogsindsats,” siger Claus Hjortdal.

Ketty fra Lundgårdskolen

Lundgårdskolen i Herning er en af de godt 200 danske skoler, der lige nu har oprettet modtageklasser for flygtningebørn. Skolen har nu tre klasser for de ’store’ flygtningebørn fra og med 7. klasse.

Skoleleder Ketty Nørgaard Høj arbejder målrettet med at sætte flygtningebørnene ind i en positiv fortælling. Det er netop den egenskab, der har ført til, at hun er en af dem, som Mandag Morgens læsere har gjort opmærksom på i forbindelse med kampagnen ’Gør det #forDanmark’.

”Vi er stolte af vores skole og af de almindelige klasser. Men vi er også enormt stolte af vores modtageklasser. De bibringer noget godt til elevernes dannelse. Når eleverne går ud af vores skole har de et nyt, alsidigt og udvidet syn på verden. De synes f.eks. ikke, der er mærkeligt at nogle piger går med tørklæder, eller at børn kan have en anden hudfarve. Flygtningebørnene er en fantastisk mulighed for at give et bredere samfundssyn,” siger skoleleder Ketty Nørgaard Høj.

Det betyder ikke, at det er nemt. Mens lærerne til en vis grad har erfaring med at undervise på forskellige niveauer, og dermed kan håndtere analfabeter, så forholder det sig anderledes, når undervisningen omfatter børn med traumer.

”Vi har så traumatiserede elever, at de ikke kan forholde sig i ro i timerne. De magter ikke at koncentrere sig eller være sammen med andre mennesker. Her skal lærerne have nogle kompetencer, der ligger uden for deres uddannelse,” siger Ketty Nørgaard Høj.

Dertil kommer en større kulturudfordring. Mange af børnene er vant til normer, som adskiller sig markant fra det, lærerne på Lundgårdskolen præsenterer dem for.

”De fleste børn kommer fra en helt anden skolekultur, hvor de fik et par på kassen, hvis ikke de sad stille og hørte efter. Vi skal vise dem en anden type autoritet, fordi vi ikke vil slå. Det skal de lære at forstå. Det er i princippet ikke anderledes end de problemer, vi har set i Köln, bare overført til vores klasser,” siger Ketty Nørgaard Høj.

Det er bl.a. derfor, hun sammen med kommunen har åbnet kassen for efteruddannelse, så lærerne både har erhvervet kompetencer til at undervise to-sprogede elever og fået redskaber til at håndtere de kulturelle udfordringer.

Afgørende betydning

Steen Hildebrandt er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og forfatter til en lang række bøger om ledelse.

En af hans bøger, ’Børnene er det vigtigste’, handler om skolen. Han kalder skolelederens personlige tilgang for ”helt afgørende”.

”Lederen kan gemme sig bag skrivebordet og betragte det hele som en administrativ, økonomisk udfordring og så overlade det til andre at få det til at fungere i praksis, eller lederen kan gå ud på banen og praktisere lederskab, dvs. tegne billedet af den nye skole, med de nye børn og forældre som en del af en ny virkelighed, som lederen ser muligheder, potentialer, udfordringer og også direkte problemer med,” siger Steen Hildebrandt.

Den enkelte skole kan ikke betakke sig for opgaven med at undervise flygtningenes børn. I de mange kommuner, hvor der oprettes modtageklasser, sker fordelingen af flygtningebørnene på initiativ fra borgmester, kommunalbestyrelse og forvaltning. Og så er det skolelederens opgave at sikre den vigtige konstruktive tilgang.

”Det afgørende er den måde og de holdninger, man går til sagen med. Er man forslæbende, forbeholden og negativ eller er man positiv, optimistisk og åben. Ser man hindringer og problemer eller ser man potentialer og muligheder,” siger Steen Hildebrandt.

Regeringens klemme

Ledelsesopgaven bliver ikke lettere af, at regeringen har smækket kassen i over for kommunerne.

Hvor staten til og med 2015 har kompenseret kommunerne efter deres udgifter til undervisning af flygtningebørn, er kompensationen nu fastfrosset på 2015-niveau.

Det betyder, at kommunerne selv må afholde udgifterne til de 60 procent ekstra modtageklasser, der forventes oprettet i år.

Endnu har kommunerne ikke sat tal på udgiften, men ender det med, at undervisningen pr. barn koster det samme som nu, kan der blive tale om en regning på mere end 200 millioner kroner. Dertil kommer udgifter til den nødvendige kompetenceudvikling af de lærere, der skal stå for undervisningen.

"For kommunerne er det en økonomisk udfordring. Vi modtager ingen direkte finansiering fra regeringen til modtageklasserne, men skal afholde udgifterne inden for de eksisterende rammer," siger Jacob Bundsgaard, næstformand i KL.

Derfor forhandles der nu om lempelser i de krav, lovgivningen stiller til behandlingen af flygtningebørnene, så merudgiften begrænses.

”Lige nu må der højest være 12 elever i hver klasse. Her ønsker vi mere fleksible regler, så vi opgør den samme effekt og samme resultater, men uden at være bundet af kravet om de 12 elever,” siger Jacob Bundsgaard.

Alternativt kan konsekvensen blive besparelser andre steder, så der f.eks. bliver færre penge til ældrepleje eller til skolernes almindelige undervisning. Det er en vej, som KL i videst muligt omfang ønsker at undgå.

”Det vil også gøre det sværere at sikre accepten fra den almindelige dansker,” siger Jacob Bundsgaard.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det for Danmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektvet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Dansk vækst skraber bunden i EU Dansk vækst skraber bunden i EU Næste artikel Omstridt lov uden effekt: Kun 1 ud af 100 kommer i job Omstridt lov uden effekt: Kun 1 ud af 100 kommer i job
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.