Gør det #forDanmark: Folkeskolen afgør flygtningebørns fremtid

Folkeskolens undervisning af flygtningebørn har afgørende betydning for deres integration. Lundgårdskolen i Herning har defineret en klar vision for arbejdet.

Gør det #forDanmark

Mere end hver tredje flygtning er et barn. Alene i år vil danske folkeskoler modtage 9.000 nye flygtningebørn.

Folkeskolen indtager en central rolle i den store integrationsopgave, som Danmark i øjeblikket konfronteres med. Det er her, at fundamentet for flygtningebørnenes integration i det danske samfund støbes - med sproget som første skridt.

”Skolerne producerer problemer for børnene, hvis ikke de får de rigtige danskkundskaber og derfor ikke kan følge med i undervisningen,” siger Dorthe Staunæs, der er professor med særlige opgaver fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet.

Derudover ligger der en større opgave i at sikre børnenes indførelse i dansk kultur og danske normer, således at de kan begå sig både i skolesammenhæng og i det øvrige danske samfund.

”Der er meget store potentialer i vellykkede forløb, men der er også store risici for, at det mislykkes og vi skaber grobund for udvikling af kulturelt meget forskellige parallelsamfund,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Opgaven vokser

Langt de fleste kommuner samler i dag flygtningebørn i såkaldte modtageklasser, som kombinerer fagligt indhold med integrationsarbejde.

Sidste år var der 457 modtageklasser på skoler rundt omkring i landet. I år lyder vurderingen, at antallet vil nå op på 748. Det svarer til en stigning på mere end 60 procent på ét år. Se figur 1.

Modtageklasser må højest have 12 elever, og undervisningen kan være et mix mellem egentlige folkeskolefag som dansk, matematik og engelsk suppleret med besøg på institutioner og virksomheder i kommunen.

Flere nye flygtningebørn i børnehaver og skoler

Figur 1 | Forstør   Luk

Kommunerne forventer en markant stigning i antallet af nye flygtningebørn i både daginstitutioner og folkeskoler i forhold til sidste år.

Kilde: Kommunernes Landsforening

Målet er ikke, at børnene skal blive i modtageklasserne år efter år, men at det enkelte barn så hurtigt som muligt sluses ind i en almindelig skoleklasse. Det stiller krav til skolens organisation.

”Overgangen fra modtageklasserne til de almindelige klasser er virkelig vigtig. Her skal organisationen være på plads, så der er plads til børnene i de nye klasser og så skal lærerne have kompetencer til at tage imod dem,” siger Dorthe Staunæs og henviser bl.a. til et litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever, som Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling offentliggjorde i januar.

Skolelederen i nøglerolle

For skolederen udgør flygtningebørn en opgave på niveau med arbejdet med den seneste og omdiskuterede skolereform, arbejdstiderne samt inklusion af børn fra specialklasserne i de almindelige klasser.

”Det er et kæmpearbejde for lederen at få flygtningebørnenes forløb til at lykkes. Der er virkelig mange koordinerende møder, både med skolens lærere og med forældre, tolke, forvaltning og socialrådgivere. En eller to modtageklasser kan fylde lige så meget for en leder som fem eller seks almindelige klasser,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederne.

Det handler også om at give arbejdet med flygtningebørnene retning og mening for alle involverede.

”Lærerne kan føle sig tynget af endnu en stor opgave, og derfor handler lederens arbejde også om en historiefortælling, der sætter arbejdet med flygtningebørnene ind i en positiv ramme. For skolen kan børn med en anden baggrund være en chance for at få en mere varieret elevsammensætning og for at udvide både elevernes og lærernes horisont,” siger Claus Hjortdal.

Det kan dog være en svær opgave i en tid, hvor debatten om flygtninge hurtigt sætter sindene i kog.

”Det kan kræve stort mod, hvis en skoleleder skal skabe en positiv fortælling om flygtningebørnene på hans eller hendes skole. Der vil være områder i Danmark hvor udfordringen kan være ekstra stor. Det kan f.eks. være, hvis kommunen ikke før har haft en to-sprogsindsats,” siger Claus Hjortdal.

Ketty fra Lundgårdskolen

Lundgårdskolen i Herning er en af de godt 200 danske skoler, der lige nu har oprettet modtageklasser for flygtningebørn. Skolen har nu tre klasser for de ’store’ flygtningebørn fra og med 7. klasse.

Skoleleder Ketty Nørgaard Høj arbejder målrettet med at sætte flygtningebørnene ind i en positiv fortælling. Det er netop den egenskab, der har ført til, at hun er en af dem, som Mandag Morgens læsere har gjort opmærksom på i forbindelse med kampagnen ’Gør det #forDanmark’.

”Vi er stolte af vores skole og af de almindelige klasser. Men vi er også enormt stolte af vores modtageklasser. De bibringer noget godt til elevernes dannelse. Når eleverne går ud af vores skole har de et nyt, alsidigt og udvidet syn på verden. De synes f.eks. ikke, der er mærkeligt at nogle piger går med tørklæder, eller at børn kan have en anden hudfarve. Flygtningebørnene er en fantastisk mulighed for at give et bredere samfundssyn,” siger skoleleder Ketty Nørgaard Høj.

Det betyder ikke, at det er nemt. Mens lærerne til en vis grad har erfaring med at undervise på forskellige niveauer, og dermed kan håndtere analfabeter, så forholder det sig anderledes, når undervisningen omfatter børn med traumer.

”Vi har så traumatiserede elever, at de ikke kan forholde sig i ro i timerne. De magter ikke at koncentrere sig eller være sammen med andre mennesker. Her skal lærerne have nogle kompetencer, der ligger uden for deres uddannelse,” siger Ketty Nørgaard Høj.

Dertil kommer en større kulturudfordring. Mange af børnene er vant til normer, som adskiller sig markant fra det, lærerne på Lundgårdskolen præsenterer dem for.

”De fleste børn kommer fra en helt anden skolekultur, hvor de fik et par på kassen, hvis ikke de sad stille og hørte efter. Vi skal vise dem en anden type autoritet, fordi vi ikke vil slå. Det skal de lære at forstå. Det er i princippet ikke anderledes end de problemer, vi har set i Köln, bare overført til vores klasser,” siger Ketty Nørgaard Høj.

Det er bl.a. derfor, hun sammen med kommunen har åbnet kassen for efteruddannelse, så lærerne både har erhvervet kompetencer til at undervise to-sprogede elever og fået redskaber til at håndtere de kulturelle udfordringer.

Afgørende betydning

Steen Hildebrandt er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og forfatter til en lang række bøger om ledelse.

En af hans bøger, ’Børnene er det vigtigste’, handler om skolen. Han kalder skolelederens personlige tilgang for ”helt afgørende”.

”Lederen kan gemme sig bag skrivebordet og betragte det hele som en administrativ, økonomisk udfordring og så overlade det til andre at få det til at fungere i praksis, eller lederen kan gå ud på banen og praktisere lederskab, dvs. tegne billedet af den nye skole, med de nye børn og forældre som en del af en ny virkelighed, som lederen ser muligheder, potentialer, udfordringer og også direkte problemer med,” siger Steen Hildebrandt.

Den enkelte skole kan ikke betakke sig for opgaven med at undervise flygtningenes børn. I de mange kommuner, hvor der oprettes modtageklasser, sker fordelingen af flygtningebørnene på initiativ fra borgmester, kommunalbestyrelse og forvaltning. Og så er det skolelederens opgave at sikre den vigtige konstruktive tilgang.

”Det afgørende er den måde og de holdninger, man går til sagen med. Er man forslæbende, forbeholden og negativ eller er man positiv, optimistisk og åben. Ser man hindringer og problemer eller ser man potentialer og muligheder,” siger Steen Hildebrandt.

Regeringens klemme

Ledelsesopgaven bliver ikke lettere af, at regeringen har smækket kassen i over for kommunerne.

Hvor staten til og med 2015 har kompenseret kommunerne efter deres udgifter til undervisning af flygtningebørn, er kompensationen nu fastfrosset på 2015-niveau.

Det betyder, at kommunerne selv må afholde udgifterne til de 60 procent ekstra modtageklasser, der forventes oprettet i år.

Endnu har kommunerne ikke sat tal på udgiften, men ender det med, at undervisningen pr. barn koster det samme som nu, kan der blive tale om en regning på mere end 200 millioner kroner. Dertil kommer udgifter til den nødvendige kompetenceudvikling af de lærere, der skal stå for undervisningen.

"For kommunerne er det en økonomisk udfordring. Vi modtager ingen direkte finansiering fra regeringen til modtageklasserne, men skal afholde udgifterne inden for de eksisterende rammer," siger Jacob Bundsgaard, næstformand i KL.

Derfor forhandles der nu om lempelser i de krav, lovgivningen stiller til behandlingen af flygtningebørnene, så merudgiften begrænses.

”Lige nu må der højest være 12 elever i hver klasse. Her ønsker vi mere fleksible regler, så vi opgør den samme effekt og samme resultater, men uden at være bundet af kravet om de 12 elever,” siger Jacob Bundsgaard.

Alternativt kan konsekvensen blive besparelser andre steder, så der f.eks. bliver færre penge til ældrepleje eller til skolernes almindelige undervisning. Det er en vej, som KL i videst muligt omfang ønsker at undgå.

”Det vil også gøre det sværere at sikre accepten fra den almindelige dansker,” siger Jacob Bundsgaard.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det for Danmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektvet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Dansk vækst skraber bunden i EU Dansk vækst skraber bunden i EU Næste artikel Omstridt lov uden effekt: Kun 1 ud af 100 kommer i job Omstridt lov uden effekt: Kun 1 ud af 100 kommer i job

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.