Gør det #forDanmark: Folkeskolen afgør flygtningebørns fremtid

Folkeskolens undervisning af flygtningebørn har afgørende betydning for deres integration. Lundgårdskolen i Herning har defineret en klar vision for arbejdet.

Gør det #forDanmark

Mere end hver tredje flygtning er et barn. Alene i år vil danske folkeskoler modtage 9.000 nye flygtningebørn.

Folkeskolen indtager en central rolle i den store integrationsopgave, som Danmark i øjeblikket konfronteres med. Det er her, at fundamentet for flygtningebørnenes integration i det danske samfund støbes - med sproget som første skridt.

”Skolerne producerer problemer for børnene, hvis ikke de får de rigtige danskkundskaber og derfor ikke kan følge med i undervisningen,” siger Dorthe Staunæs, der er professor med særlige opgaver fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet.

Derudover ligger der en større opgave i at sikre børnenes indførelse i dansk kultur og danske normer, således at de kan begå sig både i skolesammenhæng og i det øvrige danske samfund.

”Der er meget store potentialer i vellykkede forløb, men der er også store risici for, at det mislykkes og vi skaber grobund for udvikling af kulturelt meget forskellige parallelsamfund,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Opgaven vokser

Langt de fleste kommuner samler i dag flygtningebørn i såkaldte modtageklasser, som kombinerer fagligt indhold med integrationsarbejde.

Sidste år var der 457 modtageklasser på skoler rundt omkring i landet. I år lyder vurderingen, at antallet vil nå op på 748. Det svarer til en stigning på mere end 60 procent på ét år. Se figur 1.

Modtageklasser må højest have 12 elever, og undervisningen kan være et mix mellem egentlige folkeskolefag som dansk, matematik og engelsk suppleret med besøg på institutioner og virksomheder i kommunen.

Flere nye flygtningebørn i børnehaver og skoler

Figur 1 | Forstør   Luk

Kommunerne forventer en markant stigning i antallet af nye flygtningebørn i både daginstitutioner og folkeskoler i forhold til sidste år.

Kilde: Kommunernes Landsforening

Målet er ikke, at børnene skal blive i modtageklasserne år efter år, men at det enkelte barn så hurtigt som muligt sluses ind i en almindelig skoleklasse. Det stiller krav til skolens organisation.

”Overgangen fra modtageklasserne til de almindelige klasser er virkelig vigtig. Her skal organisationen være på plads, så der er plads til børnene i de nye klasser og så skal lærerne have kompetencer til at tage imod dem,” siger Dorthe Staunæs og henviser bl.a. til et litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever, som Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling offentliggjorde i januar.

Skolelederen i nøglerolle

For skolederen udgør flygtningebørn en opgave på niveau med arbejdet med den seneste og omdiskuterede skolereform, arbejdstiderne samt inklusion af børn fra specialklasserne i de almindelige klasser.

”Det er et kæmpearbejde for lederen at få flygtningebørnenes forløb til at lykkes. Der er virkelig mange koordinerende møder, både med skolens lærere og med forældre, tolke, forvaltning og socialrådgivere. En eller to modtageklasser kan fylde lige så meget for en leder som fem eller seks almindelige klasser,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederne.

Det handler også om at give arbejdet med flygtningebørnene retning og mening for alle involverede.

”Lærerne kan føle sig tynget af endnu en stor opgave, og derfor handler lederens arbejde også om en historiefortælling, der sætter arbejdet med flygtningebørnene ind i en positiv ramme. For skolen kan børn med en anden baggrund være en chance for at få en mere varieret elevsammensætning og for at udvide både elevernes og lærernes horisont,” siger Claus Hjortdal.

Det kan dog være en svær opgave i en tid, hvor debatten om flygtninge hurtigt sætter sindene i kog.

”Det kan kræve stort mod, hvis en skoleleder skal skabe en positiv fortælling om flygtningebørnene på hans eller hendes skole. Der vil være områder i Danmark hvor udfordringen kan være ekstra stor. Det kan f.eks. være, hvis kommunen ikke før har haft en to-sprogsindsats,” siger Claus Hjortdal.

Ketty fra Lundgårdskolen

Lundgårdskolen i Herning er en af de godt 200 danske skoler, der lige nu har oprettet modtageklasser for flygtningebørn. Skolen har nu tre klasser for de ’store’ flygtningebørn fra og med 7. klasse.

Skoleleder Ketty Nørgaard Høj arbejder målrettet med at sætte flygtningebørnene ind i en positiv fortælling. Det er netop den egenskab, der har ført til, at hun er en af dem, som Mandag Morgens læsere har gjort opmærksom på i forbindelse med kampagnen ’Gør det #forDanmark’.

”Vi er stolte af vores skole og af de almindelige klasser. Men vi er også enormt stolte af vores modtageklasser. De bibringer noget godt til elevernes dannelse. Når eleverne går ud af vores skole har de et nyt, alsidigt og udvidet syn på verden. De synes f.eks. ikke, der er mærkeligt at nogle piger går med tørklæder, eller at børn kan have en anden hudfarve. Flygtningebørnene er en fantastisk mulighed for at give et bredere samfundssyn,” siger skoleleder Ketty Nørgaard Høj.

Det betyder ikke, at det er nemt. Mens lærerne til en vis grad har erfaring med at undervise på forskellige niveauer, og dermed kan håndtere analfabeter, så forholder det sig anderledes, når undervisningen omfatter børn med traumer.

”Vi har så traumatiserede elever, at de ikke kan forholde sig i ro i timerne. De magter ikke at koncentrere sig eller være sammen med andre mennesker. Her skal lærerne have nogle kompetencer, der ligger uden for deres uddannelse,” siger Ketty Nørgaard Høj.

Dertil kommer en større kulturudfordring. Mange af børnene er vant til normer, som adskiller sig markant fra det, lærerne på Lundgårdskolen præsenterer dem for.

”De fleste børn kommer fra en helt anden skolekultur, hvor de fik et par på kassen, hvis ikke de sad stille og hørte efter. Vi skal vise dem en anden type autoritet, fordi vi ikke vil slå. Det skal de lære at forstå. Det er i princippet ikke anderledes end de problemer, vi har set i Köln, bare overført til vores klasser,” siger Ketty Nørgaard Høj.

Det er bl.a. derfor, hun sammen med kommunen har åbnet kassen for efteruddannelse, så lærerne både har erhvervet kompetencer til at undervise to-sprogede elever og fået redskaber til at håndtere de kulturelle udfordringer.

Afgørende betydning

Steen Hildebrandt er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og forfatter til en lang række bøger om ledelse.

En af hans bøger, ’Børnene er det vigtigste’, handler om skolen. Han kalder skolelederens personlige tilgang for ”helt afgørende”.

”Lederen kan gemme sig bag skrivebordet og betragte det hele som en administrativ, økonomisk udfordring og så overlade det til andre at få det til at fungere i praksis, eller lederen kan gå ud på banen og praktisere lederskab, dvs. tegne billedet af den nye skole, med de nye børn og forældre som en del af en ny virkelighed, som lederen ser muligheder, potentialer, udfordringer og også direkte problemer med,” siger Steen Hildebrandt.

Den enkelte skole kan ikke betakke sig for opgaven med at undervise flygtningenes børn. I de mange kommuner, hvor der oprettes modtageklasser, sker fordelingen af flygtningebørnene på initiativ fra borgmester, kommunalbestyrelse og forvaltning. Og så er det skolelederens opgave at sikre den vigtige konstruktive tilgang.

”Det afgørende er den måde og de holdninger, man går til sagen med. Er man forslæbende, forbeholden og negativ eller er man positiv, optimistisk og åben. Ser man hindringer og problemer eller ser man potentialer og muligheder,” siger Steen Hildebrandt.

Regeringens klemme

Ledelsesopgaven bliver ikke lettere af, at regeringen har smækket kassen i over for kommunerne.

Hvor staten til og med 2015 har kompenseret kommunerne efter deres udgifter til undervisning af flygtningebørn, er kompensationen nu fastfrosset på 2015-niveau.

Det betyder, at kommunerne selv må afholde udgifterne til de 60 procent ekstra modtageklasser, der forventes oprettet i år.

Endnu har kommunerne ikke sat tal på udgiften, men ender det med, at undervisningen pr. barn koster det samme som nu, kan der blive tale om en regning på mere end 200 millioner kroner. Dertil kommer udgifter til den nødvendige kompetenceudvikling af de lærere, der skal stå for undervisningen.

"For kommunerne er det en økonomisk udfordring. Vi modtager ingen direkte finansiering fra regeringen til modtageklasserne, men skal afholde udgifterne inden for de eksisterende rammer," siger Jacob Bundsgaard, næstformand i KL.

Derfor forhandles der nu om lempelser i de krav, lovgivningen stiller til behandlingen af flygtningebørnene, så merudgiften begrænses.

”Lige nu må der højest være 12 elever i hver klasse. Her ønsker vi mere fleksible regler, så vi opgør den samme effekt og samme resultater, men uden at være bundet af kravet om de 12 elever,” siger Jacob Bundsgaard.

Alternativt kan konsekvensen blive besparelser andre steder, så der f.eks. bliver færre penge til ældrepleje eller til skolernes almindelige undervisning. Det er en vej, som KL i videst muligt omfang ønsker at undgå.

”Det vil også gøre det sværere at sikre accepten fra den almindelige dansker,” siger Jacob Bundsgaard.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det for Danmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektvet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Dansk vækst skraber bunden i EU Dansk vækst skraber bunden i EU Næste artikel Omstridt lov uden effekt: Kun 1 ud af 100 kommer i job Omstridt lov uden effekt: Kun 1 ud af 100 kommer i job

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.