Nedtrykte lærere, overbebyrdede ledere, dårlig økonomi. Mandag Morgen dokumenterede for nylig, at den største reform af folkeskolen i 30 år er i overhængende fare for at kuldsejle, før den er trådt i kraft. 

[graph title="Sådan kan reformen lykkes" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/995cb-va_fig01_su%cc%88dan-kan-reformen-lykkes.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/78f1b-va_fig01_su%cc%88dan-kan-reformen-lykkes.png" text=""]Kilde: Mandag Morgen på baggrund af interview med skoleledere og tillidsrepræsentanter på Brønshøj Skole, Kirkebakkeskolen og Skælskør Skole [/graph]

Politikerne har trumfet for mange store forandringer igennem på for kort tid, og sidste års konflikt mellem KL og Danmarks Lærerforening hænger stadig tungt i luften på landets lærerværelser. Lærerne stoler ikke på lederne, og de tager ikke ejerskab for reformen, lød dommen fra flere eksperter: Det er dømt til at gå galt.

Men selvom skoler har oddsene imod sig, ser nogle af dem ud til at lykkes med reformen. På Skælskør Skole på Vestsjælland, Brønshøj Skole lidt uden for København og Kirkebakkeskolen i Vejle er skoleledere og lærere forsigtige optimister. Den tillid, KL brød med lockouten i foråret sidste år, har lederne genskabt, og selvom konflikten stadig nager lærerne, lader de det ikke gå ud over reformen. Skolelederne har formået at skille den fra de nye arbejdstidsregler, og de har fået lærerne til at engagere sig i arbejdet med at forberede den nye skoledag, der venter efter sommerferien. Nøgleordene er åbenhed, tydelighed og inddragelse, siger de på de tre skoler, som har grebet arbejdet ens an på en række punkter. Se figur. Nu handler det om at se fremad.

”Konflikten fremmede ikke ligefrem det gode humør, men vi kan godt finde ud af at skille reformen fra overenskomstindgrebet, og vi er også nået til et punkt, hvor vi må videre,” siger Stine Schultz, der er tillidsrepræsentant på Skælskør Skole.

Reformen skal skilles fra konflikten

Da Stine Schultz og hendes kolleger blev lukket ind på skolen efter lockouten, så hendes skoleleder, Finn Hansen, det da også som sin fornemste opgave at få de to ting tydeligt delt op. Det var den eneste måde at få lærerne til at omfavne reformen på:

”Regeringen og KL begik en kæmpe fejl ved at rode de to ting sammen, så det eneste rigtige at gøre var at råde bod på den fejltagelse. Det er den eneste måde at få lærerne med,” siger han.

Finn Hansen tog sin opgave meget bogstaveligt. I stedet for at arbejde med lærernes nye arbejdstider og reformen samtidig, tog han fat på dem én ad gangen. Han startede med overenskomsten. Der blev arrangeret stormøder og tillidsrepræsentanten sad med ved bordet, når ledelsen diskuterede, hvordan den nye arbejdsdag skulle se ud. De fandt hurtigt ud af at lave flekstidsordning, så lærerne fik en smule af deres ellers tabte fleksibilitet tilbage. I stedet for at lægge al arbejdet fra 8 til 16 har lærerne mulighed for at forberede sig fra 6 til 8 nogle dage og så holde fri på andre tidspunkter i stedet. Det tog toppen af den dårlige stemning, fortæller Stine Schultz, men endnu vigtigere var det med til at vise lærerne den tillid, som de ikke havde fået fra KL:

”Konflikten gjorde, at vi følte os mistænkeliggjort. KL havde ikke tillid til, at vi kunne administrere vores egen tid. Det var et hårdt slag. Så når ledelsen viser, at den stadig har tillid til os, er det selvfølgelig med til at styrke forholdet til den,” siger hun.

Lærerne er udgangspunktet

Samme princip anvendte Finn Hansen i det efterfølgende arbejde med reformen. I stedet for at begrave sig på sit kontor, arrangerede han en workshop med medarbejderne for at starte med deres konkrete bekymringer og idéer i stedet for at starte med en snørklet lovtekst. Især forberedelsestiden gjorde lærerne bekymrede. Men samtidig stod det klart, at lærerne skulle undervise mere. Løsningen blev et eksperiment: I stedet for at lærerne skal undervise flere lektioner, skal de det kommende skoleår undervise længere lektioner. En lektion kommer til at vare 60 minutter i stedet for de 45 minutter, de varer i dag.

”Lærerne oplever ikke, at der er særlig stor forskel på at forbedre 60 minutter og 45 minutter. Så i stedet for at skrue op for antallet af lektioner, skruede vi op for tiden for på den måde at frigive kostbar forberedelsestid,” forklarer Finn Hansen.

Det er et godt eksempel på, hvorfor det er så vigtigt at tage udgangspunkt i lærernes situation i stedet for i politikernes kompromiser, mener Finn Hansen:

”Det handler om at arbejde systematisk med de rammer, vi får fra politikerne, og inddrage lærerne så meget som muligt. Det er dem, der er ude i klasselokalerne, så det er dem, der skal løfte reformen i sidste ende,” siger Finn Hansen

Tydelig og åben ledelse

På Brønshøj Skole ved København gik de også systematisk til værks. Skoleleder Camilla Ottsen afklarede de nye arbejdstider, før hun tog fat på indholdet af reformen. Og ligesom Finn Hansen inddrog hun lærerne i begge faser. Men først slog hun én ting fast:

”Jeg startede med åbent at sige, at nogle af de forandringer, vi skal igennem, ikke er til diskussion. Jeg inddrager jer kun, når I kan få reel indflydelse. Det er helt afgørende, at man som skoleleder er åben og tydelig i sin kommunikation, når man står i sådan en situation,” fortæller hun.

Camilla Ottsen lader det f.eks. ikke være op til diskussion, hvor mange timer hendes lærere skal bruge på at forberede sig sammen. Spørgsmålet er altså ikke, hvor meget den fælles forberedelse skal fylde, men hvordan tiden skal fyldes ud. Derfor satte hun lærerne sammen i små grupper, så de kunne diskutere, hvordan de vil strukturere arbejdet, og hvordan de kommende samarbejder mellem lærerne skal fungere i praksis.

Forandringerne skal kunne laves om

I Vejle får lærerne også gode muligheder for at præge reformen. Her sidder skolelederen på Kirkebakkeskolen, Anette Leonhard, f.eks. lige nu og knokler med at få skemaerne til at gå op. Men det er ikke alle felterne på skemaet, hun fylder ud. I tråd med folkereformen, er det her meningen, at personer udefra skal undervise børnene, så de møder andre end deres lærere. Men i stedet for at diktere indholdet ovenfra, har skolelederen valgt at lade skolens nedsatte selvstyrende årgangshold af lærere finde ud af, hvem der skal fylde de tomme huller ud. Det er ét blandt flere tiltag for at få lærerne til at tage ejerskab for reformen, forklarer Anette Leonhard:

”I bund og grund har vi taget de politiske rammer, stillet dem op for lærerne og bedt dem fylde dem ud,” siger hun. Og det virker, forklarer tillidsmanden på skolen, Mads Kuhlmann Madsen:

”Vi har fået lov til at arbejde med indholdet af reformen, og vi har fået lov til at være med til at udvikle skolen, som den skal se ud efter sommerferien. Det har helt klart været med til, at vi er gået fra at være skuffede og frustrerede pga. arbejdstidsreglerne til at have en åben og positiv tilgang til reformen,” siger han.