Lyset slukkes i afdelingerne for CSR

I løbet af de sidste ti år har danske og internationale virksomheder knopskudt nye afdelinger for CSR. De kan dog være under snarlig afvikling. Det lyder som en dyster forudsigelse, men måske er det i virkeligheden et skridt i den rigtige retning.

Efter at det har sneget sig ind i virksomheder og politiske korridorer for der at udmønte sig i afdelinger og lovforslag, er det da ikke på tide at se med kritiske øjne på fænomenet CSR? Er tiden måske ligefrem ved at løbe fra det selvretfærdige, akademiske begreb? Er der nogen derude, som nogensinde er stødt ind i en CSR-afdeling med reel magt og beslutningskraft?

Efter et møde hos Grundfos i tilbage 2007 gik det op for mig, at der var noget sært ved CSR. Grundfos var i gang med at udrulle en satsning i Afrika, som de kaldte LifeLink. Projektet kunne på forretningsmæssige vilkår give fattige afrikanere i rurale områder adgang til vand. Initiativet blev i år fejret af World Business and Development Award og var også en af de nominerede kandidater til Mandag Morgens Sustainia Award.

Det interessante er, at da jeg interviewede Grundfos om projektet i 2007, var deres afdeling for CSR stort set ikke involveret. Deres CSR-chef udtalte på det tidspunkt, at hun var overrasket over, at det var hende, der måtte løbe efter de energiske og passionerede ingeniører og projektledere, der stod for at udvikle LifeLink.

Sådan en stemning af sund iværksætteri, innovation og ansvarsfuld og kommerciel nytækning må være den hedeste drøm for enhver afdeling for CSR. Men hvis sådan en innovationskultur allerede findes og udbredes i en virksomhed, er der så brug for en selvstændig afdeling for CSR?

Følg Tobias Lau

Og omvendt: Hvis en sådan innovationskultur ikke udbredes i en virksomhed, er CSR så en sovepude, der fritager den resterende virksomhed for at handle bæredygtigt og socialt ansvarligt? Signalerer en CSR-knap på en virksomheds hjemmeside andet, end at der arbejdes med CSR i CSR-afdelingen? Det er selvfølgelig meget bekvemt at placere samvittigheden dér, men hvad med virksomheden som helhed?

Det må være på tide, at vi sætter mere ambitiøse mål for virksomheder, der vil arbejde ansvarligt. CSR i CSR-afdelingen er ikke nok.

Her en lille anekdote i den forbindelse:

Et år efter at Connie Hedegaard blev klimaminister, undskyldte Anders Fogh i 2008 for syv års uambitiøs klimapolitik. Samtidig lancerede han en grøn vækststrategi. I den forbindelse fortalte Hedegaard, at hun var glad for, at de grønne initiativer kom fra Statsministeriet og Fogh, og ikke fra hendes egen hånd og Klimaministeriet. Det var et af de mål, som Hedegaard længe havde arbejdet på at nå frem til.

Hedegaards ambition var at få Statsministeriet til at tage ansvar for klimapolitikken, så den blev centralt forankret i hele regeringen. Oversat til virksomheder svarer det til at få overvejelserne om CSR helt ind i direktionen og i bestyrelsen. Her har Grundfos haft succes, og det er tilsyneladende, hvis man kigger på LifeLink-projektet, gået uden om deres afdeling for CSR.

CSR-afdelingerne lukker

Det er en tendens, som ikke alene gør sig gældende hos Grundfos. Investor-rådgivningsfirmaet Adam Friedman Associates udgav i sidste måned en rapport, baseret på en global undersøgelse af, hvordan lederne i virksomheder på den amerikanske Fortune1000-liste måler og rapporterer resultater fra deres CSR-initiativer.

Af rapporten fremgår det, hvordan lederne forudser, at dedikerede afdelinger for CSR efterhånden vil forsvinde, i takt med at virksomhederne absorberer den ansvarlige tankegang i alle deres processor og funktioner.

[quote align="right" author=""]Noget tyder altså på, at de mange afdelinger for CSR, som er vokset frem i danske og internationale virksomheder, kan være under afvikling. Og måske er det et godt tegn?[/quote]

Som Robert L. Corcoran, der er vice president for Corporate Citizenship i konglomerat-virksomheden GE, siger det i undersøgelsen:

“I would submit that there is a correlation that the more embedded and real it (CSR) is or becomes in a corporation the smaller the CSR organization is, because it is embedded in the muscle tissue of the company. When you see larger separate groups doing it in a company, I think it’s more likely that you’ll see white corpuscles in the corporation working to reject it because it’s somebody else doing it and it’s not my job.”

Undersøgelsen viser også, at hele 86 pct. mener, at CSR er vigtig eller meget vigtig for virksomhedernes mission. Desuden at 96 pct. mener, at miljø og klima er det vigtigste inden for CSR, mens ”kun” hhv. 55 pct. og 50 pct. mener, det er menneskerettigheder og arbejdsforhold.

Noget tyder altså på, at de mange afdelinger for CSR, som er vokset frem i danske og internationale virksomheder, kan være under afvikling. Og måske er det et godt tegn? Hvis den sovepude, som CSR kan udvikle sig til, erstattes af nye og bedre måder at drive virksomhed på, så er det i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Læs flere af Tobias Laus indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

 

Forrige artikel Folkeskolens forandring Næste artikel Tillid skal afløse bureaukrati

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.