Lyset slukkes i afdelingerne for CSR

I løbet af de sidste ti år har danske og internationale virksomheder knopskudt nye afdelinger for CSR. De kan dog være under snarlig afvikling. Det lyder som en dyster forudsigelse, men måske er det i virkeligheden et skridt i den rigtige retning.

Efter at det har sneget sig ind i virksomheder og politiske korridorer for der at udmønte sig i afdelinger og lovforslag, er det da ikke på tide at se med kritiske øjne på fænomenet CSR? Er tiden måske ligefrem ved at løbe fra det selvretfærdige, akademiske begreb? Er der nogen derude, som nogensinde er stødt ind i en CSR-afdeling med reel magt og beslutningskraft?

Efter et møde hos Grundfos i tilbage 2007 gik det op for mig, at der var noget sært ved CSR. Grundfos var i gang med at udrulle en satsning i Afrika, som de kaldte LifeLink. Projektet kunne på forretningsmæssige vilkår give fattige afrikanere i rurale områder adgang til vand. Initiativet blev i år fejret af World Business and Development Award og var også en af de nominerede kandidater til Mandag Morgens Sustainia Award.

Det interessante er, at da jeg interviewede Grundfos om projektet i 2007, var deres afdeling for CSR stort set ikke involveret. Deres CSR-chef udtalte på det tidspunkt, at hun var overrasket over, at det var hende, der måtte løbe efter de energiske og passionerede ingeniører og projektledere, der stod for at udvikle LifeLink.

Sådan en stemning af sund iværksætteri, innovation og ansvarsfuld og kommerciel nytækning må være den hedeste drøm for enhver afdeling for CSR. Men hvis sådan en innovationskultur allerede findes og udbredes i en virksomhed, er der så brug for en selvstændig afdeling for CSR?

Følg Tobias Lau

Og omvendt: Hvis en sådan innovationskultur ikke udbredes i en virksomhed, er CSR så en sovepude, der fritager den resterende virksomhed for at handle bæredygtigt og socialt ansvarligt? Signalerer en CSR-knap på en virksomheds hjemmeside andet, end at der arbejdes med CSR i CSR-afdelingen? Det er selvfølgelig meget bekvemt at placere samvittigheden dér, men hvad med virksomheden som helhed?

Det må være på tide, at vi sætter mere ambitiøse mål for virksomheder, der vil arbejde ansvarligt. CSR i CSR-afdelingen er ikke nok.

Her en lille anekdote i den forbindelse:

Et år efter at Connie Hedegaard blev klimaminister, undskyldte Anders Fogh i 2008 for syv års uambitiøs klimapolitik. Samtidig lancerede han en grøn vækststrategi. I den forbindelse fortalte Hedegaard, at hun var glad for, at de grønne initiativer kom fra Statsministeriet og Fogh, og ikke fra hendes egen hånd og Klimaministeriet. Det var et af de mål, som Hedegaard længe havde arbejdet på at nå frem til.

Hedegaards ambition var at få Statsministeriet til at tage ansvar for klimapolitikken, så den blev centralt forankret i hele regeringen. Oversat til virksomheder svarer det til at få overvejelserne om CSR helt ind i direktionen og i bestyrelsen. Her har Grundfos haft succes, og det er tilsyneladende, hvis man kigger på LifeLink-projektet, gået uden om deres afdeling for CSR.

CSR-afdelingerne lukker

Det er en tendens, som ikke alene gør sig gældende hos Grundfos. Investor-rådgivningsfirmaet Adam Friedman Associates udgav i sidste måned en rapport, baseret på en global undersøgelse af, hvordan lederne i virksomheder på den amerikanske Fortune1000-liste måler og rapporterer resultater fra deres CSR-initiativer.

Af rapporten fremgår det, hvordan lederne forudser, at dedikerede afdelinger for CSR efterhånden vil forsvinde, i takt med at virksomhederne absorberer den ansvarlige tankegang i alle deres processor og funktioner.

[quote align="right" author=""]Noget tyder altså på, at de mange afdelinger for CSR, som er vokset frem i danske og internationale virksomheder, kan være under afvikling. Og måske er det et godt tegn?[/quote]

Som Robert L. Corcoran, der er vice president for Corporate Citizenship i konglomerat-virksomheden GE, siger det i undersøgelsen:

“I would submit that there is a correlation that the more embedded and real it (CSR) is or becomes in a corporation the smaller the CSR organization is, because it is embedded in the muscle tissue of the company. When you see larger separate groups doing it in a company, I think it’s more likely that you’ll see white corpuscles in the corporation working to reject it because it’s somebody else doing it and it’s not my job.”

Undersøgelsen viser også, at hele 86 pct. mener, at CSR er vigtig eller meget vigtig for virksomhedernes mission. Desuden at 96 pct. mener, at miljø og klima er det vigtigste inden for CSR, mens ”kun” hhv. 55 pct. og 50 pct. mener, det er menneskerettigheder og arbejdsforhold.

Noget tyder altså på, at de mange afdelinger for CSR, som er vokset frem i danske og internationale virksomheder, kan være under afvikling. Og måske er det et godt tegn? Hvis den sovepude, som CSR kan udvikle sig til, erstattes af nye og bedre måder at drive virksomhed på, så er det i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Læs flere af Tobias Laus indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

 

Forrige artikel Folkeskolens forandring Næste artikel Tillid skal afløse bureaukrati

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør