Lyspunktet i Kinas ukrainske mareridt

Udviklingen i Ukraine kan bedst beskrives som et langt mareridt for den kinesiske ledelse. Alle de principper, de selv værner om for at holde Kina samlet og bevare magten, er blevet trampet på. Men måske kan Ruslands fremfærd faktisk vise sig at være et lille lyspunkt for kinesiske interesser.

Mens alverdens demokrater og humanister krydser fingrene for en gunstig udvikling i den langvarige ukrainske krise, ser den kinesiske ledelse til med lidt mere blandede følelser.

Den folkelige opstand og det efterfølgende magtskifte i Ukraine er ikke noget, den kinesiske regering hylder. Kineserne har formentlig holdt skarpt øje med udviklingen og nøje afvejet, om den giver grund til at ændre i deres egen strategi for at undgå samme situation i Kina.

Kina fandt, at de vestlige regeringers klare stillingtagen grænsede til indblanding i Ukraines interne anliggender. Men værre blev det, da pro-russiske kræfter – med støtte og pres fra Kreml – fik gennemført en folkeafstemning om Krims fremtidige status. For tænk, hvis Taiwan fik samme idé? Eller Tibet eller Xinjiang?

Den efterfølgende afstemning i FN’s Sikkerhedsråd om, hvorvidt folkeafstemningen skulle fordømmes, understregede Kinas dilemma. Snævert set ville Kina have klart stærkest interesse i at stemme for resolutionen og dermed stoppe en farlig præcedens i at udvikle sig. Men det ville betyde, at Kina skulle stemme med de vestlige magter og dermed isolere Rusland. Kina var ikke villig til at gå så langt og afstod derfor fra at stemme – en beslutning, der meget præcist illustrerer, hvor svært det er at afstemme interessekonflikterne.

Med annekteringen af Krim bragte Rusland krisen op på et langt mere principielt plan. Her er vi nemlig ude i et klart brud med det ikke-indblandingsprincip, som er en af de internationale normer, Kina vogter nidkært om.

Et geopolitisk pusterum

Set fra Beijing er udviklingen i Ukraine gået fra slem til værre. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor meget den skubber til de internationale normer og alliancemønstre – og om noget overhovedet går i Kinas retning.

Hvad angår alliancemønstrene, understreger udviklingen, at Rusland aldrig er nem at være på hold med. Putins Rusland følger sine egne interesser fra sag til sag og er villig til at gå rigtig langt, når det gælder den nærmeste interessesfære, hvilket klart inkluderer Ukraine.

Kina og Rusland vil vedblive med at kunne finde interessefællesskaber, f.eks. i Mellemøsten. Men en egentlig alliance bliver der aldrig tale om. Dertil er mistroen landene imellem for stor. Omvendt er Kina stadig milevidt fra de vestlige landes basale værdisæt, så den tilsyneladende enighed med Vesten om Ruslands utidige indblanding rækker ikke langt. For Kina har krisen i Ukraine blot understreget, at landet står alene på den store scene.

Følg Nis Høyrup

 

Når det gælder de internationale normer, er det tydeligt, at der rokkes ved ikke-indblandingsprincippet, når stormagterne for alvor har noget på spil. Det er stik imod et af kerneprincipperne i Kinas udenrigspolitik og dermed som udgangspunkt en skidt udvikling set med kinesiske øjne.

Men man kan alligevel undre sig over, at Kina stadig føler sig så presset, at man sætter dette princip så højt. Normalt er det jo os småstater, der nyder godt af stærke internationale regler, mens en stormagt som Kina ikke burde føle sig truet af indblanding udefra.

Den tanke er der bestemt også folk i det kinesiske udenrigspolitiske og militære establishment, der har fået, og Ruslands fremfærd kan derfor forventes at give ekstra ammunition til de kræfter, der gerne ser, at Kina sætter sine interesser hårdere igennem. Ikke mindst når konsekvenserne i form af små-sanktioner og visumbegrænsninger er til at leve med.

Paradoksalt nok er det netop Ruslands villighed til at bryde med de internationale principper, der på den geopolitiske scene kan give Kina lidt luft.

At dømme efter de vestlige reaktioner – herunder bestemt også de danske – er Rusland på vej tilbage på listen over potentielle fjender. Det er et mindre koldkrigs-deja-vu, der har den sideeffekt, at det begyndende fokus på Kina som udfordrer til USA’s globale dominans udskydes et par år endnu.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Er produktiviteten bæredygtig? Næste artikel Den tredje industrielle revolution er i gang
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.