Lyspunktet i Kinas ukrainske mareridt

Udviklingen i Ukraine kan bedst beskrives som et langt mareridt for den kinesiske ledelse. Alle de principper, de selv værner om for at holde Kina samlet og bevare magten, er blevet trampet på. Men måske kan Ruslands fremfærd faktisk vise sig at være et lille lyspunkt for kinesiske interesser.

Mens alverdens demokrater og humanister krydser fingrene for en gunstig udvikling i den langvarige ukrainske krise, ser den kinesiske ledelse til med lidt mere blandede følelser.

Den folkelige opstand og det efterfølgende magtskifte i Ukraine er ikke noget, den kinesiske regering hylder. Kineserne har formentlig holdt skarpt øje med udviklingen og nøje afvejet, om den giver grund til at ændre i deres egen strategi for at undgå samme situation i Kina.

Kina fandt, at de vestlige regeringers klare stillingtagen grænsede til indblanding i Ukraines interne anliggender. Men værre blev det, da pro-russiske kræfter – med støtte og pres fra Kreml – fik gennemført en folkeafstemning om Krims fremtidige status. For tænk, hvis Taiwan fik samme idé? Eller Tibet eller Xinjiang?

Den efterfølgende afstemning i FN’s Sikkerhedsråd om, hvorvidt folkeafstemningen skulle fordømmes, understregede Kinas dilemma. Snævert set ville Kina have klart stærkest interesse i at stemme for resolutionen og dermed stoppe en farlig præcedens i at udvikle sig. Men det ville betyde, at Kina skulle stemme med de vestlige magter og dermed isolere Rusland. Kina var ikke villig til at gå så langt og afstod derfor fra at stemme – en beslutning, der meget præcist illustrerer, hvor svært det er at afstemme interessekonflikterne.

Med annekteringen af Krim bragte Rusland krisen op på et langt mere principielt plan. Her er vi nemlig ude i et klart brud med det ikke-indblandingsprincip, som er en af de internationale normer, Kina vogter nidkært om.

Et geopolitisk pusterum

Set fra Beijing er udviklingen i Ukraine gået fra slem til værre. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor meget den skubber til de internationale normer og alliancemønstre – og om noget overhovedet går i Kinas retning.

Hvad angår alliancemønstrene, understreger udviklingen, at Rusland aldrig er nem at være på hold med. Putins Rusland følger sine egne interesser fra sag til sag og er villig til at gå rigtig langt, når det gælder den nærmeste interessesfære, hvilket klart inkluderer Ukraine.

Kina og Rusland vil vedblive med at kunne finde interessefællesskaber, f.eks. i Mellemøsten. Men en egentlig alliance bliver der aldrig tale om. Dertil er mistroen landene imellem for stor. Omvendt er Kina stadig milevidt fra de vestlige landes basale værdisæt, så den tilsyneladende enighed med Vesten om Ruslands utidige indblanding rækker ikke langt. For Kina har krisen i Ukraine blot understreget, at landet står alene på den store scene.

Følg Nis Høyrup

 

Når det gælder de internationale normer, er det tydeligt, at der rokkes ved ikke-indblandingsprincippet, når stormagterne for alvor har noget på spil. Det er stik imod et af kerneprincipperne i Kinas udenrigspolitik og dermed som udgangspunkt en skidt udvikling set med kinesiske øjne.

Men man kan alligevel undre sig over, at Kina stadig føler sig så presset, at man sætter dette princip så højt. Normalt er det jo os småstater, der nyder godt af stærke internationale regler, mens en stormagt som Kina ikke burde føle sig truet af indblanding udefra.

Den tanke er der bestemt også folk i det kinesiske udenrigspolitiske og militære establishment, der har fået, og Ruslands fremfærd kan derfor forventes at give ekstra ammunition til de kræfter, der gerne ser, at Kina sætter sine interesser hårdere igennem. Ikke mindst når konsekvenserne i form af små-sanktioner og visumbegrænsninger er til at leve med.

Paradoksalt nok er det netop Ruslands villighed til at bryde med de internationale principper, der på den geopolitiske scene kan give Kina lidt luft.

At dømme efter de vestlige reaktioner – herunder bestemt også de danske – er Rusland på vej tilbage på listen over potentielle fjender. Det er et mindre koldkrigs-deja-vu, der har den sideeffekt, at det begyndende fokus på Kina som udfordrer til USA’s globale dominans udskydes et par år endnu.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Er produktiviteten bæredygtig? Næste artikel Den tredje industrielle revolution er i gang

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.