Madmissionærens innovationsopskrift
Marianne Kristensen Schacht
JournalistFor tredive år siden blev Claus Meyer forelsket. Manden fra Falster, der var vokset op med skumbananer og P-tærter, satte for første gang tænderne i et stykke Valrhona. Og med det samme var han overbevist om, at mange andre danskere ville blive forført præcis på samme måde, som han selv var blevet.
Danskerne skulle bare lige tages ved hånden, lukke øjnene og smage selv – så skulle forandringerne nok komme. I hvert fald hvis forretningen ikke startede op i større skala, end at man hele tiden bevidst gik efter at underlevere i forhold til efterspørgslen.
”Hvis jeg blev den, der tog andres hænder og viste dem, hvad de gik glip af, så troede jeg fuldt og fast på, at jeg kunne starte en lavine. Jeg har siden været i gang inden for chokolade, kaffe, øl, ost, brød, eddike osv. Da jeg startede i 1983, var der en eklatant mangel på mangfoldighed og skønhed i alle danske fødevarekategorier,” siger Claus Meyer.
Det var i Frankrig, han mødte kærligheden til mangfoldigt smagende kvalitetsfødevarer. Her så han en omsorg og en sans for kvalitet koblet med dagligt samvær om det gode måltid. En oplevelse, der var en stærk kontrast til hans egne oplevelser med frosne grøntsager, billigt kød og forældrenes skilsmisse.
Det gav ham pludselig, med hans egne ord, følelsen af at have fundet sit kald: Han ville genopfinde danskernes madkultur.
Claus Meyer ville vise danskerne alt det, de overså på et marked, hvor brød var fra Schulstad, og eddike fandtes i én version. Han udviklede en forretningsmodel, hvor han startede op i meget lille skala, men spektakulært, hvilket gav massiv interesse og efterspørgsel uden brug af traditionelle salgs- og marketingmetoder.
”Min mission blev at fikse lortet – altså den danske madkultur,” siger han.
Den gastronomiske transformation
Ifølge Claus Meyer selv er de mange succesrige virksomheder, han har etableret siden tiden i Frankrig, blot redskaber til at realisere missionen om at ændre dansk madkultur til det bedre.
Hver gang han ser, hvad han kalder en ubalance i markedet – når udvalget af en fødevare ikke står mål med varianter og muligheder, og der er niveauer af kvalitet, som ingen har grebet fat i – ser han en forretningsmulighed, der relativt nemt kan realiseres.
”Der skal være et højt niveau af potentiel energi, så skal man bare prikke til glaskuglen. Sansen for for at se de muligheder har jeg udviklet gennem mere end tyve år,” siger Claus Meyer, der har en teoretisk ballast med sig fra CBS, hvor han blev uddannet cand.merc.int. med speciale i opstart og udvikling af virksomheder.
Netop sansen for at finde huller i markedet er en væsentlig del af Meyers succesopskrift såvel som forretningsmand som gastronomisk missionær og rådgiver for andre. Han har hjulpet Carlsberg med at udvikle en helt ny generation af øl langt fra den traditionelle, uniforme pilsner, som han kalder ”noget tyndt sjask”. Arla Foods inspirerede han til at tage ansvar for at genskabe råmælksost i Danmark og til at se mulighederne for kvalitetsost herhjemme. ”Jeg har aldrig taget fejl af de muligheder, jeg har set inden for kaffe, chokolade, brød, øl eller mejeri,” siger han.
Når hullet er spottet, er næste skridt at lave noget, der med Claus Meyers formulering er out of reach i forhold til alle eksisterende standarder. For når det er på plads, så kommer kunderne også. Det er ligesom at formidle et stykke kunst eller avanceret musik. Det bedst kendte eksempel er Michelin-restauranten NOMA, der kun kan rumme 45 gæster ad gangen, selv om succesen kunne bære langt flere.
Claus Meyers transformation af danskernes spisevaner er en open source-transformation. Han går gerne selv i spidsen med sit eget hold, men levner også rigelig plads til andre spillere, der kan udvide repertoiret af mangfoldighed, siger han.
”Hele pointen er, at andre spillere skal ind i kampen og have medejerskab, for at der kan opstå de myriader af mangfoldighed og den stemning i markedet, der fører til efterspørgselsmæssige lavineskred. Det er ikke tilfældigt, at mere end 1.000 restauranter i Norden i dag arbejder med det ny nordiske køkken,” siger Claus Meyer.
En halv milliard i omsætning
Frem til 2009 gik Claus Meyers forretningsimperium kun fremad. Men indtjeningen fulgte slet ikke med. Da krisen ramte Danmark, ansatte Claus Meyer to stærke ledere med administrative kompetencer. Siden er resultatet vokset fra et rundt 0 på bundlinjen til et overskud på 23,5 millioner kr. før skat sidste år.
Så mange penge på kistebunden matcher ikke Claus Meyers ambitioner om at være til størst mulig gavn og glæde. Derfor etablerede han i 2011 en fond, The Melting Pot Foundation, der bruger en del af virksomhedens overskud til samfundsnyttige og humanitære formål i Danmark og i udlandet.
Her fylder især to projekter hans kalender og hjerte.
Det ene er et projekt i samarbejde med Kriminalforsorgen om at trække indsatte ud af den kriminelle løbebane ved at give dem kompetencer inden for madlavning. Det andet er arbejdet med at etablere gourmetrestaurant og madbevægelse i Sydamerikas fattigste land, Bolivia. Ibis er samarbejdspartner i projektet. Restauranten, Gustu, åbnede i La Paz i april og har ansat 30 marginaliserede unge, der uddannes til kokke, tjenere og entreprenører.
Meyers oprindelige mission om at få danskerne til at spise sundere, bedre og mere velsmagende mad – og hygge sig med det – er heller ikke slut. De mange forretningssucceser skal videreudvikles, vokse og måske internationaliseres, lyder fremtidsplanerne fra Claus Meyer, der sigter efter en omsætning på over en halv milliard kr. i år.
