Madmissionærens innovationsopskrift

[graph title="Claus Meyer, gastronomisk iværksætter" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0f30b-claus_meyer.PNG" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c14dd-claus_meyer.PNG" text="Født i 1963 i Nykøbing-Falster. Cand.merc.int. (SPRØK) fra CBS."] [/graph]

For tredive år siden blev Claus Meyer forelsket. Manden fra Falster, der var vokset op med skumbananer og P-tærter, satte for første gang tænderne i et stykke Valrhona. Og med det samme var han overbevist om, at mange andre danskere ville blive forført præcis på samme måde, som han selv var blevet.

Danskerne skulle bare lige tages ved hånden, lukke øjnene og smage selv – så skulle forandringerne nok komme. I hvert fald hvis forretningen ikke startede op i større skala, end at man hele tiden bevidst gik efter at underlevere i forhold til efterspørgslen.

”Hvis jeg blev den, der tog andres hænder og viste dem, hvad de gik glip af, så troede jeg fuldt og fast på, at jeg kunne starte en lavine. Jeg har siden været i gang inden for chokolade, kaffe, øl, ost, brød, eddike osv. Da jeg startede i 1983, var der en eklatant mangel på mangfoldighed og skønhed i alle danske fødevarekategorier,” siger Claus Meyer.

Det var i Frankrig, han mødte kærligheden til mangfoldigt smagende kvalitetsfødevarer. Her så han en omsorg og en sans for kvalitet koblet med dagligt samvær om det gode måltid. En oplevelse, der var en stærk kontrast til hans egne oplevelser med frosne grøntsager, billigt kød og forældrenes skilsmisse.

Det gav ham pludselig, med hans egne ord, følelsen af at have fundet sit kald: Han ville genopfinde danskernes madkultur.

Claus Meyer ville vise danskerne alt det, de overså på et marked, hvor brød var fra Schulstad, og eddike fandtes i én version. Han udviklede en forretningsmodel, hvor han startede op i meget lille skala, men spektakulært, hvilket gav massiv interesse og efterspørgsel uden brug af traditionelle salgs- og marketingmetoder.

”Min mission blev at fikse lortet – altså den danske madkultur,” siger han.

Den gastronomiske transformation

Ifølge Claus Meyer selv er de mange succesrige virksomheder, han har etableret siden tiden i Frankrig, blot redskaber til at realisere missionen om at ændre dansk madkultur til det bedre.

Hver gang han ser, hvad han kalder en ubalance i markedet – når udvalget af en fødevare ikke står mål med varianter og muligheder, og der er niveauer af kvalitet, som ingen har grebet fat i – ser han en forretningsmulighed, der relativt nemt kan realiseres.

”Der skal være et højt niveau af potentiel energi, så skal man bare prikke til glaskuglen. Sansen for for at se de muligheder har jeg udviklet gennem mere end tyve år,” siger Claus Meyer, der har en teoretisk ballast med sig fra CBS, hvor han blev uddannet cand.merc.int. med speciale i opstart og udvikling af virksomheder.

Netop sansen for at finde huller i markedet er en væsentlig del af Meyers succesopskrift såvel som forretningsmand som gastronomisk missionær og rådgiver for andre. Han har hjulpet Carlsberg med at udvikle en helt ny generation af øl langt fra den traditionelle, uniforme pilsner, som han kalder ”noget tyndt sjask”. Arla Foods inspirerede han til at tage ansvar for at genskabe råmælksost i Danmark og til at se mulighederne for kvalitetsost herhjemme. ”Jeg har aldrig taget fejl af de muligheder, jeg har set inden for kaffe, chokolade, brød, øl eller mejeri,” siger han.

Når hullet er spottet, er næste skridt at lave noget, der med Claus Meyers formulering er out of reach i forhold til alle eksisterende standarder. For når det er på plads, så kommer kunderne også. Det er ligesom at formidle et stykke kunst eller avanceret musik. Det bedst kendte eksempel er Michelin-restauranten NOMA, der kun kan rumme 45 gæster ad gangen, selv om succesen kunne bære langt flere.

Claus Meyers transformation af danskernes spisevaner er en open source-transformation. Han går gerne selv i spidsen med sit eget hold, men levner også rigelig plads til andre spillere, der kan udvide repertoiret af mangfoldighed, siger han.

”Hele pointen er, at andre spillere skal ind i kampen og have medejerskab, for at der kan opstå de myriader  af mangfoldighed og den stemning i markedet, der fører til efterspørgselsmæssige lavineskred. Det er ikke tilfældigt, at mere end 1.000 restauranter i Norden i dag arbejder med det ny nordiske køkken,” siger Claus Meyer.

En halv milliard i omsætning

Frem til 2009 gik Claus Meyers forretningsimperium kun fremad. Men indtjeningen fulgte slet ikke med. Da krisen ramte Danmark, ansatte Claus Meyer to stærke ledere med administrative kompetencer. Siden er resultatet vokset fra et rundt 0 på bundlinjen til et overskud på 23,5 millioner kr. før skat sidste år.

Så mange penge på kistebunden matcher ikke Claus Meyers ambitioner om at være til størst mulig gavn og glæde. Derfor etablerede han i 2011 en fond, The Melting Pot Foundation, der bruger en del af virksomhedens overskud til samfundsnyttige og humanitære formål i Danmark og i udlandet.

Her fylder især to projekter hans kalender og hjerte.

Det ene er et projekt i samarbejde med Kriminalforsorgen om at trække indsatte ud af den kriminelle løbebane ved at give dem kompetencer inden for madlavning. Det andet er arbejdet med at etablere gourmetrestaurant og madbevægelse i Sydamerikas fattigste land, Bolivia. Ibis er samarbejdspartner i projektet. Restauranten, Gustu, åbnede i La Paz i april og har ansat 30 marginaliserede unge, der uddannes til kokke, tjenere og entreprenører. 

Meyers oprindelige mission om at få danskerne til at spise sundere, bedre og mere velsmagende mad – og hygge sig med det – er heller ikke slut. De mange forretningssucceser skal videreudvikles, vokse og måske internationaliseres, lyder fremtidsplanerne fra Claus Meyer, der sigter efter en omsætning på over en halv milliard kr. i år.

Forrige artikel Politikere vil stramme op på patientsikkerheden Politikere vil stramme op på patientsikkerheden Næste artikel Hun gør det blå Danmark grønnere

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.