Ledelsesdilemma
Bendt Bendtsens superministerium har startvanskeligheder
Arbejdsbyrden vokser minister og departementschef over hovedet
Bendt Bendtsen og hans departementschef, Michael Dithmer, slås med en uhyre svær ledelsesopgave. Det store og forskelligartede Erhvervs-og Økonomiministerium har brug for en ledelse, der kan skabe slagkraft og sammenhæng i det sammenbragte mammut-ministerium. Ministeriet består af embedsmænd fra fire forskellige ministerier med hver deres kultur -og ofte med modsatrettede interesser og overlappende kompetencer. Ministeriets topledelse må uddelegere langt flere opgaver for ikke at drukne i arbejde, vurderer en stribe forskere, topembedsmænd og toppolitikere, som Mandag Morgen har talt med. I ministeriet har departementschef Michael Dithmer sat gang i arbejdet med at finde et fælles værdigrundlag for ministeriets ansatte.