Der var ikke nogen tvivl om, at Streamcrux var nødt til at tænke stort, ellers ville det i hvert fald aldrig blive til en levedygtig forretning.

Idéen var at bygge en platform rettet mod en højt specialiseret, global målgruppe: gamere, der streamer. Der er en forbløffende stor subkultur af folk, der spiller computerspil og samtidig streamer det og kommenterer det, mens andre ser med.

I øjeblikket er der ikke meget system i det. Man skal vide, hvem de interessante streamere er, for at kunne finde dem – og tilsvarende er der, for dem, der streamer, ikke nogen hoved-kanal, hvor man kan præsentere sine udsendelser for andre.

Dén platform ville Streamcrux være.

Når man laver digitale platforme, handler det om lynhurtigt at få en kritisk masse af brugere så både de, der streamer, og de, der ser med, straks oplever, at der er et stort udvalg og et stort publikum på platformen. 

Streamcrux’ strategi var klassisk Silicon Valley blitz scaling. De fokuserede på at skaffe brugere – og så måtte indtægterne komme senere. Streamcrux sigtede efter at nå 200.000-300.000 brugere det første år, og derefter skulle tallet gerne vokse endnu hurtigere til flere millioner. Unægtelig et ambitiøst mål, i betragtning af at Streamcrux for et år siden havde 4.000 registrerede brugere.

Den korte version af historien er, at det ikke lykkedes. Den noget længere historie er, at det samme team nu er i gang med et helt nyt projekt, MeetButter – og ambitionerne er stadig høje. 

Valley of the living dead

I januar faldt en hårdt tiltrængt investeringsrunde til jorden, da en hovedinvestor faldt fra.

CEO Jakob Knutzen besluttede at trække stikket på Streamcrux. 

”Det er sindssygt hårdt, lige når man tager beslutningen, men det var også en slags katarsis; en renselse og en lettelse,” fortæller Jakob Knutzen. 

”Man skal være meget uvidende for ikke at vide, hvordan det går med sin egen virksomhed. Vi kunne se, uge for uge, at tallene ikke gik op. Lige meget hvad vi gjorde, så lå de fladt, eller vi mistede brugere, og så begynder man på et tidspunkt at sætte spørgsmålstegn ved projektet. Men man føler også et ansvar for sine medansatte, så man bliver ved med at prøve, selv om vi kunne mærke, at vi var på vej ned ad en blindgyde,” siger Jakob Knutzen. 

Da Mandag Morgen talte med Jacob Knutzen for et år siden, spurgte vi, hvad han frygtede mest for Streamcrux. ”Jeg er bange for at komme i en situation, hvor vi lukker ned for sent.

Det værste ville være at ende i the valley of the living dead, som en zombie-startup, der stagnerer, men alligevel får lov at køre videre,” sagde han dengang. 

Vidste du godt på det tidspunkt, hvor det bar hen ad?

”Nej, dengang troede jeg på det, men jeg havde en klar frygt for, hvor det kunne risikere at ende. Og det var så dér, vi var i januar.” 

Den fortælling, man tit hører fra succesrige startups, er, at man aldrig må give op, man skal bide tænderne sammen og blive ved at kæmpe. Betyder den kultur, at man fortsætter længere, end man burde? 

”Der er jo ikke noget klart rigtigt eller forkert svar på, hvornår man skal blive ved at skubbe på eller give up. Det vigtigste er ikke at bygge feature x, y eller z. Det er at gå til kernen: Hvad er det for et problem, du vil løse, og hvor godt forstår du det problem. Hvis du løbende taler med dine potentielle og faktiske brugere, og de bliver ved med at pege på det problem, så er du på rette vej, så skal du bare ramme den rigtige måde at løse det på.” 

Den vigtige lære af fejl 

”Streamcrux lukkede, fordi vi ikke var tæt nok på problemet og målgruppen. Jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville stå i den situation igen, hvor jeg prøvede at rejse penge til noget, der løste et problem, som jeg ikke selv var tæt nok på til helt at forstå. Jeg kunne ikke lide den person, jeg blev til sidst. Den reelle måde at komme ud af det er at bygge noget ordentligt. Nu fokuserer vi ikke på investeringer, nu fokuserer vi på at lave et godt produkt, og så skal investeringerne nok komme,” mener Jakob Knutzen. 

Man siger, at kulturen i Silicon Valley er mere tilgivende. Hvis man slår fejl med sine startups nogle gange, bliver det set som et tegn på, at man har fået erfaring. Hvordan har reaktionen været over for dig? 

”Jeg har ikke mødt noget negativt omkring det. Jeg lavede et LinkedIn-indslag, hvor jeg meldte klart ud, hvorfor vi lukkede ned, og hvad vores tanker var om det. Det har fået 30.000 views, og jeg har fået virkelig positiv feedback. Jeg synes også, at der i Danmark er accept af fejl – hvis man forstår, hvorfor man har fejlet.” 

Det hører med til historien, at der ikke nåede at komme investorer i Streamcrux, så det er især Jakob Knutzen, der har investeret penge fra en tidligere virksomhed, og de ansatte, der i den sidste tid valgte at arbejde uden løn, der har tabt på projektet.

Hurtigt videre

I ægte startup-stil er Jakob Knutzen og en del af holdet bag Streamcrux for længst gået videre med at udvikle en ny virksomhed. 

Allerede i februar gik kernegruppen fra det lukkede Streamcrux, Jakob Knutzen samt Christopher Holm-Hansen og Adam Wan, i gang med at brainstorme. En af idéerne var at udvikle et værktøj, der kunne gøre det lettere at arrangere virtuelle workshops og kurser. Det var en problemstilling, som gruppen selv havde inde på livet og mange erfaringer med, da halvdelen af teamet i StreamCrux boede i Asien. 

Så kom coronakrisen, og det blev tydeligt, at det var et reelt behov – og at løsninger kunne gavne mange brugere. 

I juni besluttede holdet at gå all in på en startup, der fik navnet ”MeetButter”. Idéen er at skabe et all in one-værktøj, hvor alle aspekter af at arrangere møder, præsentere og brainstorme er gjort lettilgængeligt.

Jakob Knutzen føler, at det nye projekt er mere solidt, fordi det løser problemer, som de selv har haft, når de arbejdede via video på tværs af kloden: ”Vi er selv en del af kernegruppen af brugere.” 

Ud over at det nye selskab, MeetButter, har fået en mindre startinvestering fra en gruppe business angels, kan Jakob Knutzen fortælle, at der er investorer fra USA, der spørger til projektet. I dag er der syv ansatte, og de første systemer er ude at køre hos kunder.

Gad vide, hvordan det går om et år?