Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

MM Special: 4 danske startups

Sikken en forskel et enkelt år kan gøre i en startups liv. I september 2019 interviewede Mandag Morgen fire startups, umiddelbart før de tog til Silicon Valley på et ’SCALEit’-forløb, hvor de igennem en uge blev introduceret til miljøet af venture-kapitalister og startup-inkubatorer. 

Dengang spurgte vi dem om de forventninger, de havde til den kommende tid. Hvor langt forventede de at nå, og kunne de skaffe penge, kvalificerede medarbejdere og ikke mindst kunder nok til at realisere drømmen om at starte virksomhed? 

Nu, lidt over et år senere, er det tid til at gøre regnebrættet op.

En af de fire startups er vokset endnu mere end de mål, man satte sig. En har ramt deres ambitiøse mål meget præcist. For en af dem er det, til deres store overraskelse, ikke lykkedes at skaffe kunder. Og en af dem er lukket – men teamet bagved kører allerede videre med en ny startup. 

Det er ikke et overraskende udfald. Der er en høj spildprocent blandt startups. De fire, vi har fulgt, var allerede så langt, at de havde fået investeringer fra Innovationsfonden og var udvalgt til at deltage i internationaliseringsforløbet i Silicon Valley – men selv på det stadie er det normalt, at det kun lykkes for et fåtal. Problemet er, at det er umuligt på forhånd at sige hvem. 

Danske startups tænker ikke internationalt

Danmark er generelt et godt sted at være startup, og specielt i de senere år er hele økosystemet af investorer, inkubator- og accelerator-programmer, co-working og makerspaces, innovationskonkurrencer og offentligt støttede bevillinger og lån blevet langt stærkere.

Danmark klarer sig også godt i internationale sammenligninger, men på ét område halter vi langt bagefter: Det danske startup-miljø er ikke særlig internationalt orienteret.

Hvert år udarbejdes GEDI-rapporten, der sammenligner miljøerne for innovation og iværksætteri i lande verden over. Danmark scorer højt for evnen til innovation, tekniske kompetencer, tilgængelighed af investeringer og støtte til iværksættere.

Men der er påfaldende lave karakterer til danske startups evne til at udvikle tjenester, der kan sælges internationalt, og til de danske startups evne til at tiltrække internationale investeringer og vokse til rigtig stor skala.

Det er i høj grad de svagheder, der skal adresseres med SCALEit-programmet. Innovation Centre Denmark arrangerer sammen med blandt andre Innovationsfonden forløb, hvor en gruppe startups besøger et af verdens brændpunkter for innovation. De fire startups, som Mandag Morgen har fulgt, var en tur i Silicon Valley, men andre grupper har været i München og Tel Aviv. 

Gennem de seneste ti år har Innovation Centre Denmark i Silicon Valley haft mere end 200 startups igennem forskellige internationaliseringsforløb, såsom SCALEit.

Igennem internationaliseringsforløbene bliver deltagerne trænet i at pitche deres forretningsplan, og de får feedback fra det lokale økosystem af investorer, virksomheder og entreprenører i verdensklasse. For en del lykkes det at knytte kontakter, der senere fører til samarbejde eller investeringer. 

”Vi håber at give dem større viden om, hvad der skal til for at skalere internationalt, hvad det er for spørgsmål, man bliver mødt med, hvad der lægges der vægt på i andre markeder, og hvordan man tilpasser sin forretningsmodel for at kunne skalere og sælge internationalt,” fortæller Daiana Fobian Nielsen, der er senior innovations rådgiver ved ICDK i Silicon Valley. 

”Idéen er at give dem et internationalt chok,” siger Sidsel Hougaard fra Innovationsfonden.  ”Vi vil have dem til at tænke mere ambitiøst med hensyn til markeder, og med hensyn til at skaffe investeringer.” 

Store ambitioner er mere værdsat end beskedenhed 

Spørger man de fire startups, hvad de lærte af at møde Silicon Valleys innovationsmiljø, nævner de alle det at tænke langt større.

Som Sidsel Hougaard siger, så skal man lære et sætte ekstra nul bag på sine tal, når man tager til USA og søger penge. 

”Det er en stor verden, og det koster mange penge at indtage den. Der er stærke konkurrenter derude, så du er nødt til at have høj hastighed, og det kræver ressourcer,” siger hun. 

”Vi er for beskedne i Danmark,” mener Daiana Fobian Nielsen fra ICDK. ”I USA er store ambitioner mere værdsat end beskedenhed. De amerikanske investorer ønsker ikke kun at investere i startups, der kan levere en fornuftig forretning, de forsøger at finde nogle, der kan blive milliarder af dollar værd; en unicorn. Hvis man beder om en investering på en eller to millioner dollar, bliver man anset for at være uambitiøs, for visionerne og pengene er noget andet herovre, end de er i Danmark.” 

Men er det ikke urealistisk at skrue ambitionerne op i det niveau for en dansk startup, der dårlig har nået at udvikle et færdigt produkt?

”Vi har lige set Unity, der blev stiftet i København, gå på børsen i New York og rejse 1,3 milliarder dollar. I foråret rejste en anden dansk startup, Netlify, knap 350 millioner kroner i en investeringsrunde i Silicon Vally,” siger Daiana Fobian Nielsen.

”Det er ikke, fordi alle virksomheder skal være unicorns, men jeg tror, der er gode muligheder for, at danske firmaer kan skabe meget mere vækst. Og så er det givtigt at være lidt mindre beskeden, og på et tidligt stadie overveje, hvad der så skal til, hvis det er den vej, man vil gå. Det kan være inspirerende at møde andre virksomheder, der har været det igennem, og som har prøvet at rejse 100 gange så mange penge, som man selv søger.” 

Danmark er blevet et godt land for startups 

Selv om Silicon Valley eller andre globale hotspots for innovation kan inspirere og måske vække misundelse, er Danmark nu ikke så ringe endda. 

TechBBQ, der arrangerer den største årlige konference for startups i Danmark, har opgjort, at der siden 2000 er stiftet over 3000 tech-virksomheder herhjemme. I forhold til indbyggertallet giver det Danmark en plads som det land i Europa, hvor flest starter ny virksomhed. 

Heyfunding, der selv er en startup-virksomhed, kortlægger løbende det danske økosystem af investorer, støttemuligheder, uddannelser og udviklingsmiljøer, der understøtter de spæde virksomheder og håbefulde iværksættere – i alt løber det op i over 1500 forskellige aktører. 

”Danmark er et godt land, hvis man er startup,” siger Niels Holst, der er direktør for Heyfunding.

”Jeg oplever, at der er kommet bedre muligheder for at rejse tidlig og risikovillig kapital i de senere år. Der er mange individuelle personer, der er villige til at investere, og miljøet er meget aktivt, struktureret og professionelt.” 

Innovationsfonden støtter i de tidligste stadier 

Når man ser på økosystemet, er der en vis ”arbejdsdeling” mellem investorerne. 

I de helt tidlige stadier er Innovationsfonden en af de vigtigste spillere, og de første penge til mange virksomheder kommer derfra. 

Innovationsfonden er en offentligt finansieret fond, der skal støtte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Sidste år investerede den i alt cirka 300 millioner kroner i de to programmer Innofounder og Innobooster – som er rettet mod blandt andet startups. Investeringerne er såkaldt ’soft money’ – det er tilskud, der ikke skal betales tilbage igen. 

I Innofounder-programmet støttes iværksættere, der har en innovativ iværksætteridé, som stadig er i de tidlige faser og står over for en betydelig udvikling. Innovationsfonden støttede sidste år cirka 80 små teams via Innofounder-programmet, de får et års arbejdsro i form af et månedligt grant og et udviklingstilskud til at udvikle på idéen. 

Desuden får man som deltager på Innofounder Graduate også adgang til et co-working space, et workshopforløb og tilknyttet en erfaren mentor, der følger iværksætteren og giver sparring igennem hele forløbet. 

Innobooster-programmet er rettet mod startups og små og mellemstore virksomheder, der ønsker at udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller en ny service eller forbedre en proces, der øger virksomhedens konkurrenceevne og skaber vækst

I Innobooster-programmet kan startups søge mellem 50.000 og fem millioner kroner til medfinansiering af udvikling – den typiske bevilling ligger i størrelsesordenen 400.000-700.000 kroner.

I 2019 blev der givet 500 bevillinger. 

For de tidlige startups er det naturligvis penge, der falder på et meget tørt sted, men nok så vigtigt er bevillingen fra Innovationsfonden også en form for blåstempling, der gør det lettere at overbevise andre om, at ens idé er værd at tro på. 

Ligesom i Innofounder-programmet tilbyder Innovationsfonden mulighed for at deltage i workshops og netværksarrangementer. Man kan også søge om at deltage i SCALEit-forløbene i udlandet. 

Der er forbavsende få tal på resultaterne af Innovationsfondens tilskud. Sidsel Hougaard fortæller, at det er planen at evaluere mere systematisk fremover:

”Det er ikke meningen, at vi skal have en 100 procent succesrate. Vi er statens risikovillige penge, så hvis alt lykkes, er vi ikke risikovillige nok. Desuden er det ikke det eneste kriterium, at de idéer, vi støtter, bliver til det nye Facebook. Vi ser det i høj grad som et action-baseret talentudviklingsforløb. Det er også et vigtigt resultat, hvis deltagerne udvikler deres kompetence til at være innovative medarbejdere i en eksisterende virksomhed,” siger Sidsel Hougaard. 

Seed capital til de første spirende virksomheder

Crowdfunding er en vigtig kilde til penge for de tidlige startups. Mange danske virksomheder har brugt platforme som Kickstarter og Indiegogo til at skaffe tilstrækkeligt med bestillinger på det produkt, de præsenterer, til at de har penge til at udvikle og producere det i praksis.

Man kalder det reward-crowdfunding, når de, der bakker op om en idé, får en belønning, enten ved at de får leveret produktet, når det er klar – eller at de får T-shirts, tasker eller andre mere symbolske gaver som tak for støtten. 

De fleste penge, som rejses gennem crowdfunding, er imidlertid i form af lån eller små andele i virksomheden. Innovationsrapport viser, at det samlede beløb fra crowdfunding i de senere år har ligget på mellem 100 og 120 millioner kroner årligt.

Business angels har en stigende betydning. Business angels er typisk privatpersoner, der selv har haft held til at skabe en formue, og som nu investerer i startups. Ofte er business angels ganske aktive investorer, fordi de hjælper med deres erfaringer og netværk. De sidder typisk med i bestyrelsen. 

DanBan er en sammenslutning af danske business angels. I 2019 investerede medlemmerne sammenlagt 256 millioner kroner, fordelt på 200 startups. Man kalder den type meget tidlige og relativt små investeringer for seed capital. 

Vækstfonden skal tage chancer 

Vækstfonden er som den anden store offentlige investor en vigtig spiller både i de tidlige og senere faser. Vækstfonden hjælper innovative danske virksomheder med risikovillig og tålmodig kapital i form af lån, garantier, kautioner og egenkapital. Der arbejdes i partnerskab med banker og private investorer med det formål at finansiere de virksomheder, ”Danmark ikke må gå glip af”. Men modsat med Innovationsfondens tilskud skal pengene betales tilbage. 

Sidste år bidrog Vækstfonden med finansiering til 824 virksomheder for i alt 2,4 milliarder kroner.

De seneste år har Vækstfonden kunnet levere et afkast af sine investeringer – men fondens formål er mere bredt samfundsøkonomisk at støtte innovation, jobs, vækst og bæredygtighed. Vækstfonden skal udtrykkeligt turde tage chancer og gå forrest i samarbejdet med de øvrige aktører i økosystemet. 

Venture-kapital kommer i flere omgange 

Når en startup er over tre år gammel og har mere end ti medarbejdere, kalder man den i stedet en scale-up – altså en virksomhed, der er klar til at vokse. På det tidspunkt er venture-kapital en vigtig kilde til investeringer.

Venture-kapital er tålmodig, risikovillig kapital, der forvaltes af et management-team af erfarne iværksættere og investorer, som specifikt leder efter innovative, skalerbare virksomheder med stort potentiale. 

Venture kapital bliver typisk rejst gennem investeringsrunder – eller ’serier’– hvor virksomheden henter en pulje penge fra en håndfuld forskellige investorer og fonde. 

Serie A er typisk mindre investeringer, men hvis det går godt, kan virksomheden efter noget tid søge større beløb til at finansiere det næste stadie af vækst igennem serie B- og C-investeringsrunder. 

Venture-kapital er risikovillig, og det er nødvendigt, for jo tidligere man investerer, jo sværere er det at vurdere en startups chance for succes. 

Tommelfingerreglen er, at halvdelen af de startups, der får venturekapital, må lukke. Ud af ti investeringer i startups kan de tre af dem betale pengene hjem. De sidste to får til gengæld så stor succes, at det kan give investorerne det fornødne afkast, der gør, at de kan rejse en ny fond. 

Men før det har de nye virksomheder allerede været igennem et lige så hårdt udskillelsesløb. Man skønner, at 70-80 procent af de startups, der får seed capital, ikke overlever længe nok til at opnå serie A-investering.  

Danske startups tiltrak i 2019 over fire milliarder kroner i venture kapital, både fra danske og udenlandske fonde. Tendensen er, at der investeres større og større beløb. I 2019 var der ti runder, hvor en virksomhed tiltrak investeringer på over 100 millioner kroner. 

2019 var et rekordår for VC-investeringer – men så kom covid-19. Epidemien påvirker både startups og investorer på mange forskellige måder, og der er uvished om, hvornår situationen igen er mere normal. 

”Selv om det finansielle økosystem har været sat på prøve gennem coronakrisen, så er der bestemt lyspunkter. Der er fortsat stor appetit på at investere venturekapital i danske virksomheder – og en appetit på at investere store beløb. Tendensen til større venturerunder er fortsat i første halvår af 2020 med seks investeringer på over 100 millioner kroner,” siger Ditte Rude Moncur, VP Digital i Vækstfonden. 

En ny rapport fra Vækstfonden, Fra startup til scale-up, viser, at mængden af investeringer satte rekord i 2019. I 2020 er der nogenlunde samme antal, men der er tegn på, at den gennemsnitlige runde er lidt mindre – og at de internationale investorer tøver mere end normalt.   

Drømmen om enhjørningen 

Drømmescenariet for mange startups er at blive til en enhjørning; virksomheder, der tiltrækker så store investeringer, at deres værdi svarer til over en milliard dollar, kaldes ”unicorns”. 

Unicorns har en enorm betydning. Gennem de seneste fem år er den samlede værdi af tech-virksomheder i Danmark mere end tredoblet – fra 12 milliarder euro i 2015 til over 45 milliarder euro i dag. 

Langt størstedelen af den vækst skyldes blot tre selskaber, JustEat, Unity og Zendesk. De tre giganter er tre gange mere værd end alle andre danske tech-virksomheder tilsammen. 

Faktisk er de tre selskaber oppe i den størrelse, nogle kalder ”decacorns”: De er mere end 10 milliarder dollars værd – over 65 milliarder kroner. 

Ifølge Aktive Ejere (tidligere DVCA, Dansk Venture Capital Association) er der siden 2018 startet seks unicorns fra Danmark: Sitecore, Tradeshift, Unity, Zendesk, Just Eat og Netcompany. 

Nogle opgørelser indregner også Veloxis, en virksomhed, der udvikler medicin til støtte ved transplantationer. Selskabet, der primært var ejet af Lundbeckfonden og Novo Holdings, blev sidste år solgt til japanske Asahi Kasei for 8,9 milliarder kroner.

Enhjørningerne løber til udlandet

Der er langt mellem de danske unicorns, og når de bliver så store, er de ofte flyttet til udlandet – først og fremmest Silicon Valley – for at være tættere på investorerne, det store marked og de dygtigste udviklere af teknologi. 

Af de seks unicorns stiftet i Danmark har de fire i dag hovedkvarter i San Francisco, og JustEat er rykket til UK. Kun Netcompany har stadig hovedkvarter i Danmark.

Avnit Singh, direktør for TechBBQ, så gerne, at flere af de store tech-virksomheder blev i Danmark. 

”Det er vigtigt at have nogle unicorns i Danmark. De er som store træer; der falder frugt ned, og der sås nye virksomheder omkring dem. Dem i toppen af selskaberne bruger ofte deres gevinst til at starte nye virksomheder, og når de har formået at skalere til den størrelse, så har de lært, hvordan man skal gøre. Når unicorns flytter til udlandet, bliver væksten i stedet skabt et andet sted,” konstaterer Avnit Singh.  

Der er flere danske unicorns på vej. Nogle af de nye danske selskaber, der ser ud til at kunne nå dertil, er Trustpilot, der håndterer anbefalinger og ratings af webservices, og to fintech-selskaber: Pleo, en app til styring af medarbejderes udgiftsbilag, og Lunarway, der er et digitalt pengeinstitut. 

Avnit Singh håber, at de vil bevare en del af aktiviteterne i Danmark – som man eksempelvis har set med Universal Robots, Sitecore og Netcompany.

”Det er først nu, der begynder at komme skub i miljøerne omkring de danske unicorns. Fremtiden bliver spændende,” siger Avnit Singh.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Man skal løse et virkeligt problem Man skal løse et virkeligt problem Næste artikel Biden er ingen grøn mirakelmager Biden er ingen grøn mirakelmager
Hvor fri er en fri kommune?

Hvor fri er en fri kommune?

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsaftaler er det nye sort i den politiske værktøjskasse, som skal frisætte offentligt ansattes faglighed og øge kvaliteten af offentlig kernevelfærd. Alle jubler over hensigten. Men hvor fri bliver en fri kommune egentlig?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter.