Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

MM Special: 4 danske startups

Sikken en forskel et enkelt år kan gøre i en startups liv. I september 2019 interviewede Mandag Morgen fire startups, umiddelbart før de tog til Silicon Valley på et ’SCALEit’-forløb, hvor de igennem en uge blev introduceret til miljøet af venture-kapitalister og startup-inkubatorer. 

Dengang spurgte vi dem om de forventninger, de havde til den kommende tid. Hvor langt forventede de at nå, og kunne de skaffe penge, kvalificerede medarbejdere og ikke mindst kunder nok til at realisere drømmen om at starte virksomhed? 

Nu, lidt over et år senere, er det tid til at gøre regnebrættet op.

En af de fire startups er vokset endnu mere end de mål, man satte sig. En har ramt deres ambitiøse mål meget præcist. For en af dem er det, til deres store overraskelse, ikke lykkedes at skaffe kunder. Og en af dem er lukket – men teamet bagved kører allerede videre med en ny startup. 

Det er ikke et overraskende udfald. Der er en høj spildprocent blandt startups. De fire, vi har fulgt, var allerede så langt, at de havde fået investeringer fra Innovationsfonden og var udvalgt til at deltage i internationaliseringsforløbet i Silicon Valley – men selv på det stadie er det normalt, at det kun lykkes for et fåtal. Problemet er, at det er umuligt på forhånd at sige hvem. 

Danske startups tænker ikke internationalt

Danmark er generelt et godt sted at være startup, og specielt i de senere år er hele økosystemet af investorer, inkubator- og accelerator-programmer, co-working og makerspaces, innovationskonkurrencer og offentligt støttede bevillinger og lån blevet langt stærkere.

Danmark klarer sig også godt i internationale sammenligninger, men på ét område halter vi langt bagefter: Det danske startup-miljø er ikke særlig internationalt orienteret.

Hvert år udarbejdes GEDI-rapporten, der sammenligner miljøerne for innovation og iværksætteri i lande verden over. Danmark scorer højt for evnen til innovation, tekniske kompetencer, tilgængelighed af investeringer og støtte til iværksættere.

Men der er påfaldende lave karakterer til danske startups evne til at udvikle tjenester, der kan sælges internationalt, og til de danske startups evne til at tiltrække internationale investeringer og vokse til rigtig stor skala.

Det er i høj grad de svagheder, der skal adresseres med SCALEit-programmet. Innovation Centre Denmark arrangerer sammen med blandt andre Innovationsfonden forløb, hvor en gruppe startups besøger et af verdens brændpunkter for innovation. De fire startups, som Mandag Morgen har fulgt, var en tur i Silicon Valley, men andre grupper har været i München og Tel Aviv. 

Gennem de seneste ti år har Innovation Centre Denmark i Silicon Valley haft mere end 200 startups igennem forskellige internationaliseringsforløb, såsom SCALEit.

Igennem internationaliseringsforløbene bliver deltagerne trænet i at pitche deres forretningsplan, og de får feedback fra det lokale økosystem af investorer, virksomheder og entreprenører i verdensklasse. For en del lykkes det at knytte kontakter, der senere fører til samarbejde eller investeringer. 

”Vi håber at give dem større viden om, hvad der skal til for at skalere internationalt, hvad det er for spørgsmål, man bliver mødt med, hvad der lægges der vægt på i andre markeder, og hvordan man tilpasser sin forretningsmodel for at kunne skalere og sælge internationalt,” fortæller Daiana Fobian Nielsen, der er senior innovations rådgiver ved ICDK i Silicon Valley. 

”Idéen er at give dem et internationalt chok,” siger Sidsel Hougaard fra Innovationsfonden.  ”Vi vil have dem til at tænke mere ambitiøst med hensyn til markeder, og med hensyn til at skaffe investeringer.” 

Store ambitioner er mere værdsat end beskedenhed 

Spørger man de fire startups, hvad de lærte af at møde Silicon Valleys innovationsmiljø, nævner de alle det at tænke langt større.

Som Sidsel Hougaard siger, så skal man lære et sætte ekstra nul bag på sine tal, når man tager til USA og søger penge. 

”Det er en stor verden, og det koster mange penge at indtage den. Der er stærke konkurrenter derude, så du er nødt til at have høj hastighed, og det kræver ressourcer,” siger hun. 

”Vi er for beskedne i Danmark,” mener Daiana Fobian Nielsen fra ICDK. ”I USA er store ambitioner mere værdsat end beskedenhed. De amerikanske investorer ønsker ikke kun at investere i startups, der kan levere en fornuftig forretning, de forsøger at finde nogle, der kan blive milliarder af dollar værd; en unicorn. Hvis man beder om en investering på en eller to millioner dollar, bliver man anset for at være uambitiøs, for visionerne og pengene er noget andet herovre, end de er i Danmark.” 

Men er det ikke urealistisk at skrue ambitionerne op i det niveau for en dansk startup, der dårlig har nået at udvikle et færdigt produkt?

”Vi har lige set Unity, der blev stiftet i København, gå på børsen i New York og rejse 1,3 milliarder dollar. I foråret rejste en anden dansk startup, Netlify, knap 350 millioner kroner i en investeringsrunde i Silicon Vally,” siger Daiana Fobian Nielsen.

”Det er ikke, fordi alle virksomheder skal være unicorns, men jeg tror, der er gode muligheder for, at danske firmaer kan skabe meget mere vækst. Og så er det givtigt at være lidt mindre beskeden, og på et tidligt stadie overveje, hvad der så skal til, hvis det er den vej, man vil gå. Det kan være inspirerende at møde andre virksomheder, der har været det igennem, og som har prøvet at rejse 100 gange så mange penge, som man selv søger.” 

Danmark er blevet et godt land for startups 

Selv om Silicon Valley eller andre globale hotspots for innovation kan inspirere og måske vække misundelse, er Danmark nu ikke så ringe endda. 

TechBBQ, der arrangerer den største årlige konference for startups i Danmark, har opgjort, at der siden 2000 er stiftet over 3000 tech-virksomheder herhjemme. I forhold til indbyggertallet giver det Danmark en plads som det land i Europa, hvor flest starter ny virksomhed. 

Heyfunding, der selv er en startup-virksomhed, kortlægger løbende det danske økosystem af investorer, støttemuligheder, uddannelser og udviklingsmiljøer, der understøtter de spæde virksomheder og håbefulde iværksættere – i alt løber det op i over 1500 forskellige aktører. 

”Danmark er et godt land, hvis man er startup,” siger Niels Holst, der er direktør for Heyfunding.

”Jeg oplever, at der er kommet bedre muligheder for at rejse tidlig og risikovillig kapital i de senere år. Der er mange individuelle personer, der er villige til at investere, og miljøet er meget aktivt, struktureret og professionelt.” 

Innovationsfonden støtter i de tidligste stadier 

Når man ser på økosystemet, er der en vis ”arbejdsdeling” mellem investorerne. 

I de helt tidlige stadier er Innovationsfonden en af de vigtigste spillere, og de første penge til mange virksomheder kommer derfra. 

Innovationsfonden er en offentligt finansieret fond, der skal støtte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Sidste år investerede den i alt cirka 300 millioner kroner i de to programmer Innofounder og Innobooster – som er rettet mod blandt andet startups. Investeringerne er såkaldt ’soft money’ – det er tilskud, der ikke skal betales tilbage igen. 

I Innofounder-programmet støttes iværksættere, der har en innovativ iværksætteridé, som stadig er i de tidlige faser og står over for en betydelig udvikling. Innovationsfonden støttede sidste år cirka 80 små teams via Innofounder-programmet, de får et års arbejdsro i form af et månedligt grant og et udviklingstilskud til at udvikle på idéen. 

Desuden får man som deltager på Innofounder Graduate også adgang til et co-working space, et workshopforløb og tilknyttet en erfaren mentor, der følger iværksætteren og giver sparring igennem hele forløbet. 

Innobooster-programmet er rettet mod startups og små og mellemstore virksomheder, der ønsker at udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller en ny service eller forbedre en proces, der øger virksomhedens konkurrenceevne og skaber vækst

I Innobooster-programmet kan startups søge mellem 50.000 og fem millioner kroner til medfinansiering af udvikling – den typiske bevilling ligger i størrelsesordenen 400.000-700.000 kroner.

I 2019 blev der givet 500 bevillinger. 

For de tidlige startups er det naturligvis penge, der falder på et meget tørt sted, men nok så vigtigt er bevillingen fra Innovationsfonden også en form for blåstempling, der gør det lettere at overbevise andre om, at ens idé er værd at tro på. 

Ligesom i Innofounder-programmet tilbyder Innovationsfonden mulighed for at deltage i workshops og netværksarrangementer. Man kan også søge om at deltage i SCALEit-forløbene i udlandet. 

Der er forbavsende få tal på resultaterne af Innovationsfondens tilskud. Sidsel Hougaard fortæller, at det er planen at evaluere mere systematisk fremover:

”Det er ikke meningen, at vi skal have en 100 procent succesrate. Vi er statens risikovillige penge, så hvis alt lykkes, er vi ikke risikovillige nok. Desuden er det ikke det eneste kriterium, at de idéer, vi støtter, bliver til det nye Facebook. Vi ser det i høj grad som et action-baseret talentudviklingsforløb. Det er også et vigtigt resultat, hvis deltagerne udvikler deres kompetence til at være innovative medarbejdere i en eksisterende virksomhed,” siger Sidsel Hougaard. 

Seed capital til de første spirende virksomheder

Crowdfunding er en vigtig kilde til penge for de tidlige startups. Mange danske virksomheder har brugt platforme som Kickstarter og Indiegogo til at skaffe tilstrækkeligt med bestillinger på det produkt, de præsenterer, til at de har penge til at udvikle og producere det i praksis.

Man kalder det reward-crowdfunding, når de, der bakker op om en idé, får en belønning, enten ved at de får leveret produktet, når det er klar – eller at de får T-shirts, tasker eller andre mere symbolske gaver som tak for støtten. 

De fleste penge, som rejses gennem crowdfunding, er imidlertid i form af lån eller små andele i virksomheden. Innovationsrapport viser, at det samlede beløb fra crowdfunding i de senere år har ligget på mellem 100 og 120 millioner kroner årligt.

Business angels har en stigende betydning. Business angels er typisk privatpersoner, der selv har haft held til at skabe en formue, og som nu investerer i startups. Ofte er business angels ganske aktive investorer, fordi de hjælper med deres erfaringer og netværk. De sidder typisk med i bestyrelsen. 

DanBan er en sammenslutning af danske business angels. I 2019 investerede medlemmerne sammenlagt 256 millioner kroner, fordelt på 200 startups. Man kalder den type meget tidlige og relativt små investeringer for seed capital. 

Vækstfonden skal tage chancer 

Vækstfonden er som den anden store offentlige investor en vigtig spiller både i de tidlige og senere faser. Vækstfonden hjælper innovative danske virksomheder med risikovillig og tålmodig kapital i form af lån, garantier, kautioner og egenkapital. Der arbejdes i partnerskab med banker og private investorer med det formål at finansiere de virksomheder, ”Danmark ikke må gå glip af”. Men modsat med Innovationsfondens tilskud skal pengene betales tilbage. 

Sidste år bidrog Vækstfonden med finansiering til 824 virksomheder for i alt 2,4 milliarder kroner.

De seneste år har Vækstfonden kunnet levere et afkast af sine investeringer – men fondens formål er mere bredt samfundsøkonomisk at støtte innovation, jobs, vækst og bæredygtighed. Vækstfonden skal udtrykkeligt turde tage chancer og gå forrest i samarbejdet med de øvrige aktører i økosystemet. 

Venture-kapital kommer i flere omgange 

Når en startup er over tre år gammel og har mere end ti medarbejdere, kalder man den i stedet en scale-up – altså en virksomhed, der er klar til at vokse. På det tidspunkt er venture-kapital en vigtig kilde til investeringer.

Venture-kapital er tålmodig, risikovillig kapital, der forvaltes af et management-team af erfarne iværksættere og investorer, som specifikt leder efter innovative, skalerbare virksomheder med stort potentiale. 

Venture kapital bliver typisk rejst gennem investeringsrunder – eller ’serier’– hvor virksomheden henter en pulje penge fra en håndfuld forskellige investorer og fonde. 

Serie A er typisk mindre investeringer, men hvis det går godt, kan virksomheden efter noget tid søge større beløb til at finansiere det næste stadie af vækst igennem serie B- og C-investeringsrunder. 

Venture-kapital er risikovillig, og det er nødvendigt, for jo tidligere man investerer, jo sværere er det at vurdere en startups chance for succes. 

Tommelfingerreglen er, at halvdelen af de startups, der får venturekapital, må lukke. Ud af ti investeringer i startups kan de tre af dem betale pengene hjem. De sidste to får til gengæld så stor succes, at det kan give investorerne det fornødne afkast, der gør, at de kan rejse en ny fond. 

Men før det har de nye virksomheder allerede været igennem et lige så hårdt udskillelsesløb. Man skønner, at 70-80 procent af de startups, der får seed capital, ikke overlever længe nok til at opnå serie A-investering.  

Danske startups tiltrak i 2019 over fire milliarder kroner i venture kapital, både fra danske og udenlandske fonde. Tendensen er, at der investeres større og større beløb. I 2019 var der ti runder, hvor en virksomhed tiltrak investeringer på over 100 millioner kroner. 

2019 var et rekordår for VC-investeringer – men så kom covid-19. Epidemien påvirker både startups og investorer på mange forskellige måder, og der er uvished om, hvornår situationen igen er mere normal. 

”Selv om det finansielle økosystem har været sat på prøve gennem coronakrisen, så er der bestemt lyspunkter. Der er fortsat stor appetit på at investere venturekapital i danske virksomheder – og en appetit på at investere store beløb. Tendensen til større venturerunder er fortsat i første halvår af 2020 med seks investeringer på over 100 millioner kroner,” siger Ditte Rude Moncur, VP Digital i Vækstfonden. 

En ny rapport fra Vækstfonden, Fra startup til scale-up, viser, at mængden af investeringer satte rekord i 2019. I 2020 er der nogenlunde samme antal, men der er tegn på, at den gennemsnitlige runde er lidt mindre – og at de internationale investorer tøver mere end normalt.   

Drømmen om enhjørningen 

Drømmescenariet for mange startups er at blive til en enhjørning; virksomheder, der tiltrækker så store investeringer, at deres værdi svarer til over en milliard dollar, kaldes ”unicorns”. 

Unicorns har en enorm betydning. Gennem de seneste fem år er den samlede værdi af tech-virksomheder i Danmark mere end tredoblet – fra 12 milliarder euro i 2015 til over 45 milliarder euro i dag. 

Langt størstedelen af den vækst skyldes blot tre selskaber, JustEat, Unity og Zendesk. De tre giganter er tre gange mere værd end alle andre danske tech-virksomheder tilsammen. 

Faktisk er de tre selskaber oppe i den størrelse, nogle kalder ”decacorns”: De er mere end 10 milliarder dollars værd – over 65 milliarder kroner. 

Ifølge Aktive Ejere (tidligere DVCA, Dansk Venture Capital Association) er der siden 2018 startet seks unicorns fra Danmark: Sitecore, Tradeshift, Unity, Zendesk, Just Eat og Netcompany. 

Nogle opgørelser indregner også Veloxis, en virksomhed, der udvikler medicin til støtte ved transplantationer. Selskabet, der primært var ejet af Lundbeckfonden og Novo Holdings, blev sidste år solgt til japanske Asahi Kasei for 8,9 milliarder kroner.

Enhjørningerne løber til udlandet

Der er langt mellem de danske unicorns, og når de bliver så store, er de ofte flyttet til udlandet – først og fremmest Silicon Valley – for at være tættere på investorerne, det store marked og de dygtigste udviklere af teknologi. 

Af de seks unicorns stiftet i Danmark har de fire i dag hovedkvarter i San Francisco, og JustEat er rykket til UK. Kun Netcompany har stadig hovedkvarter i Danmark.

Avnit Singh, direktør for TechBBQ, så gerne, at flere af de store tech-virksomheder blev i Danmark. 

”Det er vigtigt at have nogle unicorns i Danmark. De er som store træer; der falder frugt ned, og der sås nye virksomheder omkring dem. Dem i toppen af selskaberne bruger ofte deres gevinst til at starte nye virksomheder, og når de har formået at skalere til den størrelse, så har de lært, hvordan man skal gøre. Når unicorns flytter til udlandet, bliver væksten i stedet skabt et andet sted,” konstaterer Avnit Singh.  

Der er flere danske unicorns på vej. Nogle af de nye danske selskaber, der ser ud til at kunne nå dertil, er Trustpilot, der håndterer anbefalinger og ratings af webservices, og to fintech-selskaber: Pleo, en app til styring af medarbejderes udgiftsbilag, og Lunarway, der er et digitalt pengeinstitut. 

Avnit Singh håber, at de vil bevare en del af aktiviteterne i Danmark – som man eksempelvis har set med Universal Robots, Sitecore og Netcompany.

”Det er først nu, der begynder at komme skub i miljøerne omkring de danske unicorns. Fremtiden bliver spændende,” siger Avnit Singh.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Man skal løse et virkeligt problem Man skal løse et virkeligt problem Næste artikel Biden er ingen grøn mirakelmager Biden er ingen grøn mirakelmager
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!