Invitation: Mandag Morgen Live med Dan Esty og Bo Lidegaard

Yale-professor og forfatter bag 12 bøger om bæredygtigt lederskab gæster Mandag Morgen.

Det er lykkedes Mandag Morgen at få et interview med en amerikansk superstjerne på klimahimlen. 

Den oplevelse vil vi gerne dele med vores læsere og netværk. Derfor vil vi invitere dig til et eksklusivt arrangement.

Dan Esty er professor ved Yale Law School og Yale School of Forestry & Environmental Studies og forfatter til bogen ’A Better Planet: 40 Big Ideas for a Sustainable Future’. 

Du kan opleve ham i liveinterview med Bo Lidegaard mandag den 9. marts klokken 17.00-18.30 hos Mandag Morgen i Ny Kongensgade 10.

Som abonnent, netværks- eller kursusdeltager hos Mandag Morgen kan du gratis deltage og tage op til tre gæster med til arrangementet. Husk at tilmelde alle deltagere på [email protected].

Dan Esty

Bo Lidegaard

Titlen på Estys nye bog kunne lyde som en højtravende eller letkøbt sag, men tag ikke fejl: Der er tyngde bag ordene i bogen ’En bedre verden: 40 store ideer til en bæredygtig fremtid’.

Dan Esty er ikke alene jurist og professor i miljøret og miljøpolitik på et af verdens mest prestigiøse universiteter, Yale. Han er også en erfaren embedsmand. 

I starten af 1990’erne var han en del af ledelsen i det dengang så magtfulde U.S. Environmental Protection Agency – den centrale amerikanske miljømyndighed, som lige nu er under ødelæggende angreb fra Trump-administrationen.

Ti år senere (2011-14) blev han chef for miljø- og energimyndighederne i den amerikanske delstat Connecticut.

Dan Esty har skrevet og redigeret 12 bøger, blandt dem den prisvindende bog om corporate sustainability, ’Green to Gold: How smart companies use environmental strategy to innovate, create value and build competitive advantage’.

I sin seneste bog samler han essays fra thought leaders på tværs af fagområder og ideologiske standpunkter – alle med fokus på bæredygtig politik og virksomhedsdrift.

Hans mål er at skære igennem den ekstremt polariserede amerikanske klimadebat ved at tage udgangspunkt i forskning og fakta og fokusere på mulighederne i den grønne omstilling.

Anbefalinger af bogen:

Emmanuel Macron, Frankrigs præsident: “Sustainability represents the overarching challenge of our day, which must be met with a commitment to a spirit of progress across the global community. A Better Planet offers an array of ides for helping to deliver the ecological transition that is now an imperative.”

Alan Jope, CEO, Unilever: “A comprehensive overview of the case for system-wide transformation – combined with the kind of breakthrough ideas needed to make it happen – A Better Planet offers a compelling manifesto for change.” 

Christiana Figueres, executive secretary, UN Climate Convention 2010-2016“Pressing the reset button, this book brings together refreshingly new and profoundly compelling approaches to environmental policy and action in the United States and beyond.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu