Mao skal redde partiet og landet

Mens maoismen som politisk-økonomisk model har været under kontrolleret og gradvis afvikling i det moderne Kina, så har nogle af Maos gamle teknikker fået sig en overraskende genkomst her vel inde i det 21. århundrede.

Analysen fra Kinas leder,  Xi Jinping, synes at være klar. Overgangen til et mere regelbaseret, institutionaliseret og bureaukratisk kontrolleret system går for langsomt og leverer ikke varen. Samtidig er partiet blevet en del af problemet med udbredt korruption (se tidligere blog). Og når landet skriger på store og gennemgribende reformer, så har man et problem.

Hvad gør man så? Ja, selvom Xi Jinping personligt har mærket følgerne af Maos voldsomme kampagner (fordi Xis far blev ramt), så har det ikke afholdt ham fra at turde tage Mao på sig. Xi Jinping har grebet ned i Kinas politiske værktøjskasse og fundet begreber frem, som man for få år tilbage ville have troet skulle findes på historiens kirkegård.

Xi Jinping taler nu igen om ”masse-linjen” som en metode til at sikre, at partiet lytter og lærer af masserne. Et stærkt budskab til partifolkene om at tage folkedybet langt mere alvorligt og være meget klar på, hvis interesser, reformerne skal fremme. En slet skjult kritik af det seneste tiårs tendens til, at partiet er gledet længere og længere væk fra folket. Både i politiske prioriteringer og i sin fremtoning.

”Seek truth from the facts”

De samme højtstående partifolk skal nu også yde ”kritik og selvkritik”. Kampagnen ruller nu for fuld damp med offentlige tv-transmissioner af højtstående partifolk udøvende selvkritik under bl.a. Xi Jinpings supervision. Ikke noget med ydmygelser eller fysiske overgreb som under kulturrevolutionen, men med historien i baghovedet er ingen i tvivl om, at der er meget på spil for de involverede. Set i sammenhæng med den fortsatte anti-korruptionskampagne er der ikke tale om nogen nem balancegang for partifolkene. 

[quote align="left" author=""]Der blæser altså nye vinde i Kina – men med en duft fra tidligere tider.[/quote]

 

Signalet med disse genopfindelser af gamle kernebegreber er klart. Partiet skal gøre det rigtige og gøre det på den rigtige måde.

Genkendeligheden ved begreber er samtidig en stor styrke. Man skal nemlig ikke underkende væsentligheden af den skoling, alle partimedlemmer gennemgår, hvor der netop arbejdes med sådanne grundteknikker.

Et andet eksempel kunne være ”seek truth from the facts” – en metode, Mao lånte fra den rige kinesiske filosofiske tradition, hvor løsninger på problemer skal findes gennem analyse af de faktiske omstændigheder og ikke i teoribøgerne. En metode, den pragmatiske Deng Xiaoping også gjorde stor brug af, og som har muliggjort genfortolkningen af socialisme i Kina.

Den åbne flanke

Der blæser altså nye vinde i Kina – men med en duft fra tidligere tider. Netop de 30-40 år, der er gået siden disse teknikker og begreber havde deres storhedstid, er dog værd at hæfte sig ved. For hvordan spiller budskabet om at lytte til folket sammen med de nye massemedier, hvor informationer spredes hurtigt og alle har et kamera på sig? Kan partiet overleve at åbne sådan en flanke?

Sandheden er nok, at partiet ikke har noget valg. Hvis partiet skal holde sig på magten, er det tvunget til at være bedre til at løse kinesernes konkrete problemer. 

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu