Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Tidligt til tops

Borgmestre er store, gamle mænd med fyldige maver. De sidder dagen lang i deres store borgmesterstol, mens de ryger en cigar og drikker en whis...nej vent. Stop. Det er jo løgn. Borgmestre er også unge kvinder, der drikker myntete og spiser frisk frugt. Det er mødre, der går tidligt for at hente deres børn eller bare for at lægge vasketøj sammen, mens de ordner mails, telefonopkald og funderer over politik.

Marie Stærke er sådan én. Hun er lige blevet 40 år, stadig ung, men da hun første gang blev borgmester i Køge, året var 2007, var hun blot 27 år. Dengang den yngste kvindelige borgmester nogensinde.

Det var ikke med hendes gode vilje, at det skete så tidligt. Hun syntes for det første, at det var for tidligt. Og for det andet var årsagen ulykkelig, for hun overtog – og det kan man skrive helt uden omsvøb – kun posten, fordi hendes forgænger døde.

Og den unge borgmester var ikke ene om at mene, at hun var for ung. Det mente flere af hendes kolleger fra byrådet, hvor hun på det tidspunkt havde siddet i fem år, også.

”Der var en del, der bakkede mig op, men der var også nogle, der var meget kritiske og sagde: ’Du er alt for ung’.”

Din alder blev brugt som argument imod dig?

”Ja. Og jeg blev vist også kaldt uerfaren. Men på det tidspunkt havde jeg faktisk siddet en periode og var blevet genvalgt og havde som politisk ordfører været med til mange centrale møder. Så jeg tænkte, at jeg godt kunne forstå dem, men at jeg ikke ville flytte mig. Jeg tænkte, at jeg var en mindst lige så god kandidat, som de var,” fortæller Marie Stærke.

Vi sidder på hendes kontor og taler om unge ledere. Om deres ofte katapultagtige vej op ad rangstigen, om udfordringer og fordele ved alderen. Om at være borgmester på 27 år og om at være borgmester på 40 år. Og om omverdenens holdning til alderen.   

Politik, også den lokale, kan være en utaknemmelig gesjæft. Der er magtkampene, der er fløjkrigene, og der er alle rævekagerne, som ingen nogensinde har set, men som alle på et tidspunkt har smagt. Engang blev der ligefrem bagt én, mens Stærke var på barsel. Den nævnes provokerende en passant her som en appetitvækker. Mere om den senere for kagen var så enorm, at den næsten væltede hende og familieplanlægningen. 

For dygtig for hurtigt

Blå bog: Marie Stærke

Det virker kontralogisk, men man skal passe på med at blive for dygtig for hurtigt. Det har Marie Stærke fået at føle et par gange.

Måske det er sket mange gange før, men første gang hun registrerede det var op til kommunalvalget 2005, hvor hun blev opstillet som nummer otte på listen. I hendes optik en langt dårligere placering end den 4.-plads, hun havde fået, da hun stillede op første gang i 2001. Hun véd godt, at de to valg ikke kan sammenlignes, for der var kommunesammenlægninger, og Køges opstillingslister skulle flettes med Skovbos ditto. Men skuffet, det var hun alligevel, og hun følte sig fravalgt og vel nærmest degraderet. Hun var blevet modarbejdet uden at opdage det.

”Jeg tror ikke, at der var en ambition om at slippe af med mig. Deres ambition var at sige: ’Nu slapper du lige lidt af, unge dame – kan du lige komme til eller hvad?’”  

Hvad var problemet så? Det var det her: Marie Stærke havde avanceret for hurtigt. To år tidligere havde daværende borgmester Torben Hansen udset hende til posten som politisk ordfører. Han havde et fagligt godt øje til den tidligere DSU-lokalformand, og han ville have hende frem i bussen. Der var noget gods i hende Stærke, lader det til, at han har tænkt. Og alt det nåede han, siger Marie Stærke i dag, at tænke, før hun selv gjorde sig den slags ambitiøse forestillinger.

Borgmesteren fik sin vilje, og i 2003 blev Marie Stærke politisk ordfører. Hun kan stadig huske, hvor dårligt, hun fik det – ja: dårligt! – over den kæmpemæssige opgave, hun nu stod med.

”Jeg sad næsten og rystede over, hvor stor en opgave, jeg syntes, det var. Jeg var usikker på, om jeg nu kunne løfte den opgave….”

Hun stopper op, og imiterer sig selv fra dengang. Stivnet. Store øjne. Armene ryster lidt. Hun havde ikke helt set det komme.

”Det var SÅ vildt. Og lige dér vidste jeg godt, at jeg skulle sige ja. Hvis man siger nej, så er det jo det samme som at standse karrieren. Men jeg syntes bare, det var helt crazy.”

Det var der åbenbart også andre, der syntes, og de følgende år begyndte snakken at gå. Ved hun nu. Men dengang opdagede hun intet, og måske det var ungdommens nådegave, at hun ikke blev alt for bevidst om, hvor ukollegiale politiske kolleger også kan være. Konkurrencen internt i partier kan være ubarmhjertig.

Hun nævner ham selv. Tommy Kamp, den daværende partiformand i Køge. Han ville have hende ned i rangordenen på den opstillingsliste.

”Nu er det så mange år siden, så jeg kan godt tale om det. Min fornemmelse, som jeg sidder med i dag, det er, at jeg var blevet lidt for dygtig.”

Og det skal man passe på med?

”Ja! Jeg tror simpelthen, at Tommy Kamp så mig som en trussel, og så gik han og snakkede om mig. Jeg skulle ikke komme for godt i gang. Og så stemmer folk en ned.”

Hun imiterer igen. Gør stemmen dyb, rynker brynene, løfter pegefingeren. Nu er hun en mand: skulle ikke komme for godt i gang.

Død mands stol

Først efter valget i 2005 fik hun meget konkrete politiske ambitioner. Til manges overraskelse gad hun end ikke være medlem af det magtfulde Økonomiudvalg, for det bestod kun af – og det her er, hvad Marie Stærke og hendes lille klub af kvinder fra byrådet selv gik rundt og sagde – "gamle tykke mænd". Lig med: ke-de-ligt. Gab.

Næh, hun ville være formand for Kulturudvalget, og det blev hun så. Men ret hurtigt ændrede tingene sig, for borgmesteren Torben Hansen blev alvorligt syg, og i oktober 2006 vidste gruppen godt, at det så skidt ud. Og ret hurtigt begyndte stolelegen, faktisk endnu inden den siddende borgmester havde meldt sig syg.

En kollega kom hen til Marie Stærke og fortalte hende, at han regnede med hendes opbakning til ham. Underforstået: Når Torben Hansen ikke er iblandt os mere, skal du stemme på mig som arvtager. Det var totalt grænseoverskridende for hende.

”Jeg var helt rystet. Jeg synes, det var illoyalt,” siger hun.

Det var for tidligt?

”Ja. Altså jeg kunne slet ikke ha’ det ... at tale om at Torben var væk, og hvem der så skulle være den. Så jeg valgte at sladre til Tommy Kamp. Jeg ringede og sagde, at han skulle vide, hvad der foregik, og at man var begyndt at tale om, hvad der sker, hvis Torben ikke kommer tilbage. Og han blev tosset!”

Hun får våde øjne, når vi lander på emnet. Alt, hvad der har med indtagelsen af borgmesterkontoret at gøre, handler om et farvel til hendes nestor. Og derfor blev det også et af de mere særprægede generationsskifter i dansk politik. Nok var hun 27, og han blev 54. Men det var mest af alt liv, og det var død. Kræft, når den er værst. Det var force majeure.

Selvsamme Tommy Kamp, der få år forinden havde kuet hende ned ad opstillingslisten, ringede efter noget tid tilbage til hende. Hun skulle være den. Hun skulle tage over. Og i første omgang skulle hun hjælpe til, når Torben Hansen var for dårlig og ikke kunne selv.

Det kunne han ikke i januar. Nu er året 2007. Stærke blev bedt om at repræsentere kommunen til DR’s sportsgalla, hvor Køge var nomineret i kategorien årets sportskommune. Middagen var overstået, og hun skulle lige nette sig, inden showet gik i gang. Ding. En sms tikker ind. Han var død.

”Jeg gik ind til showet og tænkte, at det ville være flot og en ære for Torben, hvis vi fik den pris, men samtidig tænkte jeg også, at jeg ikke håbede det, for jeg ville simpelthen ikke kunne holde masken på scenen. At stå der. Vel vidende at han var død.”

Køge vandt ikke prisen. Ballerups borgmester Ove E. Dalsgaard og Fredericias Uffe Steiner Jensen nåede at sige ”hils Torben mange gange”, inden hun nærmest afbrød dem.

”Og så siger jeg: ’Han er død’. Og så triller tårerne bare ned ad kinderne på mig. Det var første gang, jeg sagde det højt og delte det med nogen,” fortæller Marie Stærke.

Trods modkandidater blev hun med 75 procents opbakning ny borgmester.

Gammel eller erfaren?

Mest af alt forsøgte hun i årene frem mod nederlaget ved valget i 2013 at gøre sin forgænger glad og stolt. Han havde støttet hende som arvtager, og det forpligtede. Hun ville gerne føre hans politik videre, og hun ville i det hele taget gerne gøre det på hans måde.

Men samtidig var hun væsentligt yngre og følte, at hun skulle bevise sit værd. Så hun tog sager, hun kunne have overladt til udvalgsformændene. Hun stillede sig op og forsvarede lortesager i pressen og i det hele taget var vigtige ledelsesbegreber som ’uddelegering’ og ’motivation’ ikke værktøjer, hun gjorde brug af. Hun skulle bare opnå det, hendes forgænger havde forsøgt.

Det var ikke nødvendigvis en dans på roser, og det var hårdt. Rosenrødt var det til gengæld, da hun blev gravid med sit første barn. Hun var på barsel i 5 måneder, og i den periode gik hun til gruppemøder og andre presserende møder. Bortset fra det, hed det barsel.

Men da hun kom tilbage i juni 2011 var noget anderledes.

”Jeg kunne mærke en forskel – det tror jeg, alle kvinder og kvindelige ledere oplever. Man er jo væk. Folk står ikke stille. Men jeg synes også, at jeg kunne mærke, at der var en anden opfattelse af mig,” husker hun.

Og det var ikke en god opfattelse, skal det understreges allerede her. Mens hun var på barsel, var sagen med Suzuki-Torben og Tommy Kamp, der blev anklaget for bestikkelse og magtmisbrug, begyndt at røre på sig, og selv om partiets formand, Helle Thorning-Schmidt, i september havde vundet regeringsmagten, smittede det ikke positivt af på borgmesteren, da hun var tilbage fra barslen. Henrik Sass Larsen, der var opstillet i Køge, blev pludselig ikke sikkerhedsgodkendt som minister på grund påståede kriminelle relationer i Køgemiljøet, og lokalt spurgte partiet derfor sig selv, om man havde gjort det rigtige. Var det overhovedet den rigtige, der var frontfigur?

På grund af den ændrede stemning i gruppen blev det besluttet, at der allerede i januar 2012 skulle vælges en spidskandidat, og her stillede Marie Stærkes barselsvikar, Thomas Kielgast, op mod hende, for efter at have snust til borgmestergerningen i et lille halvt års tid, havde han fået mod på mere. Stærke havde ikke opdaget, endsige tænkt over, at der skulle være blevet indgået alliancer og bagt rævekager, mens hun var på barsel.

”Thomas (Kielgast, red.) var og er en vanvittig dygtig leder, og jeg tror, at gruppen har følt sig set og anerkendt på en måde, som jeg ikke havde givet dem. Det er en af de ting, jeg har lært. Jeg var slet ikke opmærksom på gruppens trivsel. Det syntes jeg dengang var gruppeformandens opgave. Men borgmesteren skal også. Selvfølgelig.”

Så nu gør hun det anderledes. Hun uddelegerer og er på en anden måde opmærksom på gruppens trivsel.

”Lige nu står vi i en situation, hvor vi har forsøgt at genoprette økonomien, men pludselig kan vi se, at økonomien ikke hænger sammen på det specialiserede børneområde – ligesom vi ser det mange andre steder. Og jeg tror, at første gang jeg var borgmester, der havde jeg selv forsøgt at løse det. Men der er jeg, tror jeg, blevet bedre til at uddelegere – jeg har for eksempel lige holdt et møde med børneudvalgsformanden, næstformanden og direktøren og talt med dem om, hvordan vi kan løse det – og så har de bolden. Nu skal de ud og tale med partierne. Og jeg oplever, at de gerne vil tage den opgave på sig. Jeg er med på, at det er en sur opgave, men de vil jo gerne selv finde en løsning. Jeg skal ikke påtage mig det, der i virkeligheden er deres arbejde. Det er virkelig noget, jeg har lært siden første periode, jeg var borgmester.”

Men er det din alder eller din erfaring, der gør en forskel her?

”Jeg har tænkt meget over det, og jeg skal ikke kunne sige, om længden af tid, man har været leder, betyder noget. For hvis jeg først lige var blevet leder nu, så kan det jo godt være, at jeg havde haft behovet for at bevise mig. Men for mig at se, med min profil, så tror jeg, det har noget med alder at gøre. Jeg véd simpelthen ikke, om jeg havde haft det behov, hvis jeg først var blevet leder nu. Jeg kan se det på min forgænger – han var rigtig god til at uddelegere.”

Fire uundværlige år

Marie Stærke vandt opgøret med sin barselsvikar, men hun tabte næsten to år senere borgmesterposten, og 90 års socialdemokratisk styre var forbi.

Set i efterrationaliseringen lysskær var det kun godt. Og hvorfor nu det? Fordi fire års oppositionsperiode skabte plads til at udvikle partiforeningen og de politiske projekter og langsigtede strategier, som den tumultariske overtagelse måske ikke havde givet rum til.

Marie Stærke kunne på en ny måde koncentrere sig om at udvikle gruppen, og de kunne finde frem til et fælles projekt. Der var tid til at tænke.

”Jeg må bare konstatere at de fire år, hvor jeg virkelig havde tid til at tænke: Hold kæft, det var godt! For lige pludselig stod jeg med en klar strategi, klare tanker om Køge og udviklingen og de næste skridt. Det havde jeg aldrig haft overskud til, hvis jeg var blevet genvalgt i 2013 og var fortsat i samme rille og bare kørt videre,” siger hun.

”Det gav os ro, og det gav mig ro til at øve det at være leder. Så jeg øvede på gruppen. Både i uddelegering og i at bruge tid på hinanden og arbejde frem mod, hvad det egentlig var, vi ville. Hvis det ikke bare var magt, hvad var det så? Det havde vi faktisk ikke talt så meget om.”

På det personlige plan brugte hun de fire år på meget af det, hun ikke nåede, inden hun raketagtigt steg i graderne. Den sidste arbejdsdag som borgmester tilbragte hun på Gran Canaria med sin mand, Jesper, og nu blev der lagt planer. Fire ting skulle der ske: Marie Stærke skulle gøre sin uddannelse færdig, hun skulle forsøge sig som selvstændig konsulent, de skulle have et barn mere – det havde de ikke turdet på grund af den udfordrende barselsvikar – og så skulle hun genvinde borgmesterkæden.

Og sjældent har man da set en plan være så succesfuld. Eksekveringen er det tætteste man kommer på perfekt. Hun kan godt selv se det og griner, når hun remser det op:

”Efterhånden kunne jeg sætte flueben ved alle de ting. Frederik blev født i oktober 2014. Og jeg startede virksomhed, mens jeg var på barsel med ham, og jeg fik min bachelorgrad i marts 2016 og så var der valg i 2017.”

Der sker noget med hendes energi, når hun taler om de fire år. Marie Stærke er et naturligt, energisk og smilende væsen, men der bliver ligesom skruet et par grader op for dét væsen, når de fire fantastiske år kommer på banen. Læringskurven var stejl. Fagligt såvel som menneskeligt.

”At opleve den ensomhed, det er at være iværksætter, og hvor mange ting du sidder med selv, selvfølgelig ikke i lige så stor skala som borgmester … men næsten. Du får noget viden ind, og du tænker: Hvad fanden skal jeg gøre med den? Og hvordan skal jeg løse det? Hvad koster min viden? Det syntes jeg var svært. Hvad gør man for eksempel, hvis der er nogen, der ikke betaler sine regninger? Det der med at være den eneste ansvarlige for at tjene sin egen løn – det er altså helt vildt.”

”Og det med at komme tilbage på universitetet og få nogle helt andre indtryk og læse Shakespeare og filosoffer. Det havde jeg ikke læst i flere år. Kæmpe optur. Og de der togture frem og tilbage. Og det at blive mor til nummer to barn var bare helt vildt også. Så det var en kæmpe menneskelig rejse. Jeg ville jo helst have været borgmester, men hvor ville jeg ikke have været de fire år foruden,” siger hun og har svært ved at stoppe sig selv igen.

Hvad tror du, der var sket med dig, hvis du ikke havde haft den periode?

”Jeg kan godt frygte, at jeg var blevet slidt op. På en dårlig måde. Gået ned med et eller andet. Og vi havde ikke fået et barn mere. Det turde vi ikke. På den måde tænker jeg faktisk, at jeg var gået hen og blevet en halvdårlig borgmester. Jeg ville være kørt sur i det.”

Tiden er blevet en vigtig faktor for hende. Nu går hun uden dårlig samvittighed tidligt hjem, det kunne være en onsdag, for som hun siger, så tænker hun ikke bedre og større tanker i borgmesterstolen end hjemme ved vasketøjet. Så tid har hun lært er vigtig, og hun skænker salig Tage Erlander en tanke, når hun tænker på det. Den svenske socialdemokratiske statsminister havde en nu legendarisk kommentar, da han under et dansk besøg så Jens Otto Krags tætpakkede kalender:

”Hvornår får du tid til at fundere?”

Forrige artikel Nyt råd skal prioritere behandlinger Nyt råd skal prioritere behandlinger Næste artikel Innovationens mentor Innovationens mentor
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.