Det er langtfra det prangende kontorkompleks, man umiddelbart vil forbinde med oprettelsen af selskaber i eksotiske destinationer som Cayman Islands og Seychellerne. Med sine godt 40 kvadratmeter fordelt på to etager virker det lille røde – nogle vil sige yndige – murstenshus ved Langelinie i København mærkeligt placeret blandt de store bygninger, der før i tiden alle udgjorde en del af ØK’s hovedkvarter.

”Om sommeren, når krydstogtskibene kommer ind, sker det, at jeg pludselig har fem nysgerrige turister stående i receptionen,” siger David Brodin Larsen. Han driver Dansk Erhvervs- og Selskabsrådgivning, der blandt andet rådgiver om – og faciliterer – oprettelsen af offshore- og EU-selskaber for danske virksomheder. Mens de aktuelle skattesager herhjemme og den internationale debat fokuserer på de store, internationale virksomheder, er flytning af virksomhedsoverskud til lavbeskatningslande langtfra noget, der kun er forbeholdt de store. Læs også "Microsofts skattesag er kun begyndelsen".

”Mine kunder spænder lige fra de helt store erhvervsfolk, som er kendt fra medierne, og så over de mellemstore virksomheder og ned til større enkeltmandsvirksomheder,” siger David Brodin Larsen.

”Omkostningerne ved at få lavet tingene rigtigt vil måske ligge på omkring 40.000 kroner, og så skal du egentlig ikke op i så stor en virksomhedsstørrelse, før det bliver interessant,” siger han. Han vurderer, at det kan give mening for de fleste virksomheder med en omsætning over 1 million kr.

De typiske kunder er håndværks- og entreprenørvirksomheder eller mindre it-virksomheder. Særligt it-virksomhederne har mange udenlandske kunder, og de har derfor en naturlig interesse i at kunne drive forretning via et udenlandsk selskab. For andre kan det handle om at opbygge en skattefri pengetank, der kan bruges til investeringer i udlandet.

Men det kan også handle om, at offshore-selskabet bliver en pensionsopsparing for folk, der planlægger at tilbringe deres otium i udlandet. Mange af dem vælger i sidste ende at placere pengene på en opsparingskonto på Malta, som giver op til 5-6 pct. i rente – noget, som danske banker ikke kan tilbyde.

En hårfin balance

En normal konstruktion går ud på, at man opretter et selskab i Storbritannien. Her lægges kundens flytbare aktiviteter over – typisk administration – hvorefter det britiske selskab begynder at sælge serviceydelser til den danske virksomhed. Her er det vigtigt, at det sker til markedspriser, og at der er reelle aktiviteter i det udenlandske selskab.

”I forhold til transfer pricing har SKAT pludselig hævet barren i forhold til bevisbyrden for, hvornår en samhandelspris er rimelig. Og jeg vil også mene, at de har hævet barren mere, end hvad der nogle gange er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt,” siger David Brodin Larsen.

Fra det britiske selskab ryger pengene så videre til en offshore-destination – f.eks. Seychellerne. Når Storbritannien bruges som mellemstation, har det en helt særlig grund:

”Det engelske skattevæsen er vant til at arbejde med offshore-destinationer. De ved udmærket, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt. Så kører tingene meget mere glat igennem. Offshore har en meget negativ klang i Danmark, til trods for at der ikke findes én af de virkelig store virksomheder i Danmark, som ikke har et offshore-selskab ét eller andet sted i deres konstruktion. Og så er det egentlig ligegyldigt, om det hedder TDC, Københavns Lufthavne eller Mærsk,” siger David Brodin Larsen.

”Det er vigtigt at skelne mellem, hvad der er en reel anvendelse af det her, og hvad der er fusk og snyd. For der er helt legale anvendelsesmuligheder – herunder anvendelsesmuligheder, der skaber fordele for danske virksomheder, som egentlig er til Danmarks bedste,” siger han med henvisning til, at et overskud eksempelvis kan anbringes offshore og investeres tilbage i den danske virksomhed på et senere tidspunkt, uden at der skal betales selskabsskat i mellemtiden. Selv om investeringen ville kunne afskrives i Danmark, går det på den måde hurtigere med at få opbygget investeringskapitalen.

Problemerne opstår, når folk ikke forstår, hvad de må og ikke må. I grunden er det meget simpelt.

”Man er nødt til at forklare folk, at tager du penge ud til dig selv i Danmark, så er det lønindkomst, og så skal du betale skat af dem. Så længe du holder pengene uden for Danmark, så har du den her lille pengetank, som egentlig ligger skattefrit og venter,” siger David Brodin Larsen.

”Som selskabsudbyder skal man holde tungen lige i munden og skelne mellem, hvad der er reelt og lovligt, og hvad der ikke er. For som selskabsudbyder er man bundet af hvidvasklovgivningen. Det vil sige, at har jeg en begrundet mistanke om, at der foregår hvidvask eller unddragelse, så har jeg en indberetningspligt på linje med, hvad advokater, revisorer og banker i øvrigt har,” siger han.