Dansk biotek-dilemma
Medicon Valley svømmer i penge . . .
. . . men mangler den rette arbejdskraft
Investeringer vil gå til andre lande
Medicon Valley Academys position som en af Europas førende biotekklynger er i fare. Manglen på højtuddannet arbejdskraft truer nu med at sende investeringer for milliarder af kr. ud af landet. En undersøgelse, som MVA offentliggør i næste uge, viser, at 12 ud af 14 udvalgte virksomheder i klyngen oplever rekrutteringsproblemer. Det udgør en direkte trussel mod hele strategi bag den dansk/svenske vidensklynge. Som personaledirektør i klyngens mastodont, Novo Nordisk, Lars Christian Lassen siger: ”Et firma som Novo Nordisk er sine medarbejdere. Derfor er adgangen til højt kvalificeret arbejdskraft nøglen til, hvor vi opbygger nye forskningsområder. ” Han påpeger, at Danmark forrige år kom til kort, da Novo skulle etablere en ny forskningsenhed, og opgaven røg til USA. Udviklingen bekymrer ledelsen af Medicon Valley Academy: ”Problemet er, at Danmark går glip af væksten inden for et område, der er udpeget til at være strategisk vigtig for landets fremtid, ” siger Stig Jørgensen, direktør for Medicon Valley Academy.