Medierne svigter demokratiet

Timingen kunne næppe være mere præcis: Umiddelbart før forhandlingerne om et nyt medieforlig, og netop som den nye lov om mediestøtte er trådt i kraft, offentliggøres et alvorligt anklageskrift mod en af nyhedsformidlingens grundpiller: den politiske journalistik.

Det kommer i form af bogen ”Political Journalism in Transition – Western Europe in a Comparative Perspective”, der er forfattet af en række europæiske medieforskere. Under den akademiske overskrift skjuler sig en meget alvorlig kritik af en journalistik, der over en flerårig periode er blevet stadig mere overfladisk, personcentreret og sammenfiltret med sine kilder – en udvikling, der accelereres af en voldsomt opskruet intern konkurrence om breaking news. Mens medierne kæmper om, hvem der kan vælte flest ministre, falder tilliden til såvel journalister som politikere til nye lavpunkter.

Bogen analyserer europæiske lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Danmark og konkluderer, at de i betydeligt omfang oplever de samme problemer. Selv om de britiske skandaler med aflytninger af kendte og kongelige ligger i en klasse for sig, er de alligevel symptomatiske for et journalistisk race to the bottom, der ikke alene underminerer tilliden til medierne, men også svigter det demokrati, de selv opfatter sig som en garant for.

Danmark er ifølge bogen ingen undtagelse – snarere tværtimod. En undersøgelse af ni europæiske lande udpegede i 2012 Danmark som det land, hvor der er konstateret den hurtigste vækst i den personcentrerede politiske journalistik. Danske nyhedsmedier udmærker sig ifølge bogen ved at have rykket sig stadig tættere på politikernes personlige liv, herunder deres privatøkonomi. Det gælder både for tabloidpressen og de mere seriøse medier. Antallet af politiske skandaler i medierne er tredoblet i perioden fra 2000 til 2010.

Den kritik er fremsat flere gange, men med bogen ”Journalism in Transition” foreligger et mere omfattende og internationalt sammenligneligt studium af nyhedsindustriens største udfordring: Tabet af troværdighed.

Mediernes forsvarsmekanismer

Der er flere måder, de anklagede medier kan forsvare sig på: At ignorere anklagen, at miskreditere anklageren (analysen) eller at normalisere problemet med henvisning til vilkårene i ”moderne journalistik og politik”. Man kunne også tage anklagen alvorligt. Det vil sige erkende problemet og begynde at løse det.

Skal man tage udgangspunkt i nyhedsmediernes sædvanlige måde at besvare kritik på, er responsen forudsigelig: En sammenblanding af fortielse og normalisering.

Det illustrerer også den medvirkende årsag til, at de fortsætter turen mod bunden – ikke bare kvalitetsmæssigt, men også forretningsmæssigt. Igennem de sidste fire årtier har økonomisk krise og læserflugt været et tilbagevendende tema i dagspressen.

Den første store udfordring kom fra tv-mediet, senere fulgte internet, gratisaviser m.v. Hver gang kom udfordringen som en overraskelse og en trussel, som man ofte forsvarede sig imod ved at gøre som konkurrenterne – f.eks. ved at gøre sit produkt – nyhederne – gratis tilgængeligt. Den fatale strategiske fejltagelse er svær at rette op på.

Nu må også tv-nyhederne erkende, at de har mættet eller trættet deres seere. DR Nyheder og TV 2 Nyhederne har tilsammen mistet en halv million seere de sidste ti år. Også her normaliseres problemet: Der er kommet flere medieplatforme til, folk har ændret vaner etc. Det er ikke helt forkert, men måske heller ikke hele sandheden.

Måske skyldes problemet også, at nyhederne rammer over, under eller ved siden af behovet hos en befolkning, som ønsker en anden og mere vedkommende form for nyheder. Måske er de også trætte af valget mellem katastrofer og skandaler, de ikke kan forholde sig til.

Konkurrencespild

I stedet for at åbne for en dybere selverkendelse og tænke over, hvordan de kan skabe fornyet interesse for deres ydelser, har medierne kastet sig ud i en stadig hårdere og mere destruktiv konkurrence på marginalerne – en konkurrence, der snarere styrker deres egne professionelle egoer end forholdet til læsere og seere.

Rapporten omtaler udviklingen som ”The Emergence of an Increasingly Competitive News Regime in Denmark”. Det, der konkurreres på, er i stadig mere tydelig grad, hvem der kommer først med breaking news – et begreb, som den indædte konkurrence har bidraget til at forfladige og udvande.

Konkurrencen om de få minutters eksklusivitet flytter næppe læsere og seere, men koster til gengæld ressourcer. Medieforskerne bruger den rammende betegnelse ”konkurrencespild”.

Hermed er vi fremme ved den konklusion, som er ”anklageskiftets” vigtigste perspektiv: At nyhedsmedierne har svigtet en af deres vigtigste opgaver, nemlig at bidrage til en seriøs og informeret debat om de store udfordringer, samfundet konfronteres med.

Det handler i vidt omfang om politik, og hvordan den forvaltes. Skal man tage den nye rapport for pålydende, prioriterer og praktiserer nyhedsmedierne den politiske journalistik på en måde, der stiller alvorlige spørgsmålstegn ved deres egen betydning for de demokratiske processer og dermed – dybest set – ved deres egen eksistensberettigelse.

Spørgsmålet er, hvornår de selv opdager de breaking news, der handler om deres egen fremtid.

Forrige artikel Jobcenter-bureaukrati er vokset under rød regering Næste artikel Kommuner vil have del i velfærdsteknologisk eksporteventyr

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.