Medierne svigter demokratiet

Timingen kunne næppe være mere præcis: Umiddelbart før forhandlingerne om et nyt medieforlig, og netop som den nye lov om mediestøtte er trådt i kraft, offentliggøres et alvorligt anklageskrift mod en af nyhedsformidlingens grundpiller: den politiske journalistik.

Det kommer i form af bogen ”Political Journalism in Transition – Western Europe in a Comparative Perspective”, der er forfattet af en række europæiske medieforskere. Under den akademiske overskrift skjuler sig en meget alvorlig kritik af en journalistik, der over en flerårig periode er blevet stadig mere overfladisk, personcentreret og sammenfiltret med sine kilder – en udvikling, der accelereres af en voldsomt opskruet intern konkurrence om breaking news. Mens medierne kæmper om, hvem der kan vælte flest ministre, falder tilliden til såvel journalister som politikere til nye lavpunkter.

Bogen analyserer europæiske lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Danmark og konkluderer, at de i betydeligt omfang oplever de samme problemer. Selv om de britiske skandaler med aflytninger af kendte og kongelige ligger i en klasse for sig, er de alligevel symptomatiske for et journalistisk race to the bottom, der ikke alene underminerer tilliden til medierne, men også svigter det demokrati, de selv opfatter sig som en garant for.

Danmark er ifølge bogen ingen undtagelse – snarere tværtimod. En undersøgelse af ni europæiske lande udpegede i 2012 Danmark som det land, hvor der er konstateret den hurtigste vækst i den personcentrerede politiske journalistik. Danske nyhedsmedier udmærker sig ifølge bogen ved at have rykket sig stadig tættere på politikernes personlige liv, herunder deres privatøkonomi. Det gælder både for tabloidpressen og de mere seriøse medier. Antallet af politiske skandaler i medierne er tredoblet i perioden fra 2000 til 2010.

Den kritik er fremsat flere gange, men med bogen ”Journalism in Transition” foreligger et mere omfattende og internationalt sammenligneligt studium af nyhedsindustriens største udfordring: Tabet af troværdighed.

Mediernes forsvarsmekanismer

Der er flere måder, de anklagede medier kan forsvare sig på: At ignorere anklagen, at miskreditere anklageren (analysen) eller at normalisere problemet med henvisning til vilkårene i ”moderne journalistik og politik”. Man kunne også tage anklagen alvorligt. Det vil sige erkende problemet og begynde at løse det.

Skal man tage udgangspunkt i nyhedsmediernes sædvanlige måde at besvare kritik på, er responsen forudsigelig: En sammenblanding af fortielse og normalisering.

Det illustrerer også den medvirkende årsag til, at de fortsætter turen mod bunden – ikke bare kvalitetsmæssigt, men også forretningsmæssigt. Igennem de sidste fire årtier har økonomisk krise og læserflugt været et tilbagevendende tema i dagspressen.

Den første store udfordring kom fra tv-mediet, senere fulgte internet, gratisaviser m.v. Hver gang kom udfordringen som en overraskelse og en trussel, som man ofte forsvarede sig imod ved at gøre som konkurrenterne – f.eks. ved at gøre sit produkt – nyhederne – gratis tilgængeligt. Den fatale strategiske fejltagelse er svær at rette op på.

Nu må også tv-nyhederne erkende, at de har mættet eller trættet deres seere. DR Nyheder og TV 2 Nyhederne har tilsammen mistet en halv million seere de sidste ti år. Også her normaliseres problemet: Der er kommet flere medieplatforme til, folk har ændret vaner etc. Det er ikke helt forkert, men måske heller ikke hele sandheden.

Måske skyldes problemet også, at nyhederne rammer over, under eller ved siden af behovet hos en befolkning, som ønsker en anden og mere vedkommende form for nyheder. Måske er de også trætte af valget mellem katastrofer og skandaler, de ikke kan forholde sig til.

Konkurrencespild

I stedet for at åbne for en dybere selverkendelse og tænke over, hvordan de kan skabe fornyet interesse for deres ydelser, har medierne kastet sig ud i en stadig hårdere og mere destruktiv konkurrence på marginalerne – en konkurrence, der snarere styrker deres egne professionelle egoer end forholdet til læsere og seere.

Rapporten omtaler udviklingen som ”The Emergence of an Increasingly Competitive News Regime in Denmark”. Det, der konkurreres på, er i stadig mere tydelig grad, hvem der kommer først med breaking news – et begreb, som den indædte konkurrence har bidraget til at forfladige og udvande.

Konkurrencen om de få minutters eksklusivitet flytter næppe læsere og seere, men koster til gengæld ressourcer. Medieforskerne bruger den rammende betegnelse ”konkurrencespild”.

Hermed er vi fremme ved den konklusion, som er ”anklageskiftets” vigtigste perspektiv: At nyhedsmedierne har svigtet en af deres vigtigste opgaver, nemlig at bidrage til en seriøs og informeret debat om de store udfordringer, samfundet konfronteres med.

Det handler i vidt omfang om politik, og hvordan den forvaltes. Skal man tage den nye rapport for pålydende, prioriterer og praktiserer nyhedsmedierne den politiske journalistik på en måde, der stiller alvorlige spørgsmålstegn ved deres egen betydning for de demokratiske processer og dermed – dybest set – ved deres egen eksistensberettigelse.

Spørgsmålet er, hvornår de selv opdager de breaking news, der handler om deres egen fremtid.

Forrige artikel Jobcenter-bureaukrati er vokset under rød regering Næste artikel Kommuner vil have del i velfærdsteknologisk eksporteventyr

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).