Medierne svigter demokratiet

Timingen kunne næppe være mere præcis: Umiddelbart før forhandlingerne om et nyt medieforlig, og netop som den nye lov om mediestøtte er trådt i kraft, offentliggøres et alvorligt anklageskrift mod en af nyhedsformidlingens grundpiller: den politiske journalistik.

Det kommer i form af bogen ”Political Journalism in Transition – Western Europe in a Comparative Perspective”, der er forfattet af en række europæiske medieforskere. Under den akademiske overskrift skjuler sig en meget alvorlig kritik af en journalistik, der over en flerårig periode er blevet stadig mere overfladisk, personcentreret og sammenfiltret med sine kilder – en udvikling, der accelereres af en voldsomt opskruet intern konkurrence om breaking news. Mens medierne kæmper om, hvem der kan vælte flest ministre, falder tilliden til såvel journalister som politikere til nye lavpunkter.

Bogen analyserer europæiske lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Danmark og konkluderer, at de i betydeligt omfang oplever de samme problemer. Selv om de britiske skandaler med aflytninger af kendte og kongelige ligger i en klasse for sig, er de alligevel symptomatiske for et journalistisk race to the bottom, der ikke alene underminerer tilliden til medierne, men også svigter det demokrati, de selv opfatter sig som en garant for.

Danmark er ifølge bogen ingen undtagelse – snarere tværtimod. En undersøgelse af ni europæiske lande udpegede i 2012 Danmark som det land, hvor der er konstateret den hurtigste vækst i den personcentrerede politiske journalistik. Danske nyhedsmedier udmærker sig ifølge bogen ved at have rykket sig stadig tættere på politikernes personlige liv, herunder deres privatøkonomi. Det gælder både for tabloidpressen og de mere seriøse medier. Antallet af politiske skandaler i medierne er tredoblet i perioden fra 2000 til 2010.

Den kritik er fremsat flere gange, men med bogen ”Journalism in Transition” foreligger et mere omfattende og internationalt sammenligneligt studium af nyhedsindustriens største udfordring: Tabet af troværdighed.

Mediernes forsvarsmekanismer

Der er flere måder, de anklagede medier kan forsvare sig på: At ignorere anklagen, at miskreditere anklageren (analysen) eller at normalisere problemet med henvisning til vilkårene i ”moderne journalistik og politik”. Man kunne også tage anklagen alvorligt. Det vil sige erkende problemet og begynde at løse det.

Skal man tage udgangspunkt i nyhedsmediernes sædvanlige måde at besvare kritik på, er responsen forudsigelig: En sammenblanding af fortielse og normalisering.

Det illustrerer også den medvirkende årsag til, at de fortsætter turen mod bunden – ikke bare kvalitetsmæssigt, men også forretningsmæssigt. Igennem de sidste fire årtier har økonomisk krise og læserflugt været et tilbagevendende tema i dagspressen.

Den første store udfordring kom fra tv-mediet, senere fulgte internet, gratisaviser m.v. Hver gang kom udfordringen som en overraskelse og en trussel, som man ofte forsvarede sig imod ved at gøre som konkurrenterne – f.eks. ved at gøre sit produkt – nyhederne – gratis tilgængeligt. Den fatale strategiske fejltagelse er svær at rette op på.

Nu må også tv-nyhederne erkende, at de har mættet eller trættet deres seere. DR Nyheder og TV 2 Nyhederne har tilsammen mistet en halv million seere de sidste ti år. Også her normaliseres problemet: Der er kommet flere medieplatforme til, folk har ændret vaner etc. Det er ikke helt forkert, men måske heller ikke hele sandheden.

Måske skyldes problemet også, at nyhederne rammer over, under eller ved siden af behovet hos en befolkning, som ønsker en anden og mere vedkommende form for nyheder. Måske er de også trætte af valget mellem katastrofer og skandaler, de ikke kan forholde sig til.

Konkurrencespild

I stedet for at åbne for en dybere selverkendelse og tænke over, hvordan de kan skabe fornyet interesse for deres ydelser, har medierne kastet sig ud i en stadig hårdere og mere destruktiv konkurrence på marginalerne – en konkurrence, der snarere styrker deres egne professionelle egoer end forholdet til læsere og seere.

Rapporten omtaler udviklingen som ”The Emergence of an Increasingly Competitive News Regime in Denmark”. Det, der konkurreres på, er i stadig mere tydelig grad, hvem der kommer først med breaking news – et begreb, som den indædte konkurrence har bidraget til at forfladige og udvande.

Konkurrencen om de få minutters eksklusivitet flytter næppe læsere og seere, men koster til gengæld ressourcer. Medieforskerne bruger den rammende betegnelse ”konkurrencespild”.

Hermed er vi fremme ved den konklusion, som er ”anklageskiftets” vigtigste perspektiv: At nyhedsmedierne har svigtet en af deres vigtigste opgaver, nemlig at bidrage til en seriøs og informeret debat om de store udfordringer, samfundet konfronteres med.

Det handler i vidt omfang om politik, og hvordan den forvaltes. Skal man tage den nye rapport for pålydende, prioriterer og praktiserer nyhedsmedierne den politiske journalistik på en måde, der stiller alvorlige spørgsmålstegn ved deres egen betydning for de demokratiske processer og dermed – dybest set – ved deres egen eksistensberettigelse.

Spørgsmålet er, hvornår de selv opdager de breaking news, der handler om deres egen fremtid.

Forrige artikel Jobcenter-bureaukrati er vokset under rød regering Næste artikel Kommuner vil have del i velfærdsteknologisk eksporteventyr
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.