Efter statsministerens annoncering af en job- og vækstpakke til marts, har erhvervslivet udsendt lange ønskelister over skatter og afgifter, som skal væk for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne. Regeringen har svaret positivt tilbage: Man vil se på skatter og afgifter, der belaster konkurrencen.

Virksomhederne betaler i dag – lige som forbrugerne – mere for deres varer og ydelser i Danmark, end deres konkurrenter gør i bl.a. Tyskland, Finland og Holland. Samlet set ligger de danske priser 26 pct. over priserne i seks udvalgte EU-lande, og det presser virksomhedernes omkostninger op.

Men hverken skatter eller afgifter kan alene forklare, at danske priser ligger langt over priserne i mange af de lande, vi konkurrerer med. Det viser en opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som også afslører, at der kan hentes en langt større samlet gevinst for konkurrenceevnen, hvis det snævre fokus på skatter og afgifter bredes ud til også at omfatte de andre faktorer, der påvirker priserne.

”Skatterne og afgifterne er en del af forklaringen, men høje lønninger og manglende konkurrence i mange brancher forklarer også det meget høje danske prisniveau,” siger kontorchef for markedsanalyser og økonomi i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Niels Enemærke. Se figur 1.

Regeringen forbereder nu et historisk opgør med de høje priser og omkostninger på det danske hjemmemarked.  Lykkes det, kan det forbedre konkurrenceevnen, både fordi virksomhederne selv kan foretage deres indkøb billigere og fordi deres ansatte får mere for lønnen og derfor lettere kan holde igen med krav om lønstigninger.

[graph title="Danske omkostninger i top" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8b9fc-jre_fig01_danske_omkostninger_i_top_hoj.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cf358-jre_fig01_danske_omkostninger_i_top_hoj.png" text="I 2010 lå danske bruttopriser 26 pct. over priserne i bl.a. Tyskland, Finland og Holland. Særligt tre forhold forklarer forskellen: Manglende konkurrence inden for service- og hjemmemarkedserhverv, højere skatter og afgifter samt højere lønninger."]Note: 1 Tyskland, Finland, Holland, Frankrig, Belgien og Italien er alle euro-lande, hvor valutakursen er låst fast i forhold til kronen., Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD. [/graph]

”Regeringen lægger op til at komme hele vejen rundt. Det kan blive et historisk gennembrud for fri konkurrence og virkelig bane vej for mere konkurrence og ad den vej presse det danske omkostningsniveau ned,” siger Peter Møllgaard, professor i industriøkonomi ved CBS og en af Danmarks førende eksperter i konkurrenceforhold. ”Det kræver politisk mod at udfordre traditioner og regler, der i årevis har beskyttet en branche og dens virksomheder mod hård konkurrence,” siger Peter Møllgaard.

Tre skridt til lavere priser

Opgøret skal ske i tre etaper. Først strammes Konkurrenceloven, dernæst sætter regeringen ind over for høje priser og manglende konkurrence inden for en række brancher og endelig gennemgår regeringen en lang række erhvervs autorisationsordninger.

Stramningen af konkurrenceloven træder i kraft i dag, den 1. marts. Den betyder, at direktører kan straffes med op til 6 års fængsel, hvis de indgår aftaler med andre virksomheder om at sætte priser op. Det kan f.eks. ske i et såkaldt kartelsamarbejde.

”Stramningen er meget vigtig, fordi den viser, at overtrædelser af Konkurrenceloven er lige så seriøse som anden økonomisk kriminalitet. Erhvervsledere vil helt sikkert tænke sig om en ekstra gang, før de indgår en aftale med andre virksomheder om at begrænse konkurrencen,” siger Peter Møllgaard.

Med anden etape af opgøret med de høje priser bebuder regeringen et gennemsyn af en lang række hjemmemarkedserhverv - fra apoteker og byggeri til tandlæger og tandplejere. Se boks nedenfor.

I opgørets tredje etape gennemgår myndighederne autorisationsordninger for de ikke mindre end 116 erhverv, der i dag kun kan udøves med en særlig autorisation. Også her skal der ryddes op i regler, der begrænser konkurrencen - uden at oprydningen må gå ud over hensynet til forbrugernes sikkerhed, som er et element i de fleste autorisationer. Se boks nedenfor.

Konkurrencen mangler

De danske priser steg særligt inden for en række serviceerhverv i de gode år op til krisen. Et eksempel er byggeriet, hvor priserne på betonkonstruktioner steg med 10 pct. om året frem til 2008. Og selv om priserne siden er faldet medkonjunkturerne, ligger byggeriet i følge Erhvervs- og Vækstministeriets konkurrencepolitiske udspil nu mellem 10 og 20 pct. over priserne i andre, sammenlignelige lande.

Når en dansk virksomhed skal bygge en ny lagerhal, bliver regningen derfor større, end når en tysk, en finsk eller en hollandsk virksomhed bygger ud. Byggeriet er et eksempel på, hvordan høje priser på hjemmemarkedet også påvirker eksportvirksomhedernes omkostninger - helt på samme måde som skatter og afgifter gør.

”Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan skatter og afgifter påvirker virksomhedernes konkurrenceevne. Men omkostningerne i Danmark bliver også presset op af priser i erhverv, der er mindre effektive, end tilsvarende erhverv i udlandet,” siger Peter Møllgaard.

Han peger på, at manglende konkurrence påvirker priserne i brancher på en lang liste fra A til Å.

Det er bl.a. affald, apoteker, byggeri, cement, tandlæger samt vand og varmeforsyning. Her er konkurrencen helt eller delvist sat ud af kraft, og når det er tilfældet, bortfalder en vigtig tilskyndelse til hele tiden at levere produkter eller ydelser til de lavest mulige priser.

”På markeder med fuld konkurrence må virksomhederne enten lukke eller hele tiden forbedre sig. Det giver lavere priser. Er der ingen eller kun en svag konkurrence på et marked, kan virksomheder med høje omkostninger nemmere overleve,” siger Peter Møllgaard.

Det påvirker også virksomhedernes konkurrenceevne, når danske forbrugere – deres ansatte - betaler mere for varer og tjenesteydelser end forbrugere i andre lande.

”Så skal de også have en højere løn end i andre lande, bare for at købe det samme. Det presser også omkostningerne op i en løn-prisspiral. Det ville være godt for konkurrenceevnen, hvis løn-prisspiralen kunne dæmpes, ” siger Peter Møllgaard.

Apotekerne kæmper imod Matas-leberalisering

Myndighedernes opgør med den manglende konkurrence skal ske branche for branche.

Hvor stramningen af Konkurrenceloven træder i kraft i dag, forbereder embedsmænd i flere ministerier nu opgørets to næste etaper. Den manglende konkurrence i enkeltbrancher har været i fokus i en årrække. Et eksempel er apotekerne. Allerede VK-regeringens Vækstforum havde øje for den manglende konkurrence mellem apotekerne.

Her ligger priserne ifølge en McKinsey-rapport til netop Vækstforum stort set på linje med priser i Sverige, men over priserne i Storbritannien. Norske erfaringer efter ti år med et liberaliseret apoteksvæsen viser imidlertid, at priserne er faldet og at borgerne samtidig har fået flere apoteker at vælge imellem.

Men, hvorfor egentlig liberalisere, spørger apotekerne og henviser til branchens egne undersøgelser, der viser, at priserne på medicin i Danmark er faldet gennem de seneste år. Apotekerne mener, at en liberalisering nok vil betyde flere apoteker eller andre udsalg i byerne, men på den anden side også vil medføre, at borgere i tyndtbefolkede områder vil få længere til nærmeste apotek eller andet udsalgssted.

Det er apotekeren i Uldum uenig i, og han udnyttede en ændring af Apotekerloven i 2011 til at etablere et samarbejde med 50 Matas-forretninger over hele landet. Som reaktion blev han ekskluderet af Danmarks Apotekerforening. Selvom Matas håber, samarbejdet bliver begyndelsen til en mere omfattende liberalisering, tyder ikke meget på, at regeringen tager det fulde skridt og liberaliserer apotekerne.

“Vi taler om en modernisering og ikke en liberalisering af apotekersektoren, og det skal også være udgangspunkt for konklusionerne. Vi skal også huske, at distributionen af medicin fungerer rigtigt godt og er meget sikker med den nuværende model,” har Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen sagt til Berlingske.

VK-regeringens Vækstforum diskuterede også, hvordan hypermarkeder - efter svensk forbillede -  ville kunne presse prisniveauet for en række forbrugsvarer. I Sverige gik priserne fra en position over det danske til en position langt under.

Bagsiden af sådan en liberalisering i Danmark vil ifølge McKinsey’s rapport være, at hypermarkederne vil lukke mellem 100 og 300 supermarkeder. Også her kan liberaliseringen blive hård kost for branchen og for de politikere, der skal gennemføre den.

De kommende 12 måneder bliver afgørende for regeringens lovede indsats for at fremme konkurrencen og ad den vej presse det høje danske omkostningsniveau ned. Rapporten om apotekerne er på vej, men arbejdet på de fleste andre områder er først lige gået  i gang. Analyserne er endnu ikke udarbejdet og det endelige kommissorium for omfanget af indsatsen er ikke fastlagt.

”Hvis politikerne i sidste ende tøver, forspilder de en mulighed for at gennemføre en liberalisering, der kan presse det danske omkostningsniveau ned. Det stiller i givet fald ekstra krav til andre instrumenter som f.eks. en nedsættelse af skatter og afgifter,” siger Peter Møllgaard, der bemærker, at en fremme af konkurrencen ikke koster statskassen noget, mens det koster besparelser i den offentlige sektor, hver gang skatter og afgifter skal sættes ned.

Bosch presser bilværkstederne

Det bebudede opgør på apotekerområdet og detailhandelen bliver de mest ømtålelige. Det kan være mindre afgørende i en offentlig debat, om konkurrencen på markedet for byggematerialer skærpes. Men det er ifølge Peter Møllgaard her, på markeder hvor handlen sker mellem virksomheder, at de fleste overtrædelser af konkurrencelovgivningen indtil nu er sket.

Samtidig er markedet for byggematerialer et eksempel på, at mærkningsordninger også kan begrænse konkurrencen.

Mærkning giver kunderne nemmere ved at vælge varer, der lever op til bestemte, tydelige tekniske specifikationer. Og det vil de fleste betragte som positivt. Men når specifikationerne for danske varer adskiller sig fra specifikationer for tilsvarende varer på det svenske eller det tyske marked, indebærer de reelt en begrænsning af konkurrencen, fordi de gør det sværere for de udenlandske produkter at komme ind på det danske marked.

”Det er trygt at købe mærkede produkter, også selvom mærkerne holder konkurrenternes produkter ude,” siger Peter Møllgaard.

Undtagelsen, der bekræfter denne regel, står de danske autoværksteder for.Traditionelt har de kunnet opretholde højere priser på reparationer end værkstederne i både Sverige og Tyskland. Konkurrencestyrelsens årlige rapporter om konkurrencen i Danmark har tidligere sat fokus på netop bilværkstederne og særligt de store regninger.

”Nu har Bosch etableret en kæde af autoværksteder over hele Danmark. Det er ikke en enkelt automekanikers lille værksted, men et mærke som bilejerne kender. Det har medført mere konkurrence om reparationerne,” siger bilteknisk redaktør i FDM, Søren W. Rasmussen.

Han peger på, at konkurrencen fra bl.a. Bosch har ført til, at flere autoriserede værksteder nu tilbyder lavere pakkepriser for at holde på kunderne.

Generelt er det danske marked for en lang række serviceydelser og produkter dog ikke udsat for konkurrence i samme omfang, som for eksempel det tyske hjemmemarked.

”Danmark burde overveje at droppe alle nationale reguleringer og i stedet anvende de tyske. Det ville med ét slag gøre det muligt for andre virksomheder at konkurrere på lige fod med danske virksomheder, også inden for de sektorer der i dag betragtes som hjemmemarkedssektorer,” siger Peter Møllgaard.