Merkel bør stoppe Nord Stream 2

Det er fint, at den danske regering er gået sammen med den svenske om at kræve en europæisk beslutning om den russiske gasledning Nord Stream.

Angela Merkel er en seriøs politiker, der er sig bevidst, at hun som kansler har ansvar for både Tyskland og for Europa. Hvis hun også vil fremstå sådan i historiebøgerne, bør hun sikre, at der træffes en fælles europæisk beslutning om gasrørledningen Nord Stream 2, som det Kreml-styrede Gazprom ønsker at bygge – blandt andet gennem dansk territorialfarvand.

Sagen om den russiske rørledning, der er dikteret af Kreml, styret fra Schweiz og promoveret massivt af tyske industriinteresser og topsocialdemokrater, er ved at splitte EU på kryds og tværs. Og dét med Tyskland i en ubehagelig hovedrolle. Sagen er, at EU’s største land synes at gå målrettet efter at stoppe en fælleseuropæisk beslutningsproces og i stedet foretrække at gå solo, fordi det tjener nationale, tyske interesser bedst.

Merkel er den eneste, der kan sætte Tysklands magtfulde prorussiske og i vid udstrækning socialdemokratiske gaslobby på plads. Og dét bør hun gøre ved at sikre, at Nord Stream 2-projektet bliver genstand for en EU-koordineret sagsbehandling og beslutning. Når sagens sikkerhedspolitiske, nationalpolitiske, europapolitiske, energipolitiske og økonomiske implikationer er fuldt belyst, er det svært at forestille sig anden løsning, end at man fra EU-landenes side siger pænt nej tak.

Den tyske argumentation om, at Nord Stream-rørledningen er et rent forretningsmæssigt projekt, holder ikke. Og det ved Merkel ganske udmærket. Hun har lige siden sin tiltrædelse i 2005 lagt arm med Vladimir Putin, der tilbage i 1997 stod som forfatter til en videnskabelig afhandling ved universitetet i Sankt Petersborg. En afhandling, der lige præcis handlede om, hvordan Rusland skulle øge statens magt over energiindustrien og højfinansen, for at man på den måde kunne bruge energieksporten som et politisk værktøj til at genrejse Rusland som en regional stormagt.

DET ER MED ANDRE ORD HELT ÅBENLYST, at Putin bruger Gazprom som politisk løftestang, og at selskabets forretninger er en væsentlig del af det magtpolitiske fundament under Putins stadig mere autoritære regime. I øvrigt har der gennem de senere år været en række eksempler på, at Gazprom har skruet ned for gashanerne, når det har passet Putin at straffe Ukraine eller andre øst- og centraleuropæiske lande.

Gazprom er fra russisk side ikke et selskab, der opererer på frie og fair vilkår. Derfor er der i bedste fald tale om naiv skolebogsliberalisme, når Tysklands regering og EU-Kommissionen bliver ved med at fremføre, at Gazprom skal behandles som alle andre virksomheder på det europæiske marked. Gazprom er ikke en almindelig virksomhed. Det er et potent russisk våben til varetagelse af Kremls politiske og økonomiske interesser i Europa.

Mens den tyske regering fortsat velvilligt varetager tysk-russiske gaspolitiske interesser i forhold til Nord Stream og Gazprom, har der været en positiv udvikling i sagen på Christiansborg. Det er således velgørende at se, at regeringen nu offensivt forsøger at sikre en fælleseuropæisk beslutning i sagen, og det er fint, at det sker i samarbejde med den svenske regering.

Hvis europæerne skal have tillid til EU-landenes fælles beslutninger om, at man vil skabe en energiunion med fair konkurrence, europæisk solidaritet og grøn omstilling, så forudsætter det, at EU-landenes nationale regeringer lever op til de kompromisser, de selv har indgået i Bruxelles.

TYSKLAND ER PÅ EN RÆKKE OMRÅDER ET EKSEMPLARISK EU-LAND, og der er i høj grad brug for, at Tyskland spiller en central rolle i ledelsen af EU og Europa, som i øjeblikket er stærkt udfordret af både den britiske udtræden af EU og af en amerikansk politisk ledelse, der ikke er EU venligt stemt.

Men når det gælder den gashandel med Rusland, som tyskerne har bedrevet siden 1973, er der alt for meget, der lugter af kammerateri og underhåndsaftaler indgået i lyssky baglokaler mellem magtfulde gas- og industribaroner. Og problemet er, at både Tyskland og EU svækkes, hvis dette fortsætter.

Tag Polen som eksempel. Det er rigtigt og fint, at man fra EU’s side forsøger at stoppe den aktuelle polske regerings underminering af almene retsstatsprincipper. Men det bliver alt for let for polakkerne at afvise EU i denne sag, hvis de samtidig kan henvise til, at Tyskland og EU-Kommissionen ikke optræder med samme nidkærhed, når sagerne gælder forhold i Tyskland.

Hvis ikke Merkel griber ind i Nord Stream 2-sagen og sikrer, at EU-Kommissionen kommer til at sidde for bordenden i en proces, hvor det samlede EU’s interesser varetages, vil eksempelvis den danske og den svenske regering tabe ansigt. De to lande vil stå alene over for både Rusland og de stærke i kræfter i Tyskland, der ønsker projektet gennemført. Bundlinjen vil være, at de nationale regeringer i Stockholm og København ikke vil have anden udvej end at lade deres nationale myndigheder udstede tilladelserne til Gazprom, selv om begge regeringer har erklæret, at sagen er klart politisk.

Merkels valg står derfor klart: Europæisk solidaritet eller national enegang? Normalt vil svaret give sig selv. Men hvad siger Merkel, når det gælder den russiske gas?

Forrige artikel Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale Næste artikel Eksperter anklager: Vestager og co. går Gazproms ærinde Eksperter anklager: Vestager og co. går Gazproms ærinde

Nudging er ikke en gratis omgang

Nudging er ikke en gratis omgang

Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.