Merkel bør stoppe Nord Stream 2

Det er fint, at den danske regering er gået sammen med den svenske om at kræve en europæisk beslutning om den russiske gasledning Nord Stream.

Angela Merkel er en seriøs politiker, der er sig bevidst, at hun som kansler har ansvar for både Tyskland og for Europa. Hvis hun også vil fremstå sådan i historiebøgerne, bør hun sikre, at der træffes en fælles europæisk beslutning om gasrørledningen Nord Stream 2, som det Kreml-styrede Gazprom ønsker at bygge – blandt andet gennem dansk territorialfarvand.

Sagen om den russiske rørledning, der er dikteret af Kreml, styret fra Schweiz og promoveret massivt af tyske industriinteresser og topsocialdemokrater, er ved at splitte EU på kryds og tværs. Og dét med Tyskland i en ubehagelig hovedrolle. Sagen er, at EU’s største land synes at gå målrettet efter at stoppe en fælleseuropæisk beslutningsproces og i stedet foretrække at gå solo, fordi det tjener nationale, tyske interesser bedst.

Merkel er den eneste, der kan sætte Tysklands magtfulde prorussiske og i vid udstrækning socialdemokratiske gaslobby på plads. Og dét bør hun gøre ved at sikre, at Nord Stream 2-projektet bliver genstand for en EU-koordineret sagsbehandling og beslutning. Når sagens sikkerhedspolitiske, nationalpolitiske, europapolitiske, energipolitiske og økonomiske implikationer er fuldt belyst, er det svært at forestille sig anden løsning, end at man fra EU-landenes side siger pænt nej tak.

Den tyske argumentation om, at Nord Stream-rørledningen er et rent forretningsmæssigt projekt, holder ikke. Og det ved Merkel ganske udmærket. Hun har lige siden sin tiltrædelse i 2005 lagt arm med Vladimir Putin, der tilbage i 1997 stod som forfatter til en videnskabelig afhandling ved universitetet i Sankt Petersborg. En afhandling, der lige præcis handlede om, hvordan Rusland skulle øge statens magt over energiindustrien og højfinansen, for at man på den måde kunne bruge energieksporten som et politisk værktøj til at genrejse Rusland som en regional stormagt.

DET ER MED ANDRE ORD HELT ÅBENLYST, at Putin bruger Gazprom som politisk løftestang, og at selskabets forretninger er en væsentlig del af det magtpolitiske fundament under Putins stadig mere autoritære regime. I øvrigt har der gennem de senere år været en række eksempler på, at Gazprom har skruet ned for gashanerne, når det har passet Putin at straffe Ukraine eller andre øst- og centraleuropæiske lande.

Gazprom er fra russisk side ikke et selskab, der opererer på frie og fair vilkår. Derfor er der i bedste fald tale om naiv skolebogsliberalisme, når Tysklands regering og EU-Kommissionen bliver ved med at fremføre, at Gazprom skal behandles som alle andre virksomheder på det europæiske marked. Gazprom er ikke en almindelig virksomhed. Det er et potent russisk våben til varetagelse af Kremls politiske og økonomiske interesser i Europa.

Mens den tyske regering fortsat velvilligt varetager tysk-russiske gaspolitiske interesser i forhold til Nord Stream og Gazprom, har der været en positiv udvikling i sagen på Christiansborg. Det er således velgørende at se, at regeringen nu offensivt forsøger at sikre en fælleseuropæisk beslutning i sagen, og det er fint, at det sker i samarbejde med den svenske regering.

Hvis europæerne skal have tillid til EU-landenes fælles beslutninger om, at man vil skabe en energiunion med fair konkurrence, europæisk solidaritet og grøn omstilling, så forudsætter det, at EU-landenes nationale regeringer lever op til de kompromisser, de selv har indgået i Bruxelles.

TYSKLAND ER PÅ EN RÆKKE OMRÅDER ET EKSEMPLARISK EU-LAND, og der er i høj grad brug for, at Tyskland spiller en central rolle i ledelsen af EU og Europa, som i øjeblikket er stærkt udfordret af både den britiske udtræden af EU og af en amerikansk politisk ledelse, der ikke er EU venligt stemt.

Men når det gælder den gashandel med Rusland, som tyskerne har bedrevet siden 1973, er der alt for meget, der lugter af kammerateri og underhåndsaftaler indgået i lyssky baglokaler mellem magtfulde gas- og industribaroner. Og problemet er, at både Tyskland og EU svækkes, hvis dette fortsætter.

Tag Polen som eksempel. Det er rigtigt og fint, at man fra EU’s side forsøger at stoppe den aktuelle polske regerings underminering af almene retsstatsprincipper. Men det bliver alt for let for polakkerne at afvise EU i denne sag, hvis de samtidig kan henvise til, at Tyskland og EU-Kommissionen ikke optræder med samme nidkærhed, når sagerne gælder forhold i Tyskland.

Hvis ikke Merkel griber ind i Nord Stream 2-sagen og sikrer, at EU-Kommissionen kommer til at sidde for bordenden i en proces, hvor det samlede EU’s interesser varetages, vil eksempelvis den danske og den svenske regering tabe ansigt. De to lande vil stå alene over for både Rusland og de stærke i kræfter i Tyskland, der ønsker projektet gennemført. Bundlinjen vil være, at de nationale regeringer i Stockholm og København ikke vil have anden udvej end at lade deres nationale myndigheder udstede tilladelserne til Gazprom, selv om begge regeringer har erklæret, at sagen er klart politisk.

Merkels valg står derfor klart: Europæisk solidaritet eller national enegang? Normalt vil svaret give sig selv. Men hvad siger Merkel, når det gælder den russiske gas?

Forrige artikel Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale Næste artikel Eksperter anklager: Vestager og co. går Gazproms ærinde Eksperter anklager: Vestager og co. går Gazproms ærinde
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.