Merkel bør stoppe Nord Stream 2

Det er fint, at den danske regering er gået sammen med den svenske om at kræve en europæisk beslutning om den russiske gasledning Nord Stream.

Angela Merkel er en seriøs politiker, der er sig bevidst, at hun som kansler har ansvar for både Tyskland og for Europa. Hvis hun også vil fremstå sådan i historiebøgerne, bør hun sikre, at der træffes en fælles europæisk beslutning om gasrørledningen Nord Stream 2, som det Kreml-styrede Gazprom ønsker at bygge – blandt andet gennem dansk territorialfarvand.

Sagen om den russiske rørledning, der er dikteret af Kreml, styret fra Schweiz og promoveret massivt af tyske industriinteresser og topsocialdemokrater, er ved at splitte EU på kryds og tværs. Og dét med Tyskland i en ubehagelig hovedrolle. Sagen er, at EU’s største land synes at gå målrettet efter at stoppe en fælleseuropæisk beslutningsproces og i stedet foretrække at gå solo, fordi det tjener nationale, tyske interesser bedst.

Merkel er den eneste, der kan sætte Tysklands magtfulde prorussiske og i vid udstrækning socialdemokratiske gaslobby på plads. Og dét bør hun gøre ved at sikre, at Nord Stream 2-projektet bliver genstand for en EU-koordineret sagsbehandling og beslutning. Når sagens sikkerhedspolitiske, nationalpolitiske, europapolitiske, energipolitiske og økonomiske implikationer er fuldt belyst, er det svært at forestille sig anden løsning, end at man fra EU-landenes side siger pænt nej tak.

Den tyske argumentation om, at Nord Stream-rørledningen er et rent forretningsmæssigt projekt, holder ikke. Og det ved Merkel ganske udmærket. Hun har lige siden sin tiltrædelse i 2005 lagt arm med Vladimir Putin, der tilbage i 1997 stod som forfatter til en videnskabelig afhandling ved universitetet i Sankt Petersborg. En afhandling, der lige præcis handlede om, hvordan Rusland skulle øge statens magt over energiindustrien og højfinansen, for at man på den måde kunne bruge energieksporten som et politisk værktøj til at genrejse Rusland som en regional stormagt.

DET ER MED ANDRE ORD HELT ÅBENLYST, at Putin bruger Gazprom som politisk løftestang, og at selskabets forretninger er en væsentlig del af det magtpolitiske fundament under Putins stadig mere autoritære regime. I øvrigt har der gennem de senere år været en række eksempler på, at Gazprom har skruet ned for gashanerne, når det har passet Putin at straffe Ukraine eller andre øst- og centraleuropæiske lande.

Gazprom er fra russisk side ikke et selskab, der opererer på frie og fair vilkår. Derfor er der i bedste fald tale om naiv skolebogsliberalisme, når Tysklands regering og EU-Kommissionen bliver ved med at fremføre, at Gazprom skal behandles som alle andre virksomheder på det europæiske marked. Gazprom er ikke en almindelig virksomhed. Det er et potent russisk våben til varetagelse af Kremls politiske og økonomiske interesser i Europa.

Mens den tyske regering fortsat velvilligt varetager tysk-russiske gaspolitiske interesser i forhold til Nord Stream og Gazprom, har der været en positiv udvikling i sagen på Christiansborg. Det er således velgørende at se, at regeringen nu offensivt forsøger at sikre en fælleseuropæisk beslutning i sagen, og det er fint, at det sker i samarbejde med den svenske regering.

Hvis europæerne skal have tillid til EU-landenes fælles beslutninger om, at man vil skabe en energiunion med fair konkurrence, europæisk solidaritet og grøn omstilling, så forudsætter det, at EU-landenes nationale regeringer lever op til de kompromisser, de selv har indgået i Bruxelles.

TYSKLAND ER PÅ EN RÆKKE OMRÅDER ET EKSEMPLARISK EU-LAND, og der er i høj grad brug for, at Tyskland spiller en central rolle i ledelsen af EU og Europa, som i øjeblikket er stærkt udfordret af både den britiske udtræden af EU og af en amerikansk politisk ledelse, der ikke er EU venligt stemt.

Men når det gælder den gashandel med Rusland, som tyskerne har bedrevet siden 1973, er der alt for meget, der lugter af kammerateri og underhåndsaftaler indgået i lyssky baglokaler mellem magtfulde gas- og industribaroner. Og problemet er, at både Tyskland og EU svækkes, hvis dette fortsætter.

Tag Polen som eksempel. Det er rigtigt og fint, at man fra EU’s side forsøger at stoppe den aktuelle polske regerings underminering af almene retsstatsprincipper. Men det bliver alt for let for polakkerne at afvise EU i denne sag, hvis de samtidig kan henvise til, at Tyskland og EU-Kommissionen ikke optræder med samme nidkærhed, når sagerne gælder forhold i Tyskland.

Hvis ikke Merkel griber ind i Nord Stream 2-sagen og sikrer, at EU-Kommissionen kommer til at sidde for bordenden i en proces, hvor det samlede EU’s interesser varetages, vil eksempelvis den danske og den svenske regering tabe ansigt. De to lande vil stå alene over for både Rusland og de stærke i kræfter i Tyskland, der ønsker projektet gennemført. Bundlinjen vil være, at de nationale regeringer i Stockholm og København ikke vil have anden udvej end at lade deres nationale myndigheder udstede tilladelserne til Gazprom, selv om begge regeringer har erklæret, at sagen er klart politisk.

Merkels valg står derfor klart: Europæisk solidaritet eller national enegang? Normalt vil svaret give sig selv. Men hvad siger Merkel, når det gælder den russiske gas?

Forrige artikel Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale Næste artikel Eksperter anklager: Vestager og co. går Gazproms ærinde Eksperter anklager: Vestager og co. går Gazproms ærinde

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.