Mette Frederiksen (S) har malet Danmark rød i sine tre år som statsminister.  

Selvom coronakrisen har præget en stor del af hendes regeringstid, har hun gennemført hovedparten af sine mange løfter fra før valget i 2019. 

Mandag Morgen har som det eneste medie i landet gennemgået samtlige 25 politiske udspil, som Socialdemokratiet lancerede op til valget for tre år siden med tilsammen 365 konkrete forslag, og tjekket i hvor stort et omfang, hendes mange løfter er ført ud livet eller er blevet droppet. 

De mange forslag omfatter alt fra Arne-pensionen, nærhospitaler og Danmarkshistoriens første velfærdslov til en ambitiøs klimalov, over 100.000 nye boliger i de største byer og asylbehandling i lejre uden for Europa. 

To af landets førende valgforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, påpeger begge det imponerende i, at det er lykkedes statsministeren at nå i mål med langt de fleste forslag på trods af corona og krigen i Ukraine.  

”De tre år med Mette Frederiksen har været en lang undtagelsestilstand. Først var der coronaen, og nu er der krigen i Ukraine. Det kunne undskylde, hvis hun kun havde gennemført en tredjedel af sine forslag, men faktisk har hun gennemført det meste,” siger Jørgen Goul Andersen. 

Rune Stubager er enig: 

”Når man tager omstændighederne i betragtning, corona-pandemien og krigen i Ukraine, er det lidt af en bedrift. Hun, ministrene og deres embedsmænd har haft overordentligt travlt,” siger han. 

Kortlægningen viser, at ud af 365 løfter er 218 gennemført. 106 er påbegyndt i et vist omfang. Og kun 41 af de mange løfter er reelt droppet eller mangler at blive gennemført af forskellige årsager.  

Det er en væsentlig højere succesrate end både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen havde.

Der ligger et målrettet arbejde bag de mange indfriede løfter. Fra første dag i Statsministeriet havde Mette Frederiksen lagt en plan for, hvordan hun ville undgå at havne i samme situation som sin partifælle Helle Thorning-Schmidt, der gennem hele sin regeringsperiode fra 2011 til 2015 blev anklaget massive for løftebrud. 

Det har Mette Frederiksen for enhver pris villet undgå. 

Derfor har Socialdemokratiets mange politiske udspil frem til valget haft en særlig status i regeringens tre år lange liv. I visse embedsmandskredse er de blevet kaldt ”de hellige skrifter”.  

For løfterne skulle gennemføres. 

”Socialdemokratiet har næsten opført sig, som om de var en flertalsregering. Men det er de jo ikke. De har kun 25 procent af stemmerne. Alligevel har de været uhyre fokuseret på at levere på valgløfterne. Mette Fredriksen har styret både fagministrene og embedsværket meget stramt for at opnå resultaterne,” siger Rune Stubager og tilføjer:

”Hun og Socialdemokratiet har været fantastiske til at styre udviklingen, og de har kunnet sætte mange krydser ud for ’Gennemført’ i deres excel-ark. Men når det går galt, så går det galt helt oppe i toppen. De kan ikke med troværdighed sige, at ansvaret for minksagen hovedsageligt ligger hos den daværende fødevareminister Mogens Jensen eller et sted i hans ministerium.” 

Socialdemokratiet lancerede før valget knap 70 forslag i et par store udlændingeudspil som “Retfærdig og realistisk”. Men det kniber med at kunne sætte flueben ud for nogle af de store mærkesager.

Det er for eksempel endnu ikke lykkedes – i modsætning til i Storbritannien – at lave en aftale med Rwanda eller andre lande om at lave asylbehandling i lejre uden for Europa. Forslaget er ikke droppet, og regeringen arbejder forsat på at få en aftale i hus. Regeringen har heller ikke fået sat loft over antallet af ikke-vestlige udlændinge, som kan komme til Danmark årligt.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) vil regeringen til efteråret fremlægge en række nye udspil på området.

”Ingen kan sætte spørgsmålstegn ved, at vi har fastholdt en stram udlændingepolitik. Det er selvfølgelig rigtigt, at der stadigvæk er forslag, som endnu ikke er gennemført. Vi gør hvad vi kan for at komme i mål, og flere af løfterne planlægges indfriet i næste folketingssamling. Men jeg indrømmer da gerne, at nogle af forslagene er vanskelige. Blandt andet fordi vi er afhængige af, at et flertal på Christiansborg ønsker at bakke op,” siger Kaare Dybvad.