Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere'

KOMMENTAR: De snakker om søde dyr, karakterer i skolen, og hvorvidt Mette Frederiksens kat er 'instaworthy'. Danske politikere er ligesom virksomhederne begyndt at se mulighederne i at påvirke de unge gennem YouTube-stjernerne.

Af Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

I den omsiggribende opmærksomhedsøkonomi er en ny type aktør trådt frem på scenen. Influencere – folk med meget populære profiler på f.eks. YouTube eller Instagram – er de store knudepunkter i de sociale netværk, og deres store følgerskarer kan være guld værd.

Selvom de ofte er ganske unge mennesker, kan det give store afkast af politisk, kulturel, social eller økonomisk beskaffenhed at alliere sig med en influencer. Mange virksomheder benytter sig af influencere som brandambassadører via sponsorater og annoncering med stor rækkevidde, marketingspræcision og segmentering.

Politikere og politiske organisationer har nu også fået øjnene op for influencernes rolle i opmærksomhedsøkonomien og er begyndt at anvende disse knudepunkter til mikromarketing af politiske produkter og budskaber. Også til segmenter – f.eks. børn og unge – som de normalt har svært at nå ud til.

I december 2018 lancerede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, en kampagne, hvor hun har allieret sig med den 19-årige influencer Anna Briand, der på sin YouTube-kanal har i omegnen 161.000 følgere og mest er kendt for at tale om tøj, fester og at gå på efterskole.

Der er produceret 10 små videoer af knap et minuts varighed, hvor de diskuterer, hvorvidt Mette Frederiksens kat er værdig til Instagram, at de begge er stort glade for hvaler, og hvor Mette Frederiksen også indrømmer, at "likes" er stemmer, da hun bliver direkte adspurgt af Anna Briand.

Oppe i toppen af disse videoer forefindes Socialdemokratiets logo diskret placeret, og til slut i videoerne står der ”Socialdemokratiet” hen over skærmen, så ingen længere er i tvivl om, at der er tale om en reklamefilm.

Spørgsmålet bliver, hvorvidt influencerne også har forstået, at de, som deres følgere, nu er blevet produkter i en nøje planlagt marketingskampagne for et politisk parti, der bevidst prøver at ramme unge og børn. Det kan betvivles, når man hører, hvad de selv har at sige herom.

Mette Frederiksen har ligeledes allieret sig med en anden influencer, den 18-årige Fredrik Trudslev, der også har lavet videoer antageligvis på linje med dem begået med Anna Briand. Disse er ikke frigivet endnu, men Trudslev har lavet en video-log, hvor han fortæller om optagelserne med Mette Frederiksen.

Her siger han inden optagelserne: ”Vi skal lave en kampagne med Mette Frederiksen. Hende der politikeren. Det bliver ret grineren."

Efterfølgende reflekterer han over oplevelsen: ”Jeg er lige blevet færdig med at filme med Mette. Det var megafedt, og det var mega grineren, og hun var virkelig nice og virkelig sød. Det var godt, det var megafedt at møde hende.”

Med disse udtalelser kan det synes tvivlsomt, hvorvidt det er gået op for Trudslev, at han sammen med følgerskaren er blevet spændt for en politisk vogn, ikke mindst når man betænker, hvor unge hans omtrent 82.200 følgere er. Børn og unge er fantastiske produkter i en opmærksomhedsøkonomi, for de bliver ved med at se mere og mere af det samme.

De efterstræber, hvad der fremstår succesfuldt, og ser de tilsyneladende succesfulde som rollemodeller. Og hvem vil ikke gerne have så meget succes, at man kan få lov til at møde Danmarks måske kommende statsminister? Også selvom det betyder, at man blot er hendes kampagneprodukt til at nå ud til segmenter, der kan være svære for etablerede politikere at nå.

Fordi opmærksomhed er så ulige fordelt, er det centrale ikke god eller dårlig opmærksomhed, men meget opmærksomhed eller lidt opmærksomhed. Og det, der får meget opmærksomhed, er det, der diskuteres rundt om middagsbordet. Det gælder også i børnefamilier, når poderne beretter over middagsmaden, at Mette Frederiksens kat er værdig til Instagram, eller Trudslev synes, at oppositionslederen er "virkelig nice og virkelig sød". Det er politisk produktplacering lige fra vuggen.

Denne model for politisk opmærksomhedsallokering kan suppleres med forskellige målretningstiltag gennem de sociale mediers algoritmer. På YouTube vises videoerne med Frederiksen og Briand eksempelvis i reklameblokkene før og under andre influencere som Kristine Sloths videoer. Hvilke YouTube-reklamer man ser, er stærkt personaliseret og baseret på, hvad man tidligere har set og søgt på.

På Facebook er Frederiksens og Briands videoer – fra oppositionslederens side – målrettet mod kvinder i alderen 18-23 bosat i København. De dukker ikke op på Frederiksens tidslinje eller i andre nyhedsstrømme end hos netop denne målgruppe.

Dette kaldes dark posts og er smart af to årsager: For det første rammer Frederiksen udelukkende de unge førstegangsvælgere, hvoraf flere og flere følger influencere på YouTube. For det at andet mindsker hun risikoen for, at der kommer en aldrende kritiker af opmærksomhedsøkonomien og påpeger disse tricks. Sidstnævnte er slet ikke muligt på YouTube, hvor Socialdemokratiet har lukket for videoernes kommentarfelt.

Der er ikke noget nyt i, at politikere bruger kendte personer til at fremstå sympatiske. Men nu går de efter de yngste og førstegangsvælgerne ved at alliere sig med den storebror, -søster eller bedste ven, som YouTuberne er for mange af de unge – og bruger de sociale mediers algoritmer til at ramme dem, der er nemmest at påvirke.

---

Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks er forskere ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Det nye flygtningeparadigme er fuld af paradokser Det nye flygtningeparadigme er fuld af paradokser Næste artikel Leder du med – og ikke mod – din hjerne? Leder du med – og ikke mod – din hjerne?

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).