Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke

KOMMENTAR: Det nye kronaktiv i informationstidsalderen er din opmærksomhed. Derfor skal den bruges med omtanke, så du ikke forærer data, tid og sjæl til hvem som helst og hvad som helst. For din egen og for verdensøkonomiens skyld.

Af Vincent F. Hendricks, professor, ph.d., leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet, og Jan Lundorff Rasmussen, cand.polit., cand.mag. i filosofi, gæsteforsker ved CIBS.

I informationsalderen er det ikke længere boliger, olie eller mikrochips, der er det nye sort.

Der er kommet et nyt aktiv på markedet, opmærksomhed, og med det følger en ny slags økonomi, som nobelpristager i økonomi Herbert Simon profetisk forudså i 1971, nemlig opmærksomhedsøkonomien:

”i en informationsrig verden betyder informationsrigdommen en mangel på noget andet; en knaphed på, hvad end det er, informationen forbruger. Det, som informationen forbruger, er oplagt: Den tager opmærksomheden fra sine modtagere.”

Vi lever i en tid, hvor informationsoverfloden har nået uanede proportioner, men der er kun 24 timer i et døgn, hvorfor opmærksomhed er en meget begrænset ressource.

Information i enorme mængder koblet med en begrænset mængde af opmærksomhed giver grobund for spekulation.

Hvilken form for information er brugeren villig til at spendere opmærksomhed på? Og hvad kan den opmærksomhed bruges til?

Opmærksomhed -> data -> dollars

Når firmaer som Google, Facebook og Amazon køber nye firmaer op, vil traditionelle aktiver ofte udgøre en meget lille del af salgsprisen. Det er goodwill i form af antal brugere, følgere, bloggere og deres opmærksomhed, der virkelig batter.

For der kan kapitaliseres på brugernes trafik på websider og i apps, og trafikken kan være mange penge værd. Se blot på udviklingen af kursen på aktierne i de store it-selskaber som f.eks. FANG-selskaberne: Facebook, Amazon, Netflix og Google.

Når der skal drives forretning på opmærksomheden, er der behov for at omdanne den immaterielle opmærksomhed fra brugeren til et egentligt opmærksomhedsaktiv.

Og opmærksomhed er en flyvsk størrelse, som (1) ikke kan samles i bunker, (2) ikke kan spares op, (3) når den bliver brugt på én ting, ikke bliver brugt på andre mulige ting, og som (4) ikke er fordelt over hele feltet, men i høj grad styres efter de stærkes ret.

Derfor transformeres den opmærksomhedstrafik, den enkelte bruger genererer i sin søgning eller aktivitet på nettet, til datasæt om brugeren.

Når du bruger virksomhedernes platforme og tjenester, brænder du med andre ord opmærksomhed af på at fortære information og leverer et output i form af data, der sendes tilbage til leverandøren.

Det kan bruges til at forbedre brugeroplevelsen, men leverandøren eller platformen kan også sælge denne datapakke til annoncører, der præcist kan målrette deres annoncering.

Alt dette kunne være meget godt, hvis man havde et effektivt marked for de indsamlede data om brugerne, men det har vi ikke. De sociale medier har indtil nu været et næsten ureguleret marked, hvor der først nu viser sig svage, politiske tegn på aktivitet for at indføre nogle reguleringer.

En boble af skraldeinformation

Den store fare er, at opmærksomhedsøkonomien har en struktur, der ligner tilstanden på de finansielle markeder i tiden efter år 2000.

Der er skabt et nyt aktiv af enorme dimensioner, og oppustede opmærksomhedsaktiver kunne dermed blive en af de væsentlige årsager til en ny krise, på samme måde som subprime-lånene, der var med til at starte finanskrisen. De dårlige aktiver, som subprime-lånene viste sig at være, kunne leve længe på et ureguleret finansmarked.

Opmærksomhedsøkonomien er i høj grad præget af informationsprodukter af en ringe kvalitet, der suger opmærksomhed til sig, uafhængigt om informationen, der transmitteres, er sand.

Fake news og misinformation stortrives da også på sociale medier og andre digitale platforme, hvor tonen ofte er præget af had, vrede og frygt. For det er følelser, der opsluger meget opmærksomhed og således genererer meget trafik – og de er frygteligt smitsomme.

Det er næppe for sjov, at World Economic Forum siden 2013 har bekendtgjort: ”Den globale risiko for massiv digital misinformation står i centrum for en konstellation af teknologiske og geopolitiske risici, der strækker sig fra terrorisme til cyberangreb og sammenbruddet af globale styreformer.”

Det er vist ved at være tid til regulering på det indtil videre ganske frie, men ineffektive informationsmarked.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige Næste artikel Alle kan begå fejl – men hvorfor gentage dem? Alle kan begå fejl – men hvorfor gentage dem?

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.