Mette Frederiksen vandt – Løkke og Thulesen Dahl tabte

Valget til de 98 kommuner og fem regioner blev en triumf for Socialdemokratiet og partiets formand Mette Frederiksen. Dansk Folkeparti og Venstre blev valgets store tabere. Mandag Morgen analyserer valgresultatet parti for parti.

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen

Det har længe ligget i kortene, at Socialdemokratiet ville blive en af kommunal- og regionsrådsvalgets vindere, og at Mette Frederiksen dermed ville få sin første sejr som partiformand. Det blev som forventet. Valget er en triumf for Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet er atter det største borgmesterparti. Partiet er gået næsten 3 procentpoint frem og sidder nu på mindst 42 borgmesterposter mod blot 33 efter sidste valg.

Socialdemokratiet har holdt fast i de fire store kommuner – København, Aarhus, Aalborg og Odense – og har samtidig tilbageerobret en række kommuner som Randers, Køge, Vordingborg og Thisted.

De har formandsposten i fire ud af fem regioner, bevarer formentlig formandsposten i Danske Regioner og vil atter få formandsposten i Kommunernes Landsforening.

Mette Frederiksen har investeret meget politisk kapital i valget. Hun har rejst rundt til alle landets kommuner for at vise flaget og støtte de lokale kandidater.

I modsætning til valget for fire år siden, hvor det var stolpe ud for Socialdemokratiet i talrige kommuner, har held og dygtighed skabt bedre resultater under nattens konstitueringer denne gang.

Et af valgets store spørgsmål var, hvor holdbar alliancen mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti var lokalt. At dømme ud fra nattens konstitueringer ser det umiddelbart ikke ud til, at de to partier har giftet sig med hinanden i nævneværdigt omfang – bortset fra kommuner som Hedensted, hvor Kasper Glyngø (S) overraskende vandt borgmesterkæden fra Venstres bydronning Kirsten Terkilsen i en alliance med DF.

Vælgerne har taget Socialdemokratiets velfærdsdagsorden til sig. Partiet går også frem i selv stærke V-bastioner i det sønderjyske. Mette Frederiksen kan notere sig sin første sejr som formand for Socialdemokratiet og har sikret sig et godt udgangspunkt frem til næste folketingsvalg.

Venstre og Lars Løkke Rasmussen

Venstre har fået en politisk kæberasler. Det lykkedes ikke for statsminister Lars Løkke Rasmussen at undgå det forventede nederlag. Han må vinke farvel til mange af partiets borgmesterposter. Venstre taber 79 mandater og har nu 688.

Det er ikke lykkedes Venstre at erobre nogen af de fire største kommuner. De har fået 3,5 procentpoint færre stemmer end ved sidste valg og har mistet rollen som landets største borgmesterparti. De mister samtidig flertallet i KL’s bestyrelse og formår formentlig heller ikke at få flertal i regionernes bestyrelse.

Partiet har ganske vist forsøgt at tale nederlaget ned de seneste måneder. Venstres topfolk med Løkke i spidsen har argumenteret for, hvor fantastisk et valg de havde for fire år siden, og at det næsten kun kunne gå tilbage denne gang. På denne måde har de forsøgt at mindske nederlagets størrelse og nærmest vende et lille nederlag til en sejr.

Men nok så meget spin kan ikke ændre på fakta. Faktum er, at kommunalvalget er Løkke Rasmussens fjerde nederlag i træk.

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 tabte Venstre det ene af sine tre mandater. Ved Folketingsvalget i 2015 tabte Løkke Rasmussen 13 mandater. Ved folkeafstemningen i 2015 om dansk deltagelse i det overstatslige EU-samarbejde om bl.a. Europol tabte Løkke Rasmussen til en koalition af skeptikere med DF’s Kristian Thulesen Dahl i front. Og nu har han også tabt kommunalvalget.

Det ligner efterhånden en tendens og er ikke en god test af formen forud for det næste folketingsvalg. Fortsætter tendensen, har Løkke kurs mod sit femte nederlag i træk og formentlig et farvel statsministerposten.

Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl

Valget har givet et overraskende nederlag til Dansk Folkeparti og dets formand Kristian Thulesen Dahl. Partiet havde sat næsen op efter at få sine første borgmestre men er foreløbig endt med at få en lang næse. De er gået 1,3 procentpoint tilbage og har mistet 32 mandater.

Siden valget i 2013 har der været meget ballade rundt omkring med lokale DF’ere. Hver ottende byrådsmedlem har forladt partiet og er primært blevet løsgængere, mens et par håndfulde er skiftet til Venstre eller Nye Borgerlige.

Partiet havde derfor investeret mange kræfter i at køre stærke kandidater i position. Håbet var, at folk som René Christensen i Guldborgsund eller Jens Henrik Thulesen Dahl i Assens kunne erobre den første borgmesterkæde til partiet – hvis vi altså ser bort fra kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen i København, som mere kan sammenlignes med en slags rådmand, og som partiet også mistede i går.

Men strategien slog fejl. Partiet ligger nu på niveau med de konservative i kommunerne. Og valget har endnu en gang demonstreret, at partiet har svært ved at omsætte sin succes på den nationale politiske scene til borgmesterposter lokalt.

De konservative og Søren Pape Poulsen

De konservative har fået et hæderligt valg. Partiet er gået en smule frem og vinder sammenlagt 20 mandater.

Partiet sad før valget på 14 borgmesterposter og var det tredjestørste borgmesterparti. Det er dog et nærmest surrealistisk højt antal i betragtning af, at partiet blot opnåede 8,5 pct. af stemmerne ved valget i 2013. Det skyldes først og fremmest en usandsynligt heldig og dygtig hånd ved konstitueringerne dengang.

Det kunststykke har de konservative ikke kunnet gentage denne gang. Partiet har som ventet forsvaret flere af sine højborge med Henrik Rasmussen i Vallensbæk, Hans Toft i Gentofte, Michael Ziegler i Høje-Taastrup og Morten Slotved i Hørsholm. Partiet har også holdt fast i borgmesterposterne til Benedikte Kiær i Helsingør, Jørgen Glenthøj på Frederiksberg og Gert Jørgensen i Sorø.

Men de har som forventet tabt borgmesterposten i Søren Papes egen Viborg kommune til den tidligere landstræner i håndbold, Ulrik Wilbek (V). De har også tabt borgmesterposten i Vesthimmerland og Thisted.

Normalt ville det være et kæmpemæssigt nederlag for en partileder, hvis han havde tabt 3-5 ud af 14 borgmesterposter. Men tilbagegangen har nærmest været uundgåelig.

Søren Pape kan nu kigge fremad med en vis ro i maven. De konservative er fortsat det tredjestørste borgmesterparti. Han har trukket partiet væk fra spærregrænsen. Han topper ranglisten som en af de mest dygtige og troværdige ministre. Og snart vil han kunne præsentere en aftale med store skattelettelser og en ny blå finanslov.

Ganske godt gået af en partileder, som blev betegnet som et højrisikoprojekt og spået en svær tid, da han skiftede jobbet som borgmester i Viborg ud med posten som frontfigur for de Konservative.

SF og Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr har fået visket tavlen ren efter katastrofevalget for fire år siden. Dengang nedsmeltede partiet totalt. De tabte to ud af tre mandater – 225 i alt – på landsplan og havde kun 115 tilbage.

Denne gang har SF holdt stand og har erobret 10 mandater. Hvor Mette Touborg i Lejre var det helt store lyspunkt ved sidste valg, er det denne gang partiets tidligere næstformand Tonni Hansen, som har vundet borgmesterkæden på Langeland efter et kanonvalg.

SF er forsat i gang med genopbygningen. De kæmper fortsat med eftervirkningerne af SF’s kernenedsmeltning i vinteren 2014, flugten af unge talenter som Thor Möger, Ida Auken og Astrid Krag til andre partier og det smertelige valgnederlag i 2015.

Nu kan Pia Olsen Dyhr sætte et flueben ud for kommunal- og regionsrådsvalget og fokusere på at få kørt den forholdsvis uerfarne folketingsgruppe i stilling til næste folketingsvalg.

De radikale og Morten Østergaard

De radikale har også fået et hæderligt valg. Partiet går fra at have 62 byrådspladser til nu at have 80 pladser. Og de bevarer Leon Sebbelins borgmesterpost i Rebild.

Valgoptakten har ellers mildest talt været temmelig kaotisk for de radikale. Det voldsomme fokus på Københavns borgmester Anna Mee Allerslev for sin gratis leje af rådhussalen og forsøg på at blande sig i en konkret byggesag kastede partiet ud i kaos. Hun endte som bekendt med at trække sig. Et af valgets store spørgsmål har været, hvor meget sagen ville svække partiet ikke bare i København men på landsplan.

Tilsyneladende ikke meget. I hvert fald ikke uden for hovedstaden. Nu har de radikale en tendens til at klare sig dårligere ved kommunalvalg sammenlignet med folketingsvalg. Men Anna Mee Allerslevs efterfølger, Mia Nyegaard, holder fast i en borgmesterpost i København.

For fire uger siden, da partiet var i massiv modvind i sagen om Anna Mee Allerslev, ville Morten Østergaard formentlig gerne have solgt valget for det resultat, som nu foreligger. Nu kan han også se frem mod næste folketingsvalg.

Liberal Alliance og Anders Samuelsen

For otte år siden fik Liberal Alliance ét mandat ved kommunalvalget. Det var partiets egen leder, Anders Samuelsen, der blev valgt ind i Horsens. Ved sidste valg fik det 33 mandater. Og denne gang havde partiet håbet på at fortsætte den positive tendens. Men det er ikke lykkedes.

Liberal Alliance er gået en smule tilbage og har mistet sammenlagt fire mandater, så det nu har 29 mandater. Partiet har formentlig mistet en del stemmer til Nye Borgerlige. Og valget må derfor betragtes som en stor skuffelse for Anders Samuelsen. 

Enhedslisten og Pernille Skipper

Enhedslisten har som ventet haft svært ved at leve op til sit supervalg fire år siden. Dengang bragede partiet ind i byråd og kommunalbestyrelser med 119 mandater – en fremgang på over 100 mandater – og blev pludselig landets femtestørste kommuneparti.

Med træerne vokser ikke ind i himlen. Partiet har ”kun” fået 6 pct. af stemmerne. En tilbagegang på 0,9 procentpoint og et tab på 17 mandater.

Det har længe ligget i kortene, at Enhedslisten ville få skarp konkurrence fra den nye elev i klassen – Alternativet. Det har vist sig at holde stik. Mens Enhedslisten er gået tilbage, er Alternativet vadet ind i mange byråd. Enhedslisten er også gået lidt tilbage i København, men er dog fortsat næststørst efter Socialdemokratiet og bevarer en borgmesterpost.

Enhedslisten må betegnes som en af taberne ved dette valg.

Alternativet og Uffe Elbæk

Alternativet er stormet ind i flere byråd og kommunalbestyrelser. Dermed må partiets frontfigur Uffe Elbæk betegnes som en af valgets vindere.

Det er dog ikke til at sige, om partiets sejr kunne have været endnu større, hvis de havde undgået de seneste dages tumultagtige afsløringer om bl.a. deling af en falsk grafik, indsamling af ’dick-pics’ til en collage og partiets valgfest på en bar, hvor en sexgynge og et darkroom er fast inventar.

Specielt i de store byer har partiet fået et supervalg. Med 10,5 pct. af stemmerne og seks mandater er de nu det tredjestørste parti i København. Det kaster en borgmesterpost til spidskandidaten Niko Grünfeld af sig. I Aarhus er det blevet til 5 pct. af stemmerne.

Det store spørgsmål er nu, hvordan de mange nye og uerfarne mandater kommer til at forvalte deres nye indflydelse, så Alternativet ikke blot bliver en kommunal døgnflue, der dør igen inden næste valg om fire år. 

Nye Borgerlige og Pernille Vermund

Nye Borgerlige har fået et skuffende valg. Kun partiets spidskandidat Mette Thiesen i Hillerød har fået et mandat.

Samlet har Nye Borgerlige kun fået 0,9 pct. af stemmerne, og selv om partiets suverænt mest fremtrædende medlem, Pernille Vermund, på forhånd havde nedtonet forventningerne til valget, havde hun nok sat næsen op efter et noget bedre resultat.

Partiet har dog ikke gjort det let for sig selv med en temmelig kaotisk valgkamp, hvor tre kandidater enten måtte forlade partiet eller trække sig. Johnny Boalth Lambertsen, Esbjerg, trak sig efter at have opfordret til etnisk udrensning. Spidskandidaten Morten Johan Lintrup, Frederikssund, blev ekskluderet for at have bifaldt sterilisation af muslimske rohingya-flygtninge i Bangladesh. Og Lars Kiil, Gentofte, blev ekskluderet for i en kampagnemail at agitere for både antisemitisme, holocaust-benægtelse og racisme.

Der har været meget usikkerhed om, hvor stærkt Nye Borgerlige egentlig står. Meningsmålingerne har givet vidt forskellige resultater. Det netop overståede valg har givet et fingerpeg. Tiden må nu vise, om Nye Borgerlige og Pernille Vermund kan gøre det bedre ved næste folketingsvalg.

Forrige artikel EU’s agenturer har godt 10.000 ansatte og kun lidt rod i butikken EU’s agenturer har godt 10.000 ansatte og kun lidt rod i butikken Næste artikel Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.