Mette Frederiksen vandt – Løkke og Thulesen Dahl tabte

Valget til de 98 kommuner og fem regioner blev en triumf for Socialdemokratiet og partiets formand Mette Frederiksen. Dansk Folkeparti og Venstre blev valgets store tabere. Mandag Morgen analyserer valgresultatet parti for parti.

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen

Det har længe ligget i kortene, at Socialdemokratiet ville blive en af kommunal- og regionsrådsvalgets vindere, og at Mette Frederiksen dermed ville få sin første sejr som partiformand. Det blev som forventet. Valget er en triumf for Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet er atter det største borgmesterparti. Partiet er gået næsten 3 procentpoint frem og sidder nu på mindst 42 borgmesterposter mod blot 33 efter sidste valg.

Socialdemokratiet har holdt fast i de fire store kommuner – København, Aarhus, Aalborg og Odense – og har samtidig tilbageerobret en række kommuner som Randers, Køge, Vordingborg og Thisted.

De har formandsposten i fire ud af fem regioner, bevarer formentlig formandsposten i Danske Regioner og vil atter få formandsposten i Kommunernes Landsforening.

Mette Frederiksen har investeret meget politisk kapital i valget. Hun har rejst rundt til alle landets kommuner for at vise flaget og støtte de lokale kandidater.

I modsætning til valget for fire år siden, hvor det var stolpe ud for Socialdemokratiet i talrige kommuner, har held og dygtighed skabt bedre resultater under nattens konstitueringer denne gang.

Et af valgets store spørgsmål var, hvor holdbar alliancen mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti var lokalt. At dømme ud fra nattens konstitueringer ser det umiddelbart ikke ud til, at de to partier har giftet sig med hinanden i nævneværdigt omfang – bortset fra kommuner som Hedensted, hvor Kasper Glyngø (S) overraskende vandt borgmesterkæden fra Venstres bydronning Kirsten Terkilsen i en alliance med DF.

Vælgerne har taget Socialdemokratiets velfærdsdagsorden til sig. Partiet går også frem i selv stærke V-bastioner i det sønderjyske. Mette Frederiksen kan notere sig sin første sejr som formand for Socialdemokratiet og har sikret sig et godt udgangspunkt frem til næste folketingsvalg.

Venstre og Lars Løkke Rasmussen

Venstre har fået en politisk kæberasler. Det lykkedes ikke for statsminister Lars Løkke Rasmussen at undgå det forventede nederlag. Han må vinke farvel til mange af partiets borgmesterposter. Venstre taber 79 mandater og har nu 688.

Det er ikke lykkedes Venstre at erobre nogen af de fire største kommuner. De har fået 3,5 procentpoint færre stemmer end ved sidste valg og har mistet rollen som landets største borgmesterparti. De mister samtidig flertallet i KL’s bestyrelse og formår formentlig heller ikke at få flertal i regionernes bestyrelse.

Partiet har ganske vist forsøgt at tale nederlaget ned de seneste måneder. Venstres topfolk med Løkke i spidsen har argumenteret for, hvor fantastisk et valg de havde for fire år siden, og at det næsten kun kunne gå tilbage denne gang. På denne måde har de forsøgt at mindske nederlagets størrelse og nærmest vende et lille nederlag til en sejr.

Men nok så meget spin kan ikke ændre på fakta. Faktum er, at kommunalvalget er Løkke Rasmussens fjerde nederlag i træk.

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 tabte Venstre det ene af sine tre mandater. Ved Folketingsvalget i 2015 tabte Løkke Rasmussen 13 mandater. Ved folkeafstemningen i 2015 om dansk deltagelse i det overstatslige EU-samarbejde om bl.a. Europol tabte Løkke Rasmussen til en koalition af skeptikere med DF’s Kristian Thulesen Dahl i front. Og nu har han også tabt kommunalvalget.

Det ligner efterhånden en tendens og er ikke en god test af formen forud for det næste folketingsvalg. Fortsætter tendensen, har Løkke kurs mod sit femte nederlag i træk og formentlig et farvel statsministerposten.

Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl

Valget har givet et overraskende nederlag til Dansk Folkeparti og dets formand Kristian Thulesen Dahl. Partiet havde sat næsen op efter at få sine første borgmestre men er foreløbig endt med at få en lang næse. De er gået 1,3 procentpoint tilbage og har mistet 32 mandater.

Siden valget i 2013 har der været meget ballade rundt omkring med lokale DF’ere. Hver ottende byrådsmedlem har forladt partiet og er primært blevet løsgængere, mens et par håndfulde er skiftet til Venstre eller Nye Borgerlige.

Partiet havde derfor investeret mange kræfter i at køre stærke kandidater i position. Håbet var, at folk som René Christensen i Guldborgsund eller Jens Henrik Thulesen Dahl i Assens kunne erobre den første borgmesterkæde til partiet – hvis vi altså ser bort fra kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen i København, som mere kan sammenlignes med en slags rådmand, og som partiet også mistede i går.

Men strategien slog fejl. Partiet ligger nu på niveau med de konservative i kommunerne. Og valget har endnu en gang demonstreret, at partiet har svært ved at omsætte sin succes på den nationale politiske scene til borgmesterposter lokalt.

De konservative og Søren Pape Poulsen

De konservative har fået et hæderligt valg. Partiet er gået en smule frem og vinder sammenlagt 20 mandater.

Partiet sad før valget på 14 borgmesterposter og var det tredjestørste borgmesterparti. Det er dog et nærmest surrealistisk højt antal i betragtning af, at partiet blot opnåede 8,5 pct. af stemmerne ved valget i 2013. Det skyldes først og fremmest en usandsynligt heldig og dygtig hånd ved konstitueringerne dengang.

Det kunststykke har de konservative ikke kunnet gentage denne gang. Partiet har som ventet forsvaret flere af sine højborge med Henrik Rasmussen i Vallensbæk, Hans Toft i Gentofte, Michael Ziegler i Høje-Taastrup og Morten Slotved i Hørsholm. Partiet har også holdt fast i borgmesterposterne til Benedikte Kiær i Helsingør, Jørgen Glenthøj på Frederiksberg og Gert Jørgensen i Sorø.

Men de har som forventet tabt borgmesterposten i Søren Papes egen Viborg kommune til den tidligere landstræner i håndbold, Ulrik Wilbek (V). De har også tabt borgmesterposten i Vesthimmerland og Thisted.

Normalt ville det være et kæmpemæssigt nederlag for en partileder, hvis han havde tabt 3-5 ud af 14 borgmesterposter. Men tilbagegangen har nærmest været uundgåelig.

Søren Pape kan nu kigge fremad med en vis ro i maven. De konservative er fortsat det tredjestørste borgmesterparti. Han har trukket partiet væk fra spærregrænsen. Han topper ranglisten som en af de mest dygtige og troværdige ministre. Og snart vil han kunne præsentere en aftale med store skattelettelser og en ny blå finanslov.

Ganske godt gået af en partileder, som blev betegnet som et højrisikoprojekt og spået en svær tid, da han skiftede jobbet som borgmester i Viborg ud med posten som frontfigur for de Konservative.

SF og Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr har fået visket tavlen ren efter katastrofevalget for fire år siden. Dengang nedsmeltede partiet totalt. De tabte to ud af tre mandater – 225 i alt – på landsplan og havde kun 115 tilbage.

Denne gang har SF holdt stand og har erobret 10 mandater. Hvor Mette Touborg i Lejre var det helt store lyspunkt ved sidste valg, er det denne gang partiets tidligere næstformand Tonni Hansen, som har vundet borgmesterkæden på Langeland efter et kanonvalg.

SF er forsat i gang med genopbygningen. De kæmper fortsat med eftervirkningerne af SF’s kernenedsmeltning i vinteren 2014, flugten af unge talenter som Thor Möger, Ida Auken og Astrid Krag til andre partier og det smertelige valgnederlag i 2015.

Nu kan Pia Olsen Dyhr sætte et flueben ud for kommunal- og regionsrådsvalget og fokusere på at få kørt den forholdsvis uerfarne folketingsgruppe i stilling til næste folketingsvalg.

De radikale og Morten Østergaard

De radikale har også fået et hæderligt valg. Partiet går fra at have 62 byrådspladser til nu at have 80 pladser. Og de bevarer Leon Sebbelins borgmesterpost i Rebild.

Valgoptakten har ellers mildest talt været temmelig kaotisk for de radikale. Det voldsomme fokus på Københavns borgmester Anna Mee Allerslev for sin gratis leje af rådhussalen og forsøg på at blande sig i en konkret byggesag kastede partiet ud i kaos. Hun endte som bekendt med at trække sig. Et af valgets store spørgsmål har været, hvor meget sagen ville svække partiet ikke bare i København men på landsplan.

Tilsyneladende ikke meget. I hvert fald ikke uden for hovedstaden. Nu har de radikale en tendens til at klare sig dårligere ved kommunalvalg sammenlignet med folketingsvalg. Men Anna Mee Allerslevs efterfølger, Mia Nyegaard, holder fast i en borgmesterpost i København.

For fire uger siden, da partiet var i massiv modvind i sagen om Anna Mee Allerslev, ville Morten Østergaard formentlig gerne have solgt valget for det resultat, som nu foreligger. Nu kan han også se frem mod næste folketingsvalg.

Liberal Alliance og Anders Samuelsen

For otte år siden fik Liberal Alliance ét mandat ved kommunalvalget. Det var partiets egen leder, Anders Samuelsen, der blev valgt ind i Horsens. Ved sidste valg fik det 33 mandater. Og denne gang havde partiet håbet på at fortsætte den positive tendens. Men det er ikke lykkedes.

Liberal Alliance er gået en smule tilbage og har mistet sammenlagt fire mandater, så det nu har 29 mandater. Partiet har formentlig mistet en del stemmer til Nye Borgerlige. Og valget må derfor betragtes som en stor skuffelse for Anders Samuelsen. 

Enhedslisten og Pernille Skipper

Enhedslisten har som ventet haft svært ved at leve op til sit supervalg fire år siden. Dengang bragede partiet ind i byråd og kommunalbestyrelser med 119 mandater – en fremgang på over 100 mandater – og blev pludselig landets femtestørste kommuneparti.

Med træerne vokser ikke ind i himlen. Partiet har ”kun” fået 6 pct. af stemmerne. En tilbagegang på 0,9 procentpoint og et tab på 17 mandater.

Det har længe ligget i kortene, at Enhedslisten ville få skarp konkurrence fra den nye elev i klassen – Alternativet. Det har vist sig at holde stik. Mens Enhedslisten er gået tilbage, er Alternativet vadet ind i mange byråd. Enhedslisten er også gået lidt tilbage i København, men er dog fortsat næststørst efter Socialdemokratiet og bevarer en borgmesterpost.

Enhedslisten må betegnes som en af taberne ved dette valg.

Alternativet og Uffe Elbæk

Alternativet er stormet ind i flere byråd og kommunalbestyrelser. Dermed må partiets frontfigur Uffe Elbæk betegnes som en af valgets vindere.

Det er dog ikke til at sige, om partiets sejr kunne have været endnu større, hvis de havde undgået de seneste dages tumultagtige afsløringer om bl.a. deling af en falsk grafik, indsamling af ’dick-pics’ til en collage og partiets valgfest på en bar, hvor en sexgynge og et darkroom er fast inventar.

Specielt i de store byer har partiet fået et supervalg. Med 10,5 pct. af stemmerne og seks mandater er de nu det tredjestørste parti i København. Det kaster en borgmesterpost til spidskandidaten Niko Grünfeld af sig. I Aarhus er det blevet til 5 pct. af stemmerne.

Det store spørgsmål er nu, hvordan de mange nye og uerfarne mandater kommer til at forvalte deres nye indflydelse, så Alternativet ikke blot bliver en kommunal døgnflue, der dør igen inden næste valg om fire år. 

Nye Borgerlige og Pernille Vermund

Nye Borgerlige har fået et skuffende valg. Kun partiets spidskandidat Mette Thiesen i Hillerød har fået et mandat.

Samlet har Nye Borgerlige kun fået 0,9 pct. af stemmerne, og selv om partiets suverænt mest fremtrædende medlem, Pernille Vermund, på forhånd havde nedtonet forventningerne til valget, havde hun nok sat næsen op efter et noget bedre resultat.

Partiet har dog ikke gjort det let for sig selv med en temmelig kaotisk valgkamp, hvor tre kandidater enten måtte forlade partiet eller trække sig. Johnny Boalth Lambertsen, Esbjerg, trak sig efter at have opfordret til etnisk udrensning. Spidskandidaten Morten Johan Lintrup, Frederikssund, blev ekskluderet for at have bifaldt sterilisation af muslimske rohingya-flygtninge i Bangladesh. Og Lars Kiil, Gentofte, blev ekskluderet for i en kampagnemail at agitere for både antisemitisme, holocaust-benægtelse og racisme.

Der har været meget usikkerhed om, hvor stærkt Nye Borgerlige egentlig står. Meningsmålingerne har givet vidt forskellige resultater. Det netop overståede valg har givet et fingerpeg. Tiden må nu vise, om Nye Borgerlige og Pernille Vermund kan gøre det bedre ved næste folketingsvalg.

Forrige artikel EU’s agenturer har godt 10.000 ansatte og kun lidt rod i butikken EU’s agenturer har godt 10.000 ansatte og kun lidt rod i butikken Næste artikel Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland
Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.