Mette Frederiksen vandt – Løkke og Thulesen Dahl tabte

Valget til de 98 kommuner og fem regioner blev en triumf for Socialdemokratiet og partiets formand Mette Frederiksen. Dansk Folkeparti og Venstre blev valgets store tabere. Mandag Morgen analyserer valgresultatet parti for parti.

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen

Det har længe ligget i kortene, at Socialdemokratiet ville blive en af kommunal- og regionsrådsvalgets vindere, og at Mette Frederiksen dermed ville få sin første sejr som partiformand. Det blev som forventet. Valget er en triumf for Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet er atter det største borgmesterparti. Partiet er gået næsten 3 procentpoint frem og sidder nu på mindst 42 borgmesterposter mod blot 33 efter sidste valg.

Socialdemokratiet har holdt fast i de fire store kommuner – København, Aarhus, Aalborg og Odense – og har samtidig tilbageerobret en række kommuner som Randers, Køge, Vordingborg og Thisted.

De har formandsposten i fire ud af fem regioner, bevarer formentlig formandsposten i Danske Regioner og vil atter få formandsposten i Kommunernes Landsforening.

Mette Frederiksen har investeret meget politisk kapital i valget. Hun har rejst rundt til alle landets kommuner for at vise flaget og støtte de lokale kandidater.

I modsætning til valget for fire år siden, hvor det var stolpe ud for Socialdemokratiet i talrige kommuner, har held og dygtighed skabt bedre resultater under nattens konstitueringer denne gang.

Et af valgets store spørgsmål var, hvor holdbar alliancen mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti var lokalt. At dømme ud fra nattens konstitueringer ser det umiddelbart ikke ud til, at de to partier har giftet sig med hinanden i nævneværdigt omfang – bortset fra kommuner som Hedensted, hvor Kasper Glyngø (S) overraskende vandt borgmesterkæden fra Venstres bydronning Kirsten Terkilsen i en alliance med DF.

Vælgerne har taget Socialdemokratiets velfærdsdagsorden til sig. Partiet går også frem i selv stærke V-bastioner i det sønderjyske. Mette Frederiksen kan notere sig sin første sejr som formand for Socialdemokratiet og har sikret sig et godt udgangspunkt frem til næste folketingsvalg.

Venstre og Lars Løkke Rasmussen

Venstre har fået en politisk kæberasler. Det lykkedes ikke for statsminister Lars Løkke Rasmussen at undgå det forventede nederlag. Han må vinke farvel til mange af partiets borgmesterposter. Venstre taber 79 mandater og har nu 688.

Det er ikke lykkedes Venstre at erobre nogen af de fire største kommuner. De har fået 3,5 procentpoint færre stemmer end ved sidste valg og har mistet rollen som landets største borgmesterparti. De mister samtidig flertallet i KL’s bestyrelse og formår formentlig heller ikke at få flertal i regionernes bestyrelse.

Partiet har ganske vist forsøgt at tale nederlaget ned de seneste måneder. Venstres topfolk med Løkke i spidsen har argumenteret for, hvor fantastisk et valg de havde for fire år siden, og at det næsten kun kunne gå tilbage denne gang. På denne måde har de forsøgt at mindske nederlagets størrelse og nærmest vende et lille nederlag til en sejr.

Men nok så meget spin kan ikke ændre på fakta. Faktum er, at kommunalvalget er Løkke Rasmussens fjerde nederlag i træk.

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 tabte Venstre det ene af sine tre mandater. Ved Folketingsvalget i 2015 tabte Løkke Rasmussen 13 mandater. Ved folkeafstemningen i 2015 om dansk deltagelse i det overstatslige EU-samarbejde om bl.a. Europol tabte Løkke Rasmussen til en koalition af skeptikere med DF’s Kristian Thulesen Dahl i front. Og nu har han også tabt kommunalvalget.

Det ligner efterhånden en tendens og er ikke en god test af formen forud for det næste folketingsvalg. Fortsætter tendensen, har Løkke kurs mod sit femte nederlag i træk og formentlig et farvel statsministerposten.

Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl

Valget har givet et overraskende nederlag til Dansk Folkeparti og dets formand Kristian Thulesen Dahl. Partiet havde sat næsen op efter at få sine første borgmestre men er foreløbig endt med at få en lang næse. De er gået 1,3 procentpoint tilbage og har mistet 32 mandater.

Siden valget i 2013 har der været meget ballade rundt omkring med lokale DF’ere. Hver ottende byrådsmedlem har forladt partiet og er primært blevet løsgængere, mens et par håndfulde er skiftet til Venstre eller Nye Borgerlige.

Partiet havde derfor investeret mange kræfter i at køre stærke kandidater i position. Håbet var, at folk som René Christensen i Guldborgsund eller Jens Henrik Thulesen Dahl i Assens kunne erobre den første borgmesterkæde til partiet – hvis vi altså ser bort fra kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen i København, som mere kan sammenlignes med en slags rådmand, og som partiet også mistede i går.

Men strategien slog fejl. Partiet ligger nu på niveau med de konservative i kommunerne. Og valget har endnu en gang demonstreret, at partiet har svært ved at omsætte sin succes på den nationale politiske scene til borgmesterposter lokalt.

De konservative og Søren Pape Poulsen

De konservative har fået et hæderligt valg. Partiet er gået en smule frem og vinder sammenlagt 20 mandater.

Partiet sad før valget på 14 borgmesterposter og var det tredjestørste borgmesterparti. Det er dog et nærmest surrealistisk højt antal i betragtning af, at partiet blot opnåede 8,5 pct. af stemmerne ved valget i 2013. Det skyldes først og fremmest en usandsynligt heldig og dygtig hånd ved konstitueringerne dengang.

Det kunststykke har de konservative ikke kunnet gentage denne gang. Partiet har som ventet forsvaret flere af sine højborge med Henrik Rasmussen i Vallensbæk, Hans Toft i Gentofte, Michael Ziegler i Høje-Taastrup og Morten Slotved i Hørsholm. Partiet har også holdt fast i borgmesterposterne til Benedikte Kiær i Helsingør, Jørgen Glenthøj på Frederiksberg og Gert Jørgensen i Sorø.

Men de har som forventet tabt borgmesterposten i Søren Papes egen Viborg kommune til den tidligere landstræner i håndbold, Ulrik Wilbek (V). De har også tabt borgmesterposten i Vesthimmerland og Thisted.

Normalt ville det være et kæmpemæssigt nederlag for en partileder, hvis han havde tabt 3-5 ud af 14 borgmesterposter. Men tilbagegangen har nærmest været uundgåelig.

Søren Pape kan nu kigge fremad med en vis ro i maven. De konservative er fortsat det tredjestørste borgmesterparti. Han har trukket partiet væk fra spærregrænsen. Han topper ranglisten som en af de mest dygtige og troværdige ministre. Og snart vil han kunne præsentere en aftale med store skattelettelser og en ny blå finanslov.

Ganske godt gået af en partileder, som blev betegnet som et højrisikoprojekt og spået en svær tid, da han skiftede jobbet som borgmester i Viborg ud med posten som frontfigur for de Konservative.

SF og Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr har fået visket tavlen ren efter katastrofevalget for fire år siden. Dengang nedsmeltede partiet totalt. De tabte to ud af tre mandater – 225 i alt – på landsplan og havde kun 115 tilbage.

Denne gang har SF holdt stand og har erobret 10 mandater. Hvor Mette Touborg i Lejre var det helt store lyspunkt ved sidste valg, er det denne gang partiets tidligere næstformand Tonni Hansen, som har vundet borgmesterkæden på Langeland efter et kanonvalg.

SF er forsat i gang med genopbygningen. De kæmper fortsat med eftervirkningerne af SF’s kernenedsmeltning i vinteren 2014, flugten af unge talenter som Thor Möger, Ida Auken og Astrid Krag til andre partier og det smertelige valgnederlag i 2015.

Nu kan Pia Olsen Dyhr sætte et flueben ud for kommunal- og regionsrådsvalget og fokusere på at få kørt den forholdsvis uerfarne folketingsgruppe i stilling til næste folketingsvalg.

De radikale og Morten Østergaard

De radikale har også fået et hæderligt valg. Partiet går fra at have 62 byrådspladser til nu at have 80 pladser. Og de bevarer Leon Sebbelins borgmesterpost i Rebild.

Valgoptakten har ellers mildest talt været temmelig kaotisk for de radikale. Det voldsomme fokus på Københavns borgmester Anna Mee Allerslev for sin gratis leje af rådhussalen og forsøg på at blande sig i en konkret byggesag kastede partiet ud i kaos. Hun endte som bekendt med at trække sig. Et af valgets store spørgsmål har været, hvor meget sagen ville svække partiet ikke bare i København men på landsplan.

Tilsyneladende ikke meget. I hvert fald ikke uden for hovedstaden. Nu har de radikale en tendens til at klare sig dårligere ved kommunalvalg sammenlignet med folketingsvalg. Men Anna Mee Allerslevs efterfølger, Mia Nyegaard, holder fast i en borgmesterpost i København.

For fire uger siden, da partiet var i massiv modvind i sagen om Anna Mee Allerslev, ville Morten Østergaard formentlig gerne have solgt valget for det resultat, som nu foreligger. Nu kan han også se frem mod næste folketingsvalg.

Liberal Alliance og Anders Samuelsen

For otte år siden fik Liberal Alliance ét mandat ved kommunalvalget. Det var partiets egen leder, Anders Samuelsen, der blev valgt ind i Horsens. Ved sidste valg fik det 33 mandater. Og denne gang havde partiet håbet på at fortsætte den positive tendens. Men det er ikke lykkedes.

Liberal Alliance er gået en smule tilbage og har mistet sammenlagt fire mandater, så det nu har 29 mandater. Partiet har formentlig mistet en del stemmer til Nye Borgerlige. Og valget må derfor betragtes som en stor skuffelse for Anders Samuelsen. 

Enhedslisten og Pernille Skipper

Enhedslisten har som ventet haft svært ved at leve op til sit supervalg fire år siden. Dengang bragede partiet ind i byråd og kommunalbestyrelser med 119 mandater – en fremgang på over 100 mandater – og blev pludselig landets femtestørste kommuneparti.

Med træerne vokser ikke ind i himlen. Partiet har ”kun” fået 6 pct. af stemmerne. En tilbagegang på 0,9 procentpoint og et tab på 17 mandater.

Det har længe ligget i kortene, at Enhedslisten ville få skarp konkurrence fra den nye elev i klassen – Alternativet. Det har vist sig at holde stik. Mens Enhedslisten er gået tilbage, er Alternativet vadet ind i mange byråd. Enhedslisten er også gået lidt tilbage i København, men er dog fortsat næststørst efter Socialdemokratiet og bevarer en borgmesterpost.

Enhedslisten må betegnes som en af taberne ved dette valg.

Alternativet og Uffe Elbæk

Alternativet er stormet ind i flere byråd og kommunalbestyrelser. Dermed må partiets frontfigur Uffe Elbæk betegnes som en af valgets vindere.

Det er dog ikke til at sige, om partiets sejr kunne have været endnu større, hvis de havde undgået de seneste dages tumultagtige afsløringer om bl.a. deling af en falsk grafik, indsamling af ’dick-pics’ til en collage og partiets valgfest på en bar, hvor en sexgynge og et darkroom er fast inventar.

Specielt i de store byer har partiet fået et supervalg. Med 10,5 pct. af stemmerne og seks mandater er de nu det tredjestørste parti i København. Det kaster en borgmesterpost til spidskandidaten Niko Grünfeld af sig. I Aarhus er det blevet til 5 pct. af stemmerne.

Det store spørgsmål er nu, hvordan de mange nye og uerfarne mandater kommer til at forvalte deres nye indflydelse, så Alternativet ikke blot bliver en kommunal døgnflue, der dør igen inden næste valg om fire år. 

Nye Borgerlige og Pernille Vermund

Nye Borgerlige har fået et skuffende valg. Kun partiets spidskandidat Mette Thiesen i Hillerød har fået et mandat.

Samlet har Nye Borgerlige kun fået 0,9 pct. af stemmerne, og selv om partiets suverænt mest fremtrædende medlem, Pernille Vermund, på forhånd havde nedtonet forventningerne til valget, havde hun nok sat næsen op efter et noget bedre resultat.

Partiet har dog ikke gjort det let for sig selv med en temmelig kaotisk valgkamp, hvor tre kandidater enten måtte forlade partiet eller trække sig. Johnny Boalth Lambertsen, Esbjerg, trak sig efter at have opfordret til etnisk udrensning. Spidskandidaten Morten Johan Lintrup, Frederikssund, blev ekskluderet for at have bifaldt sterilisation af muslimske rohingya-flygtninge i Bangladesh. Og Lars Kiil, Gentofte, blev ekskluderet for i en kampagnemail at agitere for både antisemitisme, holocaust-benægtelse og racisme.

Der har været meget usikkerhed om, hvor stærkt Nye Borgerlige egentlig står. Meningsmålingerne har givet vidt forskellige resultater. Det netop overståede valg har givet et fingerpeg. Tiden må nu vise, om Nye Borgerlige og Pernille Vermund kan gøre det bedre ved næste folketingsvalg.

Forrige artikel EU’s agenturer har godt 10.000 ansatte og kun lidt rod i butikken EU’s agenturer har godt 10.000 ansatte og kun lidt rod i butikken Næste artikel Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?