Mette Frederiksen vil komme ”konjunkturgidsler” til undsætning

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen forbereder en række initiativer, der skal skaffe langt flere af de over 800.000 danskere på overførselsindkomster i arbejde eller i uddannelse. Hun varsler et markant opgør med det, hun kalder ”Claus Hjort-doktrinen”, en bedre balance mellem rettigheder og pligter samt en massiv satsning på uddannelse. Samtidig skal de offentlige aktører og instanser tvinges til at arbejde tættere sammen, og de sociale virksomheder skal spille en langt større rolle for at hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.

Torben K. Andersen

Vi bringer en advarsel: 

Denne artikel handler ikke om akutjob og nye politiske redningsplaner for de 20-30.000 mennesker, som er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet. 

Den handler om alle de 800.000 danskere i den erhvervsaktive alder, som er parkeret på samfundets sidelinje. 

Mens medierne og regeringen har stor fokus på de folk, som er i fare for at miste dagpengene – under flittigt akkompagnement fra bl.a. fagforbund, a-kasser og Enhedslisten – er Mette Frederiksen i fuld gang med at forberede en række forskellige initiativer, som skal skaffe flere af de 800.000 i arbejde og uddannelse. 

”Denne gruppe udgør en af samfundets største udfordringer,” siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Hun introducerer også et helt nyt begreb i den danske beskæftigelsesdebat: Konjunkturgidsler.

”Det er ikke mindst vores meget store gruppe af ufaglærte, som jeg vil betegne som konjunkturgidsler. De fik ikke en uddannelse, dengang de var unge. De har måske været på arbejdsmarkedet, dengang det gik godt i 00’erne, inden for byggeriet eller andre områder. Men da konjunkturerne vendte, væksten faldt og krisen ramte os, var det også nogle af de første, der blev fyret,” siger hun.

”Vi kan se i dag, at den gruppe med den højeste ledighed er de 25-29-årige ufaglærte. Ni ud af ti kontanthjælpsmodtagere under 30 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. De er også konjunkturgidsler. De kan kun håbe på, at tingene på et tidspunkt kommer til at gå bedre, og at nogen vil efterspørge deres arbejdskraft. Det er simpelthen en alt for usikker situation at sætte dem i, for antallet af ufaglærte arbejdspladser falder. Vi har med andre ord en rigtig stor gruppe af danskere, som er gode arbejdskolleger, men som vi har gjort til gidsler i konjunkturernes udsving. Det er ikke rimeligt. Og det bliver nogen af dem, som jeg vil have hovedfokus på,” siger Mette Frederiksen.

I et interview med Mandag Morgen varsler hun et markant brud med VK-regeringens beskæftigelsespolitik og løfter sløret for nogle af regeringens kommende reformer. Hun vil bl.a. have de forskellige faggrupper i det offentlige til at arbejde tættere sammen om at skaffe de svageste grupper ud på arbejdsmarkedet. De socialøkonomiske virksomheder skal også spille en langt mere aktiv rolle på arbejdsmarkedet, og ministeren forbereder danskerne på, at efteruddannelse fremover bliver en naturlig del af deres normale job.

20 års optur spildt" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/cfadc-tka_fig2_unge_pa_kante.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/48052-tka_fig2_unge_pa_kante.png | Forstør   Luk

Krisen har skubbet flere unge ud på kanten af arbejdsmarkedet.

Kilde: Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og Center for Alternativ Samfundsanalyse. [/graph]

Den store ulykke

Kast et blik på grafen til højre. Den ligner ved første øjekast en tegning af Valby Bakke. Men den viser, hvor stor en udfordring Mette Frederiksen og den øvrige del af regeringen står over for. Se figur 1.

Lykkes det hende at knække kurven, vil det være første gang i over 20 år, at en regering for alvor får gjort et stort indhug blandt de ca. 800.000 danskere i den erhvervsaktive alder, der permanent er parkeret på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, efterløn, revalidering eller andre indkomstoverførsler.

I nogle perioder med økonomisk højkonjunktur har antallet af folk på f.eks. dagpenge eller kontanthjælp været lavt. Til gengæld er antallet af f.eks. førtidspensionister eller fleksjobbere steget i samme periode. På denne måde er mange af de offentlige overførselsindkomster forbundne kar. Og derfor lykkedes det hverken Nyrup, Fogh eller Løkke for alvor at knække kurven.

”Den store ulykke er, at næsten uanset om det går godt eller skidt for dansk økonomi, så ligger antallet nogenlunde stabilt. Og det allerværste er det store menneskelige potentiale, som ikke bliver realiseret i det her samfund. Det betyder, at hundredetusindvis af mennesker, som har masser at bidrage med til det danske arbejdsmarked, ikke får mulighed for det,” siger Mette Frederiksen.

Opgør med umyndiggørelsen

Hun lægger op til et markant brud med VK-regeringens beskæftigelsespolitik. Hendes vision er, at beskæftigelsespolitikken overordnet skal have to mål:

  • For det første skal den gøre arbejdsløse stærkere og dygtigere. Folk skal vende styrket tilbage til arbejdsmarkedet med flere kvalifikationer, end da de mistede jobbet.
  • For det andet skal den gavne danske virksomheder. Hvis de skal klare konkurrencen fra lande som Tyskland, Sverige, Polen og Kina, kræver det ifølge ministeren en ekstremt veluddannet arbejdsstyrke, der hele tiden løfter sine kompetencer.

”Den hårde analyse er, at beskæftigelsespolitikken efter ti år med VK-regeringen ikke lever op til nogen af disse to mål. Jeg er overrasket over, hvor lidt erhvervspolitik der har været i den førte beskæftigelsespolitik. Jeg er optaget af at sikre varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Og her ligger et opgør med det, jeg vil betegne som Claus Hjort-doktrinen, hvor det blot handlede om at sikre den kortest mulige vej tilbage til arbejdsmarkedet, knipse med fingrene og tro, at nu var man færdig. Det holder ikke. Vi kan jo se, at folk ryger ud af arbejdsmarkedet igen,” siger Mette Frederiksen.

Hun mener, at der op gennem 00’erne kom for stor ubalance mellem pligter og rettigheder. Pligterne tog overhånd med krav om f.eks. faste ugentlige ansøgninger og deltagelse i meningsløse samtaler og aktivering. Samtidig blev der skruet ned for rettighederne med loft over uddannelse og hårde økonomiske sanktioner. 

Det har ifølge ministeren gjort det nuværende beskæftigelsessystem alt for et-benet. Det har fjernet sig fra virksomhedernes behov for at sikre den nødvendige arbejdskraft og oven i købet betydet, at mange folk føler sig umyndiggjort. Hendes mål er at genskabe en større balance mellem pligter og rettigheder. 

”Vi lever i en tid, hvor folk skal være mange flere år på arbejdsmarkedet, hvor det at efteruddanne sig er en integreret del af det at gå på arbejde, og hvor det er slut med at begynde på et nyt arbejde og tro, at her skal man være de næste 30 år. Når vores beskæftigelsespolitik skal gå på to ben, kræver det en helt anden indsats – især for dem, som er på kanten af arbejdsmarkedet,” siger Mette Frederiksen.

Regeringen har allerede gennemført en række initiativer, der skruer op for rettighederne og ned for pligterne. Den har bl.a. afskaffet såkaldte fattigdomsydelser som starthjælp, kontanthjælpsloft og introduktionsydelse. Kontanthjælpsmodtagere har også fået ret til ferie, og regeringen har fjernet en række krav om fremmøde til samtaler og tilbud, gentagne jobsøgningskurser, prisloftet på seks ugers selvvalgt uddannelse til ledige og såkaldte dummebøder til kommunerne. 

Brud med Hjort-doktrinen

Et konkret eksempel på den nye vision bliver den kommende kontanthjælpsreform, som Mette Frederiksen har i støbeskeen. Her er der lagt op til et frontalt opgør mellem regeringen og oppositionen.

Venstre har stillet seks konkrete forslag om bl.a. skærpede sanktioner, krav om øget mobilitet og forsørgerpligt for samlevende. Det vil ifølge partiet give besparelser på kontanthjælps- og aktiveringsområdet på 3 milliarder kr. på sigt.

”3 milliarder kr. anser jeg for at være urealistisk,” slår Mette Frederiksen fast. ”Vores udspil til en kontanthjælpsreform kommer til at adskille sig fra Venstres, ved at vi også er villige til at investere og gøre noget for de mennesker, som har en sværere og længere vej hen til arbejdsmarkedet.”

”Jeg vil komme til at udfordre de, som mener, at alle sociale problemer skal være løst, inden folk kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Folk kan f.eks. godt starte op så småt i en socialøkonomisk virksomhed eller en virksomhed, som er villig til at løfte et socialt ansvar. Men hvor Claus Hjort slap dem, fordi han troede, at alt nu var godt, siger jeg nej. Nogle har selvfølgelig brug for at blive holdt længere i hånden end andre. For selv om folk har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet, skal velfærdssamfundet stadig rykke ind og hjælpe f.eks. misbrugere med behandling, sårbare folk med psykiatrisk hjælp og sociale dagtilbud eller unge enlige mødre med at få familielivet til at fungere,” siger Mette Frederiksen.

Unge skal på skolebænken

Selv om ministeren stort set dagligt må forholde sig i medierne til problemer med de nye akutjob og de folk, som risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, venter der en langt større udfordring, når hun i løbet af foråret skal lande en ny kontanthjælpsreform. 

Problemerne tårner sig op i det nuværende system. Specielt indsatsen for de omkring 100.000 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere synes at halte gevaldigt. Tre ud af fire har alene deres folkeskole som ballast. Knap hver tredje af de såkaldte jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Se også Mandag Morgen 14. november 2012. Flere og flere unge sidder fast i systemet. Og ledige ender ofte som kastebold mellem de forskellige kommunale forvaltninger, der ikke kan finde ud af at samarbejde. Se figur 2.

[graph title="Unge på kanten" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Hendes kommende reformudspil lægger op til en massiv satsning på uddannelse af unge, så de undgår at komme ind i kontanthjælpssystemet, og samtidig vil hun skærpe reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

”De mange unge, som godt kan, skal i gang med en uddannelse. Vi er villige til at gå langt for, at det skal lykkes, og er ikke bange for at stille krav. Kontanthjælpssystemet er et af de farligste steder at være for det enkelte menneske, da der er så stor risiko for, at man aldrig kommer væk derfra igen,” siger Mette Frederiksen.

”Tilsvarende er det vigtigt, at voksne står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi skal ikke acceptere, at der er voksne, som ikke gider arbejde. Det er jo helt uholdbart. Står man ikke til rådighed, er man heller ikke berettiget til at modtage en ydelse,” tilføjer hun med klar adresse til bl.a. debatten om Dovne Robert og Fattige Carina.

Hun vil også bryde med de skarpe faggrænser i den offentlige sektor og tvinge de ansatte til at blive bedre til at arbejde sammen på tværs af forvaltningerne – især når det handler om at hjælpe de mange unge, som ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse.

”Jeg har set unge, som oplever, at de på misbrugsområdet får at vide, at de først skal udredes i psykiatrien. Men i psykiatrien siger de, at der først skal være styr på hashmisbruget. I jobcentret har de kun fokus på at få de unge i beskæftigelse. Og imens bliver de unge bare mere og mere syge,” siger ministeren.

Socialpolitisk omvæltning

Den store førtidspensions- og fleksjobreform, som trådte i kraft fra årsskiftet, skal forhindre, at så mange danskere ender på sidelinjen. Fremover kan folk under 40 år ikke længere få førtidspension, medmindre de er meget syge. De skal i stedet igennem såkaldte ressourceforløb på op til fem år. Har de bare den mindste arbejdsevne, skal det udnyttes. 

En af reformens store – og i vidt omfang oversete – nyskabelser er nye rehabiliteringsteams, som nu kan danne skole på andre områder såsom kontanthjælpssystemet. Disse teams består af forskellige faggrupper, der sammen med borgeren skal sætte sig sammen ved et bord for at finde frem til den bedste løsning.

Planen er, at f.eks. den praktiserende læge sammen med socialrådgiveren skal indgå i et tæt samarbejde med folk fra uddannelsesområdet og jobcentrene for i fællesskab at få borgeren sluset tilbage. Det skal sikre, at f.eks. jobcentret eller uddannelsesforvaltningen får et langt bedre indblik i den enkelte borgers opvækst, mulige misbrug eller andre sociale problemer, som de kan tage højde for, når de skal finde en løsning. 

Mette Frederiksen håber, at det kan bryde siloerne og de stejle faggrænser i den offentlige sektor.

”Reformen bliver en socialpolitisk omvæltning, når den kommer til at virke, for vi lovgiver nu om, at man skal arbejde på tværs af de fire store områder. Vi får sat mennesket før systemet ved at nedbryde siloerne, som er en af de undervurderede forklaringer på, at det hidtil ikke er gået bedre med at løse denne opgave,” siger Mette Frederiksen. 

Der var sidste år knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjob, end man forventede i 2000, hvor den seneste førtidspensionsreform blev vedtaget under Nyrup. Alene i 2010 brugte samfundet over 9 milliarder kr. mere på ordningerne, end man havde forventet i 2000. 

”Som en sidegevinst vil reformen også give de ansatte i den offentlige sektor en helt anden arbejdsglæde, da de nu kan bringe deres faglighed i spil sammen med andre faggrupper og ikke længere skal kigge på de enkelte mennesker med kun en enkelt vinkel. Jeg er sikker på, at det vil løfte den samlede kvalitet,” siger Mette Frederiksen.

Beskæftigelsesministeren forbereder også et fundamentalt opgør med hele den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Hun vil skrotte det enormt detaljerede og bureaukratiske regelsæt, der afgør, hvordan staten og kommunerne fordeler den årlige regning på ca. 114 milliarder kr. til dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, til fordel for en langt mere simpel model. 

”Reformen skal understøtte, at alle anspores til en tidlig indsats, så folk kan komme hurtigere tilbage i arbejde. Det gør det nuværende refusionssystem ikke,” siger Mette Frederiksen. ”Samtidig skal man se på refusionen på tværs af ydelserne, så man fjerner incitamenterne til kassetænkning,” siger hun. Se også Mandag Morgen 10. december 2012.

Alternativt arbejdsmarked

Mette Frederiksen vil også have sociale iværksættere som Specialisterne, Telehandelshuset, Huset Venture og Allehånde til at spille en langt større rolle i forsøget på at sluse folk tilbage til arbejdsmarkedet. Hun mener, at disse virksomheder skaber et meningsfyldt arbejde for socialt udsatte, såsom autister, synshandicappede, døve, psykisk sårbare eller indvandrerkvinder, og på den måde hjælper mange, som ellers havde udsigt til et langt liv uden for arbejdsmarkedet.

”Der er en stor gruppe, hvor vi har behov for at tænke i et alternativt arbejdsmarked, hvis de skal have foden indenfor. Her spiller socialøkonomiske virksomheder en meget vigtig rolle. Det fantastiske ved disse virksomheder er den gnist, man ser i menneskers øjne, når de har siddet 17 år uden for arbejdsmarkedet og nærmest har været overladt til sig selv, men nu pludselig kommer på arbejde, får nye kolleger, skal smøre madpakker om morgenen, og der er nogen, der regner med dig, fordi der er en helt anden tålmodighed og omsorg. De gemmer på en rigtig stor ressource. Hvis vi kan bringe den i spil, vil det have enorm værdi for både det enkelte menneske, familien derhjemme og samfundsøkonomien,” siger hun.

Regeringen har nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, der skal kortlægge barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder, i håb om at skabe et større marked og oprettelse af flere virksomheder.

”En ting er, hvad de socialøkonomiske virksomheder kan gøre for borgerne. Men det bliver først for alvor rigtig interessant, når deres varer eller ydelser kan afsættes på et marked. Det mangler vi i dag, og det skal udvalget bl.a. være med til at løse,” siger hun.

Mette Frederiksen vil ikke lægge sig fast på et succeskriterium for, hvor mange færre folk i den erhvervsaktive alder der er på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster den dag, statsminister Helle Thorning-Schmidt udskriver næste folketingsvalg. Men som hun fastslår:

”Vi skal væk fra det kortsigtede fokus for at kunne sikre en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det bliver en af denne regerings største udfordringer. Jeg siger ikke, at det bliver let. Men få opgaver er vigtigere.”

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu