Mette Frederiksens fem 'vind eller forsvind'-kampe

Mette Frederiksen tager hul på et nyt år i medvind. Ved kommunalvalget fik hun sin første valgsejr som formand, og hun er en af de få europæiske S-ledere, der står til at vinde magten, hvis der var valg i morgen. Forude venter fem politiske slag, hun skal vinde for at realisere sin statsministerdrøm.

Foto: Øresundsinstituttet
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Essensen
  • Socialdemokratiet fastholder stram udlændingepolitik.
  • Støttepartier i rød blok truer Mette Frederiksens statsministerdrømme.
  • S opprioriterer kamp for social mobilitet.

1. Udlændinge får hovedrolle

UDLÆNDINGE. Analysen er krystalklar hos Socialdemokratiet. Mette Frederiksen kan godt glemme enhver drøm om at vippe Lars Løkke Rasmussen af pinden som Danmarks statsminister, hvis ikke partiet fører en stram og konsekvent udlændingepolitik.

Det er fundamentet for at vinde magten.

Når Mette Frederiksen i dag er en af de eneste socialdemokratiske ledere i Europa, som står til fremgang og til at vinde regeringsmagten, hvis der var valg i morgen, skyldes det ifølge partiets egne topfolk især, at hun har drejet partiet mere til højre på værdipolitikken med en stram udlændingepolitik og hård retspolitik. Se figur 1.

Rød blok fører

Figur 1 | Forstør   Luk

Mette Frederiksen er storfavorit til at blive Danmarks næste statsminister, hvis der var valg i morgen.

Kilde: Risbjerg-snittet foretaget af professor Kasper Møller Hansen for Altinget. Risbjerg-snittet er kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Gallup/Berlingske, Voxmeter/Ritzau, YouGov/MetroExpress, Altinget/Nordstat, Greens/Børsen og Epinion/DR.

Derfor hører vi konsekvent Mette Frederiksen understrege, at antallet af udlændinge betyder noget. At der skal være styr på antallet, for at integrationen kan lykkes.

Socialdemokratiet har lagt sig tæt opad VLAK-regeringens linje og har flere gange endda overhalet regeringen inden om sammen med Dansk Folkeparti. Det er ganske bemærkelsesværdigt sket uden de store sværdslag internt i partiet sammenlignet med de mange og dramatiske opgør op gennem 1990’erne og 00’erne.

Den kurs vil fortsætte i det kommende år. Socialdemokraterne lancerer – ligesom regeringen – om kort tid et nyt udspil til kamp mod parallelsamfund i Danmark i erkendelse af, at alt for mange udlændinge bor og lever isoleret fra det danske fællesskab og efter andre værdier end de danske. Mette Frederiksens frihedskamp indeholder både hårde og bløde våben lige fra hjælp til at bryde ud af radikale muslimske miljøer til at banke danske værdier ind i hovederne på folk i folkeskoler, fodboldklubber og på arbejdspladser.

Mette Frederiksens store udfordring bliver at overbevise tilstrækkelig mange vælgere om, at partiet mener, hvad det siger og vil fastholde og gennemføre den stramme kurs efter et valg. Det kan blive lidt af en udfordring. For det kan godt være, at mandaterne efter næste valg vil vise, at der måske nok er 70-80 pct. opbakning bag den udlændingepolitik, der føres i dag, og som baserer sig på, at der skal være styr på antallet. Men det er lige så sikkert, at Frederiksens hårde linje sætter forholdet til de andre partier i rød blok på alvorlige prøver.

Socialdemokratiet er dog ikke de eneste, der flytter sig på udlændingeområdet. Før jul præsenterede både de radikale og Socialistisk Folkeparti forslag om at oprette flygtningelejre i Nordafrika for potentielle asylsøgere. Samlet set ligger de radikale på lige netop udlændingeområdet dog stadig langt fra Socialdemokratiet.

Taber Mette Frederiksen denne dagsorden, synes nøglen til Statsministeriet meget langt borte.

2. Sammenholdet knirker

RØD BLOK. Forholdet mellem partierne i rød blok er nærmest harmonisk sammenlignet med det, som man har set udspille sig i blå blok den seneste måned.

Men tag ikke fejl. Nok er dialogen mellem de røde partier blevet noget bedre end tidligere, men der er fortsat dyb splittelse på en lang række områder. Det er svært at se bare konturerne af et rødt regeringsgrundlag. Og specielt forholdet mellem Socialdemokratiet og de radikale er temmelig anspændt for så vidt angår udlændingepolitikken, som er et af de temaer, som vælgerne prioriterer absolut højest.

Efter en lang periode med Socialdemokratiet first for at få styr på sin egen biks og folde sit eget politiske projekt ud, står Mette Frederiksen nu med en bunden opgave om at få samlet partierne i rød blok bag sig.

Hun er dybt afhængig af støtte fra de radikale for at kunne overtage regeringsmagten efter næste valg. Den tætte alliance mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti på specielt udlændingeområdet har skabt dyb frustration hos de radikale. Partiet holder sig heller ikke tilbage for at lave aftaler med Løkke-regeringen uden om partierne i rød blok. Et eksempel er den nye aftale om at udbyde hele S-togsdriften og gøre fremtidens S-tog automatiske ligesom metroen. Den slags aftaler vækker mindelser om de radikales efterlønsaftale med Løkke-regeringen før valget i 2011, og som endte med at ride Helle Thorning-regeringen som en mare.

Enhedslisten og Alternativet har heller ikke tænkt sig bare at lægge sig fladt ned og bære Mette Frederiksen ind i Statsministeriet i kongestol. Enhedslisten har f.eks. strammet strategien og højest bemærkelsesværdigt indført et princip om røde linjer. Kommer der f.eks. en ny Dong-sag eller nye lettelser af topskatten, kan partiet vælte en S-ledet regering. På samme måde taler Alternativet om grønne linjer. De to støttepartier bruger næsten flere kræfter på at lægge kant til Socialdemokratiet end på at kæmpe mod Løkke-regeringen.

Hvis Mette Frederiksens fælles centrum-venstre projekt skal være troværdigt for vælgerne, og hun skal overbevise tilstrækkelig mange om, at hun er den rette til at stå i spidsen for Danmark, er hun nødt til at styrke samarbejdet med de øvrige partier i rød blok.

Udlændingepolitikken bliver de aldrig enige om, dertil er forskellene alt for store. Derfor vil Mette Frederiksen bruge det kommende år på at styrke sammenholdet på andre områder som velfærd, klima og social mobilitet.

Lykkes det ikke, kan det slukke Mette Frederiksens drøm om at blive statsminister. 

3. Projekt Vælgerne tilbage

POSITIVT TILVALG. Det er mildest talt temmelig svært at se konturerne til et rødt regeringsgrundlag med Mette Frederiksen som statsminister.

Socialdemokratiet har ikke fremlagt en stor økonomisk plan fuld af politiske lækkerier for de kommende år. Det havde Lars Løkke Rasmussen og Venstre for øvrigt heller ikke før valget i 2015. Mette Frederiksen vil ikke bindes op på en masse løfter før valget på samme måde, som hendes forgænger Helle Thorning-Schmidt blev det. I stedet vil hun holde krudtet tørt længst muligt frem til valget, så Løkke ikke kan ’stjæle’ de gode ideer.

Men partitoppen ved godt, at den bliver tvunget til at være mere offensiv end blot at spille ud med lidt forskellige udspil om bl.a. flaskehalse og opkvalificering.

2018 bliver derfor året, hvor vi kommer til at se langt flere konkrete udspil fra Socialdemokratiet. Partiet vil forsøge at vinde vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. De skal overbevises om, at Socialdemokratiet vil styrke velfærden og ikke svække den. En stemme på S skal ikke bare være et fravalg af Løkke – det skal også være et positivt tilvalg af S.

Partitoppen håber på, at kommunalvalget var en forsmag på, hvad der venter ved næste folketingsvalg. Her besøgte Mette Frederiksen alle kommuner. Partiet støvsugede stemmer i specielt de store byer som Aarhus, Odense og Aalborg, erobrede mange nye borgmesterposter og blev valgets suveræne vinder.

Partiets strategi om det positive tilvalg omfatter også det grønne område. Socialdemokratiet vil have endnu mere ambitiøse mål end dem, som ligger nu. Ikke kun for miljøets skyld, men også for at skabe nye arbejdspladser og identificere de næste erhvervseventyr. Flere virksomhedsmastodonter som Novo, Danfoss og Grundfos har kritisereret regeringen for dens manglende ambitioner på det grønne område og for dens afvisning af flere virksomheders ønsker om mere regulering og lovkrav på udvalgte områder. Virksomhederne oplever, at regler og krav kan fremme innovation og udvikling af nye smarte løsninger.

Det bliver et højt prioriteret tema for Socialdemokratiet det kommende år.

4. Spejlet på vores samfund

SOCIALPOLITIK. Mette Frederiksens hjertebarn er socialpolitikken. I hendes politiske verdensbillede er socialpolitikken spejlet på vores samfund. Ingen andre politikområder fortæller mere om et samfund og dets borgere end den førte socialpolititik.

På Frederiksens politiske to-do-liste for 2018 står socialpolitikken og kampen for øget social mobilitet derfor meget højt. Partitoppen erkender, at den bliver nødt til at være langt skarpere på dette område.

Det handler bl.a. om at bekæmpe den sociale arv, styrke forebyggelse og sikre bedre vilkår for udsatte familier. Dag og nat vil vi komme til at høre Socialdemokratiet argumentere for, at Løkke-regeringens politik trækker Danmark i en mere skæv retning. Den skærer ned på velfærd og sparer på uddannelse for at få råd til at sænke skatten for dem, der i forvejen har mest.

Men her er Mette Frederiksen ude i en svær balancegang. Hun har selv et stort medansvar for, at uligheden er steget, eftersom Thorning-regeringens mange store økonomiske reformer bidrog til at øge forskellen mellem rige og fattige. Specielt skattereformen fra 2012 var med til at gøre Danmark mere skævt.

Men også andre reformer under Thorning som førtidspension og fleksjob, SU-reformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen har alle isoleret set bidraget til at øge uligheden.

Mette Frederiksen må også erkende, at specielt førtidspensionsreformen, som hun var hovedarkitekten bag, har ført til nedværdigende forløb for mange mennesker. Det er årsagen til at, at store dele af fagbevægelsen, stærke interesseorganisationer og landets største kommuner nu kræver ændringer af lovgivningen, så f.eks. sengeliggende borgere ikke partout skal sendes i arbejdsprøvning. Mette Fredriksen vil derfor få en central rolle, når reformen skal evalueres til foråret.

Socialdemokratiet vil forsøge at sætte sig tungt på den socialpolitiske dagsorden i 2018. Det er en vind-eller-forsvind-kamp for partiet, og især for Mette Frederiksen.

5. Slaget, der kan afgøre valget

VELFÆRDSSAMFUNDET. Velfærdssamfundets størrelse og styring bliver en af de helt store politiske kamppladser i år. Det bliver en politisk kamp, som Mette Frederiksen ikke har råd til at tabe.

Det er hjerteblod for Socialdemokratiet. Partiet opfordrer til en fornyelse af den offentlige sektor og advarer mod privatisering. På de to seneste kongresser i 2016 og 2017 har partiet lanceret store udspil, som nu skal stå sin prøve i de kommende forhandlinger om en reform af den offentlige sektor.

Partiet vil give de ansatte større frihed til at løse opgaverne, der skal luges ud i bureaukrati og stive regler, ledelsen skal styrkes, flere opgaver skal løses tættere på borgerne, og så skal der større fokus på forebyggelse og tidlig indsats fremfor behandling.

Mette Frederiksen har også bebudet, at hun vil kigge Løkkes 11 år gamle strukturreform efter i sømmene og gøre det til en ’vigtig del’ af sit projekt fremadrettet. Hvad det mere konkret indbefatter, er dog mere usikkert, udover at hun gerne vil flytte lidt flere statslige arbejdspladser til provinsen som f.eks. Fiskeristyrelsen til Nordjylland og sprede professionsuddannelserne mere ud i landet.

Langt hen ad vejen er Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen enige om diagnosen af det danske velfærdssamfund anno 2018. Men de er dybt uenige om den medicinske kur.

Det bliver en politisk kamp, som kan flytte tusindvis af vælgere og i sidste ende komme til at afgøre det næste valg.

LÆS OGSÅ: Halløj på det borgerlige balladehotel

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu