Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle
Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.
Torben K. Andersen
Politisk redaktørJens Reiermann
VelfærdsredaktørMette Frederiksen har lært lektien.
Socialdemokratiets formand gør sig ekstremt umage med ikke at love mere, end hun forventer at kunne holde efter valget, hvis hun bliver statsminister. Fire år med næsten daglige anklager om løftebrud har sat sine traumatiske spor.
Men tag ikke fejl. Hun har masser af politiske varer på hylderne. Socialdemokratiet har lanceret over 20 store og små politiske udspil det seneste år. De gemmer på bunker af konkrete forslag, som vil finde vej til Mette Frederiksens regeringsgrundlag, hvis hun vinder valget.
Mandag Morgen gennemgår i denne analyse 10 af de områder, som vi forventer, at Mette Frederiksen vil prioritere i sit regeringsgrundlag.
Kasseeftersyn og 2030-plan
Økonomi og skat. Mette Fredriksen vil formentlig som noget af det allerførste lave et kasseeftersyn af økonomien og traditionen tro for en ny regering konstatere, at der er tegnet et alt for rosenrødt billede af dansk økonomi. Det skal være med til at dæmpe forventningerne hos de andre partier i rød blok. Hun skal på et tidspunkt lave en ny 2030-plan. Den vil give hende et ekstra økonomisk råderum på over 20 milliarder kroner, som kan prioriteres på mere velfærd. Hun lægger i forvejen op til at løfte det offentlige forbrug med 0,7 pct. om året. Hun vil styrke SKAT med flere medarbejdere. En skattereform skal sikre 3 milliarder mere i indtægter og er vendt mod de bedst lønnede danskere.
- Fremlægge ny økonomisk 2030-plan
- Lave kasseeftersyn
- Årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 procent
- Styrke Skat med flere medarbejdere
- Skattereform til 3 milliarder kroner
- Regulering af meget høje lønninger
- Skattefrit bundfradrag for arveafgift hæves til 500.000
- Arv over 3 millioner kroner beskattes med 30 procent
- Skatterabatten for virksomhedsarvinger rulles tilbage
- Afskaffelse af topskatterabatten på kapitalindkomst
Regionerne overlever
Sundhed. Et af valgkampens højt prioriterede emner bliver sundhed. Selv om Socialdemokratiet har kritiseret regeringens sundhedsreform for at flytte en større del af magten i sundhedsvæsenet over til staten, deler Frederiksen store dele af Løkkes analyse af behovene i befolkningen. S vil også sende flere patienter ud af sygehusene til behandling tættere på folks eget hjem. S vil også forhindre, at folk falder ned mellem to stole på rejsen mellem sygehuset, den praktiserende læge og kommunen. S vil dog i modsætning til Løkke bevare regionerne og vil samtidig oprette små nærhospitaler og skaffe 1.000 flere sygeplejersker.
- Bevare regionerne
- 1.000 flere sygeplejersker
- Patientansvarlig læge eller sygeplejerske i 2020
- Kræftbehandling til tiden og levetiden op
- Nærhospitaler tættere på borgerne
- Tjenestepligt for nyuddannede læger i særlige områder
- Hurtig hjælp ved akut sygdom i hele Danmark
- Styrket forebyggelse af sygdom
- Nybagte mødre skal have ret til barselshotel
- Behandlingsråd skal sikre mere lighed
Tidligere pension til nedslidte
Social. Socialdemokratiet har ramt en meget populær folkesag med forslaget om at sikre tidligere pension til nedslidte. Efter valget skal Mette Frederiksen finde ud af, hvem der skal have lov til at gå tidligere på pension. Med 3 milliarder kroner kan det blive en kæmpe skuffelse for mange faggrupper og politiske venner. Kampen mod den stigende ulighed får også en stor rolle i hendes regeringsgrundlag. Udsatte børn og børns rettigheder bliver en opgave, som Mette Frederiksen tager med helt ind i Statsministeriet for at sikre ejerskab og større politisk styring på området. S har en børnepakke med 18 konkrete forslag, som vil samle bred opbakning fra de øvrige partier i rød blok.
- Ny ret til tidlig folkepension
- Der afsættes 3 milliarder kroner årligt til ordningen
- Omlægning af seniorførtidspension
- Flere børn skal anbringes tidligere
- Flere familieanbringelser og bedre vilkår for plejefamilier
- Dagtilbud skal løfte udsatte børn
- Flere skal hjælpes ud af hjemløshed
- Exitpakke til kvinder i prostitution
- Hjælp til udsatte til at komme ud af gældsfælden
- Større kontrol med boligspekulanter
Tog og motorveje til 70 milliarder
Infrastruktur. Der er nærmest udbrudt politisk krig mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen om at have den mest ambitiøse investeringsplan i Danmarks fremtidige infrastruktur. Mette Frederiksen kom først med sin plan om at investere 70 milliarder kroner over de næste 10 år, og den plan vil finde vej til hendes nye regeringsgrundlag. Pengene skal bl.a. bruges på hurtigere og mere klimavenlige tog, så flere danskere foretrækker tog frem for bil. Andre milliarder kan bruges på en tredje Limfjordsforbindelse, nye motorveje eller udbygning af eksisterende. Mette Frederiksen satser på at lave en bred aftale om en ny og langsigtet milliardinvestering i Danmarks infrastruktur.
- Mindst 70 milliarder kroner til investeringer de næste 10 år
- Rullende 10-årsplaner
- Togfond
- Hurtigere og mere klimavenlige tog
- Elektrificering af jernbanestrækninger
- Anlæggelse af nye motorveje
Presset fra alle sider
Integration og udlændinge. Mette Frederiksen vil fastholde den stramme udlændingepolitik, som hun selv har været med til at vedtage – og som nogle gange har overhalet regeringens indenom sammen med DF. Hun vil nedsætte den lovede ydelseskommission og endevende den lave kontanthjælp og hjemsendelsesydelse og derefter afvente kommissionens indstilling. På forhånd er Socialdemokratiet klar med ekstra naturalieydelser til flygtninge. Frederiksen er indstillet på at stramme skruerne på andre områder, så der for eksempel højst må være 30 procent ikke -vestlige indvandrere og efterkommere i skolerne. Både under valgkampen og som mulig statsminister vil hun konstant blive anklaget af sine røde venner for at være for stram og af de blå for at være for slap.
- Asylbehandling i lejre uden for Europa
- Loft over nye ikkevestlige udlændinge
- Grænsekontrollen forlænges
- Større fokus på hjemsendelse (paradigmeskifte)
- Marshall-hjælp til Afrika
- Reform af udviklingsbistand
- Fortsat opgør med parallelsamfund
- Kommission skal kulegrave velfærdsydelser
- Maks. 30 procent ikke-vestlige udlændinge i boligområder, skoler m.v.
Nærheden skal tilbage
Fornyelse af den offentlige sektor. Mette Frederiksen vil gennemføre en selvstyrereform af den offentlige sektor. Reformen skal give mere frihed til at løse opgaverne på den enkelte velfærdsinstitution, mulighed for at lave flerårige budgetter og for at rydde op i krav om dokumentation. Ordet ’nærhed’ vil komme til at optræde mange gange i hendes nye regeringsgrundlag. Hun vil gøre op med det, som hun betegner som Løkkes centraliseringsbølge. Med en pakke bestående af 18 konkrete forslag vil hun styrke lokalsamfundene og lave et ’centraliseringsstop’. På denne måde forsøger hun også at skabe maksimal kant til Venstre.
- Selvstyrereform
- Lokale velfærdsaftaler mellem institution og kommune
- Flerårige budgetter
- Få nationale mål på store velfærdsområder
- Ledere skal stå på mål for deres resultater
- Økonomisk gulerod skal tilskynde nye løsninger
- Flere borgerbudgetter og styrkede lokalråd
- Opgaveudflytning fra stat til regioner og kommuner
- Nye velfærdscentre skal sikre lokale velfærdstilbud
- Evaluering af kommunalreform
Investering i fremtiden
Uddannelse. Socialdemokratiet vil gøre op med de årlige automatiske besparelser på gymnasier, professionshøjskoler, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, som har drænet institutionerne for milliarder af kroner de senere år. S vil til gengæld skære i tilskuddet til privatskoler, hvilket de andre partier i rød blok ikke vil være med til. Det skal være slut med, at fire elever i snit i hver eneste 9.-klasse forlader folkeskolen uden at kunne skrive, læse eller regne godt nok. Udsatte børn skal have langt bedre hjælp i skolen. Det bliver en mærkesag for Mette Frederiksen.
- Opgør med årlige besparelser på 2 procent
- Uddannelsesloftet skal afskaffes
- SU’en skal bevares
- Velfærdsuddannelser skal spredes mere i landet
- Erhvervsuddannelserne skal tættere på de unge
- Styrkelse af de små gymnasier på landet
- Nye uddannelsessatellitter
- Større brug af online uddannelser
- Skolestart, når barnet er klar
- Nye muligheder for skoletrætte og udsatte elever
Uddannelse gennem hele livet
Erhverv og beskæftigelse. Socialdemokratiet vil oprette er permanent arbejdsmarkedsråd – en slags permanent trepartsinstitution mellem regeringen, fagforeninger og arbejdsgivere – til at løse fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet. Den danske model skal styrkes. S har fokus på at opkvalificere folk til fremtidens arbejdsmarked, som er præget af ny teknologi, robotter og vilje til at være omstillingsparat. VEU-systemet skal afspejle virksomhedernes behov og efterspørgsel. Tusindvis af ufaglærte skal have styrket deres kompetencer. Det skal også være mindre bøvlet og besværligt at drive virksomhed i Danmark. S vil blandt andet øge virksomheders fradrag til forskning og udvikling.
- Oprettelse af permanent arbejdsmarkedsråd
- Den danske model skal styrkes
- Øget fradrag for forskning og udvikling
- Omlægning af afgifter og rammevilkår for erhvervslivet
- Større eksport af Danmarks grønne løsninger
- Større tillid og færre krav til virksomheder
- Forhøjet afskrivning for SMV’ere
- Mere efterspørgselsdrevet VEU-system
- Oprydning i beskæftigelsesreglerne
- Styrkede erhvervsuddannelser
Grøn vindernation
Den grønne dagsorden. Klima og miljø vil komme til at fylde meget i Socialdemokratiets regeringsgrundlag. Her har Mette Frederiksen en enestående mulighed for at give gaver til sine venner i rød blok, der alle har meget høje ambitioner og vil kræve markante indrømmelser. S vil selv oprette en fond på 20 milliarder kroner til blandt andet at finde svar på, hvordan vi lagrer grøn energi til de dage, hvor vinden ikke blæser. Et område, som landets kommende finansminister Henrik Sass Larsen vil få en stor del af ansvaret for at føre ud i livet. Frederiksen har et mål om 500.000 grønne biler i 2030. Hun vil have landbruget til at reducere udledningen af CO2 markant mere end i dag og håber dermed på, at Danmark kan blive førsteleverandør til omstilling af klodens fødevaresystem og dermed bane vej for et nyt eksporteventyr.
- Grøn fremtidsfond på 20 milliarder kroner
- 500.000 grønne biler i 2030
- Tre nye havvindmølleparker
- Flere private grønne investeringer
- Mere grøn omstilling af landbruget
- Et grønt nationalregnskab
- Markant indsats mod plastikforurening
- Bedre beskyttelse af hav- og vandmiljø
- Danmark som foregangsland inden for cirkulær økonomi
- Mere økologi og mindre madspild
Sætter barren højt
EU. Mette Frederiksen sætter barren højt. Hun vil indføre en social protokol mod løndumping og er dermed indstillet på at tage et opgør med et af kernepunkterne i EU om arbejdskraftens frie bevægelighed. Kampen mod social dumping kommer til at stå højt i hendes nye regeringsgrundlag. Det samme gør kampen mod international skattefusk, klimakrisen samt flygtninge- og migrantkrisen, der alle i hendes optik kræver løsninger i et forpligtende europæisk fællesskab. Store giganter som Apple, Facebook og Google skal betale skat i Danmark. EU-landene skal beslutte en fælles mindstesats for selskabsskatten. Europa skal også gå forrest i klimakampen, og der skal indføres en juridisk bindende klimalov i EU. De danske EU-forbehold står fast. Dog kan det komme på at tale at lave en folkeafstemning om Bankunionen.
- Solidaritetspagt
- Europæisk bund under selskabskatten
- Ny skat på finansielle transaktioner
- Danmark i front med ny skat på it-giganter
- EU-alarmcentral mod international skattsnyd
- Ingen folkeafstemning om de danske forbehold
- Muligvis folkeafstemning om deltagelse i Bankunion
- Bekæmpe social dumping
- EU hæver klimamål fra 40 til 55 procent CO2-reduktion
- Styrke EU's ydre grænser
- ’Tillid, faglighed og arbejdsglæde’, reform af den offentlige sektor
- ’Flere medarbejdere til et Danmark i vækst’, et flaskehalsudspil
- ’Altid på børnenes side’, et velfærdsudspil
- ’Mindre bøvl og bedre rammevilkår’, et erhvervsudspil
- ’Tid til omsorg’, et sundhedsudspil
- ’Danmark er for lille til store forskelle’, et udspil om ulighed
- ’Danmarks skal have en ny langsigtet infrastrukturplan’
- ’Vækst der virker’, en vækstreform
- ’Flere faglærte – nye arbejdspladser’, en opkvalificeringsreform
- ’Retfærdig og realistisk’, et udlændingeudspil
- ’Jeg vil gerne være børnenes statsminister’
- ’Gør gode tider bedre – for alle’, et finanslovsudspil
- ’Nærheden tilbage’, udspil om lokalsamfund og velfærd
- ’Danmark skal igen være en grøn stormagt’, et klima- og miljøøudspil
- ’De mest nedslidte fortjener også en værdig pension’, et pensionsudspil
- ’Stol på Danmark’, 2025-plan
- ’Et skattevæsen vi kan stole på’, et skatteudspil
- ’Fælles om Danmark’, principprogram
- ’Flere og billigere almene boliger’
- ’En solidaritetspagt for Europa’
- ’Sammen tager vi kampen i EU’
- Diverse artikler fra Altinget