Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

Der venter nye tider i det ellers så magtfulde Finansministerium.

Ministeriet skal ikke bare have ny topchef efter departementschef Martin Præstegaards pludselige exit til toppen af ATP. Det skal også skifte fokus.

Med Mette Frederiksen som landets nye statsminister kan der blive rykket ved fire af de grundpiller, som Finansministeriet har stået på gennem de seneste ti år.

Hendes fokus på kompetencer markerer et brud med det seneste tiårs reformer med fokus på at øge arbejdsudbuddet. Og Socialdemokratiets selvstyrereform vil bryde Finansministeriets detaljerede styring af økonomien i den offentlige sektor. Krav til økonomisk bæredygtighed suppleres med tilsvarende krav til klimamæssig bæredygtighed. Og så kan budgetloven i sin nuværende udformning stå for fald.

Indtil nu har særligt Finansministeriet været primus motor i det seneste årtis lange række af reformer, der har øget arbejdsudbuddet med mere end 250.000 personer. Reformerne har betydet kortere og senere efterløn, forhøjet pensionsalder, kortere dagpengeperiode, og så er der strammet grundigt op på reglerne for at få førtidspension.

Reformerne har skabt en økonomi i særklasse, hvor der ikke bare er styr på de offentlige finanser her-og-nu. Også på længere sigt er de offentlige finanser holdbare.

Nu siger Mette Frederiksen og Socialdemokratiet stop. Der er, siger hun, fortsat brug for reformer, men nu af en helt anden karakter. Hun vil flytte fokus fra arbejdsudbud til kompetencer.

Mere uddannelse skal for eksempel løfte ikkefaglærte til faglærte og gøre dem i stand til at fylde hullerne på arbejdsmarkedet, hvor der i stigende grad er mangel på faglært arbejdskraft.

Mere klima og mindre ulighed

Ganske vist ser Finansministeriet ud til at miste magt og indflydelse på nogle områder til et stærkere Statsministerium. Socialdemokratiets top overvejer for eksempel at flytte ansvaret for regeringens magtfulde økonomiudvalg til Statsministeriet.

Men samtidig vil Finansministeriet få udvidet sine opgaver på andre områder, så ministeriet for eksempel ikke bare som nu skal overvåge, om økonomien er bæredygtig, men også om den økonomiske aktivitet påvirker klimaet negativt – eller positivt. 

Det kan ske ved at udbygge den nuværende økonomiske model – Dream – så den fremover tager højde for samspillet mellem økonomi, miljø og klima. Et ønske, Socialdemokratiet deler med de potentielle støttepartier. Det vil også være i tråd med valgkampens fokus på klimaet.

Kampen mod ulighed bliver også et centralt tema. I sine politiske udspil op til valget har Mette Frederiksen og Socialdemokratiet igen og igen sat fokus på den stigende ulighed. Fremover skal Finansministeriet monitorere udviklingen og vurdere, hvordan politiske tiltag påvirker uligheden.

Selvstyre og decentralisering

Mette Frederiksen vil med sin selvstyrereform flytte beslutningskraft ud til ledere og medarbejdere på de enkelte institutioner. Det kan blive et opgør med de seneste ti års stadig mere detaljerede regulering af den offentlige økonomi. En styring, Finansministeriet har haft ansvaret for.

Siden vedtagelsen i 2012 har budgetloven haft en nøglerolle i styringen af kommunernes og regionernes økonomi. En kommende revision af loven kan betyde, at der indføres flerårige budgetter. Det gør det muligt at overføre eventuelt overskud fra et år til et andet. Et forslag, stærke kræfter i Socialdemokratiets bagland støtter.

Der har også været overvejelser om at ændre budgetloven, så den giver plads til større underskud på de offentlige budgetter. I dag må det strukturelle underskud maksimalt udgøre 0,5 pct. af BNP, men det kunne evt. løftes til 1 pct. Indtil nu har Socialdemokratiet dog afvist tanken. Ved at tillade større underskud kunne man ellers finde nogle ekstra milliarder kroner til at investere i fremtidsrettede indsatser som uddannelse, klima og forskning.

Usikkerhed om 2030-plan

Den økonomiske politik bliver en test af, hvor langt Mette Frederiksen vil gå for at udfordre embedsmændene i Finansministeriet.

Den nye regering skal udarbejde en ny økonomisk 2030-plan, der kan skubbe kravet til balance i den offentlige økonomi fra 2025 til 2030. Det vil kunne frigøre ekstra milliarder kroner til velfærd, klima eller andre prioriteringer.

Spørgsmålet er bare hvornår? Her trækker parterne i forskellige retninger.

Står det til Finansministeriet, vil embedsmændene meget gerne vente mindst et år og gerne to, før der skal laves en ny 2030-plan. Det er nemlig forbundet med stor usikkerhed at lave sådan en plan nu.

Den første forhøjelse af pensionsalderen skete fra og med den 1. januar i år, og derfor ved embedsmændene ikke, hvordan danskernes adfærd påvirkes. Bliver danskerne længere på arbejdsmarkedet, giver det en stærkere samfundsøkonomi. Trækker de sig, svækker det omvendt økonomien.

Derfor vil embedsmændene gerne vente med at regne på en 2030-plan.

Omvendt har regeringen og støttepartierne en interesse i at lande en 2030-plan forholdsvis hurtigt, fordi det kan give over 20 milliarder kroner ekstra til at styrke velfærden, klima-investeringer og andre højt prioriterede temaer.

De kommende dage og uger vil vise, hvor langt Mette Frederiksen kommer med sin nytænkning af Finansministeriets rolle.

Omtalte personer

Martin Præstegaard

Adm. direktør, ATP
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu