Mettes Frederiksens velfærdsdrøm findes allerede i Odense

Mette Frederiksen vinkede i sin tale på Socialdemokratiets kongres farvel til årtiers detailstyring af den offentlige sektor og sagde i stedet goddag til styring efter mål og resultater. En ny drøm for velfærdssamfundet kalder hun det. I Odense Kommune har byrådet siden 2010 styret efter mål og effekter, men det er først nu, det påvirker medarbejdernes indsats.
Jens Reiermann

Tirsdag i sidste uge dumpede fyresedlerne ind ad brevsprækken hos ansatte på et af Odense Kommunes rehabiliteringstilbud, Kragsbjergløkke Leve-Ud. Fyringerne sker, fordi tilbuddet skal lukke. Forklaringen er, at Kragsbjergløkke Leve-Ud ikke skabte bedre effekter for borgerne end tilsvarende, men billigere tilbud til borgerne.

Lukningen er et eksempel på, hvordan en kommune måler aktiviteter på den effekt, de skaber for borgerne, og også bruger målinger som grundlag for prioriteringer. På den måde arbejder Odense kommune efter de principper, som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, lægger op til i den drøm for et nyt velfærdssamfund, som hun formulerede på partiets kongres i Aalborg i forrige weekend. Se tekstboks under artiklen.

Det er første gang, en partileder for Socialdemokratiet ikke taler om flere pædagoger eller hjemmehjælpere, når hun formulerer sin drøm om et nyt velfærdssamfund, men direkte knytter velfærden til den måde, som den offentlige sektor styres på. Dermed flytter Frederiksen for første gang diskussionen af, hvordan den offentlige sektor styres, ind på midtbanen i dansk politik.

Odense Kommune har siden 2010 arbejdet med lige præcis de nye styringsprincipper, som Mette Frederiksen efterlyser.

”Vi skal kunne påvise, at vores indsats har en effekt for borgerne. Og hvis den effekt, vi opnår, kan opnås tilsvarende og billigere på en anden måde, så tager vi konsekvensen af det. Vi er nødt til at vende hver eneste femøre for at give borgerne de effekter, vi ønsker,” siger Brian Skov Nielsen, rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune og valgt for Enhedslisten.

Han er overbevist om, at borgerne kommer til at se meget mere til den type af prioriteringer.

”Som politikere vil vi gerne vise, at indsatserne har en effekt for borgerne, og hvis ikke de har det, skal vi ikke opretholde dem,” siger Brian Skov Nielsen.

Bedømt ud fra erfaringerne i Odense vil Mette Frederiksens nye drøm for velfærdssamfundet på den ene side føre til et langt mere tydeligt fokus på kvalitet og effekt for borgere eller virksomheder. Og på den anden side bliver det også tydeligt, hvilke aktiviteter der skal fremmes, og hvilke aktiviteter der skal afvikles.

En årelang revolution

Udviklingen i Odense repræsenterer et af de største og mest omfattende opgør herhjemme med styring efter de principper og metoder, der betegnes New Public Management. Det mangeårige arbejde med at styre efter effekten viser også, at opgøret tager tid, når en ’virksomhed’ som Odense Kommune med op mod 14.000 ansatte skifter ud i styringsredskaberne.

”Odense er meget ambitiøs og radikal i sit arbejde med ny styring. De holder op med at gøre, som man plejer, og kan ende med at skabe et velfærdssamfund, der er bedre og også mere effektivt. Men det kommer til at tage mange år endnu,” siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han mener, at det er en helt nødvendig reform, som Odense Kommune har sat i gang.

”Vi skal sætte fokus på effekter og resultater, så vi ved, hvad der kommer ud af aktiviteterne i den offentlige sektor. Det er vigtigere end at diskutere, hvad der kommer ind af penge, anvendes af timer eller andre mål for input,” siger han.

Derfor vender han tommeltotten op for Mette Frederiksens drøm om at bygge en ny velfærd på basis af en reform af den måde, som den offentlige sektor styres på.

”Det vigtigste er at vedtage, hvordan det skal være at blive gammel i en kommune. Det er meget vigtigere, end at man bare beslutter, hvor mange hjemmehjælpstimer borgerne skal have,” siger han.

Også kollegaen Carsten Greve, professor i offentlig forvaltning ved CBS, nikker anerkendende til Mette Frederiksens reformtanker.

”Det er en meget markant udmelding, men det bliver også et langt sejt træk at gennemføre det. Mette Frederiksen skal sætte sig selv i spidsen for noget, der kan ligne en bevægelse og virkelig bruge noget tid på at gennemføre det,” siger han.

Fingrene-væk-reformen

Mette Frederiksen er helt på det rene med, at hendes reform af den offentlige sektor begynder hos politikerne selv. Hun siger direkte, at det skal være en ”fingrene-væk-reform”. Og netop det er helt afgørende.

”Hvis politikerne diskuterer, om børnene skal undervises i flere timer i skolerne, er det eneste sikre, der kommer ud af det, at man kommer til at bruge flere penge. Politikerne føler, at de har styr på det ved at love flere timer, og de kan også gå til valg med løfter om ekstra penge til en eller anden aktivitet. Det er bare ikke sikkert, at flere penge også giver en bedre effekt for borgerne,” siger Carsten Greve.

I Odense har politikerne taget konsekvensen og styrer i denne byrådsperiode efter i alt otte overordnede mål. År for år modtager de et såkaldt ’effektregnskab’, der viser, hvordan det går med at indfri de ønskede mål. Se figur 1.

Sådan styrer Odense Kommune efter effekt

Figur 1 | Forstør   Luk

Byrådet i Odense har 8 overordnede effektmål, der skal styre det politiske arbejde fra 2014 til 2017. Effektregnskabet 2015 viser fremgang for alle mål, men ikke så meget som politikerne ønskede. Ambitionerne er kun opfyldt på 2 af de 8 mål.

Note*: Kommunen er først i 2015 begyndt at måle på den 8. indikator: Andel borgere, der oplever at være en betydningsfuld del af fællesskaber, og kan altså først efter en 2016-måling se, om udviklingen bevæger sig i den rigtige retning.
Kilde: Odense Kommunes Effektregnskab 2015.

Selv om Odense indtil nu kun har nået ambitionerne på to – eller, hvis man er venlig, tre – af de i alt otte mål, er byrådspolitikere enige: Styringen efter de otte mål har været en succes.

”De otte mål er med til at tydeliggøre retningen for vores arbejde. Det gør det mere simpelt for os. Alle kan forstå, at det er de otte mål, vi arbejder efter her i kommunen. Det er det, vi gerne vil blive bedre til,” siger Kristian Guldfeldt, der er valgt for de konservative.

Han mener, at de 8 mål hjælper ham og byrådets øvrige 28 medlemmer til at holde fast i de politiske visioner og ikke ende som halvtidsembedsmænd og begynde at sagsbehandle på møderne i byrådssalen.

”Som politikere må vi ikke falde ned i det, jeg kalder embedsmandsgryden og begynde at opføre os, som om vi er embedsmænd. Vi er politikere, og vi skal holde fast i, at vi styrer efter nogle mål, og at vi foretager politiske prioriteringer,” siger Kristian Guldfeldt.

Fra politik til forvaltning

Også rådmand Brian Skov Nielsen mener, at de otte mål er med til at tydeliggøre skillelinjen mellem det politiske arbejde i byrådet og embedsmændenes arbejde i forvaltningen.

”Målene er en rettesnor for de beslutningssager, jeg som rådmand skal lægge frem i udvalg og byråd. På den måde fungerer de som pejlemærker for mig,” siger han.

Det er dog stadig meget overordnede mål, som Odense Kommune langt fra altid er alene om at kunne påvirke. Som rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen arbejder Brian Skov Nielsen særligt med et af de otte mål: flere funktionsdygtige ældre og handicappede.

Det er et af de mål, hvor udviklingen er gået i den rigtige retning i forhold til ambitionerne. Effektregnskabet for 2015 viser, at andelen af borgere, der ikke kan klare sig selv, vitterlig er faldet. Spørgsmålet er dog, om det skyldes kommunens indsats, eller om udviklingen også er påvirket af den generelle tendens til, at flere danskere lever længere, sundere liv.

”Målene er meget overordnede, og den store fare er, at de kommer til at hænge og svæve. De skal operationaliseres ned til meget konkrete effektmål, så vi kan måle på de enkelte aktiviteter, vi foretager,” siger han.

Netop Ældre- og Handicapforvaltningen har i en årrække arbejdet med ikke bare at levere service til byens ældre borgere, men også træne og hjælpe flere borgere til at leve uden offentlig hjælp eller med mindre hjælp.

”Vi skal træne borgerne op til et niveau, hvor de ikke længere har brug for vores hjælp. Vi opfatter mere og mere hjemmepleje som noget midlertidigt,” siger Brian Skov Nielsen.

I de i alt fem forvaltninger arbejder mere end 100 medarbejdere lige nu på den operationalisering, Brian Skov Nielsen beskriver.

Effekt øger skarphed over for handicappede unge

I Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har man fokus på undervisningen på den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), der henvender sig til unge under 25 år. Se figur 2.

Effektstyring giver mere fokus

Figur 2 | Forstør   Luk

STU er rettet mod unge, der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. De kan være så handicappede, at undervisningen først og fremmest handler om at give dem enkle færdigheder, så de kan leve et (lidt) mere selvstændigt liv. STU i Odense Kommune arbejder nu med at præcisere de mål og effekter, der skal præge indsatsen over for den enkelte unge.

Kilde: STU / Odense.

Ligesom i andre kommuner bliver langt de fleste henvist til STU, fordi de har vanskeligheder med at lære, eller fordi deres udvikling er hæmmet. For nogle kan målet med uddannelsen være, at de kommer i arbejde, f.eks. i et fleksjob eller et skånejob, mens målet for andre kan være, at de lærer at sige ja eller nej, når de bliver spurgt, om de vil have en ekstra skefuld mad.

Der er derfor meget store forskelle i de mål, man kan opstille for arbejdet med de unge på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og hvert eneste mål skal passe til den enkelte unges behov og muligheder.

”Vi opstiller meget individuelle mål for vore unge og gør meget for at tydeliggøre, hvad det er, vi vil opnå sammen med den unge. Og så skal vi måle på, om vi opnår det,” siger Hans-Jørn Tønder Jessing, der som afsnitsleder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har ansvaret for Odense Kommunes arbejde med STU.

STU-loven understreger, at uddannelsen skal føre til en eller anden form for udvikling af de unges færdigheder. Hans-Jørn Tønder Jessing og hans medarbejdere har derfor i mange år haft fokus på at skabe den udvikling. Nu skal effekten af indsatsen også være tydelig.

”Vi har i mange år arbejdet med elevernes udvikling og beskrevet målene for, hvad vi mener, udviklingen skal føre til. Nu skal vi også turde kigge på, om den indsats, vi iværksætter, har den bedste effekt, eller om andre indsatser har en større effekt,” siger han.

Det kan være endda meget små mål, så f.eks. unge med fysiske eller psykiske handicap f.eks. lærer at skelne mellem den grønne og den røde knap i Go Talk, der er en app på iPad’en. Lærer den unge, at et tryk på grøn betyder ja, og at et tryk på rød betyder nej, kan det være et stort skridt på vejen til øget selvbestemmelse.

”Den unge skal forstå, hvad vi spørger om, og dermed få muligheden for at træffe et valg. Skal han eller hun med i svømmehallen, eller skal han eller hun have en ekstra skefuld mad?,” siger Hans-Jørn Tønder Jessing.

Afdelingen har arbejdet med udvikling og effekt gennem hele året. Hans-Jørn Tønder Jessing håber, at det ekstrafokus på medarbejdernes indsats og effekten af den også sætter gang i ny læringsprocesser.

”Vi får mere fokus på, hvilke af vore indsatser der virker, og kan også tale om, hvad vi skal gøre, hvis der er noget, der ikke virker,” siger han.

Festival sætter Odense på landkortet

Når mere end 40.000 deltager på musikfestivalen Tinderbox, en af Odenses i alt otte årlige festivaler, får de ikke bare en på opleveren. Tinderbox og de andre festivaler er også med til at sætte Odense Kommune på det kulturelle landkort. Eller som det så prosaisk hedder i arrangørernes målsætning: Der skal skabes ”øget positiv synlighed i omverdenen”.

Kravet om at skabe øget synlighed er en af de i alt 41 sekundære effekter, der på hvert sit område understøtter byrådets 8 overordnede effektmål for arbejdet i denne byrådsperiode, der slutter med kommunalvalget til næste år.

”Det er svært at opstille en direkte årsags-virkningssammenhæng mellem det, vi gør, og så en bestemt effekt. Men vi måler på de helt umiddelbare resultater af vores festivaler,” siger Jacob Bojesen Larsen, chefkonsulent i Borgmesterforvaltningens enhed for Effekt & Analyse.

Festival giver Odense synlighed

Figur 3 | Forstør   Luk

Odense Kommune støtter afholdelse af i alt 8 festivaler. Det sker bl.a. for at opfylde 2 af i alt 41 sekundæremål: ‘Øget bystolthed’ og ‘Øget positiv synlighed i omverdenen’.

Kilde: Årsrapport 2015, oplevelsessporet i Odense og Co.

For at kunne måle ”synligheden i omverdenen” har kommunen bedt medieovervågningsvirksomheden Infomedia om at opgøre, hvor mange gange en person har mulighed for at læse, lytte til eller se omtaler af de otte events i et nationalt medie. I den opgørelse henter Tinderbox mere end 70 pct. af de mulige kontakter. Se figur 3.

På en måde kan det sandsynliggøres, at Tinderbox bidrager til synligheden. Spørgsmålet er imidlertid, om festivalen også bidrager til det mere overordnede politiske mål om at skabe flere virksomheder og flere private arbejdspladser?

Her er sammenhængen noget mindre tydelig. Men Jacob Bojesen Larsen og hans kolleger kan registrere, at de forskellige arrangementer f.eks. fører til, at flere overnatter i kommunen. Nogle deltagere rykker selvfølgelig ind hos venner og familie, men langt de fleste bor på campingplads, hotel eller via Airbnb. Alt i alt lægger deltagerne 42 mio. kr. ekstra i kasserne hos bl.a. byens hoteller og restauranter. Men Jacob Bojesen Larsen og hans kolleger sætter sig ikke ved tastaturet og gennemfører mere eller mindre teoretiske beregninger af, hvad den ekstra omsætning så har ført til af ekstra arbejdspladser.

”Vi holder os til at sige noget om det, vi kan måle. Lykkes festivalerne med at skabe synlighed om Odense, og stiger omsætningen i byen, bidrager de sandsynligvis til at opfylde målsætningen om flere arbejdspladser og øget beskæftigelse i sidste ende,” siger han.

Mette Frederiksens manifest for en ny velfærd

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, satte i sin tale på partiets 2016-kongres lighedstegn mellem ny velfærd og en ny måde at styre den offentlige sektor på. Der skal være fokus på kvalitet og resultater og ikke på processer og papirarbejde. Socialdemokratiets leder siger dermed farvel til New Public Management.

Her er et uddrag af talen:

”Der er et eller andet galt derude. Det er, som om det er ligegyldigt, at vi tilfører flere penge, for så forsvinder de i for meget papirarbejde. Sygefraværet er for højt. Det er uholdbart. Måske har vi brug for en lille revolution i vores offentlige sektor.

Vi har brug for en ny og samlet drøm om, hvordan vores velfærdssamfund kan og skal se ud. En reform af den offentlige sektor. Hvor vi sætter fokus på kvalitet. Hvor vi begynder at måle på resultater i stedet for på midler og processer. Hvor vi område for område sætter gang i en afbureaukratisering, hvor vi en gang for alle siger, at den rigtige styring for vores offentlige sektor ikke er New Public Management.

Vi skal skabe rum for faglighed og for ledelse. Vi politikere – og det er her, det bliver svært – bliver simpelthen nødt til at blande os mindre. Både på Christiansborg. Og ude i den enkelte kommune og region. Vi skal have en ”fingrene-væk”-reform.

Jeg vil gerne i dag have jeres opbakning til, at det netop er vores parti, der sætter os i spidsen for en stor velfærdsreform, der først og sidst slutter med respekt; respekt for det enkelte menneske, for den enkelte medarbejder, for borgeren, for vores fællesskab.

Vi har fire mål.

For det første så skal flere opgaver løses tættere på os.

Jeg har det sådan, at hvis offentlige medarbejdere i fremtiden kan løse en opgave klogere, bedre og måske også billigere, skulle vi så ikke lade dem beholde gevinsten i den enkelte børnehave eller på den enkelte skole? Det mener jeg.

For det andet: Lad os indgå en form for velfærdskontrakt. Hvor offentligt ansatte forpligter sig til at gøre deres ypperste. Hver dag. Og hvor vi til gengæld forpligter os på at droppe den kontrol, der alligevel ikke skal bruges til noget. Mere frihed til faglighed.

For det tredje så skal vi have sat fokus på ledelse. God ledelse – det er forudsætningen for fremtidens velfærdssamfund, og for at det her bliver mere end en politisk drøm. Vi har en ambition om at ville noget med vores velfærd. Og vi skal vide, hvornår noget lykkes, og hvornår vi skal gøre noget anderledes.

Og så for det fjerde: Mere forebyggelse. Mindre behandling. Vi bruger alt for mange penge, når skaderne er sket, på at slukke brande, på at helbrede og operere i stedet for at forebygge. Vi ved jo godt, at det er en postgang for sent. Vi skal – skridt for skridt – flytte penge og ressourcer til den tidlige indsats og til forebyggelse.”

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu