Der er overraskende store forskelle på, hvor gode kommuner er til at få gevinster ud af at bruge velfærdsteknologi. Kommunerne i Region Midtjylland klarer sig klart bedst ved at være de eneste, hvor mere end 40 pct. af de adspurgte offentlige topchefer vurderer, at den nye teknologi fører til effektiviseringer. I den modsatte ende befinder kommunerne i Region Syddanmark sig. Her oplever kun 8 pct. af de adspurgte offentlige topchefer, at der har været gevinster at hente.

Det lyder enkelt, men har vist sig at være ganske kompliceret. Den kommunale verden har i en årrække været præget af en underskov af perspektivrige projekter, der alt for ofte ikke har fået effekt uden for den institution eller den kommune, der har gennemført projektet.

”Indtil nu er erfaringen, at kommuner og institutioner er gode til at gennemføre pilotprojekter, men at det kan være svært at overføre de gode erfaringer og anvende dem i andre dele af kommunen,” siger Nina Husfeldt Clasen, der er chef for kontoret for digital velfærd i Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet.

Den udvikling har Rambøll også konstateret, fortæller Ejvind Jørgensen:

”Mange gode forsøg med velfærdsteknologi strander på, at der ikke er nogen plan for, hvordan de gode erfaringer kan bruges andre steder. Det er godt at se, at midtjyderne fra starten tænker over, hvordan alle borgere kan få glæde af teknologien. Netop det at indtænke skalering som en del af ens strategi gør, at man når længere,” siger han.

Horsens Kommune er en af de kommuner i Region Midtjylland, der på forhånd designer sine projekter, så mulige gode erfaringer kan anvendes af andre institutioner i kommunen eller af andre kommuner. Et eksempel er projektet ”Horsens på forkant med sundhed”, hvor kommunen i samarbejde med Hospitalsenheden Horsens og de praktiserende læger har involveret 400 borgere i at overvåge deres eget helbred.

Der er tale om borgere med diabetes, kroniske lungelidelser og hjerteproblemer, og om ældre svagelige patienter med stort medicinforbrug. Ideen er, at den nye teknologi skal mindske borgernes bekymringer og mindske antallet af besøg hos praktiserende læger og på hospitaler. I alt forventer man en gevinst på ca. 10.000 kr. pr. borger eller 4 millioner kr.

Projektet bygger på en teknologisk platform, som passer til både kommunens, den praktiserende læges og hospitalets it-systemer m.v. Det er noget af en opgave, fordi systemerne hos de tre instanser er udviklet efter meget forskellige standarder.

Det er derfor lettere sagt end gjort at få it, software og anden teknologi til at fungere, så både kommunale medarbejdere, de praktiserende læger samt læger og sygeplejersker på hospitalet kan hente og modtage data indsamlet hos borgerne.

”Vi stiller krav om, at der skal arbejdes med danske og internationale standarder, så vores platform er åben for alle mulige løsninger og produkter,” siger projektleder Wenche Svenning, der bl.a. henviser til, at Continua – en international standard for velfærdsteknologiske løsninger – skal følges.

Troværdig dokumentation

Men det er ikke nok at stille krav om ensartede standarder, for en troværdig dokumentation af gevinsterne er ifølge Nina Husfeldt Clasen også en forudsætning for, at projektet fra Horsens kan anvendes af andre.

”Der skal være et godt grundlag for at vurdere et forsøg, så man kan opstille en baseline, der viser effekten af den eksisterende indsats. Så kan man sammenligne resultaterne undervejs, og når man er færdig. Det gælder alle resultater – lige fra brugertilfredshed og kvalitet til den kliniske effekt,” siger hun.

I Horsens arbejder kommunen og hospitalet sammen om at flytte opgaver hjem til borgerne. Som projektkoordinator er Wenche Svenning ansat af begge instanser, der i fællesskab betaler hendes løn. Det er en helt særlig løsning, der baner vej for et tæt samarbejde, siger hun.

På regionskontoret i Viborg arbejder Anders Horst Petersen med et af de helt store samarbejdsprojekter, der handler om at føre den nationale handlingsplan for telemedicinsk sårvurdering ud i praksis.

Her er det målet, at hjemmesygeplejersker ude hos patienten i højere grad kan afgøre, om behandlingen kan fortsætte i den pågældendes hjem, eller om han eller hun skal indlægges på et hospital. Undervejs kan hjemmesygeplejersken støtte sig til rådgivning fra hospitalets eksperter, der tager stilling til sårets tilstand ud fra de foto, hjemmesygeplejersken sender ind. Også patientens praktiserende læge vil kunne følge med i – og blive involveret i – behandlingsforløbet.

”Vi holder hinanden fast på samarbejdet på tværs af sektorerne, altså mellem kommuner, region og praktiserende læger. Men vi er også klar over, at erfaringerne og teknologien kan bruges på andre områder,” siger Anders Horst Petersen.

For borgernes skyld

Forsøget i Horsens fortæller ikke bare, hvor vigtigt det er, at it, software og anden teknologi fungerer uden problemer. Det er også en historie om, hvor vigtigt det er at inddrage brugerne i anvendelsen af velfærdsteknologi, der jo i høj grad griber ind i både borgere og medarbejderes dagligdag.

”Borgerne skal i højere grad være med til at definere, hvad kommunen tilbyder. De skal tage stilling til, hvordan de vil bruge teknologien. Skal de kun kommunikere med hjemmesygeplejersken og lægen, eller vil de også gerne bruge udstyret til at tale med andre borgere i samme situation eller måske med deres familie?” siger Wenche Svenning.

Og alt efter hvordan borgerne definerer opgaven, påvirker det arbejdsopgaven for f.eks. kommunens medarbejdere, den praktiserende læge eller de ansatte på hospitalet.

”Borgernes input til os betyder, at vi skal til at arbejde anderledes i hele sundhedssektoren. Nogle arbejdsopgaver forsvinder måske helt, og så kommer der andre funktioner til,” siger hun.

Da velfærdsteknologien griber dybt ind i den enkelte borgers hverdag, er man ifølge Ejvind Jørgensen nødt til at lytte til borgerne, hvis man skal få dem til at bruge teknologien:

”Man kan kun få succes med velfærdsteknologi, hvis man lytter til og tager afsæt i borgernes situation og virkelig forstår, hvad der giver værdi for den enkelte borger. Det stiller samtidig store krav, fordi medarbejderne ikke kun får nye opgaver over for borgerne, men også nye roller,” siger han.

Ledelsen som krumtap

Introduktion og anvendelse af velfærdsteknologi er derfor ikke bare et spørgsmål om at købe smart teknologi, men i lige så høj grad om at håndtere de ændringer, som anvendelsen af den nye teknologi medfører.

”Man skal selvfølgelig bruge penge til indkøb af teknologien, men vil man have den fulde effekt, skal der løbende prioriteres ressourcer på implementering og også på at realisere gevinsterne. Man skal f.eks. vide, hvad medarbejderne skal bruge den tid til, som borgernes involvering frigiver,” siger Nina Husfeldt Clasen fra Digitaliseringsstyrelsen.

Hun understreger, at forsøgene med velfærdsteknologi kun fungerer, hvis både borgere og medarbejdere føler, at teknologien giver gevinster.

Det stiller store krav til ledelsen. Hun mener derfor, det giver god mening, når kommunerne i Region Midtjylland i højere grad end den gennemsnitlige kommune prioriterer de nødvendige ressourcer til at udnytte de teknologiske muligheder.