Migrantkrisen kan ændre Europas fremtid

Haves: Pinlige lappeløsninger. Ønskes: Politisk storformat til ny Afrika politik
MM Special: EU’s migrantkrise

Hver dag kan vi høre nye historier om migranter, der sætter livet på spil for at komme til Europa. Den humanitære krise har kostet næsten 15.000 mennesker livet de senere år, efterladt statsledere over hele Europa rådvilde og sat EU-samarbejdet på alvorlig prøve.

Krisen kan dog aldrig nogensinde løses ved bare at lukke de nationale grænser og styrke kystbevogtningen i Middelhavet. Der er først og fremmest behov for at bekæmpe årsagerne til den stigende strøm af migranter, give folk en tro og et håb på en bedre fremtid i deres hjemlande og styrke mulighederne for job og økonomisk vækst.

Mandag Morgen sætter i denne uge fokus på en af EU’s pt. største udfordringer. Læs mere fra temaet:

Danmark er medskyldig i migrantstrømmen mod Europa

Syv måder til at tackle migrantkrisen

Migrant drømmer om en afrikansk farm

Kina skaber job til millioner af afrikanere

Migranter i hundredtusindtal fra Afrika med kurs mod Europa har allerede sat deres markante og foruroligende præg på europæisk politik i en årrække. De har bragt indvandring og integration øverst på vælgernes bekymringsliste, og intet tyder desværre på, at det ikke også vil være et dominerende emne på den europæiske dagsorden i de kommende år. Det vil være en faktor, der uden brugbare løsninger og aktiv handling kan ændre Europas fremtid og politiske stabilitet.

Den menneskelige drift i retning af at søge et bedre liv og drømmen om Europa lader sig ikke slå ned hos de afrikanske unge, som har mistet håbet. Den politiske magtesløshed, når det gælder om at finde løsninger på migrantstrømmen, er åbenlys og direkte skræmmende. Der er ingen politisk vilje til at se Afrika som en nødvendig investering, som et potentiale i stedet for et uoverkommeligt problem med korrupte regimer og på evig udviklingshjælp. Og skræller man alle de dramatiske og bevægende billeder af børn og voksne i overfyldte, synkefærdige både væk og kigger på substansen og årsagen til migrantbølgen, så handler den om mange års forfejlet Afrikapolitik.

Nutidens europæiske ledere vil om 10, 20 og 30 år blive bedømt på, hvordan de håndterer migrantkrisen, der har potentiale til at ændre Europas fremtid og skabe politisk uro og destabilisering. Med udsigten til en fordobling af Afrikas befolkning i 2050 burde den brændende platform, når det gælder om at skabe jobs, fremtidshåb, stabile, ukorrupte regeringer og økonomiske udviklingsmuligheder for millioner af afrikanere i de kommende år, være nem at få øje på. Lige så nemt er det at lave prognosen, hvis der ikke meget snart iværksættes en historisk stor udviklingsplan for det afrikanske kontinent.

Migrationsbølgerne udfordrer vores europæiske værdier, når vi skal forholde os til, at mennesker drukner undervejs til at nå den tvivlsomme drøm i Europa, og at vi kæmper for at holde dem ude. Det udfordrer os som mennesker og som samfund at tænke på, om vores velfærdssamfund, vores hverdag og vores lokalområder kan risikere at kollapse under presset fra en masseindvandring, vi ikke kan overskue, og fra nogle meget anderledes kulturer, som vi ikke kan se for os integreret i vores. Det udfordrer det europæiske samarbejde, fordi de sydeuropæiske lande som første modtagere af migranterne nok får masser af sympati, men meget lidt håndgribelig hjælp til at klare udfordringerne med de mange, som lander på Europas kyst mod syd, og som ikke kan sendes tilbage.

Det største og alvorligste problem i denne sag er, at Europas stats- og regeringsledere ikke har formået at agere på dybden og årsagerne til migrationskrisen, der, hvor det virkelig ville batte noget. I stedet taler de om latterlige tiltag som at forbyde salget af gummibåde til menneskesmuglerne, som at regulere de humanitære organisationers arbejde med at redde menneskeliv i Middelhavet, som ekstra penge til EU’s grænsekontrolenhed i Middelhavet og oprettelsen af en fond til projekter, der skal skaffe jobs i de afrikanske lande. En fond, som medlemslandene officielt støtter, men i øvrigt i adskillige tilfælde glemmer at bidrage til fra de nationale budgetter.

Det er en håbløs strategi at forsøge at gøre det svært for migranterne at komme til Europa i stedet for at søge at fjerne årsagen til, at folk overhovedet tager afsted på en særdeles farefuld færd. I stedet for at skabe fremtidsmuligheder for dem, hvor de nu engang er.

[quote align="right" author=""]

Det er en tragedie, at den politiske handlekraft til at gøre noget alvorligt ved årsagen til migrantbølgen er så pinligt ringe

[/quote]

Det næste store problem er, at EU-landenes og Danmarks nuværende strategi for udviklingspolitik i Afrika faktisk er direkte kontraproduktiv, når det gælder om at løse krisen. Mange af de handelsaftaler og skatteaftaler, der laves i dag, er tilmed med til at forværre situationen og skubbe på migrationsstrømmen i stedet for at standse den. Det viser Mandag Morgens analyse. Og Danmark bærer dermed et medansvar for migrantstrømmen.

Den danske regering har fremlagt en udenrigspolitisk strategi, som helt rigtigt sætter migrationsstrømmen i fokus, men perspektivet er alt for småtskåret. Det handler mere om at beskytte os mod migration end om et helt nyt offensivt perspektiv på Afrika. Den tyske regering har fremlagt et forslag til en ny Marshallplan for Afrika. Sikkert ikke alene til nytte for Afrika, men også til indvortes brug for den tyske kansler Merkel, der er på valg i dette efterår. Hun skal have skabt en operativ politisk løsning til at tage brodden af debatten om de kommende migrantstrømme, der vil hjemsøge Tyskland. Men uanset de eventuelle kortsigtede politiske hensyn, så er planen også udtryk for den form for politisk storformat, der er brug for, hvis migrantstrømmen skal vendes og det europæisk-afrikanske forhold nytænkes. Og endelig har planen en udløbsdato, der vil øge presset for, at der virkelig sker noget, og at Afrika ikke permanent skal være på støtten.

Mandag Morgens afdækning af migrantkrisen viser til sammenligning med den europæiske indsats i Afrika, hvordan kineserne har formået gennem massive investeringer i primært infrastruktur og etablering af virksomheder og lokale arbejdspladser at blive Afrikas vigtigste økonomiske partner og største handelspartner. For kineserne er Afrika en god forretning, et marked og billig arbejdskraft – ikke et sted for godgørenhed.

Migrantkrisen er en trussel mod Europas økonomiske og politiske fremtid, mod det europæiske sammenhold og de europæiske værdier. Det er en tragedie, at den politiske handlekraft til at gøre noget alvorligt ved årsagen til migrantbølgen er så pinligt ringe, så kortsigtet og så perspektivløs. Hvis de europæiske ledere ikke formår at løfte opgaven med at omkalfatre det europæisk-afrikanske forhold og investere i at give den afrikanske ungdom en fremtid hjemme – i vores egen bedste interesse i øvrigt – så fortjener de, at de europæiske vælgere reagerer på det mangelfulde lederskab.

LÆS OGSÅ: Danmark og EU fremprovokerer migration hen over Middelhavet

LÆS OGSÅ: Migrant drømmer om en afrikansk farm

LÆS OGSÅ: Syv måder til at tackle migrantkrisen

LÆS OGSÅ: Kina skaber job til millioner af afrikanere


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu