Migrantkrisen kan ændre Europas fremtid

Haves: Pinlige lappeløsninger. Ønskes: Politisk storformat til ny Afrika politik

MM Special: EU’s migrantkrise

Migranter i hundredtusindtal fra Afrika med kurs mod Europa har allerede sat deres markante og foruroligende præg på europæisk politik i en årrække. De har bragt indvandring og integration øverst på vælgernes bekymringsliste, og intet tyder desværre på, at det ikke også vil være et dominerende emne på den europæiske dagsorden i de kommende år. Det vil være en faktor, der uden brugbare løsninger og aktiv handling kan ændre Europas fremtid og politiske stabilitet.

Den menneskelige drift i retning af at søge et bedre liv og drømmen om Europa lader sig ikke slå ned hos de afrikanske unge, som har mistet håbet. Den politiske magtesløshed, når det gælder om at finde løsninger på migrantstrømmen, er åbenlys og direkte skræmmende. Der er ingen politisk vilje til at se Afrika som en nødvendig investering, som et potentiale i stedet for et uoverkommeligt problem med korrupte regimer og på evig udviklingshjælp. Og skræller man alle de dramatiske og bevægende billeder af børn og voksne i overfyldte, synkefærdige både væk og kigger på substansen og årsagen til migrantbølgen, så handler den om mange års forfejlet Afrikapolitik.

Nutidens europæiske ledere vil om 10, 20 og 30 år blive bedømt på, hvordan de håndterer migrantkrisen, der har potentiale til at ændre Europas fremtid og skabe politisk uro og destabilisering. Med udsigten til en fordobling af Afrikas befolkning i 2050 burde den brændende platform, når det gælder om at skabe jobs, fremtidshåb, stabile, ukorrupte regeringer og økonomiske udviklingsmuligheder for millioner af afrikanere i de kommende år, være nem at få øje på. Lige så nemt er det at lave prognosen, hvis der ikke meget snart iværksættes en historisk stor udviklingsplan for det afrikanske kontinent.

Migrationsbølgerne udfordrer vores europæiske værdier, når vi skal forholde os til, at mennesker drukner undervejs til at nå den tvivlsomme drøm i Europa, og at vi kæmper for at holde dem ude. Det udfordrer os som mennesker og som samfund at tænke på, om vores velfærdssamfund, vores hverdag og vores lokalområder kan risikere at kollapse under presset fra en masseindvandring, vi ikke kan overskue, og fra nogle meget anderledes kulturer, som vi ikke kan se for os integreret i vores. Det udfordrer det europæiske samarbejde, fordi de sydeuropæiske lande som første modtagere af migranterne nok får masser af sympati, men meget lidt håndgribelig hjælp til at klare udfordringerne med de mange, som lander på Europas kyst mod syd, og som ikke kan sendes tilbage.

Det største og alvorligste problem i denne sag er, at Europas stats- og regeringsledere ikke har formået at agere på dybden og årsagerne til migrationskrisen, der, hvor det virkelig ville batte noget. I stedet taler de om latterlige tiltag som at forbyde salget af gummibåde til menneskesmuglerne, som at regulere de humanitære organisationers arbejde med at redde menneskeliv i Middelhavet, som ekstra penge til EU’s grænsekontrolenhed i Middelhavet og oprettelsen af en fond til projekter, der skal skaffe jobs i de afrikanske lande. En fond, som medlemslandene officielt støtter, men i øvrigt i adskillige tilfælde glemmer at bidrage til fra de nationale budgetter.

Det er en håbløs strategi at forsøge at gøre det svært for migranterne at komme til Europa i stedet for at søge at fjerne årsagen til, at folk overhovedet tager afsted på en særdeles farefuld færd. I stedet for at skabe fremtidsmuligheder for dem, hvor de nu engang er.

[quote align="right" author=""]

Det er en tragedie, at den politiske handlekraft til at gøre noget alvorligt ved årsagen til migrantbølgen er så pinligt ringe

[/quote]

Det næste store problem er, at EU-landenes og Danmarks nuværende strategi for udviklingspolitik i Afrika faktisk er direkte kontraproduktiv, når det gælder om at løse krisen. Mange af de handelsaftaler og skatteaftaler, der laves i dag, er tilmed med til at forværre situationen og skubbe på migrationsstrømmen i stedet for at standse den. Det viser Mandag Morgens analyse. Og Danmark bærer dermed et medansvar for migrantstrømmen.

Den danske regering har fremlagt en udenrigspolitisk strategi, som helt rigtigt sætter migrationsstrømmen i fokus, men perspektivet er alt for småtskåret. Det handler mere om at beskytte os mod migration end om et helt nyt offensivt perspektiv på Afrika. Den tyske regering har fremlagt et forslag til en ny Marshallplan for Afrika. Sikkert ikke alene til nytte for Afrika, men også til indvortes brug for den tyske kansler Merkel, der er på valg i dette efterår. Hun skal have skabt en operativ politisk løsning til at tage brodden af debatten om de kommende migrantstrømme, der vil hjemsøge Tyskland. Men uanset de eventuelle kortsigtede politiske hensyn, så er planen også udtryk for den form for politisk storformat, der er brug for, hvis migrantstrømmen skal vendes og det europæisk-afrikanske forhold nytænkes. Og endelig har planen en udløbsdato, der vil øge presset for, at der virkelig sker noget, og at Afrika ikke permanent skal være på støtten.

Mandag Morgens afdækning af migrantkrisen viser til sammenligning med den europæiske indsats i Afrika, hvordan kineserne har formået gennem massive investeringer i primært infrastruktur og etablering af virksomheder og lokale arbejdspladser at blive Afrikas vigtigste økonomiske partner og største handelspartner. For kineserne er Afrika en god forretning, et marked og billig arbejdskraft – ikke et sted for godgørenhed.

Migrantkrisen er en trussel mod Europas økonomiske og politiske fremtid, mod det europæiske sammenhold og de europæiske værdier. Det er en tragedie, at den politiske handlekraft til at gøre noget alvorligt ved årsagen til migrantbølgen er så pinligt ringe, så kortsigtet og så perspektivløs. Hvis de europæiske ledere ikke formår at løfte opgaven med at omkalfatre det europæisk-afrikanske forhold og investere i at give den afrikanske ungdom en fremtid hjemme – i vores egen bedste interesse i øvrigt – så fortjener de, at de europæiske vælgere reagerer på det mangelfulde lederskab.

LÆS OGSÅ: Danmark og EU fremprovokerer migration hen over Middelhavet

LÆS OGSÅ: Migrant drømmer om en afrikansk farm

LÆS OGSÅ: Syv måder til at tackle migrantkrisen

LÆS OGSÅ: Kina skaber job til millioner af afrikanere

Forrige artikel Kina skaber job til millioner af afrikanere Kina skaber job til millioner af afrikanere Næste artikel Hos os er elite ikke et skældsord

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.