Migrantkrisen kan ændre Europas fremtid

Haves: Pinlige lappeløsninger. Ønskes: Politisk storformat til ny Afrika politik

MM Special: EU’s migrantkrise

Migranter i hundredtusindtal fra Afrika med kurs mod Europa har allerede sat deres markante og foruroligende præg på europæisk politik i en årrække. De har bragt indvandring og integration øverst på vælgernes bekymringsliste, og intet tyder desværre på, at det ikke også vil være et dominerende emne på den europæiske dagsorden i de kommende år. Det vil være en faktor, der uden brugbare løsninger og aktiv handling kan ændre Europas fremtid og politiske stabilitet.

Den menneskelige drift i retning af at søge et bedre liv og drømmen om Europa lader sig ikke slå ned hos de afrikanske unge, som har mistet håbet. Den politiske magtesløshed, når det gælder om at finde løsninger på migrantstrømmen, er åbenlys og direkte skræmmende. Der er ingen politisk vilje til at se Afrika som en nødvendig investering, som et potentiale i stedet for et uoverkommeligt problem med korrupte regimer og på evig udviklingshjælp. Og skræller man alle de dramatiske og bevægende billeder af børn og voksne i overfyldte, synkefærdige både væk og kigger på substansen og årsagen til migrantbølgen, så handler den om mange års forfejlet Afrikapolitik.

Nutidens europæiske ledere vil om 10, 20 og 30 år blive bedømt på, hvordan de håndterer migrantkrisen, der har potentiale til at ændre Europas fremtid og skabe politisk uro og destabilisering. Med udsigten til en fordobling af Afrikas befolkning i 2050 burde den brændende platform, når det gælder om at skabe jobs, fremtidshåb, stabile, ukorrupte regeringer og økonomiske udviklingsmuligheder for millioner af afrikanere i de kommende år, være nem at få øje på. Lige så nemt er det at lave prognosen, hvis der ikke meget snart iværksættes en historisk stor udviklingsplan for det afrikanske kontinent.

Migrationsbølgerne udfordrer vores europæiske værdier, når vi skal forholde os til, at mennesker drukner undervejs til at nå den tvivlsomme drøm i Europa, og at vi kæmper for at holde dem ude. Det udfordrer os som mennesker og som samfund at tænke på, om vores velfærdssamfund, vores hverdag og vores lokalområder kan risikere at kollapse under presset fra en masseindvandring, vi ikke kan overskue, og fra nogle meget anderledes kulturer, som vi ikke kan se for os integreret i vores. Det udfordrer det europæiske samarbejde, fordi de sydeuropæiske lande som første modtagere af migranterne nok får masser af sympati, men meget lidt håndgribelig hjælp til at klare udfordringerne med de mange, som lander på Europas kyst mod syd, og som ikke kan sendes tilbage.

Det største og alvorligste problem i denne sag er, at Europas stats- og regeringsledere ikke har formået at agere på dybden og årsagerne til migrationskrisen, der, hvor det virkelig ville batte noget. I stedet taler de om latterlige tiltag som at forbyde salget af gummibåde til menneskesmuglerne, som at regulere de humanitære organisationers arbejde med at redde menneskeliv i Middelhavet, som ekstra penge til EU’s grænsekontrolenhed i Middelhavet og oprettelsen af en fond til projekter, der skal skaffe jobs i de afrikanske lande. En fond, som medlemslandene officielt støtter, men i øvrigt i adskillige tilfælde glemmer at bidrage til fra de nationale budgetter.

Det er en håbløs strategi at forsøge at gøre det svært for migranterne at komme til Europa i stedet for at søge at fjerne årsagen til, at folk overhovedet tager afsted på en særdeles farefuld færd. I stedet for at skabe fremtidsmuligheder for dem, hvor de nu engang er.

[quote align="right" author=""]

Det er en tragedie, at den politiske handlekraft til at gøre noget alvorligt ved årsagen til migrantbølgen er så pinligt ringe

[/quote]

Det næste store problem er, at EU-landenes og Danmarks nuværende strategi for udviklingspolitik i Afrika faktisk er direkte kontraproduktiv, når det gælder om at løse krisen. Mange af de handelsaftaler og skatteaftaler, der laves i dag, er tilmed med til at forværre situationen og skubbe på migrationsstrømmen i stedet for at standse den. Det viser Mandag Morgens analyse. Og Danmark bærer dermed et medansvar for migrantstrømmen.

Den danske regering har fremlagt en udenrigspolitisk strategi, som helt rigtigt sætter migrationsstrømmen i fokus, men perspektivet er alt for småtskåret. Det handler mere om at beskytte os mod migration end om et helt nyt offensivt perspektiv på Afrika. Den tyske regering har fremlagt et forslag til en ny Marshallplan for Afrika. Sikkert ikke alene til nytte for Afrika, men også til indvortes brug for den tyske kansler Merkel, der er på valg i dette efterår. Hun skal have skabt en operativ politisk løsning til at tage brodden af debatten om de kommende migrantstrømme, der vil hjemsøge Tyskland. Men uanset de eventuelle kortsigtede politiske hensyn, så er planen også udtryk for den form for politisk storformat, der er brug for, hvis migrantstrømmen skal vendes og det europæisk-afrikanske forhold nytænkes. Og endelig har planen en udløbsdato, der vil øge presset for, at der virkelig sker noget, og at Afrika ikke permanent skal være på støtten.

Mandag Morgens afdækning af migrantkrisen viser til sammenligning med den europæiske indsats i Afrika, hvordan kineserne har formået gennem massive investeringer i primært infrastruktur og etablering af virksomheder og lokale arbejdspladser at blive Afrikas vigtigste økonomiske partner og største handelspartner. For kineserne er Afrika en god forretning, et marked og billig arbejdskraft – ikke et sted for godgørenhed.

Migrantkrisen er en trussel mod Europas økonomiske og politiske fremtid, mod det europæiske sammenhold og de europæiske værdier. Det er en tragedie, at den politiske handlekraft til at gøre noget alvorligt ved årsagen til migrantbølgen er så pinligt ringe, så kortsigtet og så perspektivløs. Hvis de europæiske ledere ikke formår at løfte opgaven med at omkalfatre det europæisk-afrikanske forhold og investere i at give den afrikanske ungdom en fremtid hjemme – i vores egen bedste interesse i øvrigt – så fortjener de, at de europæiske vælgere reagerer på det mangelfulde lederskab.

LÆS OGSÅ: Danmark og EU fremprovokerer migration hen over Middelhavet

LÆS OGSÅ: Migrant drømmer om en afrikansk farm

LÆS OGSÅ: Syv måder til at tackle migrantkrisen

LÆS OGSÅ: Kina skaber job til millioner af afrikanere

Forrige artikel Kina skaber job til millioner af afrikanere Kina skaber job til millioner af afrikanere Næste artikel Hos os er elite ikke et skældsord

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.