Migrantkrisen kan ændre Europas fremtid

Haves: Pinlige lappeløsninger. Ønskes: Politisk storformat til ny Afrika politik

MM Special: EU’s migrantkrise

Migranter i hundredtusindtal fra Afrika med kurs mod Europa har allerede sat deres markante og foruroligende præg på europæisk politik i en årrække. De har bragt indvandring og integration øverst på vælgernes bekymringsliste, og intet tyder desværre på, at det ikke også vil være et dominerende emne på den europæiske dagsorden i de kommende år. Det vil være en faktor, der uden brugbare løsninger og aktiv handling kan ændre Europas fremtid og politiske stabilitet.

Den menneskelige drift i retning af at søge et bedre liv og drømmen om Europa lader sig ikke slå ned hos de afrikanske unge, som har mistet håbet. Den politiske magtesløshed, når det gælder om at finde løsninger på migrantstrømmen, er åbenlys og direkte skræmmende. Der er ingen politisk vilje til at se Afrika som en nødvendig investering, som et potentiale i stedet for et uoverkommeligt problem med korrupte regimer og på evig udviklingshjælp. Og skræller man alle de dramatiske og bevægende billeder af børn og voksne i overfyldte, synkefærdige både væk og kigger på substansen og årsagen til migrantbølgen, så handler den om mange års forfejlet Afrikapolitik.

Nutidens europæiske ledere vil om 10, 20 og 30 år blive bedømt på, hvordan de håndterer migrantkrisen, der har potentiale til at ændre Europas fremtid og skabe politisk uro og destabilisering. Med udsigten til en fordobling af Afrikas befolkning i 2050 burde den brændende platform, når det gælder om at skabe jobs, fremtidshåb, stabile, ukorrupte regeringer og økonomiske udviklingsmuligheder for millioner af afrikanere i de kommende år, være nem at få øje på. Lige så nemt er det at lave prognosen, hvis der ikke meget snart iværksættes en historisk stor udviklingsplan for det afrikanske kontinent.

Migrationsbølgerne udfordrer vores europæiske værdier, når vi skal forholde os til, at mennesker drukner undervejs til at nå den tvivlsomme drøm i Europa, og at vi kæmper for at holde dem ude. Det udfordrer os som mennesker og som samfund at tænke på, om vores velfærdssamfund, vores hverdag og vores lokalområder kan risikere at kollapse under presset fra en masseindvandring, vi ikke kan overskue, og fra nogle meget anderledes kulturer, som vi ikke kan se for os integreret i vores. Det udfordrer det europæiske samarbejde, fordi de sydeuropæiske lande som første modtagere af migranterne nok får masser af sympati, men meget lidt håndgribelig hjælp til at klare udfordringerne med de mange, som lander på Europas kyst mod syd, og som ikke kan sendes tilbage.

Det største og alvorligste problem i denne sag er, at Europas stats- og regeringsledere ikke har formået at agere på dybden og årsagerne til migrationskrisen, der, hvor det virkelig ville batte noget. I stedet taler de om latterlige tiltag som at forbyde salget af gummibåde til menneskesmuglerne, som at regulere de humanitære organisationers arbejde med at redde menneskeliv i Middelhavet, som ekstra penge til EU’s grænsekontrolenhed i Middelhavet og oprettelsen af en fond til projekter, der skal skaffe jobs i de afrikanske lande. En fond, som medlemslandene officielt støtter, men i øvrigt i adskillige tilfælde glemmer at bidrage til fra de nationale budgetter.

Det er en håbløs strategi at forsøge at gøre det svært for migranterne at komme til Europa i stedet for at søge at fjerne årsagen til, at folk overhovedet tager afsted på en særdeles farefuld færd. I stedet for at skabe fremtidsmuligheder for dem, hvor de nu engang er.

[quote align="right" author=""]

Det er en tragedie, at den politiske handlekraft til at gøre noget alvorligt ved årsagen til migrantbølgen er så pinligt ringe

[/quote]

Det næste store problem er, at EU-landenes og Danmarks nuværende strategi for udviklingspolitik i Afrika faktisk er direkte kontraproduktiv, når det gælder om at løse krisen. Mange af de handelsaftaler og skatteaftaler, der laves i dag, er tilmed med til at forværre situationen og skubbe på migrationsstrømmen i stedet for at standse den. Det viser Mandag Morgens analyse. Og Danmark bærer dermed et medansvar for migrantstrømmen.

Den danske regering har fremlagt en udenrigspolitisk strategi, som helt rigtigt sætter migrationsstrømmen i fokus, men perspektivet er alt for småtskåret. Det handler mere om at beskytte os mod migration end om et helt nyt offensivt perspektiv på Afrika. Den tyske regering har fremlagt et forslag til en ny Marshallplan for Afrika. Sikkert ikke alene til nytte for Afrika, men også til indvortes brug for den tyske kansler Merkel, der er på valg i dette efterår. Hun skal have skabt en operativ politisk løsning til at tage brodden af debatten om de kommende migrantstrømme, der vil hjemsøge Tyskland. Men uanset de eventuelle kortsigtede politiske hensyn, så er planen også udtryk for den form for politisk storformat, der er brug for, hvis migrantstrømmen skal vendes og det europæisk-afrikanske forhold nytænkes. Og endelig har planen en udløbsdato, der vil øge presset for, at der virkelig sker noget, og at Afrika ikke permanent skal være på støtten.

Mandag Morgens afdækning af migrantkrisen viser til sammenligning med den europæiske indsats i Afrika, hvordan kineserne har formået gennem massive investeringer i primært infrastruktur og etablering af virksomheder og lokale arbejdspladser at blive Afrikas vigtigste økonomiske partner og største handelspartner. For kineserne er Afrika en god forretning, et marked og billig arbejdskraft – ikke et sted for godgørenhed.

Migrantkrisen er en trussel mod Europas økonomiske og politiske fremtid, mod det europæiske sammenhold og de europæiske værdier. Det er en tragedie, at den politiske handlekraft til at gøre noget alvorligt ved årsagen til migrantbølgen er så pinligt ringe, så kortsigtet og så perspektivløs. Hvis de europæiske ledere ikke formår at løfte opgaven med at omkalfatre det europæisk-afrikanske forhold og investere i at give den afrikanske ungdom en fremtid hjemme – i vores egen bedste interesse i øvrigt – så fortjener de, at de europæiske vælgere reagerer på det mangelfulde lederskab.

LÆS OGSÅ: Danmark og EU fremprovokerer migration hen over Middelhavet

LÆS OGSÅ: Migrant drømmer om en afrikansk farm

LÆS OGSÅ: Syv måder til at tackle migrantkrisen

LÆS OGSÅ: Kina skaber job til millioner af afrikanere

Forrige artikel Kina skaber job til millioner af afrikanere Kina skaber job til millioner af afrikanere Næste artikel Hos os er elite ikke et skældsord
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.