Migrationskrise skubber Merkel i armene på Macron
Der er lagt op til hidsige debatter om migration og asyl ved ugens EU-topmøde. Tysklands kansler, Merkel, er under hårdt pres fra regeringspartneren CSU for at finde europæisk fodslag om udlændingepolitikken.
Claus Kragh
EuroparedaktørTysklands kansler, Angela Merkel, er under så hårdt pres i udlændingepolitikken hjemme i Tyskland, at hun har valgt at give Frankrig substantielle indrømmelser i EU, i håbet om at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kan hjælpe hende med at sikre, at topmødet i Bruxelles på torsdag og fredag ikke ender i en udlændingepolitisk nedsmeltning.
Sådan har flere tyske iagttagere fortolket forløbet af det tysk-franske topmøde, som fandt sted på slottet Meseberg uden for Berlin i sidste uge. Til gengæld er det langt fra sikkert, at Frankrigs præsident kan gøre ret meget for at sikre den asyl- og migrationspolitiske forståelse mellem EU-landene, som situationen kræver, og som Angela Merkel har brug for i sin indenrigspolitiske armlægning med regeringspartneren CSU under ledelse af indenrigsminister Horst Seehofer. Seehofer føler sig på sin side presset til at stå hårdt på en meget stram udlændingepolitik med blandt andet afvisning af asylsøgere ved grænsen. Det vil Merkel ikke være med til med den begrundelse af det vil skabe endnu mere splid mellem EU-landene.
Merkel gav efter for den franske præsidents ønske om at udstyre eurozonen med et selvstændigt budget. Selvom der i første omgang bliver tale om ’et mindre tocifret’ milliardbeløb i euro, er der tale om et historisk skridt i eurosamarbejdet. På samme måde fulgte hun på en række andre områder den franske præsidents store ambitioner på EU’s vegne. Se tekstboks under artiklen.
Dette gælder blandt andet det såkaldte Europæiske Interventionsinitiativ, der samler EU-lande med politisk vilje og militære kapaciteter til at deltage i militære interventioner uden for Europa. Også Danmark er på vej til at tilslutte sig dette initiativ, der bliver et mellemstatsligt samarbejde uden for EU-traktaten og derfor ikke anses for at være i strid med det danske forsvarsforbehold.
Macron fører i Frankrig en udlændingepolitik, hvor han på den ene side taler varmt for retten til asyl til reelt forfulgte, men på den anden side er meget konsekvent, når det gælder kampen mod illegal indvandring. Macron har i de seneste uger forsøgt at udrede trådene i sagen omkring den nye italienske regering, der har meddelt, at humanitære organisationer ikke længere vil kunne lægge til i italienske havne med de flygtninge og migranter, de samler op i Middelhavet. Frankrig har sammen med Spanien lovet, at man vil tage nogle af de 630 migranter ombord på NGO-skibet Aquarius, som i sidste weekend blev afvist i Italien og fik lov til at lægge til i Spanien. Halvdelen af de ombordværende har sagt, at de ønsker ophold i Frankrig.
Macrons mulighed for at bidrage til løsningen af den politiske krise, som migrantionspolitikken har skabt i EU, ligger først og fremmest i, at han – med tysk velvilje – kan sikre lande som Italien, Spanien og Grækenland øget europæisk solidaritet i form af penge, bedre beskyttelse af EU’s grænser og øget tryk på de lande i Afrika, hvor de fleste migranter kommer fra. Men det store spørgsmål er, hvad Macron og Merkel kan gøre over for de øst-, central- og nordeuropæiske lande, hvor uviljen mod asylansøgere og migranter er på et historisk højdepunkt.
Paradokset er, at EU som helhed og en række EU-lande hver for sig vil stå langt svagere over for de nye bølger af asylsøgere og migranter, der ventes at komme i løbet af sommeren og de kommende år, hvis ikke det lykkes at finde et kompromis på EU-niveau.
Ugens topmøde er af blandt andet Financial Times blev udråbt som en skæbnestund for både EU og Angela Merkel. Og det står klart, at både den amerikanske statsadministration med præsident Donald Trump i spidsen og statsdirigerede russiske medier på flere sprog i Europa gør alt, hvad de kan, for at puste til den splid, som flygtninge- og migrationspolitikken skaber EU-landene imellem.
Tysklands og Frankrigs regeringer mødtes i sidste uge på slottet Meseberg nord for Berlin. Her vedtog man en historisk erklæring, der dels stadfæster de to landes mål om øget bilateral harmonisering af økonomi- og erhvervspolitik, velfærd og skat, dels sætter rammerne for, hvordan de to lande ser den videre udvikling i EU.
Tyskland og Frankrig har siden 2003 afholdt 20 sådanne fælles regeringsmøder, hvor alle ministre fra de to landes regeringer koordinerer deres politikker. Også EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker var med ved mødet.
Meseberg-erklæringen udstikker i kraft af Tyskland og Frankrigs samlede vægt i EU rammerne for denne uges topmøde i Bruxelles, hvor migrationsspørgsmålet ventes at tage de fleste overskrifter.
Den tysk-franske erklæring er højtideligt formuleret under overskriften ”Europas løfte om sikkerhed og velstand skal fornys”. Og tonen er dyster:
”EU står i dag over for eksistentielle udfordringer. Hertil hører migration, et forandret sikkerhedsscenarie, konkurrence og innovation, den digitale revolution og nødvendigheden af at gøre eurovalutaområdet mere modstandskraftigt og stabilt og at styrke klimabeskyttelsen. Frankrig og Tyskland deler overbevisningen om, at det eneste passende svar på disse udfordringer ligger i det europæiske samarbejde. Rent nationale og uafstemte bestræbelser fører kun til manglende succes og opsplitning.”
Således advarede om tæt tysk-fransk sammenhold kan de andre EU-landes ledere gøre deres stilling i forhold til de 13 konkrete politikområder, hvor Tyskland og Frankrig i erklæringen gør deres fælles holdning klar.
Mandag Morgen har udvalgt de væsentligste nyskabelser i den tysk-franske erklæring, der er en blanding af en europæisk trosbekendelse og et ’regeringsgrundlag’ for EU.
Udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar:
- Styrkelse af den fælles beslutningskraft i udenrigspolitikken.
- Debat om oprettelse af Europæisk Sikkerhedsråd og om overgang til flertalsafgørelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, udvikling af ’fælles strategisk kultur’.
- Styrket fælles rustningspolitik vedr. jagerfly, pansrede køretøjer, militære satellitter.
Udvikling, migration og asyl:
- Fælles migrationsagenda med fokus på tre nøgleområder: samarbejde med migrant- og transitland, styrkelse af beskyttelsen af ydre grænser gennem styrket mandat og budget til Frontex, skabelse af et fælles asylsystem, som er robust i krisesituationer, og som bygger på ansvarlighed og solidaritet.
Konkurrenceevne, økonomi- og erhvervspolitik:
- Bedre brug af strukturfondsmidler i forbindelse med koordination af erhvervsøkonomi.
- Ny mellemlang og langfristet strategi for bæredygtig vækst og beskæftigelse.
Skat:
- Reel harmonisering af selskabsskattetakster og -baser i Tyskland og Frankrig. Denne skal tjene til inspiration for harmonisering på EU-niveau.
- Enighed i EU om en mere fair beskatning af den digitale økonomi.
Den økonomiske og monetære union:
- En stærk møntunion er en forudsætning for en stærk økonomi.
- Tyskland og Frankrig har besluttet at foreslå følgende nøglebeslutninger i bestræbelserne på at gøre eurozonen til en ægte økonomisk union.
Den europæiske stabilitetsmekanisme, ESM:
- Den mellemstatslige traktat vedr. ESM skal ændres, så den kan tjene som reelt finansielt backstop i tilfælde af finansiel ustabilitet.
ESM-kreditlinjer:
- ESM skal kunne give kriselån til eurolande på visse betingelser.
Bankunionen:
- Bankunionen skal færdiggøres, så man reducerer og deler risici i den finansielle sektor.
Backstop for finansiel stabilitet:
- ESM skal inden udgangen af 2023 fungere som backstop for en fælles afviklingsmekanisme i banksektoren, Single Resolution Fund.
EDIS, European Deposit Insurance Scheme:
- Fælles indskydergarantiordning i eurozonen skal færdiggøres.
Budget for eurozonen:
- Eurozonen skal fra 2021 have et selvstændigt budget til brug for udvikling af konkurrenceevne, konvergens og stabilitet. Midler skal komme fra eurolande, fra egne skatteindtægter og fra EU’s budget. En fælles Europæisk Ledighedsstabiliseringsfond overvejes.
Forskning, Innovation, videregående uddannelse, digitalt og rumfart:
- Fælles promovering af en hurtig etablering af en fond til finansiering af spydspidsteknologier.
- Etablering af fælles fransk-tysk center for forskning i kunstig intelligens.
- Etablering af ’europæiske universiteter’ gennem netværk af eksisterende universiteter.
- Etablering af europæisk arbejdsgruppe vedr. rumpolitik og -økonomi.
Klima:
- Forpligtelse på ambitiøs implementering af målsætningerne fra Paris, styrkelse af multilateralismen i klimapolitikken.
- Udvikling af 2050-strategi for kulstofneutralitet – det er ikke kun en nødvendighed, men også en mulighed.
Reform af EU’s institutioner:
- EU-Kommissionen skal have færre medlemmer, end der er medlemslande i EU.
- Fra 2024 skal der være grænseoverskridende lister ved valg til Europa-Parlamentet.
Angela Merkel
