Fremtidens medicin er små robotter
Danske virksomheder i front
Nanoteknologien bliver et af de forskningsområder, der vil sætte det mest afgørende præg på fremtidens sundhedssektor. Teknologien opererer på samme niveau som naturens mindste byggesten og danner grundlag for en række banebrydende behandlingsformer:Det kan være en mikroskopisk robot, der selv transporterer medicinen hen til kræftsvulsten gennem blodårerne. Eller en chip, der fungerer som laboratorium og kan give resultatet af en blodprøve øjeblikkeligt. Videnskabsministeriet peger på, at danske virksomheder inden for feltet kan opnå en international førerposition.