Min aften som frivillig i demokratiets tjeneste

Da klokken passerer 23.00, og opbrudsstemningen for alvor er begyndt at melde sig, opdager vi, at der er noget helt galt.

Der mangler hundredvis af stemmer i forhold til det antal personer, der har været forbi valgsted ’7 Nord Tingbjerg Skole’ og afgivet deres stemme.

Den valgstedsansvarlige opdager hurtigt fejlen. To stemmeurner fyldt med stemmesedler til Regionsrådsvalget har gemt sig blandt de tomme papkasser. Vi må i gang igen.

Ud på bordet med stemmesedlerne, hvor de lægger sig i et gult papirhav. Et hold valgtilforordnede går energisk i gang igen med at folde de meterlange papirark ud og lægge dem i bunker, inden andre af de frivillige grovsorterer dem efter partivalg.

Betydeligt mere målrettet end for en time siden. Det er ved at være sent.

Hver bunke af stemmesedler tælles af to personer samtidig. Op til 25, og så løfter man, og hvis ikke de to stemmetællere fra hver sin ende af bunken har talt lige mange sedler, så starter man forfra. 25 plus 25 plus 25. Derpå op til 100, og så en elastik omkring.

Demokratiets usynlige hjælpere

Lige siden mine kollegaer i Tænketanken Mandag Morgen publicerede rapporten ‘Demokratiets usynlige hænder’ i oktober, har jeg spekuleret over min egen rolle i vores demokrati.

Bidrager jeg egentlig nok bare ved at betale min skat og afgive min stemme? Og kan jeg gøre noget ved den der snigende følelse af ’forbrugerens kræsenhed’, når jeg cykler forbi lygtepælene med tidens udvalg af politiske kandidater?

Tænketanksrapporten beretter om den oversete demokratiske hjælperrolle, Danmarks valgtilforordnede spiller i vores demokratis mest afgørende stund: valget.

”De valgtilforordnede er helt centrale for, at valg i Danmark kan gennemføres legitimt og trygt,” konkluderer rapporten, der er udgivet med støtte fra Tuborgfondet. Men det er mere end det.

Valgtilforordnede er ikke blot en praktisk ressource på valgdagen, men en del af en bredere demokratisk kultur

Tænketanken Mandag Morgen

”Valgtilforordnede er ikke blot en praktisk ressource på valgdagen, men en del af en bredere demokratisk kultur, hvor hverdagsdemokratisk engagement spiller sammen med den repræsentative proces,” lyder det.

Men der er et problem. Størstedelen af de valgtilforordnede i Danmark er mellem 55 og 74 år. Knap 95 procent er etnisk danske. Se figur 1.

”De udgør et stabilt, men (…) aldrende korps af engagerede borgere, hvor rekruttering i stigende grad er en udfordring,” lyder konklusionen i rapporten.

Næsten halvdelen rekrutteres stadig fra de politiske partier, der selv kæmper med vigende medlemstal og en mindre folkelig forankring. Der er brug for frivillige borgere, når partierne taber kræfter.

Så tanken slog mig: Selv om jeg har travlt, kunne jeg måske nok afsætte en aften og lidt af en nat som stemmeoptæller, når børnene alligevel er puttet?

Jeg meldte mig derfor som aftentæller på Tingbjerg Skole i København – en skole, der ligger tæt på min bopæl, og hvor jeg kunne se på kommunens hjemmeside, at der manglede flest frivillige.

De blanke stemmer tæller også

Men da jeg tropper op kort før valgstedets lukketid, slutter jeg mig til en god skare af andre valgtilforordnede. 30-35 personer, tæller jeg. Og så er det modsat forventningen en temmelig broget skare. Kvinder og mænd. Tørklæder, gråt hår og skaldede isser. Det ligner ikke et demokrati med rekrutteringsproblemer.

En god håndfuld pensionister er der selvfølgelig. Men også mange andre. Jeg sludrer blandt andet med en skolelærer, en kontanthjælpsmodtager og en embedsmand fra en statslig styrelse. Men flest er de unge studerende, der ud over den demokratiske deltagelse også synes, at diæten på op mod 1.400 kroner i sig selv er værd at møde op for, forstår jeg.

Vi tæller og tæller.

Og lige inden midnat er vi endelig færdige. Ingen glemte stemmeurner gemmer sig denne gang nogen steder. Tallene tastes ind i systemet. Vi holder vejret.

Men tallene stemmer stadig ikke. Der må kun være én promilles afvigelse i forhold til antallet af vælgere, der har været forbi, forklarer den valgstedsansvarlige. Og lige nu er der stadig en afvigelse på cirka 30 stemmer. Over én procent. Så vi må tælle efter igen.

Alle bytter plads, og så gennemgås hver bunke én gang til. To personer ad gangen, op til 25. Videre op til 100. Elastik omkring, og ”av”. Jeg får endnu et papercut. Mit tredje denne aften.

Men nu er vi også ved at være igennem. Og så opdager vi fejlen. Det er jo de blanke stemmer, der var blevet glemt. De var ikke talt med før. Så tallene tastes ind i systemet på ny, og nu stemmer de endelig.

En demokratisk succeshistorie

Omkring klokken 01.00 breder en forløsende stemning sig blandt de knap 30 tilbageværende valgtilforordnede i den store gymnastiksal på Tingbjerg Skole. Opgaven er klaret.

Demokratiets usynlige hænder, der til langt ud på natten flapper igennem bunkevis af stemmesedler – trodser smårifter og træthed – for at opgøre folkets vilje, så vi har et valgresultat at vågne op til her dagen efter valget

Andreas Baumann
Chefredaktør, Mandag Morgen

Sidste år havde valgstedet her den laveste stemmeandel i hele Danmark på kun 33 procent. Men sådan er det ikke i år. Den milepæl blev allerede passeret klokken 17.00 på valgdagen. Og da valgstedet lukkede klokken 20.00, og de sidste vælgere hastede igennem stemmeboksene, var stemmeandelen nået op på 47,4 procent. En demokratisk succes for et ellers demokratisk udkantsområde i landet.

Men mindst lige så demokratisk succesfuldt føles det at have været en del af de mange borgere, der frivilligt har været valgtilforordnede.

”Demokrati er, når man stemmer,” svarer mine skolebørn på syv og ti år mig typisk, når jeg spørger dem ind til deres forståelse.

Men demokrati er jo ikke kun at stemme. Det er også at diskutere politik eller engagere sig i civilsamfundet.

Som demokratiets usynlige hænder, der til langt ud på natten flapper igennem bunkevis af stemmesedler – trodser smårifter og træthed – for at opgøre folkets vilje, så vi har et valgresultat at vågne op til her dagen efter valget.

I nat var jeg en af dem. Og det var langt mere meningsfuldt, end jeg havde forestillet mig.