Ministeren drømmer om en helhedsskole

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er i disse dage og uger ved at forberede en ny folkeskolereform og er gået i gang med at sondere mulighederne for et bredt forlig. Ifølge Antorini er der allerede kommet mange positive meldinger fra forligskredsen, og hun håber, at det nok skal lykkes at få reformen på plads på denne side af jul.

Men hvad er hendes overordnede visioner for fremtidens skole? Og hvad regner hun konkret med at få gennemført i reformen? Det har Mandag Morgen bedt hende løfte sløret for.

“Vi har en god folkeskole, men den skal gøres endnu bedre. Den er god for 80 pct. af eleverne, men for mange hægtes af undervejs,” siger hun og henviser til nogle af de grupper, der i dag ender som tabere i den danske folkeskole: Børn fra ikke-boglige hjem, tosprogede og stadig flere drenge. “Det er en skandale, at det er mislykkedes at løfte de svageste elever op, og det skal der rettes op på. Der har været bred konsensus om, at der skal være lige adgang til uddannelser, men sådan er det stadig ikke i velfærdslandet Danmark.”

Abonner på analyser om det nye videnssamfund

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om det nye videnssamfund.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Hun ser Canada som lidt af et foregangsland, når det handler om at løfte fagligheden og trække de svageste elever med op:

“Vi er meget optaget af de resultater, Canada har skabt. På ganske få år har de løftet fagligheden markant på trods af sociale skel. Deres opskrift har været at vælge ganske få mål og skabe politisk konsensus om dem. Hvis børnene tidligt bliver dygtige til at læse, skrive og regne, så er det også den bedste garanti for, at de bliver dygtige til de andre fag og kompetencer. Vi vil op igennem skoletiden måle på, at de også løbende bliver dygtigere til det. Vi vil ikke opfinde flere måleredskaber, men vi vil opstille nogle få klare mål, som der kan måles på. Hovedmålet er, at de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.”

Christine Antorini mener, at der skal skabes en mere sammenhængende skoledag, og at de danske folkeskoler derfor bør omstilles til helhedsskoler:

“Uden at det er noget, vi politisk har besluttet, har vi fået en kort boglig skoledag og så en fritidsdag. Der er undervisning om formiddagen og leg om eftermiddagen, men det giver ikke mening. Børn vil gerne have sammenhæng – med leg, læring og undervisning på kryds og tværs. Hvis mange flere skal få lyst til at gennemføre en ungdomsuddannelse, må vi også gentænke måden, vi laver skole på. Derfor er vi optaget af det, statsministeren sagde om helhedsskolen: At børnene får en sammenhængende dag. Børnene skal have flere timer, men det skal være på en mere spændende måde, og de skal have faglige udfordringer, så det også bliver en fagligt stærk folkeskole.”

Forandring kræver samarbejde

- Hvad er det store nybrud for skolen, som du håber at skabe i løbet af de kommende år?

“Jeg er meget optaget af helhedsskolen, da man her kan kombinere praksis og teori langt bedre. Når vi siger ‘læse, skrive og regne’, kræver det ikke, at man nagler eleverne til skolebænken hele tiden på gammeldags vis. Man kan også have udeskoler, hvor eleverne tager ud i naturen, og så kan man koble dansk, matematik og natur/teknik på den oplevelse. Børnene skal lære de klassiske faglige discipliner, men de skal også kunne røre, gøre, føle, eksperimentere og lave produkter. Vi er optaget af at have en sammenhængende dag, så alle børns motivation stimuleres. Der skal mere praktiske moduler og bevægelse ind i skoledagen. Jeg synes f.eks., at det er spændende, at mere bevægelse og idræt faktisk kan være med til at stimulere indlæringen. Det er der bedre muligheder for i helhedsskolen.”

- De sidste ti år har de borgerlige regeringer gennemført 28 ændringer af folkeskoleloven, og det har ikke ført til markante forbedringer af skolen. Hvad giver dig anledning til at tro, at det bliver anderledes denne gang?

“Vi prøver at tage ved lære af det. Pilen peger nemlig også på mig. Socialdemokraterne har været med i forligskredsen ved samtlige lovændringer i de sidste ti år. Nogle gange er man nødt til at lave lovændringer og bekendtgørelser, men det er ikke den vigtigste måde at lave skoleudvikling. Jeg er så optaget af Ny Nordisk Skole, fordi vi indgår et tæt partnerskab med lærerne, eleverne, pædagogerne, lederne og forældrene. Det, der virkelig batter, er, at folk ude på skolerne tager et medejerskab. Vi kan ikke udvikle undervisningsmetoderne gennem lovændringer, for det kræver også et samarbejde, hvor folk er med til at udvikle egen praksis. Den måde, vi gjorde det på i nullerne, førte ikke til mange forandringer. Tværtimod kom der udbredt lede i skoleverdenen over, at vi nu igen kom og hev noget ned over hovedet på dem. Det skabte et minusengagement. Vi skal i stedet give et nyt rum for at lave skoleudvikling. Vi skal til at tænke daginstitutioner, skole, SFO og foreninger ind i løsningen, så folk samarbejder på tværs.”

- Hvad er vigtigst: folkeskolereformen eller Ny Nordisk Skole?

“De supplerer hinanden. Vi skal give folkeskolen et fagligt løft, og det skal vi forhandle med forligskredsen om. Reformen skal give rammer til at ændre udviklingen i skolen, og det skal ske med nogle få, men klare mål.  Alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan. Vi skal mindske betydningen af den sociale baggrund. Og det skal ske i et tæt samarbejde med de professionelle. Disse mål ligger også i Ny Nordisk Skole. Vi skal sikre bedre rammer for, at den dygtighed og det engagement, der findes på skolerne, kan komme til udtryk. Al erfaring viser, at 28 lovforslag ikke skaber nogen revolution. Hvis vi skal lave en uddannelsesrevolution, må det ske med dem, der er ude i marken. Revolutioner fra oven er sjældent en succes.”

De rigtige rammer

- Hvad vil I lægge vægt på i jeres udspil til en reform?

“I vores udspil, “Et løft for folkeskolen”, er vi optaget af at skabe en sammenhængende skoledag med fokus på dansk og matematik. Vi vil lave et kompetenceløft for lærere og ledere, og vi skal have lavet et kvalitetsnetværk fra neden, så vi får en decentral kvalitetsudvikling mellem lærerne, mellem de enkelte teams, mellem de enkelte skoler og mellem praksis og forskningsmiljøerne. Vi skal skabe rammerne for det, og så er jeg stensikker på, at de rigtig gerne vil gribe den bold.”

- Mange kommuner er begyndt at skære ned på skolen, fyre lærere og nedlægge skoler for at spare penge og holde sig inden for regeringens budgetramme. Synes du ikke, at det er et problem for at gennemføre visionerne?

“Pengene skal jo gå op. Men selv om budgettet er begrænset, kan man godt lave forandringsprojekter i skolerne. Vi politikere skal udstikke nogle overordnede retningslinjer, og så kan de bagefter løfte det lokalt og gå i gang med at ændre skolerne.”

- Mange skoler har allerede søgt om lov til at eksperimentere uden for folkeskolelovens rammer, men flere har fået deres ansøgning afvist hos ministeriet. Hvad er din holdning til skolernes eksperimenter og forslag til at forny skolen?

“Der er stor lyst til at eksperimentere. Vi har set tusinde blomster blomstre. Indtil nu går forsøgene i mange forskellige retninger, men der har været en mangel på en ordentlig evaluering af forsøgene. Vi er nødt til at få en større professionalisme og lære af de erfaringer, der gøres i de forskellige eksperimenter. Det vil vi nu have samlet mere op på.”

- Danmark klarer sig stadig middelmådigt i de internationale PISA-målinger, hvor Kina, Korea, Singapore og Finland scorer topresultater og hører til den absolutte verdenselite. Hvordan kan Danmark tage ved lære af frontløberne?

“Vi skal naturligvis lade os inspirere af andre lande, men det skal også passe til vores kultur og de undervisningstraditioner, vi har. Jeg er inspireret af de canadiske erfaringer med at løfte de svageste elever og opstille få klare faglige mål. Det er derimod svært at overføre den kinesiske skoleform til de nordiske lande. Vi har heldigvis meget mere selvstændige og kritiske elever, end Kina har. Vi skal holde fast i det gode, der findes i vores uddannelsestradition. Vi har en udelt skole, og vi er gode til at kombinere faglige, pædagogiske og sociale aspekter. Vi laver vellykket undervisningsdifferentiering, når vi gør det bedst, men samtidig må vi opstille fælles krav. Der er også plads til projekter og gruppeeksaminer. Der er stadig forskelle mellem skolerne og de enkelte kommuner, men i folkeskolen har vi et fælles afsæt, som vi skal bevare.”

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu