Miraklet i Frankfurt

Kan USA leve med en middelklasse, der tjener så lidt på deres lavtlønnede jobs, at de ikke har råd til ordentlig børnepasning? Kan Europa leve med arbejdsløshed på over 20 pct. i Grækenland og Spanien, der er tynget af massiv statsgæld efter at have reddet kriseramte banker? Nej, lyder svarene fra Washington og Frankfurt.

I den forgangne uge viste både den amerikanske præsident og Den Europæiske Centralbanks ledelse, at man politisk er klar til at prioritere både job, forbrug og beskæftigelsesfremmende velfærdstiltag til de mange millioner arbejdsløse amerikanere og europæere.

I sin tale om nationens tilstand sagde Barack Obama, at velfungerende børnepasning, sygesikring og adgang til uddannelse er en forudsætning for at genrejse den amerikanske middelklasse efter flere års massiv økonomisk krise.

[quote align="right" author=""]Reelt har Merkel forberedt sig på torsdagens historiske politisk-økonomiske kursskifte i flere år.[/quote]

Både mor og far skal ifølge den amerikanske præsident kunne gå trygge på arbejde i vished om, at de får en løn, der både kan finansiere omsorg for børnene, afdrag på studielån og det forbrug, der er motoren i den amerikanske økonomi. Ifølge Obama betyder dette også, at de rigeste amerikanere må betale mere i skat, så man kan lempe skatten for middelklassen.

Fra Den Europæiske Centralbank var budskabet, at tiden nu er til at investere i vækst. Torsdag meddelte ECB’s italienske chef, Mario Draghi, at ECB frem til september 2016 vil trykke 60 milliarder nye euro om måneden og pumpe disse penge ud i eurozonens økonomier.

Meddelelsen fik i sagens natur eurokursen til at falde – helt ned på et niveau, hvor den ikke har været siden 2003. Denne udhuling af Europas købekraft er i sig selv et boost for eksportindustrierne og en tilsvarende bremse på importen. Samtidig indfrier ECB’s beslutning Mario Draghis løfte fra sommeren 2012 om, at ECB vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre euroens overlevelse. Dér er vi altså nu. Euroen overlever, og ingen lande smides ud.
 

DE NYE ECB-LÅN til kriseramte lande som Grækenland og Portugal er underlagt særlige betingelser. Men det ændrer ikke ved, at beslutningen fra ECB-hovedkvarteret i Frankfurt er historisk: Den markerer enden på det konservative pengepolitiske dogme, der i årtier har dikteret, at ECB – og før den den tyske Forbundsbank – alene skulle fokusere på at holde inflationen nede. Nu markerer Draghi, at ECB, i lighed med den amerikanske forbundsbank, også bør forholde sig til beskæftigelsen som et succesparameter. Det hører med til historien, at inflationen i Europa er så lav, at Draghi med god ret kan påpege, at torsdagens de facto-devaluering af euroen har til formål at trække inflationen op til de knap 2 pct., der er målet i ECB’s mandat.

Selvom det endnu er uvist, om det vil lykkes at sætte gang i væksten i Europa, imødekommer ECB et længe næret ønske hos Tysklands europæiske partnere i Frankrig, Italien og Spanien om, at Den Europæiske Centralbank fører en mere offensiv pengepolitik.

Ikke uventet mødte politikskiftet i Frankfurt stærkest kritik i Tyskland, hvor mange finanspolitiske høge ser med stor skepsis på, at Den Europæiske Centralbank nu reelt begynder at låne penge ud til kriseramte eurolande.

Men man skal lægge mærke til, at Mario Draghi ugen forinden havde holdt et privat møde med Tysklands kansler, Angela Merkel, i Berlin, hvor han uden tvivl har fået grønt lys til torsdagens beslutning.

Merkel selv reagerede helt efter bogen, da hun fra Davos slog fast, at Den Europæiske Centralbank skal være uafhængig af politik, og i øvrigt tilføjede, at Europas ledere har ansvaret for at gennemføre investeringer, der skaber nye job og vækst på både kort og langt sigt.

Reelt har Merkel forberedt sig på torsdagens historiske politisk-økonomiske kursskifte i flere år. Kansleren har længe vidst, at det kun var et spørgsmål om tid, før Tyskland måtte acceptere, at ECB lagde de tyske dogmer bag sig og begyndte at føre en ægte europæisk pengepolitik. Den brede tyske regeringskoalition mellem Merkels konservative og socialdemokraterne i SPD har netop haft til formål at kunne modstå den hjemlige modstand mod denne store indrømmelse.
 

EFTER ECB’s BESTLUTNING om at pumpe ny milliardlikviditet ind i den europæiske økonomi, blev alles øjne rettet mod Grækenland, der gik til valg i går.

Ved redaktionens slutning tydede alt på en massiv valgsejr til det venstreorienterede protestparti Syriza på baggrund af løfter om at genforhandle det stærkt forgældede lands afdragsordning med EU, ECB og IMF. Dette har fået nogle analytikere til at forudse, at Grækenland – hvis ikke landet overholder sine gældsforpligtelser – kan være på vej ud af eurozonen.

Men dette kommer ikke til at ske, selvom Syrizas leder, Alexis Tsipras, har lovet at bruge milliarder, han ikke har, på at hjælpe især de allerfattigste grækere og indføre en ny fattighjælp til mennesker med under 1.000 euro om måneden.

Bag de dramatiske overskrifter i europæiske og amerikanske finansmedier står det nemlig klart, at Tsipras er er i tæt kontakt med nogle af Angela Merkels nærmeste rådgivere, der har overbevist ham om, at han ikke skal stille ultimative krav i de forhandlinger om Grækenlands statsgæld, som formentlig vil finde sted over de kommende måneder.

Tsipras selv har gjort det klart, at han som leder af en græsk regering både vil komme kriseramte grækere til undsætning og sikre Grækenlands forbliven i euroen. Ikke mindre end 74 pct. af grækerne er enige i, at fortsat medlemskab af euroen tjener dem og deres land bedst.
 

TILBAGE STÅR, at det er klogt af ECB at investere mere end 8.000 milliarder kr. i kampen mod den arbejdsløshed og stagnation, der bider hårdest i de sydeuropæiske eurolande. På samme måde vil det være klogt af de nordeuropæiske eurolande at medvirke til en lempelig gældssanering i lande som Portugal, Spanien og Grækenland, der alle har gennemført modige besparelser og reformer over de seneste år. Kun ved at markere viljen til at investere i nye jobs og beskæftigelsesfremmende velfærdsordninger kan Europas ledere forsikre grækere og andre kriseramte europæere om, at det er inden for EU, man på solidarisk vis skal finde svaret på den menneskelige forarmelse, som finanskrisen har ført til.

I modsat fald vil stadig flere europæere følge de nationalkonservative ledere, som i forvejen har betydelig vind i sejlene rundt om på kontinentet. Deres bud på løsninger – mere national protektionisme og begrænsning af arbejdskraftens frie bevægelighed – vil skade Europas økonomi langt mere end de nominelt overskuelige lempelser til regeringerne i Athen, Madrid og Lissabon.

Hvis ikke nationale regeringer i disse lande får det økonomiske råderum, der skal til for at adressere massiv menneskelig armod, vil europæiske skåltaler om solidaritet og Europa som en social markedsøkonomi ikke være det papir værd, de er skrevet på.

Når det er sagt, må resten af Europa også kunne stole på, at regeringerne i Athen, Rom, Madrid, Paris og Lissabon fortsætter de reformer, der udrydder korruption, stopper offentligt ansattes ofte overdrevent lukrative pensionsordninger og i det hele skaber de moderne velfærdsbaserede konkurrencestater, som har gjort en række lande i det nordlige Europa globalt førende – både når det gælder konkurrenceevne og social retfærdighed. 

Forrige artikel Grundfos efterlyser mere regulering Næste artikel Sådan får Danmark del i EU’s vækstmilliarder

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.