Miraklet i Frankfurt

Kan USA leve med en middelklasse, der tjener så lidt på deres lavtlønnede jobs, at de ikke har råd til ordentlig børnepasning? Kan Europa leve med arbejdsløshed på over 20 pct. i Grækenland og Spanien, der er tynget af massiv statsgæld efter at have reddet kriseramte banker? Nej, lyder svarene fra Washington og Frankfurt.

I den forgangne uge viste både den amerikanske præsident og Den Europæiske Centralbanks ledelse, at man politisk er klar til at prioritere både job, forbrug og beskæftigelsesfremmende velfærdstiltag til de mange millioner arbejdsløse amerikanere og europæere.

I sin tale om nationens tilstand sagde Barack Obama, at velfungerende børnepasning, sygesikring og adgang til uddannelse er en forudsætning for at genrejse den amerikanske middelklasse efter flere års massiv økonomisk krise.

[quote align="right" author=""]Reelt har Merkel forberedt sig på torsdagens historiske politisk-økonomiske kursskifte i flere år.[/quote]

Både mor og far skal ifølge den amerikanske præsident kunne gå trygge på arbejde i vished om, at de får en løn, der både kan finansiere omsorg for børnene, afdrag på studielån og det forbrug, der er motoren i den amerikanske økonomi. Ifølge Obama betyder dette også, at de rigeste amerikanere må betale mere i skat, så man kan lempe skatten for middelklassen.

Fra Den Europæiske Centralbank var budskabet, at tiden nu er til at investere i vækst. Torsdag meddelte ECB’s italienske chef, Mario Draghi, at ECB frem til september 2016 vil trykke 60 milliarder nye euro om måneden og pumpe disse penge ud i eurozonens økonomier.

Meddelelsen fik i sagens natur eurokursen til at falde – helt ned på et niveau, hvor den ikke har været siden 2003. Denne udhuling af Europas købekraft er i sig selv et boost for eksportindustrierne og en tilsvarende bremse på importen. Samtidig indfrier ECB’s beslutning Mario Draghis løfte fra sommeren 2012 om, at ECB vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre euroens overlevelse. Dér er vi altså nu. Euroen overlever, og ingen lande smides ud.
 

DE NYE ECB-LÅN til kriseramte lande som Grækenland og Portugal er underlagt særlige betingelser. Men det ændrer ikke ved, at beslutningen fra ECB-hovedkvarteret i Frankfurt er historisk: Den markerer enden på det konservative pengepolitiske dogme, der i årtier har dikteret, at ECB – og før den den tyske Forbundsbank – alene skulle fokusere på at holde inflationen nede. Nu markerer Draghi, at ECB, i lighed med den amerikanske forbundsbank, også bør forholde sig til beskæftigelsen som et succesparameter. Det hører med til historien, at inflationen i Europa er så lav, at Draghi med god ret kan påpege, at torsdagens de facto-devaluering af euroen har til formål at trække inflationen op til de knap 2 pct., der er målet i ECB’s mandat.

Selvom det endnu er uvist, om det vil lykkes at sætte gang i væksten i Europa, imødekommer ECB et længe næret ønske hos Tysklands europæiske partnere i Frankrig, Italien og Spanien om, at Den Europæiske Centralbank fører en mere offensiv pengepolitik.

Ikke uventet mødte politikskiftet i Frankfurt stærkest kritik i Tyskland, hvor mange finanspolitiske høge ser med stor skepsis på, at Den Europæiske Centralbank nu reelt begynder at låne penge ud til kriseramte eurolande.

Men man skal lægge mærke til, at Mario Draghi ugen forinden havde holdt et privat møde med Tysklands kansler, Angela Merkel, i Berlin, hvor han uden tvivl har fået grønt lys til torsdagens beslutning.

Merkel selv reagerede helt efter bogen, da hun fra Davos slog fast, at Den Europæiske Centralbank skal være uafhængig af politik, og i øvrigt tilføjede, at Europas ledere har ansvaret for at gennemføre investeringer, der skaber nye job og vækst på både kort og langt sigt.

Reelt har Merkel forberedt sig på torsdagens historiske politisk-økonomiske kursskifte i flere år. Kansleren har længe vidst, at det kun var et spørgsmål om tid, før Tyskland måtte acceptere, at ECB lagde de tyske dogmer bag sig og begyndte at føre en ægte europæisk pengepolitik. Den brede tyske regeringskoalition mellem Merkels konservative og socialdemokraterne i SPD har netop haft til formål at kunne modstå den hjemlige modstand mod denne store indrømmelse.
 

EFTER ECB’s BESTLUTNING om at pumpe ny milliardlikviditet ind i den europæiske økonomi, blev alles øjne rettet mod Grækenland, der gik til valg i går.

Ved redaktionens slutning tydede alt på en massiv valgsejr til det venstreorienterede protestparti Syriza på baggrund af løfter om at genforhandle det stærkt forgældede lands afdragsordning med EU, ECB og IMF. Dette har fået nogle analytikere til at forudse, at Grækenland – hvis ikke landet overholder sine gældsforpligtelser – kan være på vej ud af eurozonen.

Men dette kommer ikke til at ske, selvom Syrizas leder, Alexis Tsipras, har lovet at bruge milliarder, han ikke har, på at hjælpe især de allerfattigste grækere og indføre en ny fattighjælp til mennesker med under 1.000 euro om måneden.

Bag de dramatiske overskrifter i europæiske og amerikanske finansmedier står det nemlig klart, at Tsipras er er i tæt kontakt med nogle af Angela Merkels nærmeste rådgivere, der har overbevist ham om, at han ikke skal stille ultimative krav i de forhandlinger om Grækenlands statsgæld, som formentlig vil finde sted over de kommende måneder.

Tsipras selv har gjort det klart, at han som leder af en græsk regering både vil komme kriseramte grækere til undsætning og sikre Grækenlands forbliven i euroen. Ikke mindre end 74 pct. af grækerne er enige i, at fortsat medlemskab af euroen tjener dem og deres land bedst.
 

TILBAGE STÅR, at det er klogt af ECB at investere mere end 8.000 milliarder kr. i kampen mod den arbejdsløshed og stagnation, der bider hårdest i de sydeuropæiske eurolande. På samme måde vil det være klogt af de nordeuropæiske eurolande at medvirke til en lempelig gældssanering i lande som Portugal, Spanien og Grækenland, der alle har gennemført modige besparelser og reformer over de seneste år. Kun ved at markere viljen til at investere i nye jobs og beskæftigelsesfremmende velfærdsordninger kan Europas ledere forsikre grækere og andre kriseramte europæere om, at det er inden for EU, man på solidarisk vis skal finde svaret på den menneskelige forarmelse, som finanskrisen har ført til.

I modsat fald vil stadig flere europæere følge de nationalkonservative ledere, som i forvejen har betydelig vind i sejlene rundt om på kontinentet. Deres bud på løsninger – mere national protektionisme og begrænsning af arbejdskraftens frie bevægelighed – vil skade Europas økonomi langt mere end de nominelt overskuelige lempelser til regeringerne i Athen, Madrid og Lissabon.

Hvis ikke nationale regeringer i disse lande får det økonomiske råderum, der skal til for at adressere massiv menneskelig armod, vil europæiske skåltaler om solidaritet og Europa som en social markedsøkonomi ikke være det papir værd, de er skrevet på.

Når det er sagt, må resten af Europa også kunne stole på, at regeringerne i Athen, Rom, Madrid, Paris og Lissabon fortsætter de reformer, der udrydder korruption, stopper offentligt ansattes ofte overdrevent lukrative pensionsordninger og i det hele skaber de moderne velfærdsbaserede konkurrencestater, som har gjort en række lande i det nordlige Europa globalt førende – både når det gælder konkurrenceevne og social retfærdighed. 

Forrige artikel Grundfos efterlyser mere regulering Næste artikel Sådan får Danmark del i EU’s vækstmilliarder
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?