"Nogle gange tænker jeg at mit gode hjerte løb af med mig”

Michael Jensen ejer og driver det store økologiske gartneri Lykkesholm. Her er han ikke bare arbejdsgiver for seks flygtninge, men også deres coach i bestræbelserne på at få dem ind på det danske arbejdsmarked. Det har givet flere udfordringer, end han havde regnet med.

Michael Jensen ejer og driver Gartneriet Lykkesholm lidt uden for Tommerup på Fyn. Det er, skriver han stolt på hjemmesiden, et af Danmarks største økologiske grøntsagsgartnerier.

Men Lykkesholm er også en af de virksomheder, som har sagt ja til at tage flygtninge, der skal have en toårig integrationsgrunduddannelse, den såkaldte IGU.

LÆS OGSÅ: Små kommuner uddanner flest flygtninge

Siden det tidlige forår har seks flygtninge passet gartneriets produktion af agurker. Selv er Michael Jensen overrasket.

På linje med andre gartnerier er han vant til at beskæftige en del udenlandsk arbejdskraft. I mange år har det primært været litauere, polakker og ukrainere, der er trukket i gartneriets arbejdstøj, når der har været brug for ekstra hænder. I år er seks flygtninge fra det afrikanske land Eritrea også kommet til.

”Jeg er overrasket over, at der har været så lang en indkøringsperiode. Nu ved de godt, at de skal møde til tiden hver eneste morgen, men nogle gange skal tingene siges ikke én gang, men rigtig mange gange. Jeg har sagt ja til de seks fra Eritrea, men nogle gange tænker jeg, at mit gode hjerte løb af med mig,” siger Michael Jensen.

Han taler om endog meget store kulturforskelle mellem de udenlandske medarbejdere han ellers ansætter og så flygtningene i de seks IGU-forløb.

”De får en lav løn på elevniveau, men alligevel tjener de ikke lønnen hjem for mig. Ikke endnu, i hvert fald. Men jeg tror på, at det vender,” siger Michael Jensen.

Det betyder for eksempel, at de seks IGU’er er begyndt at tage mere ansvar for de opgaver, de skal udføre, men sådan har det langtfra været hele tiden.

”Jeg tror, at mine IGU’er har været vant til, at der hele tiden er nogen, der fortæller dem, hvad de skal lave. Det har taget tid for dem at lære og forstå, at man arbejder meget mere selvstændigt her i landet,” siger han.

Ret versus pligt

I den læreproces har Michael Jensen ikke kun været arbejdsgiver, men også flygtningenes guide ind i noget af det allermest centrale i det danske samfund: Det sæt af værdier og normer, der kendetegner en dansk arbejdsplads.

Oven i det hele kommer også mere kildne spørgsmål som, hvad man f.eks. har ’ret’ til som flygtning.

”Hvis en af dem har hørt, at en af hans venner i en anden kommune har fået bevilget et kørekort, ja, så vil han også have bevilget et kørekort. Men sådan fungerer det jo ikke. Jeg tror, at kommunerne bevilger den slags ud fra en meget konkret vurdering, og det kan være svært at formidle til dem,” siger Michael Jensen.

På den måde fortæller Michael Jensen emne for emne, hvad han mener, når han siger, at der er meget store kulturforskelle mellem de medarbejdere, han plejer at ansætte, og så de seks IGU’er.

Tydelig kommunikation

Undervejs i forløbet har Michael Jensen trukket på jobcentret i Assens Kommune.

”For mig har det været nødvendigt at arbejde tæt sammen med jobcentret. Det gælder også helt ned i det med konsekvenserne, at hvis én bare holder op hos mig, så skal det have en konsekvens for vedkommende. Man skal være meget tydelig i sin kommunikation,” siger han.

Samarbejdet med jobcentret betyder også, at IGU-forløbet med de seks er tilrettelagt, så deres kursusaktiviteter ligger, når gartneriet i vintermånederne kører på lavt blus. På den måde er der nærmest tale om forløb, der er skræddersyede til både Michael Jensen og de seks eritreeres behov.

”Jeg tror på IGU’en. Det er en af de bedste måder at få flygtningene i gang på. Og nu er det en ny ordning, som ingen rigtig kender, men når nogle flygtninge har taget deres IGU og fået et almindeligt arbejde, så begynder de gode historier at sprede sig – også blandt flygtningene selv,” siger Michael Jensen.

Om 18 måneder, når de seks IGU’ere har afsluttet deres uddannelsesforløb på gartneriet, håber han på at kunne levere den slags positive historier.

”Hvis vi har ledige job, tror jeg på, at nogle af dem kan fortsætte,” siger han.

Forrige artikel Her går det, måske, ufatteligt godt Her går det, måske, ufatteligt godt Næste artikel Små kommuner uddanner flest flygtninge Små kommuner uddanner flest flygtninge