”Hvis det er fakta, så benægter a fakta”, blev et folketingsmedlem for mange år siden kendt for at sige. Det er jo et ganske problematisk udsagn – i hvert fald hvis man vil bevare sin troværdighed. Det gælder ikke blot politikere, men også – og måske endda især – lobbyister.

Mandag Morgen har i en række artikler beskrevet, hvordan lobbymetoderne på EU-plan har udviklet sig, bl.a. under indflydelse af nye, store amerikanske spillere. Men som Mandag Morgen konkluderer på baggrund af samtaler med både politikere og lobbyister: Ærlige lobbyister har mere magt.

Ligesom Folketinget, regeringen og rådhusene herhjemme fungerer Bruxelles bedst i et klima af tillid. I EU er lobbyisternes vigtigste valuta den ekspertise, de bringer med til bordet. Tallene skal være i orden, eksemplerne være dækkende og argumenterne konsistente, hvis lobbyisterne skal gøre sig forhåbninger om at opnå indflydelse.

For nylig kunne man iagttage et interessant eksempel på vildledende lobbyisme i vores egen danske andedam. Det drejer sig om modeindustriens lobbyorganisation, Danish Fashion Institute, hvis forhold til de politiske beslutningstagere har fået et knæk på tilliden. Organisationen har mere end 100 medlemsvirksomheder, der spænder lige fra store etablerede virksomheder til en nyere generation af modemærker, og det er også Danish Fashion Institute, der står bag Københavns Modeuge, eller Copenhagen Fashion Week.

Tvivlsomme tal

Nu har Berlingske i en serie artikler afdækket, hvordan organisationen har brugt stærkt overdrevne besøgstal til at holde Modeugen i live med skattekroner. Arrangørerne har fodret offentligheden med besøgstal, der har vist sig at være et skønmaleri. Modeugen er angiveligt vokset fra 31.000 besøgende i august 2006 til flotte 63.235 gæster seks år efter, fremgår det bl.a. af organisationens årsrapporter – en fordobling, der slet ikke har hold i virkeligheden. De samme gæster er blevet talt med både to og tre gange, viser det sig.

Dermed er det lykkedes for Danish Fashion Institute at overbevise både københavnske borgmestre og medlemmer af regeringen om, at den kriseramte modeuge har enorm kommerciel betydning for København. Også turistorganisationen Wonderful Copenhagen er hoppet på krogen og har taget oplysningerne for gode varer. Det har ført til påstande om, at Modeugens gæster bidrager med mindst 500 mio. kroner årligt i indtægter til byens hoteller, restauranter og handelsliv.

Men også det tal er ifølge hotel-, restaurant- og turisterhvervets organisation, Horesta, pumpet alt for hårdt op. Det drejer sig snarere om 150-180 mio. kroner, lyder det fra Horesta.

Derved har Modeugen fået offentlig støtte, selv om der er adskillige velpolstrede virksomheder i Danish Fashion Institutes medlemskreds, f.eks. Ecco, Kopenhagen Fur og IC Companys.

Bella Centers erfarne direktør, Arne Bang Mikkelsen, der har været med til at holde modemesse i 38 år, kender sin krisemanual og har opfordret til selvransagelse: ”Det holder på ingen måde, at både ministre, borgmestre og Wonderful Copenhagen begynder at nævne tal om Modeugen, som ikke er rigtige,” lød erkendelsen fra Mikkelsen. ”Branchen må tage en snak om, hvorfor man har meldt de her høje og urealistiske tal ud. Det er jo utroværdigt, og jeg mener, at det er en fejl, hvis man tror, man kan få flere penge fra det offentlige ved at vise, at man har nogle flotte tal,” sagde han til Berlingske.

Dyre støttekroner

Eksemplet lyder måske forholdsvis uskyldigt. Herregud, nogle få offentlige millioner kroner og lidt underskudsgaranti her og der. Og har de fleste organisationslobbyister ikke en lille rem af huden og overdriver deres erhvervs betydning i kampen om offentlige bevillinger?

[quote align="right" author=""]Fejlagtige informationer kan ramme afsenderen som en boomerang. Modeugen er et kommercielt arrangement, og dem findes der mange af, og de vil gerne have støtte alle sammen. Mister beslutnings- tagerne tilliden til Modeugen, kan det blive dyrt for arrangørerne.[/quote]

Måske. Men den går altså ikke i fremtidens lobbyvirkelighed, hvor indflydelse og adgang mere og mere vil handle om legitimitet. Hvis du snyder på vægten, vil det hurtigt rygtes blandt beslutningstagere i Danmark, der er en lille landsby, hvor alle kender alle. Og skulle beslutningstagerne ikke af egen kraft opdage fiflerierne, vil en vågen presse – som i det her tilfælde Berlingske – blotlægge skønmalerierne. Og så er den manipulerende lobbyist sikker på én ting: Det giver ridser i lakken at blive trukket igennem mediesølet selvforskyldt. Konsekvensen kan meget vel være, at man mister sin license to operate.

Læren fra Modeugen er, at lobbyisterne skal værne om ærligheden, hvis vores lovgivnings- og bevillingssystem skal fungere effektivt. Tallene skal være i orden. Det gælder i EU og herhjemme. Alt andet vil være en amerikanisering af lobbyarbejdet, i stil med den udvikling, som Mandag Morgen har afdækket i Bruxelles.

Det er umiddelbart flot plantearbejde, at det lykkedes Modeugens arrangører at få den anerkendte britiske avis The Independent og daværende handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) til at videregive de forkerte oplysninger om gæster, indkøbere og medierepræsentanter fra hele verden.

Men fejlagtige informationer kan ramme afsenderen som en boomerang. Modeugen er et kommercielt arrangement, og dem findes der mange af, og de vil gerne have støtte alle sammen. Mister beslutningstagerne tilliden til Modeugen, kan det blive dyrt for arrangørerne.

Med Berlingskes afsløringer i baghovedet kan en og anden politiker næste gang, den offentlige pengekasse skal åbnes, nå frem til den konklusion, at når branchen profiterer af Modeugen økonomisk, så bør den også selv finansiere den. Og det kan man vel næppe fortænke beslutningstagerne i?

Læs flere indlæg af Peter Mose her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.