At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode

Skype, Twitter, Snapchat og Lync – nye kommunikationsformer ser hele tiden dagens lys. Men indtil videre er der ingen, der kan hamle op med det uformelle personlige samvær, hvor man kan se, føle og mærke, om det svinger mellem mennesker.

Da Gutenberg i 1440 opfandt bogtrykkekunsten, åbnede det helt nye muligheder for at kommunikation. Nu kunne masserne få biblen til egen læsning, og med tiden blev denne teknik, eller kunst, mere og mere udbredt. Siden er der fulgt et hav af forskellige kommunikationsteknikker. I 1800-tallet kunne vi sende brev imellem de forskellige europæiske lande, og i ca. 1860 opfandt Antonio Meucci telefonen, om end det var Graham Bell, der blev berømt for denne opfindelse. Nogle årtier før havde man opfundet telefaxen, så nu kunne vi tale og skrive sammen over større afstande.

Ved verdensudstillingen i New York i 1964 så videokonferencen dagens lys i en af de meget futuristiske udstillingspavilloner. Det var dog først i 1980’erne, at det blev økonomisk tilgængeligt for internationale firmaer at bruge videokonferencen. Det var stadig i 80’erne hundedyrt og meget besværligt.

Den amerikanske programmør Ray Tomlinson sendte, som den første, en postbesked fra én computer til en anden i 1971, og dette var starten på e-mailen, der efterhånden helt har udkonkurreret det fysiske brev, som bliver bragt ud af posten.

To år senere ringede Motorolas chefingeniør for første gang til sin konkurrent på en mobiltelefon. Man vil nok set med dagens øjne diskutere, om den telefon var mobil, som vi kender det i dag, men i 1973 var det fuldkomment futuristisk, at man kunne tale sammen uden at have en ledning i væggen.

WWW satte turbo på

Med Tim Berners-Lees opfindelse af World Wide Web i 1989 begyndte det at gå stærkt med mulighederne for at tale med, skrive til eller se hinanden i real time. Og Nokia var faktisk de første med en mobiltelefon til masserne i 1994, hvor man både kunne sende og modtage en sms. Den kommunikationsform har vi virkeligt taget til os de seneste 20 år, og unge mennesker kan simpelthen ikke forestille sig en verden uden sms’er. Ja, selv etaten sender nu diverse beskeder ud via sms. Nu kommunikerer vi alle med sms, og det er umuligt at se tv en weekendaften, uden man kan deltage aktivt i udsendelserne eller donere penge til alle mulige gode initiativer via sms.

I 2003 lancerede det dansk-svenske par Janus Friis og Niklas Zennström Skype, hvor man kan tale sammen gennem computeren, såkaldt IP-telefoni. Nu kan man ringe onkel Jack op i Montana og tale lige så længe, man har lyst, da det er gratis. Et par år efter kom videosamtalen fra Skype, og pludselig Skypede hele verden med hinanden. Med Skype var man på bare 40 år gået fra en kommunikationsform for de få, pga. af den astronomiske pris, til at enhver med internetforbindelse kunne se og samtidig tale med en anden person.

Året efter Skype kom Facebook og overnight blev det simpelthen hipt at fortælle sine venner, at nu havde man bagt en kage, selvom de ikke var inviteret til at få et stykke. Var man til den lidt korte, men hurtigere besked, så valgte man Twitter, og når man ser på det globale antal af tweets om dagen, er det rystende, hvor meget vi har at fortælle hinanden med 140 karakterer. Der sendes dagligt i omegnen af 800 millioner tweets verden over. Nu er mange gået over til Snapchat, hvor man via billede og tekst sender en besked, som bliver væk efter 10 sekunder. Det har den fordel, at ens åndssvagheder ikke bliver søgbare på nettet. Nogen har selvfølgelig fundet ud af at optage disse 10 sekunder. Hvis man er lidt pænere og mere businesslike, så foregår en stor del af kommunikationen via LinkedIn eller Microsofts Lync, hvor man både kan skrive, tale, holde videomøder og dele hinandens desktops og dokumenter.

Kommunikation er ikke blevet lettere

Hvad der kommer, er vi selvsagt ikke klar over, men udbuddet af kommunikationsmuligheder bliver ikke mindre i fremtiden.

Når vi nu kan kommunikere på alverdens platforme, må man konstatere, at det at kommunikere ikke er blevet lettere, når vi ser på indholdet af det, der kommunikeres. Så derfor er der gennem de sidste 20 år vokset et marked frem for professionel kommunikation. Kommunikationsfirmaer, der skal hjælpe erhvervslivet og andre med at få de rigtige budskaber ud til tiden. Enhver større jysk autoforhandler har i dag en kommunikationsafdeling på et par mand, og mange firmaer er dødsens angst for at kommunikere åbent og ærligt, og derfor kommunikerer de mindst muligt.

Selv nyder jeg at kunne FaceTime med familien i forskellige lande gratis, sende sms’er og e-mails til gud og hver mand, eller diskutere de nyeste projekter i firmaet med kolleger på den anden side af kloden via Lync. Men jeg må indrømme, at når det kommer til den ægte kommunikation med indhold og hurtig vidensdeling, så er der altså ikke noget som en god snak over en kop kaffe.

En kop kaffe kan åbne døre

I England har man ikke tradition for at have en kantine på arbejdspladsen, så derfor går alle ud og spiser eller køber en sandwich. I Arup har vi til gengæld en fuldblods italiensk café. Her serveres der dagligt omkring 1.800 kopper espresso og gud ved hvor mange liter te. Det er hjertet for vores kommunikation og vidensdeling i hele firmaet.

Det fungerer på den måde, at latte, flat white, macciato, og hvad det ellers hedder, er gratis, hvis de drikkes i cafeen. Hvis du tager den med dig til et møde eller hen på din plads, så koster det £1, og ønsker man en croissant etc., så betaler man også for det.

Det bevirker, at vores cafe er centret for firmaets kommunikation. Man kan bare få en kaffe, og inden man ser sig om, er der mennesker omkring en, man kan tale med og udveksle ideer og udfordringer med eller få en fornemmelse af, hvilke nye tiltag der er i firmaet. Vores udenlandske besøgende kan meget hurtigt komme i kontakt med en hel række af de mennesker, det ellers ville have taget timer at arrangere møder med.

Cafeen er en kæmpe succes i vores interne kommunikation mellem de ansatte, og selv når vi har klienter på besøg, bruges cafeen. Så kan de blive introduceret til andre dele af firmaet, som de måske slet ikke kendte, og nye ydelser kan blive solgt.

Det er også her, at yngste mand kan tale frit om sine ideer og projekter med vores topdirektører, når de står i baren og nyder en espresso. Der er let adgang for alle. Jo mere komplekse vores job er, jo mere er der brug for hurtigt at få adgang til den viden, der flyder rundt i firmaet. Vores topdirektør kan hurtigt introducere dig til en, han kender, som vil hjælpe dig osv.

Denne uformelle adgang til mennesker, og dermed viden, kan ses på den måde, vi arbejder sammen på. Man møder måske en, som man ikke var klar over kan styrke ens eget projekt, og man får fortalt andre om, hvad man laver, og dermed kan de byde ind med deres viden og ideer.

Her får kommunikationen et menneskeligt ansigt, og jeg er stadig overbevist om, at det at kunne se og føle dem, man taler med, er altafgørende for, om man kan arbejde sammen, og om det svinger mellem mennesker.

Når man har fået en snak og en kaffe, er det meget lettere at kommunikere med hinanden på alle de digitale platforme, og sammen med hurtige catch-ups i cafeen kan man meget nemt styre projektet og vidensdelingen til gavn for projektet og vores klienter.

Hvordan vi kommunikerer om fem til ti år, er jeg ikke sikker på.

Måske er der nogen, der kommer med noget, der vil ændre det hele, men jeg tror nu alligevel, at det at mødes ansigt-til-ansigt aldrig går af mode. Det at føle hinanden, aflæse de små bevægelser i øjne og krop, tror jeg ikke, vi kan simulere, men man skal aldrig sige aldrig.

Forrige artikel Kinas vandkrise nærer våde danske drømme Næste artikel Design for det gode liv – om håndsprit, frikadeller og venner, der tager til Grøn Koncert

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.