At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode

Skype, Twitter, Snapchat og Lync – nye kommunikationsformer ser hele tiden dagens lys. Men indtil videre er der ingen, der kan hamle op med det uformelle personlige samvær, hvor man kan se, føle og mærke, om det svinger mellem mennesker.

Da Gutenberg i 1440 opfandt bogtrykkekunsten, åbnede det helt nye muligheder for at kommunikation. Nu kunne masserne få biblen til egen læsning, og med tiden blev denne teknik, eller kunst, mere og mere udbredt. Siden er der fulgt et hav af forskellige kommunikationsteknikker. I 1800-tallet kunne vi sende brev imellem de forskellige europæiske lande, og i ca. 1860 opfandt Antonio Meucci telefonen, om end det var Graham Bell, der blev berømt for denne opfindelse. Nogle årtier før havde man opfundet telefaxen, så nu kunne vi tale og skrive sammen over større afstande.

Ved verdensudstillingen i New York i 1964 så videokonferencen dagens lys i en af de meget futuristiske udstillingspavilloner. Det var dog først i 1980’erne, at det blev økonomisk tilgængeligt for internationale firmaer at bruge videokonferencen. Det var stadig i 80’erne hundedyrt og meget besværligt.

Den amerikanske programmør Ray Tomlinson sendte, som den første, en postbesked fra én computer til en anden i 1971, og dette var starten på e-mailen, der efterhånden helt har udkonkurreret det fysiske brev, som bliver bragt ud af posten.

To år senere ringede Motorolas chefingeniør for første gang til sin konkurrent på en mobiltelefon. Man vil nok set med dagens øjne diskutere, om den telefon var mobil, som vi kender det i dag, men i 1973 var det fuldkomment futuristisk, at man kunne tale sammen uden at have en ledning i væggen.

WWW satte turbo på

Med Tim Berners-Lees opfindelse af World Wide Web i 1989 begyndte det at gå stærkt med mulighederne for at tale med, skrive til eller se hinanden i real time. Og Nokia var faktisk de første med en mobiltelefon til masserne i 1994, hvor man både kunne sende og modtage en sms. Den kommunikationsform har vi virkeligt taget til os de seneste 20 år, og unge mennesker kan simpelthen ikke forestille sig en verden uden sms’er. Ja, selv etaten sender nu diverse beskeder ud via sms. Nu kommunikerer vi alle med sms, og det er umuligt at se tv en weekendaften, uden man kan deltage aktivt i udsendelserne eller donere penge til alle mulige gode initiativer via sms.

I 2003 lancerede det dansk-svenske par Janus Friis og Niklas Zennström Skype, hvor man kan tale sammen gennem computeren, såkaldt IP-telefoni. Nu kan man ringe onkel Jack op i Montana og tale lige så længe, man har lyst, da det er gratis. Et par år efter kom videosamtalen fra Skype, og pludselig Skypede hele verden med hinanden. Med Skype var man på bare 40 år gået fra en kommunikationsform for de få, pga. af den astronomiske pris, til at enhver med internetforbindelse kunne se og samtidig tale med en anden person.

Året efter Skype kom Facebook og overnight blev det simpelthen hipt at fortælle sine venner, at nu havde man bagt en kage, selvom de ikke var inviteret til at få et stykke. Var man til den lidt korte, men hurtigere besked, så valgte man Twitter, og når man ser på det globale antal af tweets om dagen, er det rystende, hvor meget vi har at fortælle hinanden med 140 karakterer. Der sendes dagligt i omegnen af 800 millioner tweets verden over. Nu er mange gået over til Snapchat, hvor man via billede og tekst sender en besked, som bliver væk efter 10 sekunder. Det har den fordel, at ens åndssvagheder ikke bliver søgbare på nettet. Nogen har selvfølgelig fundet ud af at optage disse 10 sekunder. Hvis man er lidt pænere og mere businesslike, så foregår en stor del af kommunikationen via LinkedIn eller Microsofts Lync, hvor man både kan skrive, tale, holde videomøder og dele hinandens desktops og dokumenter.

Kommunikation er ikke blevet lettere

Hvad der kommer, er vi selvsagt ikke klar over, men udbuddet af kommunikationsmuligheder bliver ikke mindre i fremtiden.

Når vi nu kan kommunikere på alverdens platforme, må man konstatere, at det at kommunikere ikke er blevet lettere, når vi ser på indholdet af det, der kommunikeres. Så derfor er der gennem de sidste 20 år vokset et marked frem for professionel kommunikation. Kommunikationsfirmaer, der skal hjælpe erhvervslivet og andre med at få de rigtige budskaber ud til tiden. Enhver større jysk autoforhandler har i dag en kommunikationsafdeling på et par mand, og mange firmaer er dødsens angst for at kommunikere åbent og ærligt, og derfor kommunikerer de mindst muligt.

Selv nyder jeg at kunne FaceTime med familien i forskellige lande gratis, sende sms’er og e-mails til gud og hver mand, eller diskutere de nyeste projekter i firmaet med kolleger på den anden side af kloden via Lync. Men jeg må indrømme, at når det kommer til den ægte kommunikation med indhold og hurtig vidensdeling, så er der altså ikke noget som en god snak over en kop kaffe.

En kop kaffe kan åbne døre

I England har man ikke tradition for at have en kantine på arbejdspladsen, så derfor går alle ud og spiser eller køber en sandwich. I Arup har vi til gengæld en fuldblods italiensk café. Her serveres der dagligt omkring 1.800 kopper espresso og gud ved hvor mange liter te. Det er hjertet for vores kommunikation og vidensdeling i hele firmaet.

Det fungerer på den måde, at latte, flat white, macciato, og hvad det ellers hedder, er gratis, hvis de drikkes i cafeen. Hvis du tager den med dig til et møde eller hen på din plads, så koster det £1, og ønsker man en croissant etc., så betaler man også for det.

Det bevirker, at vores cafe er centret for firmaets kommunikation. Man kan bare få en kaffe, og inden man ser sig om, er der mennesker omkring en, man kan tale med og udveksle ideer og udfordringer med eller få en fornemmelse af, hvilke nye tiltag der er i firmaet. Vores udenlandske besøgende kan meget hurtigt komme i kontakt med en hel række af de mennesker, det ellers ville have taget timer at arrangere møder med.

Cafeen er en kæmpe succes i vores interne kommunikation mellem de ansatte, og selv når vi har klienter på besøg, bruges cafeen. Så kan de blive introduceret til andre dele af firmaet, som de måske slet ikke kendte, og nye ydelser kan blive solgt.

Det er også her, at yngste mand kan tale frit om sine ideer og projekter med vores topdirektører, når de står i baren og nyder en espresso. Der er let adgang for alle. Jo mere komplekse vores job er, jo mere er der brug for hurtigt at få adgang til den viden, der flyder rundt i firmaet. Vores topdirektør kan hurtigt introducere dig til en, han kender, som vil hjælpe dig osv.

Denne uformelle adgang til mennesker, og dermed viden, kan ses på den måde, vi arbejder sammen på. Man møder måske en, som man ikke var klar over kan styrke ens eget projekt, og man får fortalt andre om, hvad man laver, og dermed kan de byde ind med deres viden og ideer.

Her får kommunikationen et menneskeligt ansigt, og jeg er stadig overbevist om, at det at kunne se og føle dem, man taler med, er altafgørende for, om man kan arbejde sammen, og om det svinger mellem mennesker.

Når man har fået en snak og en kaffe, er det meget lettere at kommunikere med hinanden på alle de digitale platforme, og sammen med hurtige catch-ups i cafeen kan man meget nemt styre projektet og vidensdelingen til gavn for projektet og vores klienter.

Hvordan vi kommunikerer om fem til ti år, er jeg ikke sikker på.

Måske er der nogen, der kommer med noget, der vil ændre det hele, men jeg tror nu alligevel, at det at mødes ansigt-til-ansigt aldrig går af mode. Det at føle hinanden, aflæse de små bevægelser i øjne og krop, tror jeg ikke, vi kan simulere, men man skal aldrig sige aldrig.

Forrige artikel Kinas vandkrise nærer våde danske drømme Næste artikel Design for det gode liv – om håndsprit, frikadeller og venner, der tager til Grøn Koncert