Katten miaver insisterende og den vil ind. Der er ingen kattelem i døren ind til spisestuen på Marienborg, så statsministeren må rejse sig, gå hen til døren, åbne den og tage imod sin kat. Den er med hende de fleste dage.

Hendes stemme bliver blød. Altså sådan helt blød, som når en mor taler til sit spædbarn: ”Nååårh, står du derude? Jamen så kom da ind.”

Selv da hun – det er en hunkat – hopper op på bordet og spankulerer rundt mellem kopper og glas, falder talen mere rundt end skarpt. ”Ejmen, det ved du da godt du ikke må.” Mette Frederiksen griner overbærende. ”På stolen må du gerne, ikke på bordet.”