Mette Frederiksen: Man er ikke i tvivl om mit lederskab

LEDELSE Fortællingen om Mette Frederiksen er fortællingen om en stærk og til tider hård leder. Nu udvider hun sit Statsministerium og gør det dermed historisk stort. Formålet er ikke selv at blive mere magtfuld, men derimod en strukturel styrkelse af demokratiet i Danmark, understreger statsministeren.

Det moderne politiske lederskab

Katten miaver insisterende og den vil ind. Der er ingen kattelem i døren ind til spisestuen på Marienborg, så statsministeren må rejse sig, gå hen til døren, åbne den og tage imod sin kat. Den er med hende de fleste dage.

Hendes stemme bliver blød. Altså sådan helt blød, som når en mor taler til sit spædbarn: ”Nååårh, står du derude? Jamen så kom da ind.”

Selv da hun – det er en hunkat – hopper op på bordet og spankulerer rundt mellem kopper og glas, falder talen mere rundt end skarpt. ”Ejmen, det ved du da godt du ikke må.” Mette Frederiksen griner overbærende. ”På stolen må du gerne, ikke på bordet.”

Inden katten valsede rundt for så at blive smidt ud igen, nåede dens ejer at spørge til mine børn. ”Er de ved at være fem år nu?” Hun har ret. Om to dage, fortæller jeg. ”Hvordan har Villads det,” spørger hun, og jeg siger, at min mand – hendes tidligere taleskriver – har det fortrinligt. Hilse, hilse og alt det der.

Så katten virker altså som endnu et overspring, og jeg begynder at trippe lidt nu. Anledningen til mit besøg er ikke hyggesnak, det er ledelse. Moderne politisk lederskab. Det er dét, tiden er afsat til.

Da jeg stiller det første spørgsmål, ændrer Mette Frederiksen attitude. Fuldstændig. Nogle kalder det hendes gameface, ja hun er nærmest berømt for det, men det kunne også blot betegnes som et uhyre professionelt ansigt.

Det er om lidt, hun fortæller om sin kommende historiske ekspansion af Statsministeriet, og det er om lidt, hun fortæller om, hvordan de særlige rådgivere har fået en ny rolle i hendes regering, og hvordan den rolle fremover skal udvides, og om lidt fortæller hun også, hvordan hendes syn på embedsværket er. Men først:

Hvordan vil du betegne dig selv som leder?

”Jeg tror først og fremmest, jeg er tydelig. Man er ikke i tvivl om mit lederskab, og det tror jeg selv er helt utrolig vigtig. Der vil altid være alle mulige diskussioner om et lederskab, men tydelighed, så alle både kender retningen, processen derhen og overvejelserne bag, det er afgørende. Tydelighed handler selvfølgelig også om at kunne konkludere, og det kan jeg. Men jeg er samtidig optaget af vejen hen til konklusionen. Jeg tror ganske enkelt på, at du får et bedre resultat, når du hører efter, hvad andre siger. Min drivkraft som politiker er at løse rigtige menneskers rigtige problemer, og derfor skal du vide, hvad der rent faktisk sker i menneskers liv. Det er også en evne til faktisk at lade sig overbevise og kunne tvivle undervejs.”

”Og så vil jeg sige flid, som er et gammeldags ord, men jeg vil i de fleste sammenhænge gerne være foran de beslutninger, der skal træffes. Det kræver, at man står tidligt op og passer sit arbejde. Og det synes jeg faktisk er en vigtig ledelsesevne og kompetence at have med sig. I første runde bliver det jo så et krav til mig selv, men jeg vil være ærlig og sige, at det sætter sig også i mine krav til andre.”

Statsministerium i x-large

Mette Frederiksen har været folketingsmedlem siden 2001, og siden da har snart sagt alt ændret sig. Internettet fik ben at gå på, de sociale medier ændrede, hvordan vi mennesker talte sammen, det ændrede vores hverdag, det ændrede politikernes arbejdsliv, og det ændrede mediernes nyhedscyklus. Globaliseringen er kun blevet mere omfattende og multinationale selskaber skyder op i højt tempo. Så altså: verden er anderledes. Og derfor kræver moderne politisk lederskab noget helt andet i dag, end det gjorde for tyve år siden, mener Mette Frederiksen.

”Hastigheden, på godt og ondt, er taget til i et omfang, så man næsten ikke kan forstå det. Verden er blevet mindre. Internettets både fremkomst og efterfølgende udbredelse. Og kompleksiteten i national politik og i særdeleshed også i international politik. Alt det lagt sammen giver simpelthen mindre tid til det væsentlige, og det er nok både journalistikkens, den offentlige samtale og politiske beslutningers største udfordring i dag. Der er blevet mindre tid til det, der er vigtigst.”

”Det vigtigste i politik er reelt at løse problemer. Selvfølgelig sikre, at driften, når du har et regeringsansvar i det her land, foregår på en ordentlig og forsvarlig måde. Men det er jo også at føre de ting ud i livet, som du har fået et folkeligt mandat til og som står i forståelsespapiret. Det skal føres ud i livet. Hvad enten det så er at ændre på nogle balancer i et samfund eller en pensionsreform, som vi gik til valg på – og der må man bare konstatere, at de strukturelle forandringer og beslutninger, dem er der blevet færre af, og der er blevet væsentlig mindre tid til dén diskussion. Og du kan mere end rigeligt fylde din hverdag ud alene med driften eller for en stor del timers vedkommende at håndtere pressen.”

Hun har sagt det mange gange, før hun blev statsminister, og nu siger hun det igen. En løsning på den gordiske knude kan være et Statsministerium med større styrke. Det er allerede sket med en håndfuld medarbejdere, siden Mette Frederiksen tiltrådte. Den indenrigspolitiske afdeling fik sidste efterår tilført  ekstra medarbejdere samt en udviklingschef, og allerede fra starten blev et politisk sekretariat oprettet. Stabschefen for dét sekretariat blev Frederiksens mangeårige rådgiver Martin Rossen, der dog siden har forladt stillingen til fordel for et job i Danfoss. Derudover er to særlige rådgivere og en sekretær tilknyttet. Stabscheffunktionen er dog så central, at der i dag blev udpeget en ny, nemlig statsministerens særlige rådgiver Martin Justesen. 

Større Statsministerium

Alt dette er bedst beskrevet som udvidelse af mild karakter. Det er immervæk mindre, end hvad der blev lagt op til, men det ændres nu, og det bliver et historisk stort Statsministerium målt på årsværk. Der skal rekrutteres 15-20 ekstra årsværk, og der budgetteres med yderligere 18 millioner kroner i Statsministeriets bevilling i finanslovsforslaget for 2021. Dermed kan antallet af årsværk i Statsministeriets departement komme helt op på 104, mod de nuværende 84. Det er det hidtil største Statsministerium siden oprettelsen i 1914, hvis man måler på ansatte.

”Hvis man skal prøve at have en fornemmelse af det, så har vi i dag cirka 50 akademiske medarbejdere i Statsministeriet; i centraladministrationen er der omkring 3.000. Det er styrkeforholdet. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, skal Statsministeriet være kernen i regeringsprojektet. Det er det ikke i mine øjne. Det har simpelthen for få muskler,” siger Mette Frederiksen.

”Jeg kommer til, den dag jeg går ud ad døren i Statsministeriet, at give det videre til min efterfølger, uagtet partifarve, med en meget meget stærk appel til at fastholde evnen til at lede. Og det er ikke i modsætning til vores embedsmænd eller i modsætning til centraladministrationen. Min oplevelse er, både som ressortminister og nu som statsminister, at vi har et fantastisk dygtigt embedsværk. Et af de tidspunkter, hvor jeg selv har oplevet det stærkest, er det halve år, vi er på vej ud af nu, hvor vi har skullet håndtere en pandemi, og det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke vi havde et embedsværk, der er så fænomenalt fagligt dygtigt, som tilfældet er.”

”Men det er selvfølgelig i virkeligheden, forstå mig ret, en demokratisering af den almindelige politiske proces. Hvis ikke du har en politisk ledelse, i enhver regering, og i enhver valgperiode, som lever op til det mandat, der er givet, og som også påtager sig ansvaret for det, så svækker du gradvis vores demokrati. Og det må man aldrig nogensinde gøre. Det er også forudsætningen for, at vi kan levere på det forståelsespapir, vi har aftalt med vores parlamentariske grundlag. Hvis ikke vi besvarer vælgernes ønsker – om at håndtere klimakrise, udfordringerne med migration, uligheden osv. – så vil frustrationen og afmagten stige. Og derfor skal vi politisk have musklerne til at handle.”

Stærk leder. FOR stærk?

De ekstra hænder skal sikre, at de politiske beslutninger, der bliver truffet i Folketinget – store som små – faktisk også bliver ført ud i livet. Det er dét, det handler om. Det er dét, styrkelsen af Statsministeriet ifølge Frederiksen skal understøtte.

”Jeg tror, at vi må være ærlige og sige, at det hænger sammen med den hastighed, hvorved også offentligheden og den offentlige diskussion flytter sig. Der er kommet et enormt stort fokus på problemer og umiddelbar problemløsning og eventuel forandring. Men implementering og det at sikre, at en reform faktisk også kommer til at leve op til det, man har ønsket, fylder forsvindende lidt i den politiske diskussion, og det er et kæmpe problem for os alle sammen.”

”Og jeg kan se det på alle de reformer, jeg selv har været involveret i gennem tiden enten direkte eller indirekte. Fokus er på konkrete problemer eller symbolik omkring et problem og så den umiddelbare løsning. Du ser aldrig en meget stærk opfølgning på, om tingene faktisk også bliver forankret derude i verden. Det er i hvert fald sjældent.”

Så styrkelsen handler om, at der fra Statsministeriet skal være mere styring?

”Ikke styring, men du skal understøtte, at det forankrer sig, og at din politiske interesse skal forblive intakt. Ofte er min ledelsesstil i Statsministeriet blevet fremstillet i modsætning til embedsmændene. Det er forkert. Det er ikke modsætninger, det er forudsætninger. Men rækkefølgen i et demokrati er nødt til at være, at en regering kommer ind ad døren med et mandat, som følges op med nogle konkrete beslutninger i Folketinget. Og der er det et politisk ansvar, at tingene føres ud i livet. Jeg kan se, i alle de år jeg har været med, at det er blevet stadigt sværere at holde en politisk dagsorden, fordi driften er så voldsom. Så voldsom. Og jeg vil ikke lægge skjul på, at hvis ikke vi havde arbejdet så målrettet og med et så stærkt ledelsesmæssigt sigte fra starten i den her valgperiode, så føler jeg mig meget sikker på, at de to store ting, vi har præsenteret her i august, først en pensionsreform og efterfølgende et forslag til et nyt politi, det ikke havde kunnet lade sig gøre.”

Det er regeringens målrettede årshjul og fireårsplaner, hun taler om. Havde regeringen ikke fra begyndelsen arbejdet strategisk målrettet, så ville hele foråret være gået med at håndtere covid-19, og regeringen havde skullet starte fra bunden efter sommerferien, siger hun.

Fortællingen om lederen Mette Frederiksen kører meget på, at du leder stramt. Er du sådan en, der på visse planer går ind for stram styring?

”Ja, selvfølgelig. På nogle planer. Bestemt ikke alle. For mig er der meget stor forskel på, hvor du styrer, og hvor du ikke gør det. Man kan sige, at alt. hvad der handler om udvikling og om proces, evnen til at finde nye svar, opdage problemer i samfundet i tide. Alt det der. Der skal du ikke styre. Du skal selvfølgelig vide, hvad der foregår, men alt det. du kan kalde den kreative proces, der skal du turde give slip. Og det afgørende dér er, hvordan leder du med hensyn til fejl. Jeg er meget optaget af aldrig at understøtte en nulfejlskultur. Og jeg er også bekymret for det, vi ser i tiden med shitstorms. Altså det der med … Alle kommer til at begå fejl. Du kan ikke være innovativ og kreativ og skabe udvikling uden også at begå fejl undervejs. Ganske enkelt fordi du af gode grunde ikke kender svarene på forhånd. Folkedomstolen er meget, meget hård i den her tid, når der begås ”fejl”. Der er en hurtig reaktion, og den er vanvittig farlig, fordi der ofte er nuancer – verden er sjældent sort-hvid. Og hvis du gør det samme ledelsesmæssigt, altså slår hårdt ned på fejl, så vil folk enten lade være med at begive sig ud i noget nyt af frygt for at begå fejl, eller endnu værre: dække over det. I mine øjne er det ikke fejlen i sig selv, du skal være optaget af, og som er det problematiske, det er i virkeligheden mere håndteringen.”

”Så jeg tror egentlig ikke, jeg er specielt hård, hverken på ledelse eller styring i den kreative proces. Men man er ikke i en regering for sjov. For det første skal du evne at træffe beslutninger på det rigtige tidspunkt, du skal aldrig være bange for at gøre det, og du skal turde fylde det rum ud, der er, når det handler om beslutningskompetence. Det er din opgave som statsminister. Og så skal du selvfølgelig være sikker på ledelsesmæssigt, at det, du har sagt du vil gøre, også bliver leveret. Der vil man nok opleve, at jeg er årvågen. Men ikke på hele den kreative proces, hvis man kan kalde det dét.”

Du bliver fremstillet som en stærk leder, din position er helt unik, I står meget stærkt. Det bliver fremlagt som en negativ ting, at du er en stærk leder. Men for dig er det ikke en dårlig ting at være en stærk leder?

”Nu forholder jeg mig ikke til, hvordan andre fremstiller mig. Men der er ikke noget negativt i at være en stærk leder.”

Du har ikke tænkt over, at man kan blive FOR stærk?

”Jeg mener ikke, at vi lever i en tid, hvor det er tilstedeværet af stærk ledelse, der er vores største udfordring. Jeg mener måske snarere, at vi lever i en tid, hvor det er det modsatte. Vi skal ikke være bange for at være tydelige over for hinanden, og vi skal heller ikke være bange for at træffe beslutninger. Men hvis man ser helt nøgternt på det arbejde, vi har stået bag, og det, der er sket gennem det seneste år, så har der jo været en enorm inddragelse af omverdenen. Det bliver sjældent italesat. Men i vores håndtering af covid-19 har vi åbnet rummet utrolig meget. Både for Folketinget og for den omverden, der har haft meget store aktier i det her. Så jeg vil heller ikke mene, at billedet er helt dækkende. Men det skræmmer mig ikke, at nogle kan konstatere, at der er en stærk leder i Statsministeriet. Det skal der være. Det gælder også efter mig.”

Nu udvider du så også Statsministeriet. Vil det gøre dig stærkere?

”Ej. For mig handler det ikke om dét. For mig er det en strukturel styrkelse af demokratiet i Danmark. Hver gang du strukturelt har styrket demokratiet i Danmark, har det altid vist sig at være stærkere end de personer, der har været involveret i det på et bestemt tidspunkt.”

Inden for organisationspsykologi taler man om, at meget stærke ledere kan forårsage det, der hedder groupthink, hvor de ikke får ordentligt modspil. De kontrollerer for hårdt, og så sidder der en stab, der ikke tør tale åbent. Men det er ikke noget, du har tænkt over?

”Helt nøgternt så synes jeg, vi er gået den anden vej. For eksempel er departementscheferne blevet involveret direkte i regeringens arbejde ved for eksempel at have deltaget i et regeringsseminar. Det er mig bekendt ikke sket før. For første gang, tror jeg godt jeg kan sige, har vi haft også de næste niveauer i centraladministrationen samlet her på Marienborg. Det tror jeg aldrig nogensinde er sket før. Så jeg tror, det der er en lidt for overfladisk betragtning.”

Hun tænker sig lidt om. Stiller et modspørgsmål.

”Men mon ikke også den måde, jeg leder på, meget bliver vurderet på og set i lyset af det, der er sket i foråret og håndteringen af covid-19?”

Du blev allerede kaldt magtfuldkommen inden covid-19.

”Ja? Jeg må sige til den der diskussion, at jeg synes, det bliver for overfladisk en diskussion. Min oplevelse gennem tyve år i politik er, at det politiske og demokratiske rum er blevet markant mindre på alle niveauer, end det var tidligere. Flere og flere diskussioner stopper, fordi noget uden for det snævert demokratiske rum dikterer det. Det synes jeg er en bevægelse, vi ser fra flere fronter, så jeg ser i virkeligheden alt det, vi har gjort i og omkring regeringsledelsen, som en udvidelse af det demokratiske rum. Hvis regeringer og folketingsflertal ikke evner at levere det, de har fået et folkeligt mandat til, så undergraver det jo tilliden til det politiske system.”

Embedsværk fredet

Det er velbeskrevet i både bøger og avisartikler, at der var grænsende til krig mellem topembedsmændene og minister samt hendes særlige rådgiver, både da de var i Beskæftigelsesministeriet og i Justitsministeriet.

I 2014 fortalte en række embedsmænd, der arbejdede under Mette Frederiksen i Beskæftigelsesministeriet, anonymt til Politiken, at ministeren kunne komme med vredesudbrud og personangreb. Og få uger efter Frederiksens indtræden i Justitsministeriet i 2014 begyndte historier om overfusning af embedsmænd og et i det hele taget rystet embedsapparat at florere.

I begge ministerier blev departementscheferne hurtigt skiftet ud, ligesom det også er sket i Statsministeriet.

Læg dertil Mette Frederiksens udtalelser i blandt andet Bent Winther og Peter Burhøis portrætbog fra 2016:

”Jeg oplevede, at ledelsen i Beskæftigelsesministeriet var mere enig med Claus Hjort Frederiksen end med mig. Set i bakspejlet handler det nok også om, at vores embedsværk er indrettet sådan, at det vil bevare det bestående. De havde brugt ti år på at bygge et beskæftigelsessystem op, og jeg kom ind og sagde fra første dag til dem: Nu begynder vi at rive det ned. Det får man altså ikke bare lov til som minister. Det er en kamp. Forestillingen om et neutralt embedsværk er en illusion. Embedsværket i Danmark udlever hver dag en magtkamp, og hvis man ikke har en stærk minister, der er dygtig, kan sit stof og har mandat fra Folketinget eller sin statsminister til at navigere, så vil de bestemme. Det skal man bare vide. Det er ikke af ond vilje, for driftsmaskinen definerer, at der skal træffes beslutninger hele tiden, og hvis ikke ministeren gør det, så gør departementschefen det eller systemet.”

Nogenlunde samme sang gentog hun i Thomas Larsens bog ’Mette Frederiksen: Et politisk portræt’, der udkom op til folketingsvalget i 2019: ”Embedsværket i Danmark er fagligt dygtigt. Men der er en magtkamp. Hvis ikke ministeren sætter sig for bordenden, gør departementschefen eller systemet det.”

Det er blandt andet dén historik, der skabte en forventning om, at en større embedsværksreform ville blive rullet ud, når først hun havde sat sig i førersædet. Den er aldrig kommet, og det gør den heller ikke, fortæller hun.

Dit forhold til embedsværket var der meget snak om, inden du blev statsminister, og der var også en forventning om større ændringer, når du kom til. Man siger, du ikke kan lide embedsmændene.

Hun smiler til mig. Venligt, men bestemt.

”Det er heldigvis ikke rigtigt. Og har heller ikke været rigtigt på noget andet tidspunkt. Det er rigtigt, at der har været gisninger om alt muligt. I mine øjne er det nødt til at være det demokratisk valgte led, der leder og beslutter. Og jeg har svært ved at se, hvordan man demokratisk kan argumentere for det modsatte. Det, der reelt er sket i samspillet, det er, at den politiske retning og ledelse er blevet tydeligere.”

Så begynder hun at rose embedsværket:

”Embedsværket består og fungerer på mange måder, som man altid har kendt embedsværket i Danmark. Det har altså en meget, meget høj grad af faglighed, det må man sige. Det er et meget kompetent embedsværk, vi har, og det har det været i årtier. Det er meget, meget velfungerende. Noget, som få mennesker ved, er, hvor mange arbejdstimer embedsfolk lægger i det her samfund.”

Det er det med timerne igen. Vil man have Mette Frederiksens respekt, skal man selvfølgelig være dygtig, men man skal også helst arbejde som en hest.

Hun ser embedsværkets rolle som både servicerende og proaktivt. Det skal komme med egne udspil, men det skal også kunne parere en politisk ordre.

”Mange embedsmænd går ind i deres job med ikke kun en faglig kompetence, men også en indignation – der er jo mange af dem, der har et stort ønske om at bidrage til en bedre kriminalforsorg, hvis det er det område, de sidder på. En bedre miljølovgivning. Eller hvad det nu måtte være. Så selvfølgelig skal man turde noget offensivt fra den side, men du kan sige, at embedsværkets vigtigste opgave grundlæggende er at kvalificere de politiske beslutninger både i processen, og når de føres ud i livet.”

Så den her idé om, at du var imod embedsværkets nuværende konstruktion, hvor kommer den fra?

”Det ved jeg ikke. Men den er i hvert fald forkert.”

Så der kommer ikke en reform?

”Nej.”

Men du har jo sagt, at du eksempelvis mener, at departementschefer har for stor magt.

”I hvert fald er samarbejdet fuldstændig afgørende, og min oplevelse er entydigt, at det i dag kører godt.”

Rådgivernes nye rolle

Én ting er egentlige reformer, noget andet er kulturændringer. Det første kræver politisk flertal, det sidste kan man på sin vis lade brede sig stille og roligt.

Martin Rossens faste plads i Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget var ny. Ikke før har en særlig rådgiver haft plads i så centrale organer, men på den anden side: Ikke før har en særlig rådgiver været stabschef.

Med udvidelsen af Statsministeriet beholder man stabscheffunktionen, men den nye stabschef Martin Justesen skal dog ikke være fast medlem i udvalgene. Det er kun ministre.

Men fremover skal også andre rådgivere fra særligt Statsministeriet og Finansministeriet kunne sidde med i det ellers lukkede rum, udvalgene vanligvis har været. På samme måde som embedsmænd allerede i dag deltager i møderne.  

I det hele taget har Mette Frederiksens regering brugt særlige rådgivere på en ny måde. De er blevet langt mere centrale figurer end tidligere, og de er nu mere at betragte som en del af ledelsen.

”I starten handlede særlige rådgivere i Danmark om spin-delen. Og kommunikation og pressearbejde er stadig en vigtig del af hverdagen også for os, men man kan sige, at vi har skubbet de særlige rådgiveres arbejde mere hen i retning af at sikre, at regeringen fører den politik, regeringen har tænkt sig at føre. At understøtte det langsigtede arbejde, herunder også ledelsesarbejdet. Idéen, som vi fik, om, at særlige rådgivere også skal kunne være til stede i de rette udvalg, både Ø og K, kommer vi også til at fastholde. Fordi det er i det rum, du også skal bygge bro mellem hverdag og driften af samfundet, samtidig med at du har det langsigtede blik på. Vi kommer så til at udvide det rum, forstået på den måde, at primært særlige rådgivere i Statsministeriet og Finansministeriet skal med ind i udvalgene, og de kommer så til at fungere på samme måde som embedsmændene. Så faste medlemmer af udvalgene bliver fremover ministre, men der kan være flere særlige rådgivere med i diskussionen, afhængigt af hvad der er på dagsordenen.”

Hvorfor er det vigtigt, at de er der?

”Det er for at skabe sammenhæng. Jeg sagde på et af de allerførste møder, vi havde i regeringen: Man kan ikke lede et land på sager. Og nu har jeg jo også selv været ressortminister, og inden man ser sig om, så er dit regeringsarbejde bundet op på sager. Så forholder du dig til en kommende reform af politiet som kun en reform af politiet, og det ønsker den her regering ikke, for vi ønsker samtidig at fremme nærheden og at afbureaukratisere. Og det her med at få tingene tænkt ind som en del af en helhed er noget af det, der er de særlige rådgiveres opgave.”

 



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Fondene træder nølende ind i klimakampen Fondene træder nølende ind i klimakampen Næste artikel Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.