”Det er for dårligt. Det synes jeg, at vi som land skal skamme os over.”

Sådan reagerer ligestillingsminister Mogens Jensen (S), da Mandag Morgen beder ham vurdere World Economic Forums seneste rapport om den globale ligestilling. Her rangerer Danmark blot som nummer 102 ud af 153 lande, når eksperterne måler på parameteret ’kvinder i lederroller’.

Det lave antal kvinder i ledelse er også en af årsagerne til, at Danmark blot ligger på en 14. plads på den samlede rangliste over den globale ligestilling. Vi er for længst distanceret af vores nordiske naboer, da Island, Norge, Finland og Sverige år efter år sætter sig på de fire første pladser på listen.

”Vi har bildt hinanden ind, at vi har reel ligestilling. Men at vi ikke i højere grad har formået at give mænd og kvinder lige ansvar for at træffe beslutningerne i de forskellige ledelseslag, det skal vi skamme os over,” siger Mogens Jensen i et interview om de fire store ligestillingstemaer, han ønsker at rejse i den kommende tid: flere kvinder i ledelse, mindre kønsskævhed i uddannelsessystemet, mere barsel til mænd og flere LGBTI-rettigheder.

Ledere rekrutteres fra mandefag

Først kvinderne.

Det kan virke paradoksalt, at langt de fleste lande i verden har flere kvindelige ledere end Danmark. For Danmark indtager en delt 1. plads på ranglisten for kvinder og uddannelse. Så noget må gå galt i rekrutteringsprocessen i landets virksomheder, mener ministeren.

”Der bliver rekrutteret fra et meget snævert sæt uddannelser, og der synes jeg, at man burde prøve at ansætte ledere med nogle andre kompetencer, end dem vi kender i dag,” siger Mogens Jensen og fortsætter:

”Det er sådan en almen opfattelse i samfundet, at vi ingen problemer har på det område. Men det lave antal af kvindelige ledere er et godt eksempel på, at det ikke er tilfældet. At vi ikke er reelt ligestillet,” siger Mogens Jensen.

Nu vil han have vendt udviklingen. Han forventer til efteråret at kunne fremlægge regeringens konkrete forslag til at få flere kvinder i ledelsen.

Udviklingen står bomstille

Selv om både skiftende regeringer, virksomheder og arbejdsgiverorganisationer har appelleret til at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne og på direktionsgangene, er der ifølge ministeren ingen tvivl om, at udviklingen går for langsomt.

”Siden vi under Thorning-regeringen foreslog en målsætning på 40 procent kvinder i bestyrelserne, er der sket alt for lidt. Vi må bare erkende, at vi ikke har fundet de virkemidler, der skal til for at løse problemet,” erkender Mogens Jensen.

Det bekræfter tallene da også.

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet består over halvdelen af landets bestyrelser udelukkende kun af mænd.

Ser vi kun på de godt 2.000 af landets største virksomheder, som er omfattet af reglerne om måltal og politikker, sidder kvinder nu blot på 17,9 procent af bestyrelsesposterne – svarende til en stigning på cirka 0,5 procentpoint om året siden 2016.

Ser vi ikke bare på de store og børsnoterede virksomheder, men på alle ca. 151.000 registrerede bestyrelsesposter i danske virksomheder, oplever vi samme tendens. Her sidder kvinder på 19,4 procent af posterne ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik. Tilbage i 2014 sad kvinder på 19,3 procent.

Udviklingen står med andre ord bomstille.

Virksomheder i gabestok

Det er denne udvikling, som Mogens Jensen ønsker at ændre. Han overvejer at lave en slags offentlig gabestok for virksomheder og tvinge dem til at lægge tallene for deres kønsfordeling frem for offentligheden i forsøg på at få flere kvinder ind i bestyrelserne.

”Hvis du har et måltal om, at du minimum skal have en kvinde i bestyrelsen, og man så bare hiver én kvinde ind og hviler på laurbærrene, så er det stadig ikke nok. Vi skal presse på over for virksomhederne, så det bliver mere synligt både for omverdenen og også internt i virksomhederne.”

Hvordan skal den synlighed komme til udtryk?

”Det kunne være med en hjemmeside, hvor man så at sige udskammer de virksomheder, som ikke lever op til målene.”

De største danske virksomheder i Danmark har siden 2012 skullet opstille mål og en politik for sammensætningen af køn i ledelser og bestyrelser.

”I dag er det jo sådan, at det er virksomhederne, som selv bestemmer. Det kan vi jo ændre lovmæssigt, så vi forpligter virksomhederne til at være mere ambitiøse. Vi drøfter derfor, om der skal være en mere forpligtende målsætning i virksomhederne end i dag, og om vi bør lave en fast målsætning for alle virksomheder.”

Hvad synes du om tanken om at fastsætte måltal for andre ledelseslag end kun bestyrelsen, som blandt andet DI anbefaler?

”Jeg er meget åben overfor at diskutere de indspark, som er kommet fra erhvervslivet selv, så vi kan gøre det på en stærkere måde.”

Hvad med kvoter? Eller er kvindekvoter i bestyrelsen fortsat en død sild?

"Jeg har det udgangspunkt, at jeg helst vil gå ad frivillighedens vej, så udviklingen kommer nedefra. Men der kan da godt komme et tidspunkt, hvor vi er nødt til at tage skrappere midler i brug. Det går nemlig for langsomt.”

Bias og kønsstereotyper

For Mogens Jensen er det dog ikke nok at sætte virksomhederne i gabestokken. Det er ifølge ministeren lige så vigtigt at kigge på de ubevidste forestillinger om køn, som starter helt i begyndelsen af livet.

Han vil gøre op med den udbredte forestilling om, hvilke køn der kan arbejde og uddanne sig inden for bestemte fag og brancher.

”Vi har stadig de her ubevidste forestillinger om køn, som starter allerede i børnehaven. Piger bliver meget tidligt peget i en retning, mens drenge bliver peget i en anden. Forskellene afspejler sig i de uddannelsesvalg, vi træffer, hvor vi kan se, at piger bliver vejledt til at søge uddannelser, hvor der sjældent blive rekrutteret til lederpositioner,” siger han.

Et eksempel er uddannelserne inden for omsorgssektoren, hvor optaget er 85 procent kvinder. Omvendt er optaget 94 procent mænd på de tekniske uddannelser. 

”Vi er nødt til at kigge nærmere på, i hvilken retning lærerne og studievejlederne skubber de unge. Der skal en konkret adfærds- og kulturændring til fra uddannelsesinstitutionerne,” siger han og fortsætter:

”Vi skal stoppe med at lægge et kønssyn ned over vejledningen, så vi får gjort op med de grundlæggende strukturer, hvor de unge træffer deres livsvalg på baggrund af den fortælling, de får fortalt.”

Han håber derfor på at danne en alliance med forskellige repræsentanter fra uddannelsessektoren for at sikre en mere lige kønsfordeling i elevsammensætningen.

Mænd skal tage mere barsel

Mandag Morgen kunne før sommerferien fortælle, at selv om kvinder for længst har givet mænd baghjul på uddannelsesfronten, er der fortsat stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager til velfærdsstaten.

En nyfødt pige vil gennem livet modtage 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun bidrager til i skat. En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,9 millioner kroner. Det viser beregninger foretaget af Dream og de økonomiske vismænds sekretariat for Mandag Morgen.

Det skyldes blandt andet Danmarks stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvinder primært arbejder i det offentlige, på deltid og i fag med lavere løn. Samtidig tager kvinder fortsat cirka 90 procent af barslen og bliver derfor sat væsentligt tilbage i forhold til mænds karriere og løn. 

”Det viser jo, at vi ikke har reel ligestilling i vores samfund. I det øjeblik kvinder er længere tid væk fra arbejdsmarkedet på grund af barsel, så bidrager det til, at de bonner ud,” siger Mogens Jensen og tilføjer:

”Vi har en kulturel forestilling om, at kvinden tager barslen. Og jeg må også sige, at kvinderne har den opfattelse, at den er deres. Vi skal derfor have mænd til at tage en langt større del af barslen, end de gør i dag. Og kære kvinder, I skal også give jeres mænd plads til at tage den,” lyder ligestillingsministerens opfordring.

Det bliver der formentlig rettet noget op på, når regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter udmønter det EU-direktiv, som øremærker mindst to måneders barsel til mænd.

Men nu er det jo ikke helt forkert at sige, at I har haft en slingrekurs på området. Først anbefalede Socialdemokratiet, at Danmark skulle stemme imod EU-direktivet. Så ville du søge dispensation for direktivet. Det trak du så tilbage igen, og nu siger du, at mænd skal tage langt mere barsel, end tilfældet er i dag. Er du ovenikøbet parat til at gå videre end det, der ligger i direktivet?

”Regeringen har den tilgang til det, at vi gerne ser mænd tage mere barsel. Men hvor det præcist kommer til at ligge, kan jeg ikke sige i dag. Det, jeg kan sige, er jo, at det minimum bliver to måneder, hvilket vil være en kæmpe forbedring i forhold til, hvordan det er i dag.”

Kunne du forestille dig, at det bliver endnu længere end de to måneder?

”Det er jeg ikke afvisende over for.”

Lovgivning for homoseksuelle er forældet

Mogens Jensen er homoseksuel. Det er ikke noget, han normalt går og skilter med i dagligdagen. Men det er heller ikke noget, han ligefrem skjuler. Heller ikke når han er hjemme i sin valgkreds i Vestjylland, hvor det indremissionske sindelag står stærkt i visse kredse med sit kritiske syn på blandt andet vielse af homoseksuelle.

Mogens Jensen var for eksempel en af de stærkeste frontkæmpere for, at Folketinget tilbage i 2012 gav homoseksuelle ret til at blive viet i Folkekirken.

Nu går han et stort skridt videre. Han mener, at lovgivningen på en lang række områder trænger til at blive moderniseret og vil give LGBTI-personer større frihed og flere rettigheder.

”Lovens bogstav er i visse sammenhænge forældet eller mangelfuld. Mange af vores love er fra en anden tid og har ikke fulgt med samfundsudviklingen på LGBTI-området,” siger han.

Godt halvdelen af LGBT-personerne oplever generelt et positivt syn på deres seksuelle orientering og kønsidentitet i Danmark, viser en ny undersøgelse. Men der er stor forskel på grupperne. Mere end hver tredje transperson oplever således et negativt syn. Mange oplever, at de ikke kan færdes, klæde sig eller agere, som de ønsker i dele af det offentlige rum uden frygt for tilråb, chikane, trusler eller fysisk vold. 

Mogens Jensen har sammen med andre ministre kulegravet lovgivningen på tværs af de forskellige ministerier med betydning for homo- og biseksuelle samt trans- og interkønnede. Planen er, at de efter sommerferien vil komme med en stribe anbefalinger til, hvor lovgivningen skal justeres.

”Hadforbrydelser begået mod transkønnede er for eksempel ikke indbefattet som diskriminationsgrund i vores straffelov i dag. Et andet område er muligheden for at få skiftet CPR-nummer, hvis du føler, at du er et andet køn, end det du fysisk er vokset op med. Vi har indført lovgivning for dem over 18 år, men muligheden er der i dag ikke for dem under 18 år. Og så er der lovgivning om medmoderskab for lesbiske i forhold til de rettigheder, der ligger der,” siger han.

Så det jeg kan høre dig sige er, at der vil komme til at ske nogle tilpasninger?

”Det er jo meningen med det hele.”

En ting, som du ikke nævner, det er i forhold til homoseksuelle og adoption, hvor der er mange par, som løber panden mod en mur, fordi de fleste lande ikke vil bortadoptere til bøsser og lesbiske. Er det også noget, som står på din blok?

”Det er i hvert fald noget af det, som er blevet påpeget af LGBTI-organisationerne. Så det er også noget, jeg er meget opmærksom på.”

En stab på 18 ansatte

Man kan lære meget om personen ved at studere en ministers kontorvægge.

Når den lattermilde Mogens Jensen fra sit skrivebord ser til højre, har han udsigt til Københavns Havn og Langebro. På den modsatte side af de store vinduespartier er den lange væg proppet med talrige avisers satiretegninger, som Mogens Jensen selv er hovedperson i. 

"Jeg er især glad for Roalds (Politikens tegner Roald Als, red.) tegninger af mig. Især fordi han giver os røde halv pris," siger Mogens Jensen.

Hvor mange medarbejdere har du i ministeriet, der kun arbejder med ligestilling?

"Der er 18 ansatte i Ligestillingsafdelingen. Jeg har jo et begrænset lovgivningsmæssigt ansvar. Jeg har den koordinerende funktion i forhold til LGBTI og ligestilling mellem kønnene. Men masser af lovgivning ligger ude i de enkelte ressortministerier. Derfor er min opgave jo at drive diskussionen fremad - også internt i regeringen,” siger Mogens Jensen.

Du har ansvaret for fødevarer, fiskeri og nordisk samarbejde. Og så ligestilling. Er det ikke ligesom at putte oksemørbrad ned i en rejecocktail? Hvis den her regering virkelig mener det, som den også siger om at fremme ligestilling, burde det – uden at betvivle dine kompetencer – så ikke ligge i Statsministeriet eller i Erhvervsministeriet?

"Det, der må være det vigtigste, er, at du har en engageret minister på området og en regering, der vil noget på ligestilling. At der bliver lagt strategier, og at der bliver handlet. Det er dét, som jeg synes, man bør bedømme det på – og ikke hvor det rent administrativt ligger. Det, synes jeg, er lidt ligegyldigt. Men hvorom alting er, så er det jo statsministeren, der bestemmer, hvordan ressortfordelingen ser ud. Og jeg kan kun sige for mit vedkommende, at jeg er oprigtigt engageret og optaget af ligestillingsspørgsmålet, og jeg skaffer mig den tid, jeg skal bruge, så jeg kan arbejde ansvarligt og ordentligt med det for at skabe resultater."