Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen

Selv om kvinder for længst har givet mænd baghjul på uddannelsesfronten, er der fortsat stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager til velfærdsstaten. En nyfødt pige vil gennem livet modtage 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun bidrager til i skat. En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,9 millioner kroner, viser nye beregninger. Spild af kvinders talent, mener eksperter. De efterlyser mere barselsorlov til mænd og et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.

Hver eneste dag året rundt bliver der i snit født næsten 170 børn i Danmark.

Vidunderlige, sjove og dejlige børn.

De kan alle forvente at komme til at leve længere end både du og jeg.

Men der er stor forskel på, hvor meget de kommer til at bidrage økonomisk til velfærdsstaten. 

En nyfødt pige vil med de nuværende velfærdsordninger og kønsrollemønstre i familien være en ’underskudsforretning’ for det offentlige. Hun vil i løbet af sit liv modtage 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige i form af overførsler og velfærdsydelser, end hun betaler i skat.

En nyfødt dreng vil omvendt være en ’overskudsforretning’. Han vil i snit bidrage med 0,9 millioner kroner mere i den fælles samfundskasse, end han kommer til at modtage i løbet af sit liv. Det svarer til en forskel på godt to millioner kroner sammenlignet med den nyfødte pige. Se figur 1.

Det viser en beregning foretaget for Mandag Morgen af Dream-gruppen i samarbejde med De Økonomiske Råds sekretariat. Det er de samme regnemetoder, som blandt andet de økonomiske vismænd bruger til at lave analyser af finanspolitiske strategier og tage temperaturen på den danske økonomi. Se tekstboks om beregningerne.

En af landets førende kønsforskere, professor i økonomi Nina Smith fra Aarhus Universitet, er overrasket over den store forskel.

”Det er tankevækkende, at der fortsat er så stort et gab mellem mænd og kvinder her i 2020, da de unge generationer af kvinder, der kommer ud på arbejdsmarkedet i dag, er betydeligt bedre uddannet end de mandlige generationer,” siger Nina Smith.

Fakta om beregningerne

Tre væsentlige årsager til kønsforskellen

En væsentlig årsag til den store kønsforskel er, at kvinder i snit lever knap fire år mere end mænd. Det betyder, at kvinder trækker mere på de aldersbetingede tilbud som folkepension, ældrepleje og sundhed.

En anden væsentlig årsag er Danmarks stærkt kønsopdelte arbejdsmarked. Det er nærmest som et ægteskab, hvor det private er manden, og hvor det offentlige er kvinden, der i stort omfang arbejder på deltid og i fag med lavere løn. Kvinder har en lavere beskæftigelses- og erhvervsfrekvens end mænd. Mange flere kvinder end mænd arbejder på deltid. Kvinder har mere sygefravær end mænd. De har større fravær på grund af børns sygedage, og de trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Også den meget skæve fordeling af barselsorloven bidrager til den store kønsforskel. Da kvinder forsat tager langt, langt den største del af barselsorloven, bliver de sat væsentligt tilbage i forhold til mænds karriere og løn. Det efterslæb har kvinder generelt svært ved at indhente senere i livet. Hvert barn koster som tommelfingerregel 10 procent af kvinders løn, hvorimod mænds arbejdsindkomst stort set ikke bliver påvirket af, om de har børn eller ej, viser en stor undersøgelse. 

Alt dette betyder, at kvinder generelt tjener mindre end mænd, betaler mindre i skat i løbet af livet og sparer mindre op i pension.

Nina Smith opfordrer derfor politikerne i Folketinget og arbejdsmarkedets parter til at sikre, at danske mænd tager en større del af barselsorloven, så flere kvinder kan gøre karriere, og dermed udnytte deres kompetencer og talent.

”Nu vil kvinder nok altid være en økonomisk underskudsforretning for det offentlige indtil den dag, hvor mænd selv kan føde børn. Men de er en større underskudsforretning, end de behøver at være. Det skyldes især, at kvinder tager stort set hele barselsorloven. Det sætter hende væsentlig bagud i forhold til manden. Hun tjener mindre og bliver ikke en lige så god skatteborger som manden på trods af de store investeringer, der er foretaget i hende, både med gratis uddannelse og verdens højeste SU. Her er der et meget stort potentiale for forbedringer både for de offentlige finanser og for de enkelte familier,” siger Nina Smith.

Velfærdsstaten omfordeler mellem køn

At der forsat er så stor forskel på, hvor meget, kvinder og mænd bidrager til velfærdsstaten, kan virke overraskende.

Danske kvinder var trods alt nogle af de første, der susede ud på det lønnede arbejdsmarked fra midten af 1960’erne. Det har betydet, at Danmark har en af verdens højeste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder.

Kvinder har også for længst givet mænd baghjul på uddannelsesområdet lige fra 1. klasse i folkeskolen til universitetet. Piger scorer generelt højere karakterer end drengene i folkeskolen. Flere kvinder gennemfører en ungdomsuddannelse og tager en lang videregående uddannelse end mænd.

Universiteterne er meget karakteristiske for de to køns karriereforløb. Næsten seks ud af ti færdige kandidater på universiteterne er i dag kvinder. Alligevel er det mændene, som ender med at blive professorer. I dag er kun godt hver femte professor kvinde.

En af landets førende velfærdseksperter, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen, ser forskellene i nettobidrag som udtryk for en omfordeling mellem mænd og kvinder.

 ”Vi taler meget om, at velfærdssamfundet omfordeler mellem rige og fattige. Men der er også en meget stærk omfordeling på tværs af kønnene. Velfærdssamfundet er indrettet på en måde, så mænd betaler til kvinder som en slags forsikringsordning.”

Begge topper som 44-årige

Ser vi på de to køns bidrag til velfærdsstaten på de enkelte alderstrin fra fødsel til grav, ligger den helt store forskel i de erhvervsaktive år.

Kønnene følges pænt ad op gennem barndommen og ungdomsårene. Her skal vi have luppen frem for at se forskel på, hvor meget drenge og piger hver især koster til for eksempel vuggestue, børnehave og folkeskole.   

Men fra tyveårsalderen begynder der at ske noget. Her begynder manden for alvor at trække fra kvinden. Se figur 2.

Den typiske mand begynder at bidrage positivt til fælleskassen som 25-årig. Kvinden begynder først et par år senere at gå fra minus til plus. Det hænger blandt andet sammen med, at kvinder uddanner sig i længere tid og først senere begynder at tjene penge og betale skat. Mens flere mænd end kvinder er ufaglærte og hurtigere tjener deres egne penge.

Både manden og kvinden topper i samfundsregnskabet i 40’erne. Helt præcis peaker de begge som 44-årige. På dette tidspunkt i deres liv kommer de til at aflevere allerflest penge i fællesskabets kasse. Her bidrager en typisk mand med 235.000 kroner netto til velfærdsstaten på et år. Til sammenligning bidrager en typisk 44-årig kvinde med 154.000 kroner – altså en forskel på 81.000 kroner, viser de nye beregninger fra Dream-gruppen og de økonomiske vismænds sekretariat.

Herefter går det ned ad bakke for begge køn. De bidrager mindre og mindre økonomisk gennem årene. Men stadig med manden som den største yder. Og når de begge til sin tid runder pensionsalderen som 76-årige, vil de atter begynde at gå i minus. Så trækker de begge flere penge ud af de offentlige kasser år efter år, end de ligger i dem. Det kommer de til resten af deres liv.

Summa summarum: Som velfærdssamfundet er skruet sammen i dag, vil en nyfødt dreng i snit ende med at betale 8,5 millioner kroner til samfundets fælleskasse i løbet af sit liv, mens han samtidig vil medføre udgifter til for eksempel børnehave, folkeskole, sygehuse og folkepension for tilsammen 7,6 millioner kroner.

På bundlinjen ender han altså med et plus på 0,9 millioner kroner.

En nyfødt pige vil betale noget mindre til fælleskassen. Hun forventes at komme til at betale 7,3 millioner i skat i løbet af sit liv. Samtidig vil hun trække en del mere på de offentlige budgetter end drengen. Den nyfødte pige forventes at koste det offentlige 8,5 millioner kroner i løbet af sit liv.

Dermed ender hun med et minus på 1,2 millioner kroner på velfærdsstatens bundlinje.

Kvinder haler ind

Selv om mænd forsat bidrager langt mere økonomisk til velfærdsstaten end kvinder, er forskellen blevet mindre med årene. Det viser en sammenligning med lignende tidligere beregninger.

Som medlemmer af Velfærdskommissionen i midten af nullerne var både Torben M. Andersen og Nina Smith med til at kortlægge kønnenes bidrag til velfærdsstaten dengang. Beregningerne blev brugt til at støbe kuglerne til nogle af de reformer, som både har gjort den danske økonomi langt mere robust og velfærdssamfundet mere bæredygtigt i dag.

Deres beregninger viste, at som velfærdssamfundet var skruet sammen for 15 år siden, kunne en nyfødt pige dengang forvente at modtage 2,4 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun betalte i skat. Det er mere end dobbelt så meget som i dag, når der tages højde for inflation. Se figur 3.

”Der er sket en markant ændring gennem årene. Og mest tydeligt for kvinder. Det hænger både sammen med kvinders højere uddannelsesniveau og de reformer, der er gennemført gennem årene,” siger tidligere formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen.

Reformerne har blandt andet betydet højere pensionsalder og færre på efterløn, så Danmark nu har fået styr på sin såkaldte hængekøjeproblematik, og de offentlige finanser er blevet overholdbare ifølge de økonomiske vismænd. 

Professor Nina Smith lavede en lignende analyse af de to køns bidrag til velfærdsstaten tilbage i 2012 i forbindelse med de økonomiske vismænds 50-års jubilæum. Den viste, at der fortsat var en stor forskel mellem mænd og kvinder, men at forskellen var skrumpet betydeligt ind.

En tendens, der er fortsat de senere år, viser de nye beregninger.

Hvert barn koster mor 10 procentpoint af lønnen

Den skæve fordeling af barselsorloven er én af de væsentligste årsager til den store forskel mellem mænd og kvinder.

Fødslen af det første barn betyder en brat nedgang for moderen og koster hende et fald i indtjeningen på cirka 30 procent i snit i årene lige efter fødslen. Mændenes arbejdsindkomst er omvendt næsten helt upåvirket af, om de har børn eller ej, viser en stor undersøgelse af danske børneforældre. Se figur 4.

Selv efter ti år ligger kvindernes arbejdsindkomst stadig i snit cirka 20 procent under, hvad den ellers ville have været uden børn. Det enorme løntab formår kvinder ikke at udligne senere i livet, når barnet er ældre, og moderen er tilbage i job igen for fuld kraft.

”Sagt lidt forenklet, så koster hvert barn omkring 10 procentpoint af moderens løn, mens mænds arbejdsindkomst stort set ikke er påvirket af, om de har børn eller ej,” siger post.doc. Jakob Egholt Søgaard fra Københavns Universitet.

Han har sammen med forskerkolleger fra USA og Storbritannien fulgt lønudviklingen i en periode på over 30 år for danske børneforældre.

Deres forskning viser, at langt den største del – cirka 80 procent – af det løngab, der stadig findes mellem mænd og kvinder, kan tilskrives den forskel i effekten, som børn har på mænd og kvinders karriere- og lønforløb.

”Det hænger sammen med, at kvinden tager langt den største del af barselsorloven. Hun kommer ikke tilbage på det niveau, hun var på før fødslen. Hun går måske på deltid. Hun skifter måske til mere familievenlige arbejdspladser. Hun søger ikke de job, hun ville have gjort, hvis hun ikke havde børn. Alle disse ting medvirker til, at cirka 80 procent af løngabet mellem mænd og kvinder i den arbejdsdygtige alder i dag skyldes den effekt, som børn har på kvinders lønniveauer og karriereforløb,” siger Jakob Egholt Søgaard.

Mere barsel til mænd giver gevinst

Danske mænd skraber da også bunden med hensyn til længde af barselsorlov sammenlignet med mænd i de andre nordiske lande. Hvor danske mænd kun tager cirka 10 procent af barslen, topper islandske mænd med 30 procent, skarpt forfulgt af svenske mænd med 27 procent og norske mænd med 21 procent.

Med de nye overenskomstaftaler på det private område kan det mønster måske ændre sig. I hvert fald har mænd fået øremærket yderligere tre ugers barsel, så de i alt kommer op på otte uger. Dermed overhaler de S-regeringen, som endnu ikke har meldt ud, hvordan den konkret vil forholde sig til et nyt EU-direktiv om øremærket barsel til mænd.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har tidligere dokumenteret, at lønforskellen mellem mænd og kvinder bliver mindsket, når far tager barsel, og samtidig bliver familiens samlede indkomst også øget.

Lønforskellen kan reduceres med helt op til 14.000 kroner om året, hvis far blot tager én ekstra uges barsel. Og da fars barsel har mindre betydning for hans egen lønindkomst, betyder denne reduktion i lønforskellen, at familiens samlede indkomst stiger, hvis far tager mere barsel, så mor kan komme tidligere tilbage på arbejdsmarkedet.

Kønsopdelt arbejdsmarked er en hæmsko

En anden væsentlig årsag til den store forskel på mænd og kvinders bidrag til velfærdsstaten er Danmark meget kønsopdelte arbejdsmarked.

Sagt lidt firkantet arbejder kvinder som sygeplejersker, sosu-assistenter eller pædagoger i det offentlige. Mænd arbejder i bygge- og anlægsbranchen eller i industrien i det private.

Det går ud over samfundsøkonomien og mindsker fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det gør det sværere for arbejdsgivere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Og det smitter af på lønsedlen.

Parterne på det offentlige arbejdsmarked har gennem årene prioriteret klassiske kvindekrav som børns sygedage, omsorgsdage og gode barselsvilkår på bekostning af højere lønudvikling og andre goder, som efterspørges af mænd.

Det betyder, at jo større andelen af kvinder er i et fag, jo lavere er lønnen, viser en undersøgelse, som Vive har lavet.

Løngabet mellem kvinder og mænd er ganske vist blevet mindre gennem årene. Men det kønsopdelte arbejdsmarked medvirker til, at kvinder generelt tjener mindre end mænd på trods af deres højere uddannelsesniveau.

Kvinder har også svært ved at nå til tops i stillingshierarkiet trods talrige politiske skåltaler om vigtigheden af, at danske kvinder bryder gennem glasloftet.

Der er kommet flere kvindelige ledere de sidste ti år. Men det går langsomt. Og den private sektor halter markant efter den offentlige. Over fire ud af fem ledere i det private er fortsat mænd, viser tal fra Danmarks Statistik.

Stort potentiale i bestyrelseslokalet

Det går også meget langsomt med at få flere kvinder ind i bestyrelser. Mens andre europæiske lande indfører kvoter på stribe for at få flere kvinder i virksomhedsbestyrelserne, går det trægt i Danmark. Kun 18 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de største børsnoterede selskaber er kvinder. 

Alle disse ting medvirker til den store kønsforskel, der svækker Danmarks muligheder for at skabe vækst og velstand, mener Nina Smith:

”Det bliver mere og mere tydeligt, at vi taber en stor del af den kvindelige talentmasse på gulvet. Hvis mænd tog noget mere omsorgsarbejde, vil vi få et meget større lederpotentiale. Det kan godt være, at der vil være lidt færre mænd. Til gengæld vil der være mange, mange flere kvinder. Det er jo ikke et nulsumsspil. Det er vigtigt for vores samfund for at skabe vækst og produktivitet og dermed også for at kunne finansiere vores velfærdsstat.”



Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Indien bruger apps, digitale kontanter og opvaskemaskiner under krisen Indien bruger apps, digitale kontanter og opvaskemaskiner under krisen Næste artikel Finland er hjemland for Europas største sociale effektinvestering Finland er hjemland for Europas største sociale effektinvestering
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.