Twitter har kostet sine investorer uendeligt meget mere, end det sociale medie nogensinde har genereret i overskud. Men magten over den globale samtale er uvurderlig, særligt på en platform, der samler de fleste meningsdannere indenfor politik, medier, finans og tech. Det er den værdi, verdens rigeste mand har købt ind på.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at den libertarianske spacecowboy Elon Musk i denne uge indgik aftale med Twitters bestyrelse om at købe det medie, hvor han qua sine 87 millioner følgere i forvejen er en toneangivende figur og selv udnytter sin ytringsfrihed til at dele alt fra børsfølsomme oplysninger til fatshaming af Microsofts stifter Bill Gates eller afstemninger om, hvorvidt han skal sælge aktier i Tesla for at betale sin skat. 

HVIS TWITTERHANDLEN GÅR IGENNEM, er der lagt op til giganternes kamp mellem verdens rigeste mand og techverdenens mest magtfulde kvinde. Margrethe Vestager er, udover at være konkurrencekommissær, også formand for ’Kommissærgruppen om et Europa Klar til den Digitale Tidsalder’, der står bag en ny og  historisk regulering af cyberspace med særlige krav til ’gatekeepers’ som Google, Facebook og Twitter.

Viceformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager spiller en central rolle i det historiske skifte i reguleringen i digitale platforme og online indhold. Foto:Yves Herman / Reuters. 

Digital Markets Act fra 23. marts og Digital Services Act fra 23. april gør det ikke alene klart, hvad der er lovlig og ulovlig adfærd for de digitale spillere i EU. De udstyrer også EU med mandat til at udstede bøder på op til seks procent af en virksomheds globale omsætning – eller helt at udelukke dem fra konkrete markeder - hvis de ikke følger reglerne.

PÅ OVERFLADEN lyder Vestagers og Musks retorik ikke så forskellig. Kommissærens mantra er, at det, der er ulovligt i den virkelige verden, også skal være ulovligt online. Og Teslamilliardæren siger, at han kun er imod censur, der går længere end loven kræver. Men Musk har samtidig beskrevet sig selv som ytringsfrihedsfanatiker og modstander af statslige regulering. Ligesom han har kritiseret, at Twitter har lukket ned for Trump og skruet op for moderationen af brugernes samtaler, efter at det sociale medie blev brugt til at samle og opildne tusindvis af mennesker til at storme den amerikanske kongres og kræve politikere hængt.  

I et TED-interview i sidste uge sagde Musk, at han ikke har købt Twitter for at blive endnu rigere. Han beskriver til gengæld sin store kærlighed til menneskeheden og Twitter som et ”verdensomspændende forsamlingshus” for ytringsfrihed, der har potentialet til at sikre ”civilisationens fremtid”.

Men måske har han set en vej til både at sikre ytringsfriheden og tjene penge på Twitter. Musk kan være inspireret af sin ven, Twitters stifter, Jack Dorsey. I en kommentar til handlen skriver han: ”I princippet mener jeg ikke, at nogen skulle eje eller drive Twitter” og argumenterer for, at Twitters protokol i stedet bør være ”et offentligt gode”. I samme tråd konkluderer han, at Elon Musk er den eneste ’løsning’ han har tillid til.

Medstifter af Twitter, Jack Dorsey, skrev verdens første tweet i 2006. Han ville ønske, at ingen ejede Twitter, men skal der være en, er Elon Musk den eneste, han har tillid til. Foto: Toby Melville, Reuters. 

HVORDEN DET I PRAKSIS KUNNE UDSPILLE SIG, hvis Twitter både skulle være et offentligt gode og samtidig en god forretning for Musk, skriver den anerkendte techskribent Ben Thompson om i sit nyhedsbrev, Strachetery.

Brugerne ville så frit kunne vælge den filtrering af twitter-strømmen, de er mest enige i, uanset om de ønsker den mest åbne og ustyrede kanal, der kun begrænses af lovens rammer, eller en version, hvor algoritme og menneskelig moderation er mere aktiv.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Han foreslår at splitte Twitter op i to selskaber: Et, der rummer maskinen og de rå data om brugerne, og et andet, der sælger services på baggrund af disse data. På samme måde som teleselskaber i sin tid blev tvunget til at give konkurrenter adgang til deres kabler. Det banede blandt andet vejen for, at internetselskaber kunne sælge internet til almindelige mennesker, som så kunne ’kalde op’ til det internettet gennem et telefonmodem.

På samme måde kan konkurrence på Twitter-linjen åbne for helt nye, innovative tjenester og samtidig sikre, at intet enkelt-firma sidder med magten over Twitter-samtalen. Brugerne ville i stedet frit kunne vælge den filtrering af twitter-strømmen, de er mest enige i, uanset om de ønsker den mest åbne og ustyrede kanal, der kun begrænses af lovens rammer, eller en version, hvor algoritme og menneskelig moderation er mere aktiv.

Cindy Cohen, direktør i den magtfulde amerikanske ngo for digitale borgerrettigheder, EFF, ser for sig, at det også kunne blive en public service-opgave at moderere kanaler på baggrund af Twitters data, siger hun i podcasten Decoder. Sammen med en variation af private udbydere, ville det både sikre ytringsfriheden og give større mangfoldighed i det sociale mediebillede, lyder logikken.

MEN HVAD MED FORRETNINGSMODELLEN? Ligesom teleselskaberne opkræver en betaling for brug af deres kabler, kan Elon Musk tage betaling for brugen af Twitters data, foreslår både Thompson og Cohen. Altså en slags B2B-abonnementsmodel. Det kunne måske for første gang nogensinde gøre Twitter til en god forretning.

Om det vil gøre Vestagers job nemmere eller sværere, hvis Twitter modereres af en jungle af nye spillere, er en anden sag.

Det er selvfølgelig alt sammen spekulation. Men udeluk ingenting: Elon Musk – manden, der forleden sendte en bemandet raket 10 gange rundt om jorden – er ikke bange for at ændre spillebanen og tage enorme risici, hvis han ser en stor mulighed ude i fremtiden. Men Spørgsmålet er, om han sætter andre menneskers ytringsfrihed så højt, at han er villig til at slippe den magt over den offentlige samtale, han lige har købt for 44 milliarder dollars?