Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

Af Klaus Majgaard
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Vi hylder med rette ledere, der kan formidle en klar vision. Personligt ville jeg nødig lade mig lede af nogen, der ikke kan tegne et tiltrækkende og troværdigt billede af den værdi, vi skal skabe gennem arbejdet. Visioner motiverer.

Eller gør de? Ikke altid.

Et dansk studie viser, at visionsledelse mister sin motiverende virkning, når der er væsentlige værdikonflikter på spil. En fortolkning kunne være, at det ikke nytter noget bare at tale højere og klarere, hvis vi vil noget forskelligt.

Tænk, hvis vi er uenige om visionen. Eller hvad nu, hvis visionen er et skønmaleri, som fortrænger diskussioner og svære afvejninger, som det er nødvendigt at tage? Her er det ikke nok, at lederen bare skruer op for retorikken og giver den hele armen som karismatisk visionsformidler.

Værdikonflikter hører ikke til sjældenhederne. Helt forventeligt kan der være konkurrerende bud på, hvad der skal prioriteres.

Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at medarbejderne yder modstand mod ledelsen og er genstridige eller forandringsresistente. De synliggør bare værdimæssige spændingsfelter og dilemmaer, som det kan være konfliktfyldt og ubehageligt at forholde sig til.

Case: Skolens nye start

Hun syntes selv, hun på personalemødet i lærerværelset havde udstukket nogle spændende og vigtige pejlemærker – ’21st Century Skills, verdensmålene og skolen som professionelt læringsfællesskab’. Som skoleleder lagde hun vægt på, at de på skulle forholde sig til skolens rolle i et samfund, der var under radikal forandring.

Ikke ret mange sagde noget. Det var ligesom at invitere til fest, og ingen kom. Hun stod dér, alene, med velkomstdrink og klovnenæse. Og så var der ham, en af ronkedorerne, i sofahjørnet. Han kunne suge energien ud af rummet. Han sukkede løbende, og en enkelt gang anede hun, at han rullede med øjnene. Jovist, der havde været konflikter på skolen – om arbejdstid, fælles forberedelse og pædagogisk udviklingsarbejde. Men de havde fundet løsninger på de fleste problemer, og nu handlede det om at se fremad.

På det sidste møde i skolebestyrelsen var hun blevet overrasket, da formanden pludselig – og uden tilsyneladende anledning – var begyndt at rose hende. Han sagde, at hun var en ildsjæl, og at det var en gevinst for skolen. Han sagde også, at forandringer tog tid, og at man ikke måtte blive for utålmodig og flyvsk. Når det kom til stykket, var det, alle ville have, jo bare en god hverdag, for eleverne, forældrene og lærerne.

Polarisering og fortrængning

Når vi opstiller visioner, er det, fordi vi ønsker at skabe mere langsigtede og fælles pejlemærker for organisationen. Vi vil vende blikket fra fortidens kampe og dagligdagens trakasserier for at fokusere på organisationens kerneopgave og værdiskabelse i et samfundsmæssigt perspektiv.

Intet kan være vigtigere. Der er bare den hage ved det, at der er mange konkurrerende bud på, hvad opgaven og værdiskabelsen består i, og det er sjældent (og næppe ønskeligt), at nogen reelt har magten til at gennemtrumfe en entydig og ensartet fortælling. Det må skolelederen også sande i den ovenstående fortælling.

Især to mekanismer kan gøre visioner virkningsløse og måske endda skadelige.

For det første kan visioner polarisere en eksisterende værdikonflikt. Hver gang vi opstiller et idealbillede, så dæmoniserer vi en modpol. Siger vi, at skolen skal være ”et professionelt læringsfællesskab”, så modstilles dette for det meste dæmoniserende forestillinger om en fortid, hvor lærerne var ”privatpraktiserende”, ”synsnings-baserede” og ”timetællende”.

Det lægger et enormt projektivt pres på medarbejderne. Skal de identificere sig med projektionen, eller skal de kaste en modgående projektion i ansigtet på lederen, som passende kunne udlægges som ”topstyrende”, ”teknokratisk” og ”forvalter af konkurrencestaten”? Især hvis organisationen gemmer på stærke, latente værdikonflikter, kan selv en velmenende visionsleder udløse en eksplosion.

Omvendt vil en vision også kunne fortrænge eksisterende værdikonflikter. Visioner er enormt egnede til at opstille abstrakte synteser, som stort set kan ophæve enhver modsigelse. Bliver jeg blot tilstrækkelig abstrakt, behøver der ikke at være en modsætning mellem at være et lærende fællesskab og selvstændige individer. Alt er ”både-og”, højere helheder og balancer.

Visionerne kan være svære at modsige, og vi opdager først de værdimæssige spændingsfelter, så snart vi forsøger at udleve og konkretisere visionerne. Så kan vi blive skuffede og harmfulde over, at andre ikke ”forstår” visionen, og at der tilsyneladende ikke er handling bag dine fine ord.

Visioner bruger idealiseringer, og idealiseringer inviterer uvægerlig til ironisk dekonstruktion. Lederens romance mødes af satire (medarbejderen afdækker lederens hykleri), tragedier (medarbejderen sætter sig selv i en idealiseret offerposition) eller komedier (medarbejderen ser sig som hverdagshelte, der får ting til at lykkes på trods af ledelsen). 

Værdikonflikter som motor

”Har man visioner, bør man gå til lægen,” skulle den tidligere forbundskansler Helmut Smidt havde sagt. I lyset af hvor let visioner bliver maniske, hule og farligt forførende, kunne man forsøge sig med en mere jordnær og pragmatisk fremfærd.

Imidlertid må vi ikke glemme, at det netop er lederes opgave at sørge for, at organisationen har troværdige og fremsynede pejlemærker. Det hører til selve lederjobbet at skulle håndtere spændingsfeltet mellem at være tro mod idealer og samtidig kunne rumme og forholde sig til modfortællinger og kritik på en realistisk og nuanceret måde.

I mine øjne er svaret ikke at droppe visionsledelse, men at bringe denne praksis i et åbent og lærende forhold til værdikonflikter. Forsøger vi dette, har det en række implikationer: 

  1. Visioner er ikke noget, du har, men noget, du leder efter. Organisationer har komplekse opgaver og formål. Det vil være naivt at tro, at enkle visionsformuleringer kan være udtømmende og tilstrækkelige. Vi må gå ydmygt til værks. For organisationen har det større værdi, at ledere og medarbejdere forholder sig nysgerrigt og undrende til, hvilke pejlemærker der kunne give et meningsfuldt bud på en retning. Enhver formulering er hypotetisk. Den kan godt være forpligtende, men den skal kunne udfordres og erstattes med noget bedre.
  2. Lær at holde af modfortællinger og subkulturer. Når medarbejderne piller de idealiserede visionsformuleringer ned fra piedestalen, tager de på en måde ejerskab. De deltager i debatten om, hvad der ligger i organisationens formål. Måske tager de fejl, men det er værd at undersøge. Ved at tage modfortællinger alvorligt bliver det også sværere for medarbejderne blot at være ironiske over for ledelsen. Intet menneske, der behandles som ansvarsfuldt, kan i længden undgå at tage ansvar. Og organisationen kan meget vel have brug for diversitet og subkulturer for at kunne klare sig i en kompleks verden
  3. Styr dit eget behov for klar himmel, bekræftelse og høj stemning. I visionsledelse ligger der desværre ofte en idealisering af lederen som lysende og inspirerende. Det kan være et hårdt præstationskrav at bære rundt på og kan give anledning til ret forkrampede udøvelser. Det er også okay bare at være alvorligt dedikeret til at finde ud af, hvordan organisationen udvikles i tråd med sit formål. Så kan du godt indimellem være kedelig og et fjols. Men du er et seriøst fjols, der vil organisationen det bedste.

Konklusionen er, at visionsledelse ikke har meget at byde på, hvis den ikke kan fungere i en verden, hvor der er betydelige værdikonflikter.

Frem for at se værdikonflikter som et problem, man kunne drømme sig væk fra, så kan vi se dem som grundlæggende vilkår, der ikke bare begrænser mulighederne for ledelse, men snarere skaber et rum af muligheder, som det er værd at gå på opdagelse i.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel 2021 – corona år to 2021 – corona år to Næste artikel Drop forbløffelsen – Trumps voldelige kupforsøg skete for øjnene af os Drop forbløffelsen – Trumps voldelige kupforsøg skete for øjnene af os
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!