Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

Af Klaus Majgaard
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Vi hylder med rette ledere, der kan formidle en klar vision. Personligt ville jeg nødig lade mig lede af nogen, der ikke kan tegne et tiltrækkende og troværdigt billede af den værdi, vi skal skabe gennem arbejdet. Visioner motiverer.

Eller gør de? Ikke altid.

Et dansk studie viser, at visionsledelse mister sin motiverende virkning, når der er væsentlige værdikonflikter på spil. En fortolkning kunne være, at det ikke nytter noget bare at tale højere og klarere, hvis vi vil noget forskelligt.

Tænk, hvis vi er uenige om visionen. Eller hvad nu, hvis visionen er et skønmaleri, som fortrænger diskussioner og svære afvejninger, som det er nødvendigt at tage? Her er det ikke nok, at lederen bare skruer op for retorikken og giver den hele armen som karismatisk visionsformidler.

Værdikonflikter hører ikke til sjældenhederne. Helt forventeligt kan der være konkurrerende bud på, hvad der skal prioriteres.

Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at medarbejderne yder modstand mod ledelsen og er genstridige eller forandringsresistente. De synliggør bare værdimæssige spændingsfelter og dilemmaer, som det kan være konfliktfyldt og ubehageligt at forholde sig til.

Case: Skolens nye start

Hun syntes selv, hun på personalemødet i lærerværelset havde udstukket nogle spændende og vigtige pejlemærker – ’21st Century Skills, verdensmålene og skolen som professionelt læringsfællesskab’. Som skoleleder lagde hun vægt på, at de på skulle forholde sig til skolens rolle i et samfund, der var under radikal forandring.

Ikke ret mange sagde noget. Det var ligesom at invitere til fest, og ingen kom. Hun stod dér, alene, med velkomstdrink og klovnenæse. Og så var der ham, en af ronkedorerne, i sofahjørnet. Han kunne suge energien ud af rummet. Han sukkede løbende, og en enkelt gang anede hun, at han rullede med øjnene. Jovist, der havde været konflikter på skolen – om arbejdstid, fælles forberedelse og pædagogisk udviklingsarbejde. Men de havde fundet løsninger på de fleste problemer, og nu handlede det om at se fremad.

På det sidste møde i skolebestyrelsen var hun blevet overrasket, da formanden pludselig – og uden tilsyneladende anledning – var begyndt at rose hende. Han sagde, at hun var en ildsjæl, og at det var en gevinst for skolen. Han sagde også, at forandringer tog tid, og at man ikke måtte blive for utålmodig og flyvsk. Når det kom til stykket, var det, alle ville have, jo bare en god hverdag, for eleverne, forældrene og lærerne.

Polarisering og fortrængning

Når vi opstiller visioner, er det, fordi vi ønsker at skabe mere langsigtede og fælles pejlemærker for organisationen. Vi vil vende blikket fra fortidens kampe og dagligdagens trakasserier for at fokusere på organisationens kerneopgave og værdiskabelse i et samfundsmæssigt perspektiv.

Intet kan være vigtigere. Der er bare den hage ved det, at der er mange konkurrerende bud på, hvad opgaven og værdiskabelsen består i, og det er sjældent (og næppe ønskeligt), at nogen reelt har magten til at gennemtrumfe en entydig og ensartet fortælling. Det må skolelederen også sande i den ovenstående fortælling.

Især to mekanismer kan gøre visioner virkningsløse og måske endda skadelige.

For det første kan visioner polarisere en eksisterende værdikonflikt. Hver gang vi opstiller et idealbillede, så dæmoniserer vi en modpol. Siger vi, at skolen skal være ”et professionelt læringsfællesskab”, så modstilles dette for det meste dæmoniserende forestillinger om en fortid, hvor lærerne var ”privatpraktiserende”, ”synsnings-baserede” og ”timetællende”.

Det lægger et enormt projektivt pres på medarbejderne. Skal de identificere sig med projektionen, eller skal de kaste en modgående projektion i ansigtet på lederen, som passende kunne udlægges som ”topstyrende”, ”teknokratisk” og ”forvalter af konkurrencestaten”? Især hvis organisationen gemmer på stærke, latente værdikonflikter, kan selv en velmenende visionsleder udløse en eksplosion.

Omvendt vil en vision også kunne fortrænge eksisterende værdikonflikter. Visioner er enormt egnede til at opstille abstrakte synteser, som stort set kan ophæve enhver modsigelse. Bliver jeg blot tilstrækkelig abstrakt, behøver der ikke at være en modsætning mellem at være et lærende fællesskab og selvstændige individer. Alt er ”både-og”, højere helheder og balancer.

Visionerne kan være svære at modsige, og vi opdager først de værdimæssige spændingsfelter, så snart vi forsøger at udleve og konkretisere visionerne. Så kan vi blive skuffede og harmfulde over, at andre ikke ”forstår” visionen, og at der tilsyneladende ikke er handling bag dine fine ord.

Visioner bruger idealiseringer, og idealiseringer inviterer uvægerlig til ironisk dekonstruktion. Lederens romance mødes af satire (medarbejderen afdækker lederens hykleri), tragedier (medarbejderen sætter sig selv i en idealiseret offerposition) eller komedier (medarbejderen ser sig som hverdagshelte, der får ting til at lykkes på trods af ledelsen). 

Værdikonflikter som motor

”Har man visioner, bør man gå til lægen,” skulle den tidligere forbundskansler Helmut Smidt havde sagt. I lyset af hvor let visioner bliver maniske, hule og farligt forførende, kunne man forsøge sig med en mere jordnær og pragmatisk fremfærd.

Imidlertid må vi ikke glemme, at det netop er lederes opgave at sørge for, at organisationen har troværdige og fremsynede pejlemærker. Det hører til selve lederjobbet at skulle håndtere spændingsfeltet mellem at være tro mod idealer og samtidig kunne rumme og forholde sig til modfortællinger og kritik på en realistisk og nuanceret måde.

I mine øjne er svaret ikke at droppe visionsledelse, men at bringe denne praksis i et åbent og lærende forhold til værdikonflikter. Forsøger vi dette, har det en række implikationer: 

  1. Visioner er ikke noget, du har, men noget, du leder efter. Organisationer har komplekse opgaver og formål. Det vil være naivt at tro, at enkle visionsformuleringer kan være udtømmende og tilstrækkelige. Vi må gå ydmygt til værks. For organisationen har det større værdi, at ledere og medarbejdere forholder sig nysgerrigt og undrende til, hvilke pejlemærker der kunne give et meningsfuldt bud på en retning. Enhver formulering er hypotetisk. Den kan godt være forpligtende, men den skal kunne udfordres og erstattes med noget bedre.
  2. Lær at holde af modfortællinger og subkulturer. Når medarbejderne piller de idealiserede visionsformuleringer ned fra piedestalen, tager de på en måde ejerskab. De deltager i debatten om, hvad der ligger i organisationens formål. Måske tager de fejl, men det er værd at undersøge. Ved at tage modfortællinger alvorligt bliver det også sværere for medarbejderne blot at være ironiske over for ledelsen. Intet menneske, der behandles som ansvarsfuldt, kan i længden undgå at tage ansvar. Og organisationen kan meget vel have brug for diversitet og subkulturer for at kunne klare sig i en kompleks verden
  3. Styr dit eget behov for klar himmel, bekræftelse og høj stemning. I visionsledelse ligger der desværre ofte en idealisering af lederen som lysende og inspirerende. Det kan være et hårdt præstationskrav at bære rundt på og kan give anledning til ret forkrampede udøvelser. Det er også okay bare at være alvorligt dedikeret til at finde ud af, hvordan organisationen udvikles i tråd med sit formål. Så kan du godt indimellem være kedelig og et fjols. Men du er et seriøst fjols, der vil organisationen det bedste.

Konklusionen er, at visionsledelse ikke har meget at byde på, hvis den ikke kan fungere i en verden, hvor der er betydelige værdikonflikter.

Frem for at se værdikonflikter som et problem, man kunne drømme sig væk fra, så kan vi se dem som grundlæggende vilkår, der ikke bare begrænser mulighederne for ledelse, men snarere skaber et rum af muligheder, som det er værd at gå på opdagelse i.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel 2021 – corona år to 2021 – corona år to Næste artikel Drop forbløffelsen – Trumps voldelige kupforsøg skete for øjnene af os Drop forbløffelsen – Trumps voldelige kupforsøg skete for øjnene af os
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.