Nej tak til talenter

Hvad er talent i en digital tidsalder? Og kan det overhovedet betale sig at ophøje medarbejdere til særligt udmærkede talenter og dermed skabe en organisation, hvor resten af staben er ikke-talenter, der slæber omsætningen hjem i de fremhævedes dunkle slagskygge.

Talent i en organisation må være den type medarbejder, der bedst rummer organisationens formål og omfortolker det til resultater.

I dag bliver de fleste talenter fundet ved at ledelsen ser på overperformance i forhold til fastlagte KPI’er, eller gennem indstillinger fra et fader-moderligt ledelseslag.

Det giver måske mening i en industriel virkelighed, læs fortid, hvor den enkeltes kraftpræstation blev honoreret med social fremhævelse, og så kunne karrierevejenes rulletrapper ellers føre i det udstukne eksempels retning. 

Sådan skaber man bare ikke kultur i en organisation. Sådan skaber man rollemodeller og eksempler til efterfølgelse. Sådan skaber man bevidstløs efterstræben, overudnyttelse af menneskeligt potentiale og udbrændthed blandt selv de mest energiske og ihærdige.

For alle vil jo gerne have anerkendelse.

Men hvad værre er: De ægte talenter, som hjælper andre frem og ser sine resultater i kraft af andres eller virksomhedens succes uden at skele til egne KPI’er, de glemmes ofte og ender med at søge væk eller starte for sig selv.

De væmmes ved forherligelsen af den enkelte, som gør de mange til mindreværdige og applauderende tabere i talentløbet. Næste år er det dig. Måske. 

En effektiv organisme

Skabelsen af en resultatkultur er – i en digital organisme – det modsatte af et talentspor. Det er noget ganske andet, når de udmærkede er dem, der får andre til at skabe resultater.

Når de udmærkede er dem, der tør trække i håndbremsen på projekter, der er ved at løbe af sporet (kære SKAT), eller stikke en kæp i hjulet på en misforstået konsensuskultur og give oprigtig feedback til kolleger, selv når det svider.

Det er når de bidragende, er de generøse, der hjælper andre med at komme til og fremmer åbenhjertighed i de agile teams. Det er, når alle bidrager, og organismen virker så effektivt, netop fordi ingen har forrang over fællesskabet, ingens præstationer går forud for de samlede resultater.

Hvordan kan jeg vide det? Well, Google foretog en af de mest omfattende undersøgelser af performance i en resultatskabende og dataivrig organisation nogensinde ved at følge 180 teams i tre år i Project Aristotle og samle så megen data som muligt for at analysere sig frem til de resultatskabendes ’dna’.

Ingen af forskernes forudsigelser eller antagelser viste sig at holde stik. Det drejede sig ikke om særlige talenter, særlige uddannelser, særlige incitamenter eller særlige processer.

Fællesnævneren for de virkeligt resultatskabende teams var psychological safety. Dvs. at der var etableret en kultur, hvor man virkelig kendte hinanden, var der for hinanden og kunne være tryg og dele frit uden konkurrence eller organisationspolitiske hensyn.

Altså det stik modsatte af en normal performancekultur, hvor man går efter at etablere konkurrence mellem medarbejdere for at opnå den individuelle udmærkelse. 

Kultur slår struktur

Virksomheder med numeriske strategier – som f.eks. Vestas’ missede moonshot-strategi om ’triple-15’ om i 2015 at nå 15 mia. euro i omsætning og en EBIT-margin på 15 pct. – opererer typisk med talentspor, men har intet fokus på at skabe en organisationskultur, eller lægger kun ringe vægt på ægte principper.

Sikkert fordi man ikke ved bedre og stadig har hovedet oppe et vist sted i en industriel tid, mens kroppen får tæv af nye og mere naturligt digitale opkomlinge.

Men man går glip af de bedste resultater ved at sigte numerisk og etablere talentstrukturer, hvor man burde sigte meningsmæssigt – med afsæt i sit formulerede formål – og se på talentkulturer.

Hvad nu, hvis man anså alle medarbejdere for i udgangspunktet at være talentfulde og hyldede dem som talenter, der gjorde, hvad de kunne med netop deres forudsætninger? Og så hyldede resultaterne, fejlene, de sjove øjeblikke og de ditto meningsfulde.

Så ville man have fokus på de resultatskabende elementer og ikke bare på nogle løsrevne resultatskabende talenter. Og samtidig opnå en kultur, hvor de ægte talentfulde ville flokkes om at være med, fordi der er plads, frihed, omtanke for holdet, og resultater i verdensklasse, som man kan fejre med andre end sig selv.

Skål.

Forrige artikel Regeringen taler med to klimatunger: en grøn ude og en sort hjemme Regeringen taler med to klimatunger: en grøn ude og en sort hjemme Næste artikel Vil Danmark være del af den grønne eller af den onde cirkel? Vil Danmark være del af den grønne eller af den onde cirkel?

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.